af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1
Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet får styrket deres svage sider og får styrket deres stærke sider søger udfordringer og tager initiativ får tid og rum til fordybelse udtrykker og udvikler sig gennem leg giver udtryk for deres grænser, følelser og behov, verbalt som nonverbalt tillidsfulde initiativrige gåpåmod kompetencer til at mærke sig selv og andre kunne kommunikere ud fra deres udviklings niveau At børnene nyder samværet med andre børn og selv opsøger dette At børnene hele tiden forøger deres koncentration og fordyber sig i leg m.m. At børnene til stadighed leger mere og mere konstruktive lege At børnene tør kaste sig ud på usikker grund At børnene er aktive, glade og rolige Vores vigtigste styrke i Firkløveren er vores nærvær, omsorg og væren. På denne måde er vi til stede og giver tryghed, anerkender børnenes følelser og skaber rammerne for deres udvikling. Vi udfordrer dem, og vi bruger deres nysgerrighed og styrker til at mestre det, som er svært. Vi har haft alle læringsmålene i fokus, men arbejdet meget omkring fællesskabet i hele huset. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set, hørt og mærket (SMTTE Vi har set børn, som tager initiativ til kontakt med børn og voksne fra andre stuer, og som viser tydelig glæde og begejstring ved fællesskabet. Det er ikke en integreret del af det pædagogiske arbejde endnu, men i forbindelse med vores nye indretning vil vi medtage de problemstillinger der kom op, og se om det kan ændres. I forhold til læringstemaet: Barnets alsidige personlige udvikling, er der ikke noget som ønskes ændret. I børnemiljøvurderingen siger forældrene: personalet er imponerende, kompetente, imødekommende, søde, behagelige og besidder et stort overskud. Samt: Børnene er trygge ved alle voksne i huset. Nej. Vi synes at vores primære opgave med børnene stadig er at være på gulvet hos dem, give nærvær og omsorg og bare væren Forældrebestyrelsen vil blive orienteret på næstekommende møde om evalueringen. 2
Sprog lærer og tør at formulere sig i en gruppe forberedes til at lære at modtage kollektive beskeder lærer at udtrykke følelser via sproget lærer at sproget er et redskab til behovs tilfredsstillelse tilegner sig sprog med stort og nuanceret ordforråd lærer at give udtryk for deres grænser via sproget lærer at lytte lærer at læse børns og voksnes verbale/nonverbale signaler lyst til at fortælle og til at lytte giver udtryk for, hvad de behøver gennem sprog/kropssprog aktivt bruger sproget tør sige til og fra lytter At barnet forstår beskeden At barnet med gestus eller ord forklarer deres sindstilstand At barnet er nemt at kommunikere med ud fra sit udviklingstrin Vi har læst bøger, rim og remser. I hverdagen har vi sat ord på det, vi gør og det, vi ser. Vi har ikke haft et særligt læringsmål i fokus, men forsøger i hverdagen at arbejde mod samtlige læringsmål i vores kontakt og samvær med børnene. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set, hørt og mærket(smtte Vi har set børn, med de kompetencer, som vi beskriver, og som fortæller os hvad de gerne vil og hvad de ikke vil. Vi hører børn som synger og som siger rim og remser. Det er det ikke endnu. Nej, det gør det ikke Forældrebestyrelsen vil blive orienteret på næstekommende møde om evalueringen af læreplanerne 3
Krop og bevægelse bliver bevidste om deres egen krop kender deres egen fysiske styrke udfolder sig til musik bliver selvhjulpne udtrykker sig gennem kropssprog føler fysisk velvære lærer finmotoriske færdigheder At barnet får en god kropsbevidsthed At barnet kan udpege forskellige kropsdele At barnet opsøger finmotoriske aktiviteter At barnet er vild med f.eks. at hente vogn i køkkenet At barnet reagerer med bevægelse, når det hører musik At barnet viser glæde ved deres egen krop Vi har haft en temauge i sommer omkring bevægelse og balance, hvor alle børnene deltog og fik succesoplevelser. Vi har rytmik, hvor vi bruger kropppen. Vi havde fokus på børnenes balance og kropsbevidsthed. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set, hørt og mærket(smtte Vi oplever, at børnene har en glæde ved at bruge deres krop, og at de søger motoriske udfordringer. Det er det ikke endnu. Nej, det gør det ikke Forældrebestyrelsen vil blive orienteret på næstekommende møde om evalueringen af læreplanerne 4
Naturen og naturfænomener tilegner sig respekt for naturen får kendskab til og forståelse for naturen lærer at bruge alle sanser i naturen får et begyndende kendskab til naturfænomener får kendskab til dyr og til insekter på legepladsen Varsomhed, når de f.eks. tager en snegl op Glæde for naturen Initiativ til selv at finde dyr, lege i blade m.m. Genkendelse og glæde ved dyr og insekter Nysgerrighed overfor naturen At børnene opsøger insekter på legepladsen At børnene kan bruge oceaner af tid på en enkelt myre At børnene bemærker og benævner f.eks. regn, sne, sol og blæst Vi er rollemodeller for børnene, og vi vækker deres nysgerrighed for naturen i vores samvær med dem. Vi er optaget af den nære natur, på vores legeplads og i vores nærområde. Vi har ikke haft et særlig læringsmål i fokus, men dem alle. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set, hørt og mærket (SMTTE Vi oplever børn som er glade for at være på legepladsen. Vi ser børn som selv finder snegle og myre på legepladsen. Vi hører børn, som fortæller, at de kan se en fugl eller et egern gennem vinduet. Det er det ikke endnu Nej Forældrebestyrelsen vil blive orienteret på næstekommende møde om evalueringen af læreplanerne 5
