BUDGETKATALOG BUDGET 2013-2016 Tekst der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget Pol/ Adm 2012 2013 2014 2015 2016 1.01 Administration Stillings- og informationsannoncer P 200 200 200 200 KL Kontingent P 150 150 150 150 Fagsystemet DHUV i Job & Socialservice (se forslag under Social- og -500-334 -334-334 P Sundhedsudvalget) FI: Investering i 1 virksomhedskonsulent/rådgiver (se forslag under Erhvervs- og -500-500 0 0 P Beskæftigelsesudvalget) Reduktion af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark A 0 511 511 511 511 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter A 150 150 150 150 150 Administrativ effektivisering, herunder vurdering af opgaveplacering A 0 1.000 1.000 1.000 1.000 1.02 Byråd, kommissioner og valg Nedsættelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets P 20 20 20 20 1.03 Tværgående områder FI: Gæstenetværkene P 125 250 250 250 Reduktion af udgift til konsulentydelser med 5 % P 583 583 583 583 Indkøb af tjenesteydelser A 0 750 750 750 750 Tjenestemandspensions tilpasning afholdes af lokale lønsummer A 0 366 366 366 366 Tilskud til andelsboliger og støttet byggeri A 200 743 743 743 743 Fratrædelsesordninger for tjenestemænd A 0 100 200 300 400 Besparelse på Direktionens Udviklingspulje A 150 150 150 150 150 Samlet for Økonomi- og Planudvalget Opfyldelse Prioriteringsrum P 78 369 869 869 Opfyldelse Administrativ A 500 3.770 3.870 3.970 4.070 Teknik- og Miljøudvalget 2.01 Teknik og Miljø Fejning af boligveje P 675 675 675 675 Pleje af grønne områder og vejrabatter P 600 600 600 600 Renhold af befæstede arealer P 500 500 500 500 Godkendelse/tilsyn med jord og grundvand A 120 120 120 120 120 Reducering af Bygningsmassen - daginstitution A 0 120 240 240 240 Samlet for Teknik- og Miljøudvalget Opfyldelse Prioriteringsrum P 1.775 1.775 1.775 1.775 Opfyldelse Administrativ A 120 240 360 360 360 Side 1 BUDGETOPLÆG
BUDGETKATALOG BUDGET 2013-2016 Tekst der beskriver forslaget Børne- og Ungeudvalget Pol/ Adm 2012 2013 2014 2015 2016 3.01 Skoler Åbningstid i SFO P 500 500 500 500 Øget direkte undervisningstid - 687 undervisningstimer* P* 730 1.750 1.750 1.750 Øget direkte undervisningstid - 700 undervisningstimer* P 2.083 5.000 5.000 5.000 Svømmeundervisning, indførelse af alternativ model som i Gentofte P 340 816 816 816 500 1.000 1.000 1.000 P Besparelse på Center for Dagtilbud og Skoler, særligt i forhold til skolekonsulenter Reduktion af åbningstid i SFO P 1.406 1.875 1.875 1.875 Besparelse på PPR P 500 1.000 1.000 1.000 Reduceret tilskud fritid, klub A 0 255 255 255 255 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Overgang fra børnehave til SFO pr. 1. marts P 1.495 1.920 1.738 1.950 Reduktion af åbningstid i dagtilbud P 1.781 2.250 2.250 2.250 Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave P 2.325 3.000 2.900 2.800 Fuld forældrefinansieret frokostordning i vuggestuer og børnehaver A 0 3.397 6.703 6.690 6.612 Tidligere overgang fra børnehave til SFO (1. marts til 1. februar) A 0 647 854 782 886 Dagplejens organisering A 0 400 400 400 400 3.03 Forebyggelse og anbringelse Forløb for overvægtige børn P 0 0 0 0 Tabt arbejdsfortjeneste A 0 1.000 1.000 1.000 1.000 Innovationsgevinst fra tandplejen A 350 350 350 350 350 Besparelse på buskørsel til tandplejen A 0 250 250 250 250 3.04 Fritid - unge Reduktion af gadeteam A 0 500 500 500 500 Samlet for Børne- og Ungeudvalget Opfyldelse Prioriteringsrum P 10.930 17.361 17.079 17.191 Opfyldelse Administrativ A 350 6.799 10.312 10.227 10.253 Kultur- og Fritidsudvalget 4.01 Kultur Reduktion af tilskud til Portalen A 0 250 500 500 500 4.02 Fritid Folkeoplysningsrammen - reducering af rammen P 300 300 300 300 Nedsættelse af Idrætspuljens midler A 0 100 100 100 100 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber Fritidsklubber overgår under Ungdomsskoleloven og forældrebetalingen stiger P 1.466 1.452 1.444 1.444 Driftsbesparelse på Fritids- og Ungdomsklubberne P 500 500 500 500 Øget forældrebetaling på fritidsklubber A 0 0 738 1.468 1.468 Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget Opfyldelse Prioriteringsrum P 2.266 2.252 2.244 2.244 Opfyldelse Administrativ A 0 350 1.338 2.068 2.068 Side 2 BUDGETOPLÆG
BUDGETKATALOG BUDGET 2013-2016 Tekst der beskriver forslaget Social- og Sundhedsudvalget Pol/ Adm 2012 2013 2014 2015 2016 5.02 Voksne og handicap Lejetab ved fraflytning - Askerød P 125 125 125 125 DHUV - Besparelse på indsats som følge af skærpet visitation** P 0 167 334 334 Etablering af døgntilbud i Birkelyparken 1 P 600 800 800 800 FI: Investering i medarbejdere i Greve Rusmiddelcenter - besparelse på ekstern P 200 500 500 500 behandling Revisitation af voksne med særlige behov P 3.000 3.000 3.000 3.000 Særlige klubtilbud for større børn og unge P 58 58 58 58 Borgerstyret Personlig Assistance, SEL 96 P 300 300 300 300 Revisitation voksne med særlige behov A 1.500 0 0 0 0 Særlige klubtilbud, SEL 36 A 57 0 0 0 0 5.03 Hjemmehjælp Takster for valgfrie ydelser på kommunens plejecentre P 161 161 161 161 Opsigelse af lejemål i hjemmeplejens udeområde P 200 250 250 250 Gevinstrealisering projekt I gang igen P 1.500 1.500 1.500 1.500 SOSU-elever P 2.800 2.800 2.800 2.800 Overførsel af 4 rehabiliteringspladser for demente P 750 750 750 750 Gevinst af udbud af tøjvask P 250 250 250 250 Afregning af private leverandører A 2.000 2.050 2.050 2.050 2.050 Udbud af hjemmehjælp A 0 500 1.000 1.000 1.000 Tøjvask A 0 632 632 632 632 Gevinst af udbud af plejen på Karlslunde Plejecenter A 0 2.089 3.325 4.443 4.502 Samlet for Social- og Sundhedsudvalget Opfyldelse Prioriteringsrum P 9.944 10.661 10.828 10.828 Opfyldelse Administrativ A 3.557 5.271 7.007 8.125 8.184 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6.01 Forsørgelsesudgifter FI: Styrket indsats over for fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse** P** 1.150 1.532 0 0 6.02 Aktivitetstilbud Betaling for lægelige oplysninger P 50 50 50 50 Tolkeudgifter på integrationsområdet P 100 100 100 100 Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Opfyldelse Prioriteringsrum P 150 150 150 150 Opfyldelse Administrativ A 0 0 0 0 0 Side 3 BUDGETOPLÆG
