16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende år vil se de store generationer af "krigsbørn" forlade arbejdsmarkedet, uden at de i tilstrækkelig grad bliver erstattet af yngre generationers indtræden på arbejdsmarkedet. En måde at afhjælpe dette på er at få de personer, der nærmer sig pensionsalderen, til at blive nogle år længere på arbejdsmarkedet. Regeringen (ved statsministeren) har således fremført, at man skal kunne opnå en højere folkepension, hvis pensionstidspunktet udskydes. Betydningen af en sådan ændring er dog ikke helt så ren og uskyldig, som det umiddelbart lyder. Konstruktion vil nemlig ikke være et reelt alternativ for alle og vil i praksis i høj grad kun begunstige bestemte grupper på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at i virkelighedens verden har alle ikke de samme muligheder og forudsætninger for at arbejde til de bliver fx 70 år, og der er således ikke tale om den marginale betragtning, som forslaget giver indtryk af. Analysen viser, at blandt de 66 årige med en lang videregående uddannelse er over 50 procent af mændene og godt 33 procent af kvinderne i arbejde, når de er 66 år, mens situationen er helt modsat for de lavest uddannede, hvor det kun er 15 procent af mændene og 5 procent af kvinderne, der er i arbejde som 66 årige. Forslaget tilgodeser altså de personer, hvis (lange videregående) uddannelsesforløb gør, at de lægger deres år på arbejdsmarkedet sent, mens de personer, der som følge af kortere eller slet ingen uddannelse lægger arbejdsårene relativt tidligt i livet og derfor ofte vil have tilbragt lige så mange år som erhvervsaktive, ikke får noget ud af forslaget. Endvidere vil forslaget give et umiddelbart tilskud til den del af folkepensionisterne, der som følge af deres arbejdsindtægt får reduceret folkepensionens grundbeløb. Det drejer sig om en gruppe af folkepensionister, der er noget bedre stillet end den almindelige folkepensionist. Antal Nettoformue Boligformue Helt eller delvist aftrappet 4.530 1.180.000 820.000 grundbeløb Fuldt grundbeløb 646.830 630.000 380.000 P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\pensionsalder-ps.doc
2 HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende år vil se de store generationer af "krigsbørn" forlade arbejdsmarkedet, uden at de i tilstrækkelig grad bliver erstattet af yngre generationers indtræden på arbejdsmarkedet. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at vi i fremtiden vil opleve en mangel på arbejdskraft kombineret med en stigende forsørgerbyrde. En måde at afhjælpe dette på er at få de personer, der nærmer sig pensionsalderen, til at blive nogle år længere på arbejdsmarkedet. Det skorter da heller ikke på idéer til - og meninger om behovet for - reformer af efterlønsordningen og folkepensionssystemet. Regeringen (ved statsministeren) har således fremført, at man skal kunne opnå en højere folkepension, hvis pensionstidspunktet udskydes. Det vil sige, at man i stedet for at få enten nedsat eller slet ingen folkepension - som følge af arbejdsindkomst - kan få indefrosset sin folkepension i de år, man arbejder udover den normale pensionsalder. Den indefrosne folkepension kommer så til udbetaling, når man på et senere tidspunkt overgår til folkepension. Beskæftigelsesfrekvenserne er højest for de bedst uddannede Ser man nærmere på forslaget, er det dog ikke helt så rent og uskyldigt, som det umiddelbart lyder. De ændrede regler vil nemlig ikke være et reelt alternativ for alle og vil i praksis i høj grad kun begunstige bestemte grupper på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at i virkelighedens verden har alle ikke de samme muligheder og forudsætninger for at arbejde til de bliver fx 70 år, og der er således ikke tale om den marginale betragtning, som forslaget giver indtryk af. Indikationer på dette viser sig meget tydeligt, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen og tilbagetrækningsmønstret for forskellige uddannelsestyper for de relevante aldersgrupper. I figur 1 til 4 er beskæftigelsesfrekvensen opgjort - som antal beskæftigede ud af det samlede antal personer med den relevante uddannelsestype - for forskellige uddannelsestyper for mænd (figur 1 og 2) og kvinder (figur 3 og
