STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE... 6 LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDER PÅ 1 OG 2.SEMESTER:... 7 3. SEMESTER - BUNDNE VALGFORLØB... 9 4. SEMESTER... 13 PRAKTIK - 15 ECTS... 13 AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT 15 ECTS.... 13 SEMESTERPLANER... 14 PRØVER OG BEDØMMELSER 14 1. ÅRS BEDØMMELSE... 14 GÆLDENDE FOR RANDERS:... 14 PRØVE EFTER 3.SEMESTER (2.PRØVE)... 15 PRAKTIKFORLØBET (3. PRØVE)... 16 AFSLUTNINGSPROJEKT (4. PRØVE)... 16 EKSAMENSREGLEMENT... 16 INTERNATIONALISERING 17 STUDIEAKTIVITET 17 KRITERIER FOR STUDIEAKTIVITET.... 17 MANGLENDE STUDIEAKTIVITET.... 17 REGLER OM MERITOVERFØRSEL 18 IKRAFTTRÆDEN OG REVISION M.M. 18 REVISION.... 18 OVERGANGSREGLER.... 18 DISPENSATIONER.... 18 2

Bekendtgørelsesgrundlag Studierdning LBK nr. 882 af 08/08/2011 bekendtgørelse af lv m erhvervsakademiuddannelser g prfessinsbachelruddannelser. Uddannelsesbekendtgørelsen: BEK nr. 703 af 03/07/2009 Bekendtgørelse m erhvervsakademiuddannelse (AK) inden fr prduktin (prduktinsteknlg AK) Adgangsbekendtgørelsen: BEK nr. 239 af 15/03/2010 Bekendtgørelse m adgang, indskrivning g rlv mv. ved Undervisningsministeriets videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr. 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse m prøver g eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse m karakterskala g anden bedømmelse: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007. Kvalitetsbekendtgørelsen: BEK nr. 1146 af 01/10/2010 Bekendtgørelse m kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse. Bekendtgørelse af lv m åben uddannelse: LBK nr. 952 af 02/10/2009 I henhld til undervisningsministeriets bekendtgørelse fastsættes følgende studierdning fr prduktinsteknlguddannelsen ved Erhvervsakademi Dania. Tilhørsfrhld Prduktinsteknlguddannelsen udbydes ved Erhvervsakademi Dania. Den findes både i Randers g i Skive. 3

Uddannelsens mål, varighed, struktur g tilrettelæggelse Læringsudbytte Mål fr læringsudbytte fr erhvervsakademiuddannelse inden fr prduktin (jf. bilag 1 i Bekendtgørelse m erhvervsakademiuddannelse inden fr prduktin (prduktinsteknlg AK)). Mål fr læringsudbyttet mfatter den viden, de færdigheder g kmpetencer, sm en prduktinsteknlg skal pnå i uddannelsen. Viden Den uddannede skal have viden m 1) virksmheders anvendte tekniske, rganisatriske, øknmiske, kvalitets- g miljømæssig terier g metder inden fr prduktin, prduktudvikling samt teknisk salg g indkøb, 2) tekniske, rganisatriske, øknmiske, kvalitets- g miljømæssige begreber g metder g frståelse af virksmhedernes anvendelse af disse begreber g metder inden fr prduktin, prduktudvikling samt teknisk salg g indkøb g 3) glbalisering g internatinale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende tekniske, innvative, kreative g analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksmheder inden fr prduktin, prduktudvikling samt teknisk salg g indkøb, 2) vurdere praksisnære prblemstillinger inden fr tekniske, rganisatriske, øknmiske, kvalitets- g miljømæssige mråder g pstille løsningsmuligheder samt 3) anvende teknisk dkumentatin g kalkulatin til frmidling af praksisnære tekniske, rganisatriske, øknmiske, kvalitets- g miljømæssige prblemstillinger g løsningsfrslag til samarbejdspartnere g brugere. Kmpetencer Den uddannede kan 1) håndtere situatiner af udviklingsrienteret karakter inden fr prduktin, prduktudvikling samt teknisk salg g indkøb, 2) deltage i g gennemføre prjektledelse af faglige g tværfaglige samarbejder med en prfessinel tilgang inden fr prduktin, prduktudvikling samt køb g salg såvel natinalt sm internatinalt g 3) tilegne sig færdigheder g ny viden i relatin til prduktin, prduktudvikling g teknisk salg g indkøb i en struktureret sammenhæng. 4

