National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark November 2006 National studieordning
Projektets formål Udarbejde en national studieordning, der tager højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og uddannelsesmæssige område og specifikt indtænker fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskers kvalifikationer og kompetencer
Projektets formål fortsat Den nationale studieordning skal sikre kvaliteten af uddannelsen gennem en fælles og ensartet fastlæggelse af uddannelsesbekendtgørelsens krav og forventninger til en studieordning Profitere af en tværinstitutionel videndeling og udvikling af sygeplejerskeuddannelsen
Organisering af projektet Styregruppe: Medlemmer af Rektorforsamlingen Projektleder: Medlem af rektorforsamlingen Projektgruppe: projektleder, 11 projektgruppemedlemmer
Projektmedlemmerne er: Uddannelsesleder, cand.mag.pæd.psyk. Anne Bondesen, Herlev Sygeplejelærer, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, Anne Sievert, Slagelse Sygeplejelærer, cand.cur. Birgit Hedegaard, Odense Vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, Vejle Sygeplejerske, cand.cur. exam.art., ph.d. Birthe Hedegaard Larsen, Viborg Vicerektor, cand.pæd. Birgitte Hindsgavl, Silkeborg
Uddannelsesleder, cand.pæd. Kirsten Bjerg, Århus Studieleder, cand.cur. Jutta Fogh, HS Sygeplejestuderende Signe Hagel Andersen, SLS Chefsygeplejerske, MPM, Anne Just, Silkeborg Afdelingsleder, cand.scient.soc. Hanne Bjørnlund, Frederikshavn Uddannelseschef, cand.pæd. i almen pædagogik. Helle Stryhn, CVSU-Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, er projektleder.
National studieordning Rektorforsamlingen Tidsplan Projektet forløber i 2006 startseminar 3. febr. 2006 Forslag til national studieordning foreligger i starten af 2007 Studieordningen implementeres senest fra 2008 (?) November 2006
Ydre rammer og krav Lang række af politiske, sundhedsfaglige, uddannelsesmæssige og internationale forhold, der begrunder ønsket om fælles national studieordning her kan nævnes: Udvikle og sikre uddannelsens kvalitet Ny eksamensbekendtgørelse Kommunalreform
Ydre rammer og krav fortsat Ændringer i opgavefordeling Nye muligheder og krav i forhold til tværfagligt uddannelsessamarbejde og internationalisering Tuning-projekt Bologna- deklarationen Kvalifikationsnøglen for professionsbachelor Globaliseringens udfordringer Øget mobilitet
Hvor langt er vi? Overordnede principper Semester-/moduloversigt Kompetencebeskrivelser Fagfordeling på moduler Administrative principper November 2006 National studieordning
Overordnede principper Sygeplejens genstandsfelt, virksomhedsfelt og værdigrundlag tænkes at udgøre den overordnede ramme for studieordningen. Der skal være overordnede semester- /modultemaer, der beskrives i relation til patientologi, patientfænomener, sygeplejeviden og sygeplejeinterventioner.
Overordnede principper Semestrene opbygges i temaer eller moduler. Mulighederne for vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal udnyttes. Længerevarende og sammenhængende kliniske uddannelsesforløb. De studerende skal metodisk trænes gennem hele uddannelsen, såvel teoretisk som klinisk
Overordnede principper Tidlig og autentisk patientkontakt kombineret med undervisning i færdighedslaboratorium med henblik på udvikling af instrumentelle sygeplejehandlinger. I semestrene opøver den studerende forskellige former for kompetencer beskrevet i henhold til den internatonale kompetenceprofil for professionsbachelorer - kvalifikationsnøglen Mulighed for internationale studier Mulighed for mobilitet Fag skal afvikles på et semester
Modulopbygning Der arbejdes med en struktur, hvor uddannelsen er bygget op i 14 moduler á 15 ECTS-point. Forventeligt beskrives èt modul som tværfagligt. Lokalt er der mulighed for afgrænsede kurser indenfor modulernes fokus.
