Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom i Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune
Lidt om indlægget Hvordan fungerer det økonomiske kredsløb inden for sundhedsområdet? Hvordan hænger pengene sammen på sundhedsområdet? Hvordan har Aalborg Kommune brugt sundhedsøkonomisk evaluering ved nye tiltag? Som eksempel ses på business casen til TeleCare Nord
Hvordan hænger pengene sammen? Sundhedsvæsenets organisering, Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg, januar 2003
Det økonomiske kredsløb Kommunal medfinansiering af Sundhedsvæsenet, 2005
Sådan ser det ud i Aalborg Kommune Somatisk aktivitet (566 mio. kr.) Stationær behandling Ambulant behandling 34% af DRG-taksten dog max 14.377 kr. pr indlæggelse 34 % af DAGS-taksten dog max 1.418 kr. pr besøg og 14.377 kr. for gråzonepatient Genoptræning under indlæggelse 70 % genoptræningstaksten dog max 8.832 kr. Psykiatrisk aktivitet (35 mio. kr.) Fælles for somatik og psykiatri (9 mio. kr.) Aktivitet i praksissektor (53 mio. kr.) Stationær behandling Ambulant behandling Færdigbehandlede patienter og hospice (somatik) 60 % af sengedagstaksten dog max 8.317 kr. 30 % af besøgstaksten dog max 520 kr. 1.918 kr. pr døgn i plejetakst Almen læger 10 % af honorar på grundydelser, f.eks tid 14 kr. tlf., 3 kr. og mail 4 kr. Speciallæger Øvrig sygesikring 10 % af honorar dog max 1.418 kr. pr ydelse 10 % af honorar pr ydelse
Vejen frem mod som det er i dag 1980 Introduktion af årlige budgetforhandlinger mellem stat, amter og kommuner. Økonomiaftaler/ØA 1999 DRG indføres som grundlag for betaling af udenamtspatienter og 10 % af sygehusbudgetterne fordeles med udgangspunkt i casemix (DRG og DAGS) 2003 Aftale om 20 % aktivitetsbaseret sygehusfinansiering via DRG 2007 Struktur- og opgavereformen, 20 % kommunal medfinansiering, 10 % pr. indbygger og 10 % aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering via DRG 2012 20 % aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering via DRG Udfra Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik,2010
Trin på vejen fra forskning til behandlingstilbud Vil I med til Telekat? (2007) Ekstern finansiering (2012) Telecare Nord 3 år (2012-2015) Mål for resultater (2008) Business case storskalaprojekt (2011) Drift & udvidelse af løsning? (2015->) Telekat 3 år (2008-2010) Foreløbige gode resultater: Fald i indlæggelser (2010) Forskningsresultater (2016)
Hvad skulle vi bruge en business case til? Driftøkonomi Gevinstpotentialer Projektøkonomi Projektelementer Driftelementer
Eksempler på projektelementer Kommunale: Delprojektledere, omlægning af plejeprocesser, praksiskonsulent, kursusaktiviteter. Regional: Delprojektleder, sundhedsfaglig organisering, processer og implementering på sygehuse, kursusaktiviteter. Fælles: Projektchef og sekretariat, specialistbistand (jura, IT, økonomi), 3 PhD., etablering af overvågning, deltagelse fra praksis, indkøb, design, opsætning og implementering af fælles IT-infrastruktur, drift og support, køb af udstyr til patienterne og teknisk support under opstart.
Eksempler på driftelementer Hjemmesygepleje, hjemmehjælp/-pleje, opringninger fra egen læge, kommunal rengøring, medicinrefusion. kommunal medfinansiering (indlæggelser, ambulante besøg, kontakter almen praksis), transport t/r hjemsygehus (eller egen læge), inklusion og administration af ny patient. Ambulatoriebesøg, sengedage, sygehusets telefondialog omkring patient, medicinrefusion, egen læges konsultationer og hjemmebesøg, vagtlægekontakt og opkald til alarmcentral. Køb og håndtering af hjemmemonitoreringspakker, drift af infrastrukturen, håndtering og opsætning af decentralt udstyr, softwarevedligeholdelse, leverandørsupport, vedligeholdelse af applikationer og snitflader samt administration.
Forskellige økonomier Ekstern finansi ering 11 kommun er Regional Projektøkonomi og driftsøkonomi
Ud over rampen! Danske Kommuner, nr. 34, 2011
Tak for ordet lars.lund@aalborg.dk