Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd



Relaterede dokumenter
Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt.

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.

Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

FOLKESKOLEREFORMEN.

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Talent, bevægelse og samarbejde

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Spørgsmål og svar om den nye skole

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Forankring af læring i bevægelse

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

SundSkole læring med kroppen forrest

Politik for mad, måltider og bevægelse

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Politik for mad, måltider og bevægelse

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Få inspiration til arbejdet med at hjælpe skolerne til mere bevægelse.

Holdningsnotat - Folkeskolen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

OM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Partnerskaber i Slagelse Kommune

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Viborg Kommune i bevægelse

Forventningsafstemning i centrum

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Enkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.

Lovgrundlag om den åbne skole

Kære forældre. Om skolefusionen

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Efteruddannelsestilbud

den kommunale indsats

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

En fælles portal som vigtigt redskab

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Idræts- og bevægelsespolitik

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

3 prioriteringsområder på følgende: -Hvad skal der til for at vi lykkes med at Østerhåbskolen er én skole for alle?

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

JUNI Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Masterkurser i Friluftsliv

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Syddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer

Velkommen til Workshop 2

Velkommen i FORMANDSLOUNGEN For Kalundborg & Odsherred

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Oplæg for deltagere på messen.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Princip for undervisningens organisering:

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Har din skole. Styr på Sundheden

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

Skolereform. Bolderslev Skole

Aktive børn i dagtilbud

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Folkeoplysningspolitik

Skolepolitik for Samsø Kommune

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD

Løsningsforslag Der blev arbejdet med løsningsforslag ud fra 4 overskrifter, der blev udvalgt i fællesskab: Holde fast i Frivillighuset.

Transkript:

Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Halinspektørerne er ikke positive over øget brug Profilskoleforløb via DGI rne har andet at tænke på end foreningerne Samarbejde mellem forvaltninger Foreninger bange for at miste medlemmer p.gr.a. mangel på tid og sporten dyrkes i skolen Samarbejde mellem forvaltninger Aabenraa har samarbejde ml. sundhed, fritid og skoler via Tekniske udfordringer i forhold til IT-delen fælles berøring Pas på foreningslivet de er ikke sat i verden til Juniorlederkurser bruges i skolen/ sfo + rekruttering til at løse opgaverne foreningsdelen Aabenraa i bevægelse: digitalt værkstøj til fremme af bevægelse Svendborg: Idrætsskoleprojekt = det kører af sig selv Både uformelle og formelle netværk sikrer kontakten ml. forvaltninger/ områder Idrætsfaget får øget bevågenhed og tyngde i den nye reform Mangel på idrætsfaglige kompetencer i Den åbne skole giver mulighed for de små idrætter at komme skoleforvaltningen ud reformen lægger beslag på ressourcer hos Talentudvikling igennem dispensation skolen, hvilket øger behovet for støtte/ Mulighed for erfaringsudveksling og ideer på tværs af facilitering centralt fra. kommuner At have overblik over behovet for information og hvor man skaffer den, både hos skole og forvaltningspersonale Søger at skabe tværfagligt samarbejde Stå sammen som forvaltning og løfte i fællesskab Ansætte en ansvarlig der bygger bro ml. forening og skole Skab bevægelse der giver mening Fokus på bevægelsens egenværdi Samarbejde ml. kommunale centre Længerevarende partnerskabsmodeller Vidensdeling Lokale netværk Samarbejde på tværs af forvaltningerne Prioritering i en travl hverdag Tage aktivt ansvar for at stable noget på benene Få skoleafdelingerne til at tage ansvaret Giver det mening at bruge bevægelse i undervisningen Økonomi, ressourcer og tid Husk de vigtigste interessenter - skolen På vej Udfordret af reformen. Dette betyder meget lidt. Hvordan sælger vi produktet?