BUDGETKATALOG BUDGET 2013-2016 Tekst der beskriver forslaget Beredskabet Pol/ Adm 2012 2013 2014 2015 2016 7.01 Beredskabet Greve Solrød Beredskabssamarbejde*** P 220 220 220 220 Samlet for Beredskabet Opfyldelse Prioriteringsrum P 220 220 220 220 Opfyldelse Administrativ A 0 0 0 0 0 Tværgående forslag Undladelse af prisfremskrivning fra 2012 til 2013 på alle arter undtagen art 1 løn A 0 9.000 9.000 9.000 9.000 Talegenkendelse A 0 2.092 3.728 4.685 4.400 Samlet Tværgående forslag A 0 11.092 12.728 13.685 13.400 Samlet opfyldelse Prioriteringsrum P 25.363 32.788 33.165 33.277 Samlet opfyldelse Administrativ A 4.527 27.522 35.615 38.435 38.335 Samlet for kataloget 4.527 52.885 68.403 71.600 71.612 I 1.000 kr. 2013-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt *Forslagene kan ikke vælges sammen **Uden for servicerammen, kræver investeringer inden for servicerammen på ØPU's område 1.01 Administration. ***Nyt forslag. Erstatter tidligere forslag på 7.01 Beredskabet, som blev behandlet på Økonomi- og Planudvalgets møde den 20/06-2012 Side 4 BUDGETOPLÆG
sforslag til Budget 2013-2016 Reduktion af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Borgerservice & Fritid Forslagsnummer: 101.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduktion af administrationsbidrag til 0 511 511 511 511 Udbetaling Danmark I alt 0 511 511 511 511 Korrigeret Budget 2012 0 0 0 0 Budget 2013-2.565 511-2.054 19,9 Budget 2014-2.565 511-2.054 19,9 Budget 2015-2.565 511-2.054 19,9 Budget 2016-2.565 511-2.054 19,9 Fra oktober 2012 til februar 2013 overgår en del af Borgerservices opgaver til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark overtager ansvaret for den objektive sagsbehandling på områderne førtids- og folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Herudover overtager Udbetaling Danmark også opkrævningsansvaret og dele af kontrolopgaven på områderne. Kommunerne skal finansiere Udbetaling Danmark. Finansieringen sker via en afregningsmodel, hvor den enkelte kommune faktureres pr. måned. Udbetaling Danmark har beregnet en udgift til lønninger og overheadomkostninger baseret på en befolkningsnøgle samt tal fra overflytningen til Skat. Dette betyder, at kommuner, som er effektive og anvender færre medarbejdere til opgaven, skal betale flere penge end de faktiske omkostninger, kommunen har. Dette gælder for Greve Kommune, som skal betale lønninger og overheadomkostninger for 11,5 årsværk. I en teknisk rettelse til Budget 2012-2015 beregnede administrationen de faktiske meromkostninger for Greve Kommune. I beregningerne indgår både lønningerne til de medarbejdere, der overgår til Udbetaling Danmark samt de overheadomkostninger, kommunen har. Nogle af disse overheadudgifter falder ikke bort, selv om medarbejderne flytter fx rengøring, husleje, fællesomkostninger og ledelse. Meromkostningen på 2,565 mio. kr. blev vedtaget i Budget 2012-2015. Udbetaling Danmark skal reducere antallet af medarbejdere i de første år. Gevinsten ved denne reduktion af medarbejdere anvendes til tilbagebetaling på et statslån til etablering af Udbetaling Danmark. Kommunernes Landsforening anbefaler imidlertid kommunerne at lægge med en andel af den forventede effektiviseringsgevinst allerede fra 2013. Dette hænger sammen med, at BUDGETOPLÆG Side 5
afdragsprofilen på lånet til etableringsomkostninger for Udbetaling Danmark ikke er endeligt fastlagt. Fordele og ulemper Hvis Greve Kommune reducerer tet til Udbetaling Danmark og følger KL s anbefaling, kan tet hertil reduceres med 0,511 mio. kr. fra 2013. Greve Kommunes administrationsbidrag kendes endnu ikke. Det kan i løbet af 2013 vise sig, at bidraget afviger fra det forventede niveau og KL s anbefalinger til lægningen. Hvis dette er tilfældet, kan der blive behov for en tillægsbevilling. Økonomi og tidsplan Forslaget om at reducere det lagte administrationsbidrag med 0,511 mio. kr. om året kan gennemføres med virkning fra 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 6
sforslag til Budget 2013-2016 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Borgerservice & Fritid Forslagsnummer: 101.09.02.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tinglysningsafgift ved lån til betaling af 150 150 150 150 150 ejendomsskatter I alt 150 150 150 150 150 Korrigeret Budget 2012-352 150-202 43 Budget 2013-358 150-208 42 Budget 2014-358 150-208 42 Budget 2015-358 150-208 42 Budget 2016-358 150-208 42 Der forventes færre tinglysningsafgifter ved lån til betaling af ejendomsskatter i 2012 og frem. Det skyldes, at renten på borgernes lån i kommunen til indefrysning af ejendomsskatter er blevet højere, og borgerne kan låne pengene i banken til en bedre rente. Målgruppe Målgruppen er borgere som: - Er fyldt 65 år - Får udbetalt pension efter lov om social pension - Modtager delpension - Modtager Efterløn Fordele og ulemper Det vil være en økonomisk fordel for kommunen, da udgiften til tinglysningsafgifter vil være mindre. Økonomi og tidsplan Fra 2012 og frem BUDGETOPLÆG Side 7
sforslag til Budget 2013-2016 Administrativ effektivisering, herunder vurdering af opgaveplacering Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Økonomi & It Forslagsnummer: 101.09.03.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Administrativ effektivisering, herunder 0 1.000 1.000 1.000 1.000 vurdering af opgaveplacering I alt 0 1.000 1.000 1.000 1.000 Korrigeret Budget 2012 Budget 2013-253.693 1.000-252.693 0,4 Budget 2014-250.651 1.000-249.651 0,4 Budget 2015-250.915 1.000-249.915 0,4 Budget 2016-246.858 1.000-245.858 0,4 Besparelse i form af administrative effektiviseringsmuligheder på 1,0 mio. kr., herunder evt. via ændring af opgaveportefølje centrene imellem. Målgruppe Kommunens borgere, Byrådet og rådhusets ansatte. Fordele og ulemper Formålet med forslaget er at reducere de administrative udgifter. Dette kan medføre en reduktion af serviceniveauet for kommunens borgere og politikere. Forslaget vil dog blive forsøgt implementeret, så det får færrest mulige afledte negative konsekvenser for omfang og kvalitet af myndighedsbehandling, borgerservice eller byrådsbetjening. Afledte konsekvenser Udmøntning af besparelsen kan evt. gennemføres i forbindelse med naturlig afgang og/eller som en konkret afskedigelsesrunde. Økonomi og tidsplan Besparelsen vil kunne få fuld effekt fra 2013 og frem. BUDGETOPLÆG Side 8