Varighed g struktur Studierdning Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse g skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Uddannelsen består af teri g praktik, praktikken skal have en varighed af 3 måneder, svarende til 15 ECTS-pint. Uddannelsen er 2-årig g gennemføres ver 4 semestre. Fællesdelen udgør 65 ECTS pint. Den sidste del af uddannelsesfrløbet afvikles sm bundne valgfrløb, hvr den studerende uddyber sin viden, færdigheder g kmpetencer inden fr et af de bundne valgfrløb. På 4. semester gennemføres et praktikphld i en virksmhed, hvr der arbejdes med udgangspunkt i en prblemstilling inden fr det bundne valgfrløb. Den studerende udarbejder derefter et afgangsprjekt gså i samarbejde med en virksmhed. ECTS-pintsystem Uddannelsen er nrmeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtids-studerendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 pint i Eurpean Credit Transfer System (ECTS-pint), der er et eurpæisk system til meritverførsel i uddannelsessystemet. Uddannelsen til prduktinsteknlg er således nrmeret til 120 ECTS-pint, der frdeles med 30 fr hvert semester. ECTS-pint tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden frm fr bedømmelse. 5

Uddannelseselementer / prjektfrløb Uddannelseselementer / prjektfrløb Uddannelseselementer/ prjektfrløb Uddannelseselementer / Praktik Uddannelseselementer / AFP Kernemråder Uddannelseselementer / prjektfrløb: Studierdning 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Kernemråder Metde, 8 ECTS 5 3 Prduktudvikling, 9 ECTS Knstruktin, 11 ECTS Teknisk dkumentatin, 6 ECTS Materialer g fremstillingsprcesser, 9 ECTS Virksmhedsteknik, 11 ECTS Prduktinsteknik 7 ECTS Autmatisering 4 ECTS Bundne valgfrløb 25 ECTS 5 4 5 6 4 2 4 5 4 6 1 3 4 Praktik 15 ECTS 15 Afgangsprjekt 15 ECTS ECTS-pint 30 30 5 25 15 15 Samlet 120 ECTS 4 25 15 Undervisningens tilrettelæggelse Uddannelsen er bygget p mkring prblembaseret læring g er prjektrganiseret med fkus på læring i sciale fællesskaber. Undervisningen er inden fr det enkelte semester rganiseret i kernemråder g de knytter sig så vidt muligt til de aktuelle prjekters prblemstillinger, der er emne- g/eller temabaseret med en tværfaglig tilgangsvinkel. Inden fr de enkelte emner eller temaer kan undervisningen fregå sm faglige kurser, der kan bestå af frelæsninger med tilknyttede pgaver, øvelser eller cases. Undervisningen gennemføres endvidere gennem dialg g vejledning, seminarer, gæsteundervisere, studieture, virksmhedsbesøg g virksmhedsphld. 6