3 4). Alle figurerne viser en klar sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens, uddannelseslængde og -type samt køn. For de 66 årige mænd fremgår det tydeligt af figur 1, at personer med en lang videregående uddannelse har en markant højere beskæftigelsesfrekvens end de andre uddannelsestyper. I figuren kan man således se, at mens over halvdelen af de mænd med en lang videregående uddannelse stadig er i beskæftigelse i året op til folkepensionsalderen, så er de tilsvarende tal for de andre uddannelsestyper mellem 15 og 30 procent - lavest for dem med grundforløb og de faglærte og højest for dem med en mellemlang videregående uddannelse. Figur 1. Andel af 66 årige mænd i beskæftigelse i forhold til samlede antal 66 årige mænd med den relevante uddannelse, 2000 tal 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik. Ser man på den tilsvarende fordeling for de 70 årige mænd (figur 2) er billedet næsten identisk. Generelt bemærker man, at der er sket et markant fald i beskæftigelsesfrekvensen i forhold til de 66 årige. Det største fald ses for personerne med de længste uddannelser. Således falder beskæftigelsesfrekvensen for mænd med en mellemlang hhv. lang videregående uddannelse med 72 hhv. 64 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsestyper kun falder med mellem 45 og 56 procent. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses dog stadig for dem med grundforløb som uddannelsesmæssig baggrund.
4 Figur 2. Andel af 70 årige mænd i beskæftigelse i forhold til samlede antal 70 årige mænd med den relevante uddannelse, 2000 tal 0.25 0.2 0.15 0.1 0.05 0 Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik Billedet - i figur 3 - for de 66 årige kvinder er meget lig det for mændene i figur 1. Således har også de kvinder med længst uddannelse den højeste beskæftigelsesfrekvens. Godt en tredjedel af kvinderne med en lang videregående uddannelse er stadig i beskæftigelse ved tidspunktet, hvor folkepension bliver en mulighed. I modsætning hertil er kun mellem 5 og 17 procent af kvinderne med andre uddannelsestyper stadig i arbejde som 66 årige. Den laveste beskæftigelsesfrekvens ses for de kvinder, der kun har et grundforløb som uddannelsesmæssig baggrund. Figur 3. Andel af 66 årige kvinder i beskæftigelse i forhold til samlede antal 66 årige kvinder med den relevante uddannelse, 2000 tal 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik.
5 Sammenlignes de 66 årige mænd og kvinder fra figur 1 og 3, er det tydeligt at se, at der er en generel tendens til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens ligger markant højere end kvindernes. Dette gør sig gældende for alle uddannelsestyper, relativt mest for dem der har enten grundforløb eller mellemlang videregående uddannelse og relativt mindst for dem med en kort videregående uddannelse. Ved at sammenholde tendenserne i figur 1 og 3 ses det endvidere, at kvinderne med en mellemlang videregående uddannelse har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens i forhold til den generelt positive sammenhæng mellem uddannelseslængde og beskæftigelsesfrekvens, som man ser for mænd med en mellemlang videregående uddannelse. En forklaring på dette kan være, at de uddannelser, der hører under denne uddannelsestype, er forskellige, giver adgang til meget forskellige jobs og derfor også henvender sig forskelligt til kvinder og mænd. Således ligger der fysisk relativt hårde uddannelser/jobs bl.a. indenfor sundheds-, syge- og plejesektoren - alle jobs, der i højere grad besættes af kvinder end mænd. Mens jobs som bl.a. HD'ere, diplom- akademi- og teknikumingeniører, der må forventes at være knap så fysisk krævende, formentlig i højere grad besættes af mænd. Sammenholder man fordelingen af de 70 årige kvinder i figur 4 med de 66 årige i figur 3, fås en udvikling i beskæftigelsesfrekvenserne, der er stort set den samme som hos mændene. Modsat mændene findes den mindste relative ændring dog hos kvinderne med lange videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 37 procent til 18,5 procent (dvs. et fald på 50 procent). Den største relative ændring i beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinderne findes for dem med mellemlange videregående uddannelser, hvor faldet er på 77 procent - fra 12 til 3 procent.