sforslag til Budget 2013-2016 Indkøb af tjenesteydelser Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Økonomi & It Forslagsnummer: 103.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Indkøb af tjenesteydelser 0 750 750 750 750 I alt 0 750 750 750 750 Korrigeret Budget 2012-429.668 0-429.668 0 Budget 2013-400.455 750-399.705 0,2 Budget 2014-402.952 750-402.202 0,2 Budget 2015-407.934 750-407.184 0,2 Budget 2016-414.705 750-413.955 0,2 Greve Kommune har i mange år haft fokus på konkurrenceudsættelse af varekøb, og kommunen har derigennem opnået store besparelser. Der arbejdes fortsat på at forbedre og optimere kommunens varekøb. Det er vigtigt, at Greve Kommune fortsat finder nye områder, der kan konkurrenceudsættes med henblik på at kunne realisere størst muligt potentiale. Her kan konkurrenceudsættelse af tjenesteydelse give et potentiale for indkøbsgevinster. F.eks. udbud af forsikringer og boligadministration. Det er i dag de enkelte centre og institutioners ansvar at udpege tjenesteydelser, der kan konkurrenceudsættes, og at gennemføre selve udbuddet. Det er dog de færreste centre og institutioner, der har kompetencer til at gennemføre de ofte komplicerede processer, der er forbundet med udbud af tjenesteydelser. Indkøbskonsulenterne i den centrale indkøbsfunktion fungerer derfor som rådgivende konsulenter i nogle af centrenes udbudsprocesser. Med 2012-2015 blev der vedtager en forretningsmæssig investering på netto 1 mio. kr. og gevinster på 1,6 mio. kr. Med dette forslag forhøjes gevinsten med årligt 750.000 kr. For at effektiviseringen på indkøbsområdet på 0,750 mio. kr. skal kunne opnås, er det nødvendigt at den centrale indkøbsfunktions muligheder for gevinstrealisering også inkluderer eventuelle gevinster som følge af udbud af tjenesteydelser. Målgruppe Forslaget berører alle centre og institutioner, som foretager udbud af tjenesteydelser. BUDGETOPLÆG Side 9
Fordele og ulemper Forslagets fordel er at eventuelle gevinster ved udbud af tjenesteydelser tilfalder kommunekassen. Økonomi og tidsplan Budgetforslaget på 0,750 mio. kr. kan træde i kraft 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 10
sforslag til Budget 2013-2016 Tjenestemandspensions tilpasning afholdes af lokale lønsummer Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Økonomi & It Forslagsnummer: 103.09.02.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tjenestemandspensions tilpasning 0 366 366 366 366 afholdes af lokale lønsummer I alt 0 366 366 366 366 Korrigeret Budget 2012-360 0-360 0 Budget 2013-366 366 0 100 Budget 2014-366 366 0 100 Budget 2015-366 366 0 100 Budget 2016-366 366 0 100 Kommunen har en central pulje til brug ved stigning af pensionspræmien til tjenestemænd, når stigningen i præmien overstiger den almindelige løn- og prisfremskrivning. Sampension melder årligt ud omkring tilpasning af tjenestemænds pensionspræmie. Sidst dette medførte en stigning i kommunens udgifter til tjenestemandspensioner var i 2008, hvor de berørte lønter i kommunen blev kompenseret af puljen. Det foreslås fremadrettet, at eventuelle stigninger i udgiften til pensionspræmien til tjenestemænd afholdes af lokale lønsummer. Målgruppe Centre og institutioner med udgifter til tjenestemandspensioner. Økonomi og tidsplan Ved beslutning om, at en stigning i udgiften til tjenestemandspensioner afholdes af lokale lønsummer, kan nedlæggelsen af den centrale pulje ske pr. 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 11
sforslag til Budget 2013-2016 Tilskud til andelsboliger og støttet byggeri Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.09.03.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilskud til andelsboliger og støttet byggeri 200 743 743 743 743 I alt 200 743 743 743 743 Korrigeret Budget 2012 200 Budget 2013-1.943 743-1.200 38 Budget 2014-1.943 743-1.200 38 Budget 2015-1.943 743-1.200 38 Budget 2016-1.943 743-1.200 38 Området dækker udgifter til betaling af rente- og afdragsbidrag samt ydelsesstøtte vedrørende andelsboliger og almene boliger. Kommunen er forpligtet til at betale disse ydelser jf. Almenboliglovens bestemmelser. Budgettet for 2012 kan reduceres med 200.000 kr., da der de seneste år har været et fald i udgiften på området. Fra 2013 og frem kan tet reduceres med 743.000 kr. BUDGETOPLÆG Side 12
sforslag til Budget 2013-2016 Fratrædelsesordninger for tjenestemænd Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.09.04.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Fratrædelsesordninger for tjenestemænd 0 100 200 300 400 I alt 0 100 200 300 400 Budget 2012 Budget 2013 100 Budget 2014 200 Budget 2015 300 Budget 2016 400 Korrigeret Rammeaftale om Seniorpolitik (KL nr. 05.21) åbner mulighed for at indgå aftale om en medarbejders fratræden efter nærmere særlige vilkår. Aftalen indgås mellem arbejdsgiver (Greve Kommune), medarbejderen og dennes forhandlingsberettigede faglige organisation. For så vidt angår tjenestemænd kan der aftales: pensionsalderforhøjelse bortfald af førtidsfradrag tjenestefrihed udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse. De 2 sidste ordninger vil ikke fordyre en efterfølgende udbetaling af tjenestemandspension. Til gengæld vil de 2 første ordninger indebære, at tjenestemandspensionen til pågældende medarbejder vil være større, end de almindelige optjente rettigheder vil indebære. Indenfor de seneste ca. 7 år er der for tjenestemænd - af forskellige årsager - indgået 13 fratrædelsesaftaler. Af disse indeholder 11 af sagerne bl.a. pensionsalderforhøjelse og 9 sager en reduktion af førtidsfradraget i større eller mindre omfang. Besparelsespotentialet i ovenstående vil være, at driftstet på den pågældende arbejdsplads, hvor tjenestemanden er ansat, skal reduceres med den årlige fordyrelse af den aftalte tjenestemandspension jfr. fratrædelsesaftalen. Reduktionen overføres derefter til driftskontoen for tjenestemandspensioner. BUDGETOPLÆG Side 13
Besparelsen udmøntes på tilsvarende vis, som den tidligere politiske beslutning om tilbageføring af overskydende genforsikringspræmie på tjenestemænd. Det er ikke muligt generelt at prissætte fratrædelsesaftaler, idet det er meget individuelle og konkrete aftaler, der laves. Et forsigtigt skøn over en gennemsnitlig fratrædelsesaftale kan sættes til ca. 50.000 kr. i årlig merudgift. Det skal for god orden skyld nævnes, at der også laves fratrædelsesaftaler for overenskomstansatte medarbejdere. Disse aftaler har altid været finansieret fuldt og helt af den pågældende arbejdsplads løn. Fordele og ulemper Kompetence til at indgå fratrædelsesaftaler vil hænge sammen med det økonomiske ansvar, idet det pågældende driftsområde selv skal finansiere den forøgede pensionsudgift. Det vil blive administrativt tungt at få tilbageført inddragne lønmidler til det relevante driftsområde, når den forhøjede pensionsudgift ikke længere skal afholdes (dvs. når tjenestemanden er død). Økonomi og tidsplan Det anslås, at der over den kommende 10 års periode vil komme gennemsnitligt 2 fratrædelsesaftaler om året. Det betyder ca. 100.000 kr. årligt Ordningen vil kunne ikraftsættes fra 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 14