I undervisningen inddrages ny viden g frskningsresultater, samt erfaringer fra praksis g viden fra erhvervslivet. Det er et krav, at den studerende har rådighed ver en bærbar cmputer. Det enkelte kernemrådes mfang beskrives ved det antal ECTS-pint mrådet dækker. Læringsmål fr kernemråder på 1 g 2.semester: Metde 8 ECTS - Viden Skal have viden m analytiske metder Skal have frståelse fr relevante frmidlingsteknikker Skal have frståelse fr ressurcestyringsmetder - Færdigheder Skal kunne frmidle prblemstillinger Skal kunne anvende relevante metder til præsentatin af prblemstillinger Skal kunne vurdere g anvende relevante analytiske metder - Kmpetencer: Skal kunne håndtere styring af ressurcer - både individuelt g i grupper Prduktudvikling 9 ECTS - Viden Skal have viden m terier g metder til systematisk prduktudvikling. Skal have viden m markeders betydning fr prduktudvikling. Skal have viden m prduktudviklings betydning fr virksmhedens frretningsmæssige grundlag. Skal have viden m virksmhedens prduktinsmetder g de menneskelige ressurcers indflydelse på prduktudviklingsprcessen. - Færdigheder Skal kunne anvende skitseringsteknikker g fysiske mdeller til frmidling g idegenerering. Skal kunne anvende kreative metder til idegenerering. Skal anvende et brugerperspektiv på prduktudviklingsprcessen. Skal kunne vurdere bæredygtigheden af prduktet. Skal kunne anvende kravspecifikatiner. Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsfrslag. - Kmpetencer Skal kunne håndtere udviklingen af prdukter i samarbejde med andre studerende. Knstruktin 11 ECTS - Viden Skal have grundlæggende viden m dimensinering af knstruktiner. Skal have viden m grundlæggende statik. Skal have frståelse fr knstruktinsprcessers sammenhæng med prduktinsstyringssystemer. - Færdigheder Kan anvende 3D-prgrammer til mdellering af enkle knstruktiner. Skal kunne anvende grundlæggende statik. 7

Studierdning Skal kunne anvende styrkelære til dimensinering af enkle knstruktiner. - Kmpetence - Teknisk Dkumentatin 6 ECTS - Viden: Skal have viden mkring tlerance. Skal have viden mkring standarder. Skal have frståelse fr tekniske specifikatiner. Skal have frståelse fr tegneprgrammers struktur. - Færdigheder: Skal kunne anvende en 3D- prduktmdel til udarbejdelse af 2D tegninger i henhld til gældende nrmer g standarder. Kan vurdere dimensins- g gemetriske tlerancer på tegninger. Skal kunne frmidle gennem skitseringsteknik. Skal have grundlæggende frståelse fr tekniske dkumentatinsfrmer. - Kmpetencer: Skal kunne håndtere pbygning af en 3D- prduktmdel. Skal kunne deltage i et samarbejde m prduktmdellering. Materialer g fremstillingsprcesser 9 ECTS - Viden Skal have frståelse fr materialeegenskaber g -prøvningsmetder. Skal have viden m fremstillingsprcesser. Skal have frståelse fr sammenhængen mellem prdukters kvalitet g pris i frhld til valg af materialer g fremstillingsprcesser. - Færdigheder Skal kunne vurdere fremstillingsprcessernes betydning fr et prdukt. Skal kunne vurdere sammenhængen mellem fremstillingsprcesser, materialer g bæredygtighed. Skal kunne vælge materialer ud fra materialeegenskaber g krav. - Kmpetence - Virksmhedsteknik 11 ECTS - Viden: Skal have frståelse fr kvalitetsbegrebet. Skal have viden m prjektstyringsværktøjer. Skal have viden m virksmhedsøknmi. Skal have viden mkring miljø g gældende lvgivning. Skal have frståelse fr kultur g natinalitetsfrskelle. Skal have viden m virksmhedens frretningsgange. - Færdigheder: Skal kunne anvende metder til styring af virksmheder. Skal kunne anvende prjektstyringsværktøjer. Skal kunne vurdere kvalitets- g miljømæssige prblemstillinger i virksmheder. Skal kunne frmidle virksmhedsmæssige prblemstillinger g løsningsfrslag. 8