+ sundhed Faciliteter Mange muligheder Forskellige former for læring Italesætte muligheder Hvad er def. af bevægelse Drik mere kaffe med DGI/ DIF/ Dansk idræt Løfte bundniveauet for skoler, personale og elever der ikke pt har bevægelse højt på dagsordenen Opbrud nye modeller for samarbejdsaftaler Lokale strukturer Fra ildsjæle til struktur Ledelses- og forvaltningsmæssig prioritering Økonomi foreninger får kompensation for at komme ud Konsulent på tværs af forvaltninger (skole, sundhed, fritid) Frivillige dage frivillige mødes på tværs Initiativer/ velvilje Hvis der sættes tid af, er der mange ressourcer I timerne= indskoling/ mellemtrin ATK beskrivelser Den brede forankring i kommunen, så det ikke er for usikkert Kontakt til foreningerne for at få idrætsforløb ind i skolerne Ressourcer Materiale Tovholder åben skole- Koordinerer foreningernes tilbud til skoler via hjemmeside. Bevægelse i undervisning (Ungdomsskolen) Sundhedskoordinator/ bevægelseskoordinator Bevægelse hvad vil vi med dette? Hvem har ejerskab til det der sker? Forvaltninger, organisationer, forening, ved ikke nok om fysisk aktivitet og børn/ unge Begrebs- og strukturafklaring minus motion For mange events Strukturelle tiltag halter Lokal forankret prioritering ledelsen Økonomi kræver for meget, så foreningen må udelukkes Bundet på ildsjæle + lokal prioritering + den enkelte lærer Tid + penge Rammerne Gratis arbejdskraft Økonomi Udskolingen Mere undervisning + innovation Silotænkning i forvaltningerne (organisatorisk) Ny skolereform/ uddannelse af lærere Ude i foreningerne (faciliteter osv.) Tværafdelingsmæssig kommunikation = silotænkning Mangler kvalificerede lærere Tid Økonomi Hvis ikke bevægelse er af interesse, svært at få det ind i undervisningen

Samle metoder til bevægelse i undervisningen. Stort udviklingspotentiale Relevante redskaber til igangsætning af aktiviteter Aldersrelateret træning Inddragelse af naturskole/ sfo Efteruddannelse/ økonomi Bevægelsesbånd sikrer bevægelseskulturen Processer er dialogbaserede Samarbejde med sundhedsplejersker Ansvarsplacering fx ift. foreningssamarbejdet Netværk En tryghed hos lærerne hvad er bevægelse/ læring med bevægelse Vidensdeling rød tråd lille kommune=kendte ansigter= bedre samarbejde Forening skole dating april Adgang til fælles faciliteter Kommunalt netværk ressourcepersoner Koble op til synlig læring klarhed om mål kontaktperson i foreninger Motorisk parathed Vidensopsamling og deling nu 1 års erfaring. Et prøveår skabe fysiske faciliteter Faglige bevægelsesfyrtårne kunne løfte og sætte fokus Samle foreninger til temaaften Samarbejde med kultur og fritid Fortæl og del de gode historier ensretning på skolerne Det larmer At kunne se mulighederne i givet rum Ikke optimale rammer Hvornår er det godt nok Bevægelse i undervisningen fordrer kursus n skal favne alle elevtyper/ inklusion Badning Behov for kulturændring i skolen/ Playmaker/ website Ikke formaliseret samarbejde med klubber/ foreninger = videndeling Ikke prioriteret i kommunerne Koordinator i hver kommune: Dannelse af netværk evt. 2 faglige fyrtårne (evt. i hver afd.); Afholde netværksmøder for de faglige fyrtårne; være praksisnær på skolerne Adminstrative tid økonomi. Den nye arbejdstid lægger bånd på den åbne skole Rekvisitter økonomi Fokus på effekten af samarbejde Bevægelse bliver ikke prioriteret på skolen/ ledelsen i forvaltninger Mangler rekvisitter nærhed Bevægelse skal bruges ordentligt i fagene i bånd At få bev. implementeret i undervisningen (organiseringen) Sikre kvaliteten (fagligheden)i de 45 min. Tilgængelighed (værktøjer/ ideer) for lærere+pædagoger Svært med de frivillige og finansiering

Tilgængelighed til materialer er altafgørende Skal tilpasses børnenes niveauer/ alder leder lærer/ pædagog Bevægelseskonsulenter Aftaler med foreningerne/ lokale klub Fremmer bev. i undervisningen Svær proces vi er i gang- men det er svært Forberedelse ml. pædagog og lærer Der skal være fokus hele tiden ellers glemmes det Tovholder er vigitg Netværksmøder (Tårnby) Kommunale projekter (København) Samarbejde mellem forvaltning/ skole (Gladsaxe) Dropbox ml. lærere (Hillerød) Niveau inddeling Skal få flere i foreninger Idrætslærere har fået kompetenceløft Kompetencebank Innovative elever Kompetenceudvikling af lærere + synlig læring Mere bevægelse/ variation i undervisningen Playtool.dk Leg på streg Aktiv læring Sæt n i Bevægelse Synliggøre uret Holbæk netværk: bevægelse og undervisning Kurser og fokus Prioritering Bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen + planlægningen Koordineret indsats om idrætsforeningerne mentorordninger Udfordrede børn Netværk på tværs skaber sammenhæng Forventningsafstemning med foreningerne. Giver det flere medlemmer? Udfordringer i samarbejdet mellem pædagoger og lærere Manglende tid til at mødes Hvad må lærerne hvad må pædagogerne? Hjælp til lærere/ pædagoger der ikke er vant til at have bevægelse i undervisningen Prioritering og sortering af projekter og tilbud Økonomi Svært at tiltrække frivillige Politisk opbakning Få lærere + ledere til at prioritere Alle er ikke ens Tid Støj og plads Forventningsafstemning ml. skole og forening Skemalagt Frikøb/ hænder arbejde Hvem laver partneraftaler Forvaltningen Svært for dem der ikke er idrætslærer/ pædagog Vende vaner Forstå vigtigheden af bevægelse Udskoling modsætningerne i faglighed, test, det nytter