sforslag til Budget 2013-2016 Besparelse på Direktionens Udviklingspulje Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.09.05.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Besparelse på Direktionens Udviklingspulje 150 150 150 150 150 I alt 150 150 150 150 150 Korrigeret Budget 2012-5.360 150-5.210 2,8 Budget 2013-5.360 150-5.210 2,8 Budget 2014-5.360 150-5.210 2,8 Budget 2015-5.360 150-5.210 2,8 Budget 2016-5.360 150-5.210 2,8 Direktionens Udviklingspulje skal være med til at understøtte gennemførelse af udviklingsprojekter, analyseopgaver og udvikling af personalets kompetencer i et eller flere centre. Målgruppe Forslaget har direkte konsekvenser for centrenes ledelse og medarbejdere og indirekte for kommunens borgere. Fordele og ulemper Forslaget vil medføre, at der bliver færre ressourcer til udviklingsopgaver. Afledte konsekvenser Forslaget kan få negativ indflydelse på udviklingsarbejdet i kommunen og dens evne til at omstille sig ift. den generelle samfundsudvikling, og dermed indirekte på kvaliteten af den service, som kommunen i fremtiden vil kunne tilbyde borgerne. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med det samme. BUDGETOPLÆG Side 15
sforslag til Budget 2013-2016 Godkendelse/tilsyn med jord og grundvand Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: 201.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Godkendelse/tilsyn med jord og grundvand 120 120 120 120 120 I alt 120 120 120 120 120 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Korrigeret Park og Vej har udbragt vand til ejendommene Greve Centervej 66 og Ventrupvej 18 A-D, da deres drikkevand har været påvirket af en nærliggende jordforurening. Administrationen kan nu konstatere, at der efter oprydningen af forureningen ikke længere er en uacceptabel påvirkning af deres drikkevand, hvorfor vandudbringningen vil ophøre i 2012 og udgiften bortfalder dermed fra 2013 og frem. Målgruppe De pågældende ejendomme. Fordele og ulemper Forslaget er en tilpasning som følge af, at udgifterne bortfalder. Afledte konsekvenser Positiv indvirkning på tet. Økonomi og tidsplan Budgettet bortfalder fra 2013 og årerne frem. BUDGETOPLÆG Side 16
sforslag til Budget 2013-2016 Reduktion af bygningsmasse - daginstitution Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder og 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: 201.09.02.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift 1.03 Rengøring 0 55 110 110 110 2.01 El, vand, varme, bygningsvedligeholdelse, 65 130 130 130 grøn vedligeholdelse og ejendomsskat I alt 0 120 240 240 240 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Korrigeret Forslaget har til hensigt at reducere kommunens bygningsmasse. Der er en række ejendomme, som over en årrække blev opført som midlertidige eller billige byggerier, da Greve Kommune var i kraftig vækst i 60 erne og 70 erne. Disse ejendomme blev opført i mindre optimale materialer og konstruktioner, hvilket betyder, at de er meget dyre at vedligeholde, samt har et stort energiforbrug. Der er i beregningen medtaget udgifter til el, vand, varme, rengøring, bygningsvedligeholdelse og ejendomsskat. Målgruppe Målgruppen er en gennemsnitlig børnehave. Fordele og ulemper Fordele: Ejendom og grund vil kunne sælges og der reduceres i bygningsdriften. Ulemper: Børnene skal flyttes til andre daginstitutioner, som evt. ligger længere væk fra deres bopæl. BUDGETOPLÆG Side 17
Afledte konsekvenser Reduktion af børnehavepladser. Økonomi og tidsplan Forslaget vil kunne implementeres fra 1. juli 2013. BUDGETOPLÆG Side 18
sforslag til Budget 2013-2016 Reduceret tilskud fritid, klub Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Børn & Familier Forslagsnummer: 301.09.03.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduceret tilskud fritid, klub 0 255 255 255 255 I alt 0 255 255 255 255 Korrigeret Budget 2012-8.116 0-8.116 0 Budget 2013-8.016 255-7.761 3 Budget 2014-7.942 255-7.687 3 Budget 2015-7.942 255-7.687 3 Budget 2016-7.942 255-7.687 3 Takstnorm er i sin tid blevet sat til max. 80.000 kr. som er prisen pr. Havannabarn. Denne takst bruges i forhold til alle børn med udvidede handicaps som inkluderes i klub eller klublignende SFO. Takstnormen kan nedjusteres fra 80.000 til 75.000 kr. pr. år. Der er primo 2012 51 unge, som opnår det høje klubtilskud. Det kan supplerende bemærkes, at forslaget fortsat indebærer at tilskud fastsættes efter en individuel vurdering i PPR, hvor der ses konkret og individuelt på hvad barnet har brug for af støtteforanstaltning i fritiden. Det er ikke alle børn med specielle behov fra specialklasserækker og specialskoler som klubber eller klublignende SFO ere opnår maksimalbeløbet til. Den individuelle vurdering er forudsat at skulle fortsætte. Målgruppe Tilskuddet gives til klubber og klublignende SFO som for beløbet driver et fritidstilbud til børn med specielle behov. Fordele og ulemper Det reducerede beløb giver klubber og klublignende SFO et reduceret økonomisk rum til at give et fritidstilbud. BUDGETOPLÆG Side 19
Økonomi og tidsplan Det foreslås at ændringen indføres fra januar 2013, hvilket giver mulighed for at forslaget behandles af de normale kanaler for høring mv. i forbindelse med ændringer. Forslaget giver en besparelse på 255.000 kr. årligt. BUDGETOPLÆG Side 20
sforslag til Budget 2013-2016 Fuld forældrefinansieret frokostordning i vuggestuer og børnehaver Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje & daginstitutioner 0-6 år Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: 302.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Forældrefinansieret frokostordning til vuggestuebørnene 0 2.776 5.494 5.527 5.488 Fjernelse af tilskud til frokostordning til 0 621 1.209 1.163 1.124 børnehavebørnene I alt 0 3.397 6.703 6.690 6.612 Budget 2012 0 Budget 2013 3.397 Budget 2014 6.703 Budget 2015 6.690 Budget 2016 6.612 Korrigeret Byrådet i Greve Kommune traf den 26. oktober 2010 beslutning om, at: den eksisterende frokostordning til vuggestuebørnene skulle fortsætte uændret som en del af dagtilbudsydelsen, hvor udgifterne til frokosten indgår i beregningen af forældretaksten med 25 % og kommunens andel udgør 75%. børnehavebørnene tilbydes et sundt frokostmåltid, ikke som en del af dagtilbudsydelsen, men finansieret af en særlig frokosttakst. Greve Kommune giver et tilskud til nedbringelse af frokosttaksten for børnehavebørnene på 29%. I det ene forslag afskaffes frokostordningen til vuggestuebørnene som en del af dagtilbudsydelsen. I stedet tilbydes vuggestuebørnene frokostordning uden for dagtilbudsydelsen. Frokostordningen er 100% forældrefinansieret, og der fastsættes en særlig frokosttakst. Kommunen giver ikke tilskud til nedbringelse af taksten. I det andet forslag afskaffes kommunens tilskud til nedbringelse af den særlige frokosttakst for børnehavebørnene, dvs. frokostordningen til børnehavebørnene bliver 100% forældrefinansieret. Nettomerindtægten er anslået ud fra børnetal og procentsats for økonomisk friplads og søskendetilskud i Demografi 2013 2016. Målgruppe Børn og forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. BUDGETOPLÆG Side 21