- Kmpetencer: Skal kunne håndtere prjektstyring. Studierdning Prduktinsteknik 7 ECTS - Viden: Skal have viden m prduktinssystemer. Skal have viden mkring styringssystemer. Skal have frståelse fr prduktinstekniske principper. Skal have viden m prduktinsprcesser. - Færdigheder: Skal kunne anvende grundlæggende terier indenfr prduktinsteknik. Skal kunne vurdere prduktinstekniske g øknmiske prblemstillinger. Skal kunne frmidle prduktinstekniske løsningsfrslag. - Kmpetencer: Skal kunne deltage i ptimeringsprjekter. Autmatisering 4 ECTS - Viden Skal have en grundlæggende viden m el, pneumatik g hydraulik. - Færdigheder Skal kunne dimensinere grundlæggende kmpnenter inden fr pneumatik g hydraulik. - Kmpetence - 3. Semester - Bundne valgfrløb På 3. semester vælger den studerende den af de 3 bundne valgfrløb, der beskriver uddannelsen til prduktinsteknlg med et særligt kmpetencemråde. De 3 bundne valgfrløb dækker henhldsvis: - Teknisk salg g indkøb - Prduktudvikling - Prduktins- g prcesptimering Læringsmål fr de 3 bundne valgfrløb: 9

Teknisk salg g indkøb Frmål: At den færdiguddannede har kmpetencer til at kunne varetage virksmhedens eksterne tekniske g merkantile pgaver. Hvilket behv pfylder denne prfil: At løse virksmhedens pgaver på indkøbs- g afsætningssiden samt pfange markedets brugerdrevne behv samt nye teknlgiske udvikling. Viden: Skal have viden m markedsudviklingsprcesser. Skal have kulturel frståelse. Skal have viden m virksmhedsøknmi. Skal have grundlæggende frståelse fr tekniske dkumentatinsfrmer. Skal have viden m kvalitetsnrmer. Skal have frståelse fr kulturens indflydelse på handlingsmønstre. Skal have frståelse fr menneskelige faktrer der påvirker beslutninger. Skal have frståelse fr kvalitetsparametre. Færdigheder: Skal kunne frhandle på engelsk. Skal kunne udarbejde g frmidle teknisk frhandlingsgrundlag. Skal kunne vurdere samspillet mellem pris g kvalitet. Skal kunne vurdere ændringer i markedsparametre. Skal kunne anvende øknmi til g have frretningsfrståelse fr ptimering af virksmhedens drift. Skal kunne anvende frhandlingsteknik. Skal kunne fretage tekniske vurderinger af prdukter. Skal kunne fretage tekniske, øknmiske g miljømæssige vurderinger inden fr teknisk salg g indkøb. Kmpetencer: Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde med mennesker fra andre samfunds- g virksmhedskulturer. Skal kunne deltage i udvikling af frretningsstrategier. Skal kunne deltage i g håndtere resultatrienterede frhandlingssituatiner. Skal kunne tilegne sig færdigheder g ny viden i frhld til udviklingsrienterede situatiner inden fr teknisk salg g indkøb. Skal kunne håndtere tekniske, øknmiske g miljømæssige løsninger inden fr teknisk salg g indkøb. 10