6 Figur 4. Andel af 70 årige kvinder i beskæftigelse i forhold til samlede antal 70 årige kvinder med den relevante uddannelse, 2000 tal 0.25 0.2 0.15 0.1 0.05 0 Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Selvstændige Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik. Hvorfor så forskellige beskæftigelsesfrekvenser Der er flere mulige forklaringer på de forskellige beskæftigelsesfrekvenser. En oplagt forklaring - som også blev nævnt ovenfor - knytter sig til karakteren af det arbejde, der følger med uddannelsen. De uuddannede, de fagligt uddannede og tildels også dem med kortere uddannelsesforløb har igennem deres arbejdsliv i relativ høj grad udført fysisk krævende arbejde, hvilket kun sjældent er tilfældet for personer med en lang videregående uddannelse. Det virker oplagt, at personer, der må forventes at have tilbragt en stor del af deres arbejdsliv med fysisk krævende arbejde, bliver tidligere nedslidt og som følge heraf har en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end personer, der har tilbragt størstedelen af deres arbejdsliv på en kontorstol. Samtidig bør man holde sig for øje, at personer med kortere (eller ingen) uddannelse typisk vil være startet på arbejdsmarkedet i en noget tidligere alder end de personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Derfor kan man i en eller anden grad også forvente, at de på et tidligere tidspunkt vil ønske at trække sig tilbage. Forskellen i beskæftigelsesfrekvenser afspejler således også, at man måske i en eller anden grad har næsten lige mange år på arbejdsmarkedet, men at de lavest uddannede starter og slutter tidligere end de højest uddannede.
7 Forslaget om at indefryse folkepensionen på personlige konti tilgodeser altså de personer, hvis (lange videregående) uddannelsesforløb gør, at de lægger deres år på arbejdsmarkedet sent, mens de personer, der som følge af kortere eller slet ingen uddannelse lægger arbejdsårene relativt tidligt i livet, og derfor ofte vil have tilbragt lige så mange år som erhvervsaktive, ikke får noget ud af forslaget. Ordningen tilgodeser de selvstændige og direktørerne mere end de almindelige lønmodtagere Forskellene i beskæftigelsesfrekvenser for de forskellige uddannelsesgrupper afspejles også i hvilke stillingsgrupper, der bliver længst tid på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i en socioøkonomisk opdeling af antallet af personer over 60 år er der beregnet et simpelt udtryk for sandsynligheden for udtræden af arbejdsmarkedet for de forskellige socioøkonomiske grupper. Opdeling på de socioøkonomiske grupper viser, at det i langt overvejende grad er de personer med de højeste stillinger, der bliver længe på arbejdsmarkedet. Således viser analysen jf. tabel 1, at det er selvstændige med ti eller flere ansatte, der i væsentligt højere grad end de andre bliver længe på arbejdsmarkedet. Ud af 100 60 årige i denne gruppe af selvstændige vil 33 af dem stadig være i beskæftigelse, når de når 70 år. De selvstændige med det største ansvar (og formentlig også højeste indtægt) har således 4 gange så høj tilbøjelighed til at blive på arbejdsmarkedet til de er 70 år som de selvstændige med under ti ansatte. Blandt lønmodtagerne vil der ud af 100 60 årige topleder/lønmodtagere på højeste niveau stadig være fire af dem på arbejdsmarkedet, når de er 70 år. I den anden grøft finder vi de almindelige lønmodtagere. Af et tilsvarende antal lønmodtagere på mellem- og grundniveau vil kun 1 være på arbejdsmarkedet, når de når de 70 år.