Fordele og ulemper Fordelene ved forslagene er, at børnene stadig tilbydes frokost i institutionerne, men at det vil være op til et flertal af forældrene om de ønsker, at børnene skal have frokostordning. At frokostordningen til både vuggestuebørnene og børnehavebørnene bliver fuldt forældrefinansieret, vil medføre et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale for kommunen. Ulemperne ved forslagene er, at en fuldt forældrefinansieret frokostordning i vuggestuerne formodentlig vil betyde, at frokostordningen til vuggestuebørnene mange steder vil blive fravalgt på grund af den særlige frokosttakst. Dette gør sig allerede gældende i forhold til børnehavebørnene, hvor kun tre institutioner har frokostordning, hvilket formodentligt bliver yderligere forstærket, hvis tilskuddet til nedbringelse af taksten fjernes helt. Forslagene vil derfor betyde en forringet mulighed for at integrere et sundt frokostmåltid som en del af det pædagogiske arbejde, især i forhold til vuggebørnene. Afledte konsekvenser Forslagene vil betyde, at der skal gennemføres en afstemning om fravalg af kommunens tilbud om frokostordning blandt både vuggestuebørnenes og børnehavebørnenes forældre. Jævnfør gældende lovgivning skal afstemningen afholdes hvert andet år. I Greve Kommune skal afstemningen gennemføres senest december 2012. Økonomi og tidsplan Forslagene vil formodentlig få den konsekvens, at der vil være behov for at reducere antallet af økonomaer, samt at der eventuelt skal gennemføres udbud vedr. levering af mad udefra. Af lovgrundlaget om fleksibel frokostordning i daginstitutioner fremgår det, at resultatet af forældrenes afstemning skal have virkning senest 6 måneder efter afstemningstidspunktet i tilfælde af forældrene fravælger frokostordningen. Det betyder, at de afledte økonomiske konsekvenser af forslaget i 2013 afhænger af tidspunktet for forældrenes afstemning, som seneste skal foretages i december 2012 og dermed kan have virkning fra senest 1. juli 2013. BUDGETOPLÆG Side 22
sforslag til Budget 2013-2016 Tidligere overgang fra børnehave til SFO (1. marts til 1. februar) Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje & daginstitutioner 0-6 år Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: 302.09.02.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tidligere overflytning fra børnehave til SFO 2013 2014 2015 2016 1. februar Flere udgifter til SFO -964-914 -964-857 Færre udgifter til 0-6 år 1.917 1.849 1.831 1.831 I alt 953 935 867 974 Tidligere overflytning 1. februar 2013 2014 2015 2016 Fra børnehave til SFO, nettobesparelse 953 935 867 974 Tidligere overflytning fra SFO til Fritidsklub: Færre udgifter til SFO 209 205 213 199 Flere udgifter til fritidsklub -299-286 -298-287 Fra SFO til fritidsklub, nettomerudgift -90-81 -85-88 Samlet besparelse ved overgang 1. februar 647 854 782 886 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Korrigeret Tidligere overflytning fra børnehave til SFO I strategien for håndtering af effektiviseringskravet for 2012 jf. sag på Byrådet 28.02.12, peges på et effektiviseringspotentiale på dagtilbudsområdet på 2 mio. kr. fra 2013 og ud i årene. Til opnåelse af dette nævnes, udover kapacitetstilpasninger, reducering i antallet af distrikter og fremrykket overgang fra børnehave til SFO pr. 1.februar. Der er i prioriteringskataloget for 2013-2016 fremlagt et forslag om overgang fra 1. marts her er beregnet yderligere potentiale hvis overgangen rykkes frem til 1. februar. Administrationen har beregnet de økonomiske konsekvenser af en tidligere overflytning fra børnehave til SFO fra nuværende 1. maj til 1. februar. BUDGETOPLÆG Side 23
Endvidere er beregnet tidligere overflytning fra SFO til klub, hvilket muligvis kan blive nødvendigt af kapacitetsmæssige hensyn i SFO`erne. Tidligere overflytning fra børnehave til SFO og fra SFO til fritidsklub Nettobesparelsen ved at ændre overflytningstidspunktet mellem SFO og fritidsklub for overflytning mellem børnehave og SFO fremgår af nedenstående tabeller. Forudsætninger for beregningen Beregningen er foretaget under den forudsætning, at alle børnehaveklasseelever begynder i SFO pr. 1. februar og ikke som nu 1. maj. Hidtil er overflytning fra børnehave til Strandskolens SFO sket pr. 1. august. I beregningerne er det forudsat at dette ændres svarende til overflytningstidspunkt for kommunens øvrige SFO er. Arenaskolen har i indeværende skoleår haft 1. marts børn som et pilotprojekt der afventes evaluering, og det vil være hensigtsmæssigt med denne evaluering inden projektet implementeres bredt. Ved beregningen af tidligere overflytning fra SFO til klub er indregnet, at 50% af børn i 3.klasse erfaringsmæssigt går i SFO pr. 1. januar. Elevtallene for SFO-børnene er fra Skolebørnsprognosen pr. februar 2012, der ligger til grund for Demografi 2013-2016. Bemærk, at for børnehavebørn er de anvendte enhedspriser, børnetal og procentsatser på hhv. økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud fra Demografi 2012-2015. Endvidere bygger beregningen af antal børn, der forventes at blive overflyttet fra børnehave til SFO i perioden 2013-2016 på de faktiske overflytninger i 2011. Det betyder, at den beregnede nettoindtægt ved tidligere overflytning til SFO er at betragte som det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Fordele og ulemper Ulemper: Vurderingen af skoleparathed i dagtilbuddene foregår i oktober/november måned. Denne praksis vurderes ikke nødvendigvis at skulle ændres grundet tidligere overflytning til SFO, men ikke alle børn er modne til overflytning fra børnehave til SFO tidligere på foråret. Den tidligere overflytning til SFO vil derfor måske kunne påvirke vurderingen af skoleparathed og betyde at antallet af børn med udskudt skolegang øges. Såfremt antallet af børn med udskudt skolegang øges vil den beregnede besparelse ved tidligere overflytning fra børnehave til SFO blive mindre. Fordele: Overflytningen fra børnehave til skole kan for nogle børn være en stor omvæltning. Ved en overflytning i god tid inden skolestart får børnene mulighed for at vænne sig til omgivelserne, deres kommende skolekammerater og en del af de voksne, de fremover vil møde i hverdagen. SFO erne modtager på nuværende tidspunkt ekstra økonomiske midler til førskolebørnene, hvilket forudsættes videreført, og der er dermed grundlag for at kunne skabe et godt forløb, der kan understøtte en god skolestart. Afledte konsekvenser Forslaget vil medføre en omfordeling af de pædagogiske ressourcer, da der skal tilføres ressourcer til SFO erne og eventuelt fritidsklubberne og fragå ressourcer fra børnehaverne. BUDGETOPLÆG Side 24