Prduktudvikling Frmål: At den færdiguddannede har kmpetencer til at gennemføre knstruktin g udviklingspgaver samt dkumentere knstruktinerne i nødvendigt mfang med henblik på prduktin. Hvilket behv pfylder denne prfil: At dække virksmhedernes behv fr praksisnærer knstruktører g prduktudviklere. Viden: Skal have viden m materialers egenskaber. Skal have viden m tlerancesætning. Skal have viden m statik. Skal have viden m simple dynamisk påvirkede knstruktiner. Skal have viden m nrmer g standarder g myndighedsgdkendelser. Skal have frståelse fr virksmhedens drifts øknmi. Skal have viden m knstruktinselementer. Skal have en grundlæggende viden m autmatisering. Skal have viden m metder til prduktudvikling. Skal have viden m prduktinsteknlgier. Færdigheder: Skal kunne anvende skitseringsteknikker g mdeller til frmidling g idegenerering. Skal kunne anvende kreative metder til idegenerering. Skal kunne frmidle tekniske løsninger på dansk g engelsk til samarbejdspartnere g brugere. Skal kunne anvende øknmiske vurderinger med henblik på at ptimere prduktet. Skal kunne anvende 3D-prgrammer til mdellering, 2D-tegninger g præsentatin. Skal kunne anvende et brugerperspektiv på prduktudviklingsprcessen. Skal kunne identificere, analysere g løse prblemer, der pstår mkring prdukter. Skal kunne vurdere frskellige prduktinsteknlgiers betydning fr prduktet. Skal kunne vurdere et prdukt med henblik på dimensinering. Skal kunne udarbejde g vurdere de parametre der indgår i kravspecifikatinerne til prduktet. Skal kunne udarbejde teknisk dkumentatin. Skal kunne vælge materialer ud fra kravspecifikatinerne. Kmpetencer: Skal kunne håndtere g strukturere prduktudviklingsprcessen i et frretningsmæssigt perspektiv. Skal kunne anlægge et bæredygtighedsperspektiv i prduktudviklingsprcessen. Skal kunne håndtere udviklingen af prdukter i samarbejde med andre fagmråder. Kan samarbejde med g inddrage mennesker med frskellige kulturelle baggrunde i relatin til prduktudvikling. Skal inden fr erhvervsmrådet kunne tilegne sig viden, der knytter sig til tekniske prblemstillinger, knstruktinsprincipper g til udviklingen eller frbedringer af fysiske prdukter. 11

Prduktins- g prcesptimering Frmål: At den færdiguddannede har kmpetencer til at varetage pgaver på tværs af virksmhedens værdikæder g fretage ptimering af virksmhedens prduktins- g prcesapparat. Hvilket behv pfylder denne prfil: At pfylde virksmhedernes behv fr prdukter med krt g præcis leveringstid samt høje kvalitetskrav i et øknmisk perspektiv. Viden: Skal have viden m virksmheders frretningsmæssige grundlag fra ide til prdukt. Skal have viden m styresystemer. Skal have interkulturel frståelse. Skal have en frretningsmæssig frståelse af prcesser i virksmheder. Skal kunne frstå samspillet inden fr den interne lgistik i virksmheder. Skal have viden m frsyningskædestrukturer. Skal kunne frstå ptimeringsbegreberne i virksmheders frsyningskæde. Skal kunne frstå virksmheders prduktinsmæssige g prcesmæssige frhld. Skal have viden m materialer, teknik, kvalitet, øknmi, rganisatin g miljø. Færdigheder: Skal kunne vurdere prblemer der måtte pstå mkring virksmheders frsyningskæder g pstille løsningsmuligheder herfr. Skal kunne vurdere øknmien g miljøhensyn i prduktins- g prcesptimeringerne. Skal kunne anvende metder til prduktins- g prcesptimering. Skal kunne anvende kvalitetsteknik g måleteknik til prduktins- g prcesptimering. Skal kunne anvende kvalitetsbegreber i styringsfunktiner. Skal kunne vurdere tegninger g tekniske specifikatiner. Skal kunne anvende fremstillingsteknlgier, virksmhedssystemer g lgistik. Skal kunne frmidle praksisnære prblemstillinger g løsningsfrslag i virksmheder. Skal kunne kmmunikere på engelsk. Kmpetencer: Skal kunne udføre prduktins- g prcesptimeringer i virksmheder. Skal kunne deltage i lgistikpgaver i virksmheder. Skal kunne håndtere ledende g krdinerende pgaver indenfr prduktins- g prcesptimering. Skal kunne deltage i et fagligt/tværfagligt samarbejde på alle niveauer i virksmheder. Skal kunne tilegne sig nye færdigheder g ny viden i relatin til prduktins- g prcesptimering. 12