lærer/ pædagog konsulenter Konsulent, tid, penge, prioritering (Køge) Sæt den åbne skole på dagsorden på mødedag Komme i praktik på skoler hvor bevægelse/ den åbne skole fungerer Ur til at se tiden på bevægelse Prioritering Den længere skoledag Lønhjemmel Netværk mellem relevante aktører/ interessenter Sidemandsoplæring (aktiviteter minus fagene) Meget inspirationmateriale idrætsudvalg på tværs af kommunen Forenings SFO Uddanne juniorledere Får de mange intelligenser i spil Uddanne eksperter i bevægelse Gode historier Facebook / lokale medier Bevægelsesinspiratorer Fritidsvejleder Portal ressourcebank Politisk fokus Motivation hos lærere Lettilgængeligt materiale Gøre det let for lærere Skemasat Fælles front i kommunen Fast punkt på møder Stort potentiale at dele; ideer + forløb blandt lærere Samarbejde med andre skoler + kommuner Stort potentiale med samarbejde til foreningslivet at få instruktører ud i undervisningen Bevægelseskonsulent til brug på skolerne Op til hver enkelt skole at lave 45 min. bevægelse Hvem tager initiativ, økonomi ift. den åbne skole Politisk fokus prioritere opgaver For mange forandringer på en gang Læring>< Tivoli Relation/ etablering af netværk Udfordre den traditionelle tænkning Økonomi (tid) Uvidenhed Det er vigtigt at man ikke kun arbejder i skole/ lærerniveau men har kommunen med Hvordan skal man koble fag og bevægelse(lavpraksis) Manglende forberedelse/ videreuddannelse Kulturen Hvordan når vi helt ud til medarbejderen? (praksis) Samarbejde på tværs (Eget felt, søjler) Mening for medarbejderen Gøre det let for medarbejderen Ledelse At få alle børn i bevægelse På hvilke arenaer kan lærerne dele deres ideer/ forløb? Udskoling, muligheder for bad efter aktiviteter? Definition af bevægelse vs. idræt

Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Erfaring omlæring/ fysisk aktivitet SFO kurser kompetenceudvikling idrætsfagligt øvelser og lege kurser kompetenceudvikling Samarbejde CFU/ KFS Klatrekurser Vejle Deltager i idrætslærernetværk DGI kompetenceudvikling Ledelsesniveau tilrettelægge tilbud Stort forebyggelsespotentiale Tværfagligt samarbejde som løftestang tænk hinanden ind Brug vores faglighed blik på tingene med sundhedsbriller Formaliseret samarbejde (kultur, skole, sundhed) Økonomisk argument lettere når man er sammen Åben forbyggelsescenter Sundhedseksperimentarium Undervisningsforløb Familieperspektiv Der kan arbejdes med bevægelse på mange forskellige måder Folde bevægelsen ud i et større sundhedsfremme perspektiv Decentrale strukturer = differentierende tilgang Lærernes motivation til at inddrage bevægelsesaktiviteter i undervisningen At få bevægelse ind i undervisningen Pædagog og lærertid hvornår kan det foregå Ideer er der nok af men hvorfor: kompetencer, refleksion sikre at skabe forandring Økonomi/ logistik omkring halleje TID! Forskellige arbejdsgange i de forskellige afdelinger Langt fra hverdagen Sundhed skal legitimere deres værd inviteres ind Få ressourcer i sundhed Få det på dagsordenen Decentral struktur Der mangler kvalitet i bevægelsen, hvis ikke medarbejderne får viden og kompetencer Diskurser: sund/ rask; sundhedsfremme Manglende viden ved frontmedarbejdere Inklusionstankegangen svær at målrette