Der kan være behov for mindre anlægsinvesteringer til små lokale forandringer eks. til flere garderober. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. marts 2013, hvormed forslaget vil have 75 % virkning i 2013, og have fuld effekt i efterfølgende år. BUDGETOPLÆG Side 25
sforslag til Budget 2013-2016 Dagplejens organisering Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje & daginstitutioner 0-6 år Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: 302.09.03.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Dagplejen, ændret organisering 0 400 400 400 400 I alt 0 400 400 400 400 Budget 2012 Budget 2013 400 Budget 2014 400 Budget 2015 400 Budget 2016 400 Korrigeret I strategien for håndtering af effektiviseringskravet for 2012 peges på et effektiviseringspotentiale på dagtilbudsområdet på 2 mio. kr. fra 2013 og ud i årene. Til opnåelse af dette nævnes blandt andet ændret ledelsesmæssig organisering i dagplejen. Arbejdet omkring dagplejens fremtidige organisering er igangsat i forbindelse med, at dagplejelederen har opsagt sin stilling pr. 1. maj 2012. I stedet for at genbesætte stillingen undersøges muligheden for i større omfang at tænke dagplejen ind i den nuværende distriktslederstruktur. Der er nedsat en styregruppe, projektgruppe og en referencegruppe for projektet, hvor repræsentanter for dagplejen er repræsenteret. Umiddelbart vil en ændret organisering af dagplejen kunne frigive ressourcer, svarende til dagplejelederens løn, modregnet ekstra tillæg til den eller de kommunale distriktsledere, som eventuelt skal overtage opgaven. Målgruppe Personalet i dagplejen og de pædagogiske ledere i dagplejen. Fordele og ulemper Fordelen ved forslaget er, at dagplejen i højere grad bliver en integreret del af det samlede dagtilbudsområdet og ledelsen heraf. Ulempen ved forslaget er, at dagplejen risikerer at miste sit særlige kendetegn og profilering. BUDGETOPLÆG Side 26
Afledte konsekvenser Se under indhold og baggrund Økonomi og tidsplan Se under indhold og baggrund BUDGETOPLÆG Side 27
sforslag til Budget 2013-2016 Tabt arbejdsfortjeneste Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Anbringelse og forebyggelse Børn & Familier Forslagsnummer: 303.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tabt arbejdsfortjeneste 0 1.000 1.000 1.000 1.000 I alt 0 1.000 1.000 1.000 1.000 Korrigeret Budget 2012-10.835 0-10.835 0 Budget 2013-10.873 1.000-9.873 9 Budget 2014-10.447 1.000-9.447 10 Budget 2015-10.447 1.000-9.447 10 Budget 2016-10.447 1.000-9.447 10 Det forventes, at der ved en skærpet fokus på hvad borgeren kan få hjælp til, og hvad der skal ydes hjælp til kan opnås en besparelse. Målgruppe Borgere, der ønsker udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Fordele og ulemper At opnå en besparelse. Afledte konsekvenser Der vil ske en omlægning af interne procedurer ved behandling af ansøgninger. For at opnå gevinsten fordres et uændret samspil med specialdagplejeplads så borgeren kan henvises til dette tilbud. Dermed har rådgiver et alternativ, som borgeren kan henvises til. Falder antal specialdagplejepladser som led i behandlingen vurderes det, at besparelsen ikke opnås. Økonomi og tidsplan Budget kan nedjusteres med 1 mio. kr. fra 2013. BUDGETOPLÆG Side 28
sforslag til Budget 2013-2016 Innovationsgevinst fra tandplejen Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Anbringelse og forebyggelse Børn & Familier Forslagsnummer: 303.09.02.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Innovation tandpleje 350 350 350 350 350 I alt 350 350 350 350 350 Korrigeret Budget 2012-20.861 350-20.511 2 Budget 2013-20.390 350-20.040 2 Budget 2014-19.822 350-19.472 2 Budget 2015-19.314 350-18.964 2 Budget 2016-19.314 350-18.964 2 Nye forskningsresultater på Tandlægeskolen, erfaringer fra andre kommunale tandplejer og en forbedret tandsundhed hos børn og unge i Greve giver baggrund for en innovativ ændring i tandplejeforløbet for børn og unge fra 0-18 år. Vores mål er som hidtil, at arbejde for livslang tandsundhed, tandbevidsthed og tandtrivsel, så vi undgår senere tandlægeskræk. Ny forskning viser, at vi kan forbedre befolkningens tandsundhed ved at arbejde endnu mere sundhedsfremmende og forebyggende, end vi gør nu. Det primære mål er at standse udvikling af huller i tænderne og syreskader ved tidlig forebyggelse, i stedet for at symptombehandle ved at behandle hullerne med fyldninger. Forskningen og erfaringer fra andre kommunale tandplejer viser, at udviklingen af huller og syreskader kan standses ved lette tiltag: Renhold/tandbørstning, tandtråd. Fluor-behandling Lakering af tænderne Reduktion af sukkerindtag og mere probiotisk føde (f.eks. Cultura) Ved målrettet at lave en risikovurdering af den enkelte tand, det enkelte barn og den enkelte familie, kan vi mere præcist gøre den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. BUDGETOPLÆG Side 29
Forskningen og erfaringerne viser også, at huller i mælketænder kan beslibes, så børn og forældre nemmere kan holde det rent. I praksis betyder det, at vi indkalder forældre med børn tidligere og indføjer målrettede forebyggende besøg mellem undersøgelserne efter det enkelte barns behov. Med den innovative nye praksis vil der være mindre behov for at lave fyldninger i mælketænderne. Den nye praksis inddrager forældrene i højere grad end nu, da det vigtigste forebyggende arbejde foregår i hjemmene (daglig tandbørstning, tandtråd og god kost). Indarbejdning af den nye praksis i det daglige arbejde på tandklinikkerne betyder en ændring af fordelingen mellem faggrupperne i retning fra tandlæger til tandplejere til klinikassistenter. Hermed følger den nye praksis den jobglidning (LEON-princippet: Laveste Effektive Omkostnings- Niveau), som Tandplejen har arbejdet med siden 1997. Det er forskydningen af arbejdsopgaver mellem faggrupperne, der medfører en effektivisering af økonomien. Brugerundersøgelser fra andre kommuner, som har indført den nye praksis, viser en meget stor tilfredshed blandt både børn og forældre. Målgruppe 0-18 årige Fordele og ulemper Fordele: Den nye procedure lever op til Sundhedsstyrelsen krav og sikrer samtidig en effektiv udnyttelse af Tandplejens ressourcer. Ulemper: Ingen. Afledte konsekvenser Merværdien ved denne innovative praksis er både bedre kvalitet (tandsundhed), bedre service (mindre tandlægeskræk) og bedre økonomi. Økonomi og tidsplan Innovationsprojektet indarbejdes løbende under hensyn til de muligheder, der er i Tandplejens nuværende struktur med 3 klinikker. Besparelsen indarbejdes fra 1. januar 2013. Den kan endvidere iværksættes så besparelse kan opnås fra 2012. BUDGETOPLÆG Side 30