4. Semester Praktik - 15 ECTS Studierdning Frmålet med praktikken er at give den studerende mulighed fr at kvalificere studie- g erhvervskmpetencen gennem specialisering g perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsens frmål g uddybelse af det bundne valgfrløb med udgangspunkt i praksis. Praktikfrløbet frbinder undervisningen på det bundne valgfrløb med det afsluttende eksamensprjekt g er derfr præget af individuelle valg g mere selvstændig studieaktivitet. Praktikfrløbet er tidsmæssig placeret i starten af 4. semester. Læringsmål fr praktik - Kmpetencer Skal inden fr uddannelsesmrådet kunne tilegne sig ny viden, der knytter sig til både kernemråderne g de valgfrie uddannelses elementer. Skal kunne deltage i udviklingsrienterede situatiner i samarbejde med andre fagmråder. Skal kunne deltage i fagligt g tværfagligt samarbejde med mennesker fra andre samfunds- g virksmhedskulturer. Skal kunne tilegne sig viden g færdigheder indenfr relevante værktøjer g metder. Skal kunne deltage i diskussin af fagspecifikke praksisnære prblemstillinger. Praktikfrløbet bedømmes i en intern prøve med gdkendt eller ikke gdkendt. Evalueringskrav Rapprten skal være praksisnær g indehlde en kncentreret beskrivelse af det eller de behandlede emner g prblemstillinger i praktikperiden, samt hvrdan den studerende praktisk arbejdede med disse i sin praktik. Praktikken er bligatrisk g skal være gdkendt, før den studerende kan indstilles til eksamen i det afsluttende eksamensprjekt. Ansvarlig fr praktikphld Uddannelsesinstitutinen udpeger en underviser, der skal fungere sm kntaktpersn til praktikvirksmheden g den studerende. Blandt den praktikansvarliges pgaver er at yde relevant infrmatin til virksmheden, gdkende den studerendes uddannelsesplan fr praktikfrløbet samt vær behjælpelig fr den studerende i praktikken. Det er den praktikansvarlige, sm skal vurdere g gdkende den studerendes uddannelsesplan fr praktikfrløbet. Afsluttende eksamensprjekt 15 ECTS. Den studerende skal dkumentere sin evne til, på metdisk grundlag at kunne bearbejde en kmpleks prblemstilling i relatin til knkrete pgaver inden fr det bundne valgfrløb. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprjekt indenfr centrale prblemstillinger i uddannelsen. Den studerendes bundne valgfrløb skal indgå i eksamensprjektet. 13

Emnet fr det afsluttende eksamensprjekt frmuleres af den studerende i samråd med akademiet g i samarbejde med en virksmhed. Akademiet gdkender pgavens frmulering. Semesterplaner Ved studiestart på de enkelte semestre udleveres gældende g pdaterede semesterplaner. Prøver g bedømmelser I uddannelsen er der 4 bligatriske prøver eller bedømmelser. Bekendtgørelse nr. 714 Bekendtgørelse m prøver g eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Prøver er placeret i studiet sm vist nedenfr. 1. Semester 2. Semester 3. Semester 4. Semester 1. års bedømmelse intern prøve Efter 3.semester prøve med ekstern censur Efter praktikfrløbet - intern prøve Afgangsprjekt prøve med ekstern censur De enkelte prøver g bedømmelser afhldes således: 1. års bedømmelse Gældende fr Randers: Består af t delprøver: 4 timer skriftlig tværfaglig prøve En bedømmelse af alle de prjekter, der er udført på 2.semester. Begge prøver bedømmes internt, dvs. bedømmelsen fretages af en eller flere lærere udpeget af uddannelsesinstitutinen (eksaminatr). Består den studerende ikke, er det kun den ikke beståede delprøver der tages m. Vægtning: 4 timers skriftlig prøve Vægt: 60 % Individuelt prjekt Vægt: 25 % Gruppeprjekt Vægt: 15 % Et gruppeprjekt er karakteriseret ved, at det er gruppen, der er ansvarlig fr prjektrapprtens indhld, g hele indhldet er eksaminatinsgrundlaget fr alle studerende i gruppen. Et gruppeprjekt kan både afleveres sm en rapprt sammensat af hver enkelt deltagers individuelle bidrag, eller sm en rapprt hvr alle har bidraget ligeværdigt til alle dele af rapprten. 14

