Klinisk ræsonnering Clinical reasonning Modul 6 erg509 Anne Karin Petersen Ergoterapeutuddannelsen, University College Lillebælt Efteråret 2010
Indhold i denne præsentation Hvad er klinisk ræsonnering Ræsonneringsprocessen Tænkningen bag klinisk ræsonnering de 3 tankespor
Læringsmål i forhold til klinisk ræsonnering modul 6 Efter at have læst litteratur og lektionerne 15.11: Kunne redegøre for de centrale begreber indenfor klinisk ræsonnering Ved formidlingen af opgave 1: Illustrerer og demonstrere forståelse af de centrale begreber indenfor klinisk ræsonnering Ved afslutning på klinisk undervisning: Reflektere over den udøvede ergoterapi ved brug af klinisk ræsonnering (proceduretænkning, interaktionstænkning og betingelsestænkning)
Klinisk ræsonnering overvejelser, at ræsonnere (tænke) i forhold til et kliniske/professionelt stykke arbejde Ræsonnere synonymer: tænke logisk, gøre fornuftsbeslutninger, gøre indvendinger, argumentere, begrunde, konkludere (Dansk Fremmedordbog, Nudansk ordbog) Overvejelser der udgør substansen i de faglige vurderinger, beslutninger og handlinger
Ræsonneringsprocessen Ræsonneringsprocessener situationsbestemt og kulturbestemt fordi: faglige kundskaber omsættes til den konkrete praksis, ved at den erfaringsbaserede og teoretiske viden tilpasses den situation, ergoterapeuten står i. Det er ergoterapeutens måde at tænke på og herudfra agere i arbejdsprocessens forløb Ræsonneringpåvirkes også af ergoterapeutens egen opfattelse af situationen, egne holdninger og forventninger
Ræsonneringsprocessen implicitte og eksplicitte kundskaber Implicitte kundskaber viden -i -praksis -dækker over at kompetente fagpersonersom regel ved mere, end de kan formulere sprogligt Anvende viden på en kreativ og innovativ måde afgørende for at praktikere kan forholde sig til de komplekse situationer, de står i. reflektion-in -action er den refleksion der foregår i selve handlingen og er intuitiv. Der reflekteres i nuet ud fra erfaringer
Ræsonneringsprocessen implicitte og eksplicitte kundskaber Eksplicitte kundskaber: anvendes når man reflekterer over de udførte handlinger (reflection-on-action) og hvad der var grundlaget for de faglige beslutninger i handlingen bliver tydelige i forbindelse med rapportering, hvor man vurderer hvad var konstruktivt eller ikke konstruktivt i interventionen og hvorfor.
Klinisk ræsonnerings studie viste at: det er karakteristisk for ergoterapeuter at fokusere på den enkeltes sygdomsoplevelse, såvel som på selve sygdommen og dens betydning for den enkelte. Anvendelse af narrativer, der er fortællinger og beretninger. Vi hører om hvad personen gør og oplever, tanker, følelser og motiver
Hvordan kan vi tale om klinisk ræsonnering Tankespor, Three-Track Mind the mind jumps around Situationssporet, betingelsestænkning, pragmatic reasonning, etical reasonning Proceduresporet, proceduretænkning Scientific reasonning Samspilssporet, interaktionstænkning, Narrativ reasonning
Procedure tænkning Danner hypoteser på baggrund af viden og erfaringer Afprøver hypoteser forholder sig til sygdom, symptomer, diagnose, funktionsnedsættelse og intervention Inddrager både teoretiske og erfaringsbaserede kundskaber anvender metoder og undersøgelsesredskaber for at identificere problemer, mål og udarbejde handlingsplan der ræsonneres i kendte, mere eller mindre formaliserede procedurer og arbejdsgange
Interaktionstænkning forstå personens egen opfattelse af sin sygdom, og betydningen afklare hvordan personen har det med interventionen tilpasse intervention til den enkeltes behov ved at anvende intuition og empati engagere personen og gøre dem aktivt deltagende i interventionen formidle at personen kan have tillid til ergoterapeuten formidle håb til personen.
Betingelsestænkning Samler proceduretænkning og interaktionstænkning til en helhed i den verden/ under de betingelser ergoterapeuten skal handle i: De sociale sammenhænge borgeren skal agere i Inddrage tidsperspektivet (før, i og efter behandling) De samfundsmæssige omgivelser (love, regler, økonomi) Fysiske rammer og betingelser for interaktion Den pragmatiske ræsonneringer at få det bedste ud af den givne situation Den etiske ræsonneringer at huske idealbilledet, hvad bør der gøres.
At ræsonnere en proces, med sammenføjning af enkeltheder til en helhed. Processen er: Interaktiv, de forskellige tænkninger/ræsonneringer har indflydelse på hinanden Fleksibel så handlingerne tilpasses den aktuelle situation
referencer Chapparo, Chris, Ranka, Judy (2008) kap. 24 Clinical reasonningin occupational therapy, I: Higgs, Joy m.fl.(2008)clinical reasoning in the health professions, Elsevier, Butterworth, Heinemann s.265-277. Danneskiold-Samsøe, Bente; Lund, Hans; Avlund, Kirsten (red) (2002) Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, København, Munksgaard Danmark 1. udgave 2006, 3. oplag 2006, S.156-158 Hartvig,Bog Tjørnov,J(2007). Kap. 9. Arbejdsprocesser og ræsonneringi ergoterapi, I:Borg m.fl.(red) (2007) Basisbogi ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. S.279-285. Larsen A E (2009) Kliniskeræsonneringi: KrogsgaardM et al (red) Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Munksgaard kapitel 7, s.119-125 Schell, Barbara A.B.(2003) kap.11 Clinical Reasoning:TheBasis Of Practice, I:Crepeau, E.B. m.fl.(2003)occupational Therapy, Lippincott, Williams&Wilkins s.131-152