8 Tabel 1. Tilbagetrækningsmønster for 100 beskæftigede fordelt på socioøkonomisk grupper, 1999 og 2000 tal Alder Selvstændige med over 10 ansatte Selvstændige med højst 10 ansatte Topledere og lønmodtagere på højeste niveau på mellemniveau på grundniveau Arbejdsløse 60 100 100 100 100 100 100 61 100 87 85 84 78 58 62 94 77 71 65 60 31 63 94 67 55 42 35 17 64 94 57 46 32 25 11 65 86 50 35 21 17 7 66 67 30 26 16 12 1 67 61 22 15 8 6-68 61 16 11 5 4-69 49 12 8 3 2-70 33 8 4 1 1 - Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forløbsdatasæt fra Danmarks Statistik. Samlet viser opdelingen på socioøkonomiske grupper, at forslaget om højere folkepension, hvis man bliver længere på arbejdsmarkedet, især vil komme personer med de højeste stillinger til gode. Mens det kun i ringe omfang vil være interessant for personer i de lavere lønmodtagergrupper. Et tilskud til de rigeste Forslaget vil ikke kun på grund af uddannelses- og lønmodtagerstatus have en fordelingsmæssig uhensigtsmæssighed, men også når man ser på økonomiske forhold, vil fordelingsprofilen være skæv. En i medierne stort set overset konsekvens af forslaget er, at man vil give nogle penge til de personer, der allerede nu arbejder og tjener så meget, at de ikke modtager folkepensionens fulde grundbeløb. I 2001 aftrappedes grundbeløbet gradvist for arbejdsindkomster på over 217.300 kr. Det betød, at knap 20.000 folkepensionister fik helt eller delvist aftrappet grundbeløb. Af disse havde godt 11.500 bopæl uden for landets grænser. Yderligere et par tusinde personer fik reduceret deres grundbeløb som følge af, at de ikke har haft bopæl i Danmark i de 40 år, der kræves for, at man er berettiget til at kunne modtage fuldt grundbeløb. Tilbage bliver godt 4.500 personer, der som følge af deres arbejdsindtægt får helt eller delvist aftrappet grundbeløb. Men som det fremgår af tabel 2,
9 har de 4.500 personer ikke kun høje arbejdsindtægter, men også relativt høje netto- og boligformuer. Tabel 2. Indkomst og formueforhold - efter indtægtsgrundlag, januar 2001 Antal Nettoformue Boligformue Helt eller delvist aftrappet 4.530 1.180.000 820.000 grundbeløb Fuldt grundbeløb 646.830 630.000 380.000 Amn.: Eksklusiv personer med negativ formue og personer med bopæl i udlandet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik Lovmodeldata. Den gennemsnitlige formue for den gruppe af folkepensionister, der tjener så meget, at de ikke modtager fuldt grundbeløb, er 1,2 mio.kr. Tilsvarende har den gruppe af folkepensionister, der modtager fuldt grundbeløb, i gennemsnit en nettoformue på 630.000 kr. Det samme mønster gør sig gældende, hvis man ser på boligformuen. Her har personerne med de højeste indkomster en boligformue på godt 820.000 kr., mens den resterende gruppe af folkepensionister kun har en boligformue på 380.000 kr. Det er ikke kun, når man ser på de "rene" økonomiske faktorer, at forslaget vil komme de velstillede til gode. I figur 5 er de to grupper af folkepensionister blevet opdelt i uddannelsesniveauer. I figuren ses en meget tydelig tendens til, at de folkepensionister, der får udbetalt fuldt grundbeløb, har et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau end de folkepensionister, der får aftrappet deres grundbeløb. Andelen af personer med grundforløb er således ca. 75 procent blandt pensionisterne med fuldt grundbeløb, mens de kun udgør ca. 55 procent af pensionisterne med aftrappet grundbeløb. Samtidig ses det af figuren, at det modsatte billede gør sig gældende i den anden ende af uddannelsesspektret, hvor der er næsten fire gange så mange personer med en lang videregående uddannelse (og dobbelt så mange med en mellemlang videregående uddannelse) i gruppen af folkepensionister med aftrappet grundbeløb end i den resterende gruppe af folkepensionister.