Ønsker den studerende, at det udførte arbejde skal indgå direkte i bedømmelsen, skal det klart fremgå, hvilke dele af rapprten den studerende er ansvarlig fr. Et gruppeprjekt, hvr alle i gruppen har bidraget ligeværdigt til alle dele af prjektrapprten, kan ikke inddrages direkte i bedømmelsesgrundlaget men indirekte, da hele rapprten udgør eksaminatinsgrundlaget. Prøverne bedømmes efter 7-trinsskalaen g bestås med mindst karakteren 02. Ved udregning af den samlede karakter anvendes almindelige afrundingsregler. Prjekterne skal være afleveret rettidigt g i antagelig stand. Gældende fr Skive: Prøven er en intern prøve. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er alle prjekter der afleveres i løbet af 1. g 2. semester: Minimum 2 gruppeprjekter g et individuelt prjekt. Bedømmelsen fretages af en eller flere lærere udpeget af uddannelsesinstitutinen (eksaminatr). Gruppeprjekterne bedømmes på grundlag af prjektrapprten samt præsentatin g eksaminatin ved en gruppeeksamen. Det individuelle prjekt bedømmes alene på grundlag af en prjektrapprten g evt. prttyper. Fr at sikre en individuel bedømmelse ved gruppeprjekterne, skal det klart fremgå, hvilke dele af prjektrapprten den enkelte studerende er hvedansvarlig fr, gså selvm alle i gruppen har bidraget ligeværdigt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen g bestås med mindst karakteren 02. Reeksamen Ved reeksamen genbearbejdes dele af prjektet efter anvisning fra en vejleder g der afleveres en revideret prjektrapprt der danner grundlag fr en ny bedømmelse. Prøve efter 3.semester (2.prøve) Prøven gennemføres på grundlag af et tværfagligt prjekt indenfr det bundne valgfrløb sm den studerende har valgt. Der fretages en individuel bedømmelse med udgangspunkt i et individuelt prjekt eller et gruppeprjekt ved en mundtlig prøve. 15

Bedømmelse Prjektet g den mundtlige prøve vægtes ligeligt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen g bestås med mindst karakteren 02. Prjektet skal være afleveret rettidigt g i antagelig stand. Ved reeksamen skal prjektet genbearbejdes g der afhldes ny mundtlig prøve. Praktikfrløbet (3. prøve) Bedømmes i en intern prøve på grundlag af en prjektrapprt ver praktikkens indhld g frløb med gdkendt eller ikke gdkendt. Ved reeksamen skal prjektrapprten genbearbejdes g genbedømmes. Afslutningsprjekt (4. prøve) Uddannelsen afsluttes med et prjekt, der frsvares mundtligt. Det bundne valgfrløb skal indgå i afslutningsprjektet. Den studerende kan kun indstille sig til denne prøve, hvis alle frudgående prøver i uddannelsen er bestået. Bedømmelse Prjektrapprt g mundtlig eksamen vægtes ligeligt. Stave g frmuleringsevnen vægtes med 5% (akademiet kan dispensere). Der gives en samlet karakter. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen g bestås med mindst karakteren 02. Ved reeksamen skal prjektet genbearbejdes g der afhldes ny mundtlig prøve. Prøven bedømmes af prjektvejlederen g eksterne censrer. Eksamensreglement En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve, dg kan akademiet tillade en 4. eller 5. prøve, hvis det er begrundet i usædvanlige frhld. Beståede prøver kan ikke tages m. Sygeeksamen g evt. mprøve afhldes inden fr de førstkmmende 4 undervisningsuger. Ved gruppeeksamen eksamineres den studerende på grundlag af et gruppefremstillet prjekt, dg skal hver studerende til en individuel mundtlig prøve, hvr de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelkalet, før de selv skal eksamineres. Prøverne bestås i den beskrevne rækkefølge. Hvr en studerende ikke består på baggrund af et prjekt, kan prjektet med supplerende vejledning udbygges g derefter danne grundlag fr en mprøve. Det er vejlederens afgørelse, m prjektet er i en sådan standard, at supplerende vejledning tilbydes. Hvr en studerende ikke består på baggrund af et gruppeprjekt, skal den studerende genbearbejde sin del af prjektet før reeksamen. Underviseren vejleder. Hvis alle i gruppen ikke består, genbearbejdes hele prjektet. Underviseren vejleder. 16