sforslag til Budget 2013-2016 Besparelse på buskørsel til tandplejen Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Anbringelse og forebyggelse Børn & Familier Forslagsnummer: 303.09.03.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Forældre tager ansvar for transport af 0 250 250 250 250 deres barn til tandeftersyn. I alt 0 250 250 250 250 Korrigeret Budget 2012 0 0 0 0 Budget 2013-20.861 250-20.611 1 Budget 2014-20.390 250-20.140 1 Budget 2015-19.822 250-19.572 1 Budget 2016-19.314 250-19.064 1 Busordningen har haft til hensigt, at tilbyde de mindre skolebørn i Greve Kommune en sikker transport til tandeftersyn og behandling. Denne service er ikke lovbestemt. Tiden er løbet fra denne ordning af flere grunde: Tandfagligt: Nye forskningsresultater på Tandlægeskolen og erfaringer fra andre kommunale tandplejer viser, at vi kan forbedre befolkningens tandsundhed ved at arbejde endnu mere sundhedsfremmende og forebyggende, end vi gør nu. Det primære mål er at standse udvikling af huller i tænderne og syreskader ved tidlig forebyggelse i stedet for at symptombehandle ved at behandle hullerne med fyldninger. Den nye praksis inddrager forældrene i højere grad end nu, da det vigtigste forebyggende arbejde foregår i hjemmene (daglig tandbørstning, tandtråd og god kost). Det er i særlig grad de mindre skolebørns forældre, som skal inddrages mere i børnenes tandsundhed, da det er forældrene, der skal børste tænder på de små skolebørn og det er forældrene, der skal sørge for, at der ikke er Cola i køleskabet. Derfor er det meget vigtigt med den direkte og personlige kontakt med forældrene i forbindelse med undersøgelsen på klinikken. Hvis vi stopper dette tilbud, kan vi få forældrene med til tandeftersyn og behandling og dermed forbedre børnenes tandsundhed. BUDGETOPLÆG Side 31
Samtidig kan vi spare penge og skolerne kan spares for besvær med administration. Interesserede forældre: De nye generationer af forældre er meget interesserede i deres børns tandsundhed. Der er flere og flere forældre, der selv kommer med deres barn til tandlæge, selvom de har tilbud om bustransport. Der er også tilfælde, hvor barnet kører med Tandplejens bus, og så mødes de med forældrene i venteværelset. Det er overforbrug af ressourcer. Målgruppe Mindre skolebørn, som modtager tandpleje i Greve Kommune. Ca. 2100 børn transporteres via skolen til tandpleje med Tandplejens busser. Fordele og ulemper Fordele: Det vil være en fordel, at flere forældre kommer med deres mindre barn til tandlæge, da det er forældrenes opgave at passe barnets tænder. Når forældrene er med på klinikken giver det en bedre kvalitet i kommunikationen mellem behandleren og forældrene og dermed mulighed for bedre tandsundhed. Når ansvaret for at bringe deres barn til tandlæge lægges over til forældrene, vil det spare både skolerne og Tandplejen for administrative opgaver. Tandplejen har indført SMS indkald, hvilken giver en meget nem og fleksibel indkaldelse. De socialt svage børn, hvis forældre ikke af sig selv bringer dem til tandlæge, vil kræve en ekstra indsats fra Tandplejens side. Dette falder dog indenfor vores almindelige opsøgende arbejde. Ulemper: Ingen. Afledte konsekvenser Afskaffelse af bustransport og dermed en tættere kontakt med forældrene til de mindre skolebørn, vil give en bedre tandsundhed. Muligvis vil enkelte forældre vælge at benytte deres privat praktiserende tandlæge indenfor fritvalgsordningen. Det er dog Tandplejens vurdering, at det kun vil være få, da Tandplejen har udvidede åbningstider både i hverdagen (3 dage om ugen til kl.18) samt alle dage fra 8-15 i sommer-, efterårs- og vinterferien. Økonomi og tidsplan Ordningen vil kunne ophøre pr. 1. januar 2013. I løbet af november og december informeres forældre og skoler. Besparelsen indarbejdes fra 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 32
sforslag til Budget 2013-2016 Reduktion af gadeteam Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.04 Fritid Unge Børn & Familier Forslagsnummer: 304.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Gadeteam 0 500 500 500 500 I alt 0 500 500 500 500 Korrigeret Budget 2012-3.918 0-3.918 0 Budget 2013-3.953 500-3.453 13 Budget 2014-3.941 500-3.441 13 Budget 2015-3.941 500-3.441 13 Budget 2016-3.941 500-3.441 13 Kommunens korps af gadeteam reduceres med 1 fra 2012. Målgruppe Kommunens gadeteam er en del af den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. Gadeteamet henvender sig til unge på gadeplan, som guides i forhold til opståede problemer. Fordele og ulemper Formålet er at opnå besparelse. Ulempen er, at kommunen vil have én medarbejder mindre, der arbejder på gadeplan med de unge, som kommer i konflikter med andre borgere og myndigheder indenfor Greve Kommunes grænser. Afledte konsekvenser Der vil ikke være umiddelbare konsekvenser her og nu. Men administrationen formoder, at kommunen i dag på lang sigt får dæmpet behovet for andre økonomiske indsatser for de unge, som kan udløse uro eller utryghed i lokalområder. Så på sigt kan besparelsen opleves af borgerne som noget, der giver et mere utrygt lokalmiljø. Reduktionen kan øge udgiftspresset på andre indsatser i forebyggelsesviften eller dyre anbringelser enten i døgntilbud eller sikrede døgninstitutioner. BUDGETOPLÆG Side 33
Økonomi og tidsplan 1 stilling der nedlægges, kan give en besparelse på 0,5 mio. kr. i helårsvirkning. Iværksættelse vil kunne ske fra 2013. BUDGETOPLÆG Side 34