10 Figur 5. Folkepensionisternes uddannelsesniveau, 2000 tal 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Grundforløb Faglærte KVU MVU LVU Fuldt grundbeløb Helt eller delvist aftrappet grundbeløb Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik Lovmodeldata. En anden måde at få et indtryk af gruppen af folkepensionister med aftrappet grundbeløb er ved at se på deres socioøkonomiske status. I tabel 3 er de personer, der er registreret med en socioøkonomisk status som beskæftiget, blevet opdelt efter deres socioøkonomiske status. Tabel 3. Socioøkonomisk status, 2000 tal Selvstændige Topledere og lønmodtagere på på mellemniveau på grundniveau højeste niveau Helt eller delvist 38 % 23 % 10 % 29 % aftrappet grundbeløb Befolkningen 9 % 16 % 17 % 59 % Anm.: Tabellen ser udelukkende på personer med beskæftigelse som socioøkonomisk status og der er endvidere set bort fra personer, der optræder som lønmodtagere uden nærmere angivelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik Lovmodeldata. I gruppen med helt eller delvist aftrappet grundbeløb er knap 40 procent selvstændige, mens det for den beskæftigede del af befolkningen som helhed er under 10 procent. Samtidig bemærkes det også, at der er knap 25 procent topledere i gruppen af folkepensionister med reduceret grundbeløb, mens denne gruppe kun udgør godt 15 procent af de beskæftigede under èt. Modsat udgør lønmodtagere på grundniveau kun knap 30 procent af folkepensionisterne med reduceret grundbeløb, mens de udgør næsten 60 procent af alle beskæftigede. Således er der noget, der tyder på, at forslaget vil være relativt gunstigt for de selvstændige og lønmodtagerne med de bedste stil-
11 linger, hvis man ser på hvor stor en andel af arbejdsmarkedet, de to grupper udgør. Ud over den beskrevne gruppe af pensionister med helt eller delvist aftrappet grundbeløb er der som omtalt ovenfor yderligere ca. 11.500 udenlandsdanskere med helt eller delvist aftrappet grundbeløb. Denne gruppe er desværre ikke tilgængelig i datasættet, men de vil formentlig næppe have formueforhold, der lader grupperne i tabellen noget efter. Med tanke på, at aldersgrænsen for overgang til folkepension fra 2004 sænkes til 65 år - mod de nuværende 67 år - vil antallet af folkepensionister med høje indkomster formentlig stige relativt kraftigt. Det skyldes blandt andet de for stillingsgrupperne meget forskellige aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser, dvs. den sammenhæng, der blev illustreret i tabel 1. Således vil der være et stigende antal personer med høje indkomster, der med det nuværende system ville vælge at arbejde på trods af, at de mister deres folkepension, men som med den fremsatte idé vil få foræret folkepension oveni deres høje lønindtægter - og formuer. Alle "Universelle" ydelser - eller kun folkepensionen Føres forslaget ud i livet, kan de lavt uddannede grupper, der kun i begrænset omfang har slidt på uddannelsessystemet, tilsvarende gøre krav på at få tildelt den del af deres SU, som de ikke har brugt, fordi de enten ingen uddannelse har, eller at uddannelse var enten lønnet eller kortvarig. Med tanke på fremtidens stigende pres på fx folkepensionen er det måske snarere et spørgsmål om at tage fat på debatten om offentlige ydelser som universelle rettigheder - som alle har krav på uanset behov - end at indføre ordninger, der minder om borgerkonto. Set i dette lys kan det beskrevne forslag næppe betragtes som et skridt i den rigtige retning.