Uddannelsesplan Modul 1 Sygepleje, fag og profession Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Naturvidenskab. Biokemi Anatomi og fysiologi Modul 2 Sygepleje, sundhed og sygdom Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention Naturvidenskab Mikrobiologi Anatomi og fysiologi
Uddannelsesplan Modul 3 Sygepleje, sygdom og lidelse Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Modul 4 (klinisk uv.) Sygepleje, sundhed, sygdom og lidelse Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention Naturvidenskab. Anatomi og fysiologi Sundhedsvidenskab Sygdomslære Ernæring Naturvidenskab Anatomi og fysiologi Mikrobiologi Sundhedsvidenskab Ernæring Ergonomi
Uddannelsesplan Modul 5 Sygepleje relationer og interaktioner Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Modul 6 (klinisk uv.) Sygepleje relationer og interaktioner Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Sundhedsvidenskab Farmakologi. Humanvidenskab Psykologi Pædagogik Kommunikation Sundhedsvidenskab Sygdomslære Farmakologi Humanvidenskab Kommunikation
Uddannelsesplan Modul 7- Tværfagligt modul Sundhed, familie og samfund Sygeplejefaget Professionsrettet - kl.uv. rettet mod tværfagligt samarbejde med fokus på familien (børn, unge, voksne ældre) Sundhedsvidenskab Folkesundheds-videnskab Epidemiologi & miljømedicin Sundhedsøkonomi Samfundsvidenskab Sociologi Jura Organisation og ledelse. Modul 8 (klinisk uv.) Sundhed, familie og samfund Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Rettet mod patientforløb i primær sundhedstjeneste Sundhedsvidenskab Folkesundhedsvidenskab Epidemiologi & miljømedicin
Uddannelsesplan Modul 9 Sygepleje, virksomhed og videnskab Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Humanvidenskab Filosofi og etik. Sundhedsvidenskab Videnskabsteori/ Forsknings-metodologi Modul 10 Sygepleje, virksomhed og videnskab Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention Humanvidenskab Religion Sundhedsvidenskab Sundhedsinformatik Sundhedsantropologi (?) Samfundsvidenskab Organisation og ledelse
Uddannelsesplan Modul 11(klinisk uv.) Sygepleje, profession, ledelse og samarbejde Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Sundhedsvidenskab. Farmakologi Sygdomslære Modul 12 (klinisk uv.) Sygepleje, profession, ledelse og samarbejde Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Sundhedsvidenskab Sundhedsøkonomi Sundhedsinformatik Samfundsvidenskab Organisation og ledelse
Uddannelsesplan Modul 13 Sygepleje udvikling og forskning Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden sygeplejeintervention (Valgfag Sygeplejeforskning). Modul 14 Sygepleje udvikling og forskning Sygeplejefaget Patientologi - Patientfænomener Sygeplejeviden Sygeplejeintervention Professions-bachelorprojekt
Fleksibilitet og differentiering - eksempelvis: Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul 8 Teori Klinik Teori Klinik Klinik Teori Klinik Teori Teori Klinik Klinik Teori Klinik Teori Teori Klinik
I klinisk undervisning tænkes et kursusforløb svarende til 3 ECTS-point som forberedelse til klinisk undervisning
I 6. semester demonstreres klinisk handlekompetence indenfor hele virksomhedsfeltet. Fag fra de enkelte videnskabsområder (støttefag) er afviklet før 7. semester I 7. semester demonstreres grundlæggende akademiske kvalifikationer med udgangspunkt i en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje. Novemberi 2006 National studieordning
National studieordning Rektorforsamlingen I 7. semester demonstreres grundlæggende akademiske kvalifikationer med udgangspunkt i en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje. Øget fokus på udvikling af organisatoriske, koordinerende og ledelsesmæssige kompetencer November 2006
Principper for administrativ tilrettelæggelse Studieordningen tilrettelægges under hensyntagen til en forventet taxameter finansiering i den teoretiske og kliniske undervisning. Vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal kunne administreres forholdsvis enkelt.
Der skal tages hensyn til uddannelseskapaciteten på de kliniske uddannelsessteder. Uddannelsen tilrettelægges under hensyntagen til ressourceudnyttelsen på uddannelsesinstitutionen. November 2006
Studerende kan vælge rækkefølge af temaer eller moduler i den udstrækning, det er muligt på de enkelte skoler, og med tanke for at balancere fleksibilitet og progression gennem uddannelsen. Progression set i forhold til individuelle patientforløb, til grupper af patienter
Kommende opgaver ECTS-tildeling Prøver placering, form og bedømmelse Kompetencer Internationalisering Fagbeskrivelser Beskrivelse af centrale begreber