sforslag til Budget 2013-2016 Reduktion af tilskud til Portalen Kultur- og Fritidsudvalget Budgetområde: 4.01 Kultur Borgerservice & Fritid Forslagsnummer: 401.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduktion af tilskud til Portalen 0 250 500 500 500 I alt 0 250 500 500 500 Korrigeret Budget 2012 Budget 2013-10.139 250-9.889 2,5 Budget 2014-10.081 500-9.581 5 Budget 2015-10.084 500-9.584 5 Budget 2016-10.084 500-9.584 5 Reduktion af tilskud til Portalen. En reduktion kan tidligst slå fuldt igennem fra 2014, idet arrangementerne planlægges mindst et ½ år i forvejen. Målgruppe Greves og omegnskommunernes borgere. Fordele og ulemper En reduktion af kommunens driftstilskud vil betyde en større reduktion af Portalens, fordi statstilskuddet til Portalen i form af honorarstøtte er knyttet til det kommunale tilskud. Dette betyder konkret, at størrelsen af en kommunal reduktion i Portalens tilskud ca. vil fordobles, da statens tilskud er baseret på krone til krone princippet. Portalen har i perioden 2007-2012 fået reduceret deres tilskud med ca. 800.000 kr., hvilket er hentet ind gennem stigende billetpriser og et øget salg. Det er dog usikkert, om en yderligere reduktion af tilskuddet kan hentes ind på tilsvarende vis. En svækkelse af Portalens økonomi kan resultere i færre tilbud og dermed svække Portalens effekt som fyrtårn. Økonomi og tidsplan Pr. 1. januar 2013: 250.000 kr. og pr. 1. januar 2014: 500.000 kr. årligt. BUDGETOPLÆG Side 35
sforslag til Budget 2013-2016 Nedsættelse af Idrætspuljens midler Kultur- og Fritidsudvalget Budgetområde: 4.02 Fritid Borgerservice & Fritid Forslagsnummer: 402.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedsættelse af Idrætspuljens midler 0 100 100 100 100 I alt 0 100 100 100 100 Korrigeret Budget 2012 Budget 2013-1.092 100-992 9 Budget 2014-1.087 100-987 9 Budget 2015-1.087 100-987 9 Budget 2016-1.087 100-987 9 Nedsættelse af idrætspuljens midler med 9 % i 2013 og frem. Fordele og ulemper En nedsættelse af idrætspuljens midler vil betyde ringere vilkår for både bredde og eliteidrætten i Greve Kommune. Målgruppe Greve Kommunes Idrætsudøvere. Økonomi og tidsplan Pr. 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 36
sforslag til Budget 2013-2016 Øget forældrebetaling på fritidsklubber Kultur- og Fritidsudvalget Budgetområde: 4.03 Fritids- og ungdomsklubber Borgerservice & Fritid Forslagsnummer: 403.09.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Øget forældrebetaling på fritidsklubber 0 0 738 1.468 1.468 I alt 0 0 738 1.468 1.468 Budget 2012 0 Budget 2013 0 Budget 2014 738 Budget 2015 1.468 Budget 2016 1.468 Korrigeret I Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringskatalog indgår en omlægning af de kommunale fritids- og ungdomstilbud under Dagtilbudsloven til fritidstilbud under Ungdomsskoleloven og en stigning i forældrebetalingen for fritids- og ungdomsklub på 100 kr. pr. måned i 11 måneder om året. Forslaget giver netto en merindtægt på ca. 1,4 mio. kr. Dette forslag omhandler en yderligere gradvis stigning i forældrebetalingen med 50 kr. pr. mdr. i 2014 og igen i 2015 - se nedenstående tabel: Stigning i forældrebetalingen pr. måned i 11 måneder om året 2013 2014 2015 2016 KFU-forslag 100 100 100 100 Dette forslag 50 100 100 Samlet stigning pr. mdr 100 150 200 200 Merindtægten i forhold til det eksisterende forslag der indgår i Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringsrum udgør ca. 0,7 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. fra 2015 Forældrebetalingen for fritidsklub i 2012, beregnet ud fra Dagtilbudslovens regler, udgør 382 kr. pr. måned i 11 måneder for 4. 6. klassetrin og 318 kr. pr. måned for 7. 9. klassetrin. Målgruppe Børn og unge i kommunale og privat fritids- og ungdomsklubber, ledelse og personale i fritids- og ungdomsklubber, herunder den private institution Idrætsfritidsklubben, samt Ungdomsskolen. BUDGETOPLÆG Side 37
Fordele og ulemper Fordelen ved dette forslag er at der opnås en yderligere merindtægt fra 2014 i forhold til forslaget der indgår i Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringskatalog. Byrådet godkendte d. 28. februar 2012 strategien for håndtering af effektiviseringskravet for 2012. Her peges på et effektiviseringspotentiale på 2 mio. kr. fra 2013 og ud i årene ved at fritidsklubberne overgår som del af SFO under Folkeskoleloven. Merindtægten på 2 mio. kr. opnås ved en øget forældrebetaling. Merindtægten ved nærværende forslag sammenlagt med det der indgår i Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringskatalog vil sammenlagt give en merindtægt på 1,4 mio. kr. i 2013, 2,2 mio. kr. i 2014 og 2,9 mio. kr. fra 2015 og ud i årene. Der vil være en risiko for medlemstilbagegang, når forældrene skal betale en højere pris. Hvis tilbagegangen bliver proportional med stigningen i betalingen, vil indtægten fra forældrebetalingen ikke stige, men der vil til gengæld være en betydelig besparelse i normeringsudgifterne til klubberne. Afledte konsekvenser Ved en omlægning fra fritids- og ungdomstilbud under Dagtilbudsloven til fritidstilbud under Ungdomsskoleloven vil Byrådet frit kunne fastsætte forældrebetalingen og dermed opnå en merindtægt. Endvidere skal der ikke, jævnfør lovgivningen, ydes søskende- og økonomisk fripladstilskud. Jævnfør Dagtilbudslovens bestemmelser for fritids- og ungdomstilbud ydes der nu økonomisk fripladstilskud, men ikke søskendetilskud. Det er i forslaget indregnet at nuværende serviceniveau fastholdes, dvs. at der fortsat ydes økonomisk friplads til forældrebetalingen i det kommunale fritidstilbud. For at den private Idrætsfritidsklub på GIC ligeledes frit skal kunne fastsætte forældrebetalingen skal klubben overgå til at drives efter reglerne gældende for private fritidshjem. Konsekvensen af dette vil være, at kommunen fremover, udover fripladstilskud, skal yde søskendetilskud til forældrebetalingen i Idrætsfritidsklubben. Merudgiften til søskendetilskud kan finansieres ved, at Idrætsfritidsklubbens forældrebetaling aftalemæssigt fastsættes til at udgøre den kommunale takst tillagt 20%, og at kommunen yder et driftstilskud svarende til den kommunale bruttodriftsudgift fratrukket Idrætsfritidsklubbens forældrebetaling. Økonomi og tidsplan Merindtægten er beregnet med udgangspunkt i taksterne for fritidsklub i 2012 og forventet pladsbehov i 2013 2016. Søskendetilskuddets størrelse for Idrætsfritidsklubben er anslået med samme procentandel som søskendetilskud udgør af forældrebetalingen for SFO. Kommunens udgift til søskendetilskud for SFO udgør ca. 20 % af forældrebetalingen. I ovenstående beregninger er det forudsat at der i fritidstilbud under Ungdomsskolen vil være det samme medlemsantal, som det forventede i fritidsklubberne jævnfør prognose. Imidlertid kan virkningen af en øget forældrebetaling betyde et fald i medlemstallene og kommunen vil dermed opnå en yderligere besparelse i form af bortfald af kommunens nettodriftsudgift (løn- og driftsrammetildeling pr. barn fratrukket forældrebetaling). Fritids- og Ungdomsklubber henhører under Kultur- og Fritidsudvalgets område og Ungdomsskolen under Børne- og Ungeudvalget. Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2013. BUDGETOPLÆG Side 38