Kulturelle udtryksformer og værdier får interesse for bøger bruger forskellige materialer lærer gængse omgangsformer med de forskelligheder, der er i gruppen får kendskab til danske traditioner får kendskab til musik og sange oplever teater Genkendelsens glæde ved musik, sang og kreative aktiviteter. At børnene selv kommer med bøger de ønsker læst At børnene kommer løbende til, når vi tager materialer frem eller skal i vores malerum Paletten At børnene viser omsorg og respekt for andre ud fra det alderstrin de er på. Vi har haft rytmik for en gruppe af børnene. Vi bruger jævnligt Paletten eller laver kreative ting på stuerne. Vi tager i teateret i små grupper. Vi hører dagligt musik på stuerne og synger sange. Vi havde ikke et læringsmål i fokus, men dem alle. Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set, hørt og mærket (SMTTE Vi ser børn som er glade for musik, og som synger selv, eller viser os hvilken sang de vil have vi skal synge. Vi ser børn som selv efterspørger at komme med i Paletten m.m. Det er det ikke endnu Nej. Forældrebestyrelsen vil blive orienteret på næstekommende møde om evalueringen af læreplanerne 6
Sociale kompetencer Før: Valg og prioritering 1. Læringsfokus Hvilken del af praksis vil vi undersøge? Børnenes sociale kompetencer Hvilke læringstemaer er i spil her? De sociale kompetencer Hvilke tanker gør vi os om de udsatte børn i forbindelse med vores læringsfokus? At de er en del af fællesskabet. Støtte dem i den sociale udvikling. Skabe rammer for dem, så de kan deltage på lige fod med de andre. Arbejde målrettet med inklusion i forhold til det enkelte barn 2. Begrundelser for læringsfokus Hvorfor vil vi se på den del af praksis? Vi har en stor gruppe børn i 2-årsalderen. Vi er et lille hus, og det giver udfordringer for relationsdannelse mellem børnene, men også mange fordele. Vi vil gerne opleves og opleve os som et hus og ikke som 3 stuer. 3. Baggrundsviden Vores antagelser Hvad ved vi på forhånd om denne del af praksis? Vi kender til børns udvikling. Det er mere naturligt for børnene at flytte stue og bevæge sig rundt i huset, end det er for personalet. Vi har synet vi har 12 børn på stuen og ikke vi har 36 børn i huset Med vores nuværende hverdag og de rammer vi har sat, er det svært at skabe venskaber på tværs. 4. Planlægning Hvad er vores tidsramme? Fra ca. 1. sep. 2011 til 1. jan. 2012 og derefter evaluere om det skal fortsætte Hvilken dokumentation vil vi anvende? Billeder, tekst til forældrene, evaluering eller SMTTE-model, dagssedlerne Hvem gør hvad? Alle pædagogerne skal deltage aktivt i dokumentation, evaluering og i igangsættelse af aktiviteter og observation af relationer og sociale kompetencer. 5. Konkret handleplan Hvilke praktiske ting skal vi huske i forbindelse med vores læringsfokus? Mødeplan, skabe rum for projektet og forståelse herfor. Bruge de sociale briller. Italesætte det vi gør. Huske at inddrage alle børn. Bruge dagsedlerne som dokumentation. Husk at det ikke behøver at være aktiviteter, men at det også kan være observationer. Være åben for børnenes initiativer f.eks. til at ville spise med på de andre stuer, eller lade dem lege videre der hvor de er, selvom der er samling. 7
Dagssedler, billeder, tekst m.m. til fremvisning til efterårsfesten ligges ind på kontoret i en kasse, så vi har alt dokumentationen klar til den 31. okt. Til efterårsfesten skal alle pædagogerne være der frem til kl. 16.30 Under: Dokumentation og refleksion 1. Beskrivelse Hvad fortæller dokumentationen om den valgte praksis? Den fortæller, at vi har gjort det. Vi har haft en pause i december At vi mangler de dybere pædagogisk teoretiske beskrivelser i dagssedlerne og i SMTTE modellerne. Hvad fortæller den om arbejdet med læringstemaet? Den fortæller, at vores kultur er ved at blive påvirket, og at vi arbejder mere på tværs i huset. Børnene opfordrer selv til at bruge de andre stuer eller til at deltage i aktiviteter Hvad fortæller den om de udsatte børn? At de er en del af det. 2. Refleksion Hvilke overvejelser gør I jer om jeres arbejde med børns læring? Børn lærer, når de voksne er engageret At børnene kopierer den gryende kultur på tværs Hvilke overvejelser gør I jer om de udsatte børns succeser og nederlag i situationen? At det er vigtigt at skabe rammerne for, at de kan få succesoplevelser. 3. Handling Hvad giver ovenstående refleksioner anledning til i praksis? At det skal være tydeligt, at der er noget for de ældste på tværs her frem til 1. maj 2012 At det bliver dybere, det vi skriver, og at vi inddrager teori og pædagogiske overvejelser. At de voksne skal cirkulere ligesom børnene At vi skal hænge dagssedler/beskrivelser på mellemdøren ved indgangen, hvis det er en aktivitet, som har været på tværs af børnegrupperne, så forældrene fra alle stuerne kan læse det. Vi har valgt at fortsætte med læringsfokus, de sociale kompetencer, frem til den 1. marts. 2012. På pædagogmødet den 7. feb. vælger vi nyt læringsfokus, som er gældende fra 1. marts 2012. 8