Karakteren efter 1.års bedømmelse plyses inden semesteret slutter på akademiets undervisningsplatfrm eller ved en persnlig evaluering. Eksamensresultater i frbindelse med mundtlig eksamen meddeles den studerende i umiddelbar frlængelse af eksamen. I øvrigt henvises til uddannelsens eksamensreglement g - bekendtgørelse. Internatinalisering I uddannelsen inddrages den internatinale dimensin i undervisningen. Dette sker bl.a. ved at sætte fkus på mødet med andre kulturer g inddragelse af relevante internatinale prblemstillinger i undervisningen, gennem prjektarbejdet, seminarer, studieture g virksmhedsbesøg. Det er muligt fr den studerende i 4. semester at gennemføre praktik g/eller afgangsprjekt i udlandet. Studieaktivitet Kriterier fr studieaktivitet. Det er den studerendes eget ansvar at være studieaktiv. Frudsætningerne fr at løse de stillede pgaver, g kunne bestå prøverne der er på uddannelsen, er at de planlagte undervisnings- g prjektfrløb følges. Studierejser er bligatriske g en nødvendig frudsætning fr at gennemføre uddannelsen. Opgaver der afleveres fr sent, uden frudgående skriftlig aftale, vil ikke blive rettet g bedømt, g vil således medføre, at den studerende ikke kan deltage i eksamen. Den studerende har ansvaret fr pbevaringen af resultatet af pgaverne, såvel på akademiet sm hjemme, brtset fra de perider, hvr de er afleveret til bedømmelse. Manglende studieaktivitet. Hvis underviserne vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv, sender akademiet en meddelelse til den studerende m den knstaterede manglende studieaktivitet. Ved frsat manglende studieaktivitet, g efter at akademiet har udfldet rimelige bestræbelser, herunder persnlig samtale, fr at gøre pmærksm på dette frhld, kan akademiet betragte den studerende sm udmeldt. Akademiet giver 2 skriftlige meddelelser m manglende studieaktivitet, hvr den sidste vil være en udmeldelse fra uddannelsen. 17

Regler m meritverførsel Studierdning Ved ptagelse på studiet til Prduktinsteknlg Der vil kunne pnås merit fr fag g studietid på andre uddannelser. Imødekmmelse af eventuel merit vil blive aftalt i hvert enkelt tilfælde, efter en vurdering af det faglige niveau, samt en samtale mellem den studerende g akademiet, dg skal mindst 60 ECTS-pint af den samlede prduktinsteknlguddannelse pnås ved studier gennemført på akademiet g studieaktiviteter sm er gennemført mere end 5 år før ptagelse, kan nrmalt ikke meritverføres. Meritverførsel til andre studier Akademiet har i samarbejder med de andre tekniske skler, der udbyder prduktinsteknlguddannelsen på landsplan, undersøgt meritmulighederne med ingeniørhøjskler, vedrørende merit fr dele af maskiningeniørstudiet m.v. Da meritmulighederne er individuelle på de frskellige institutiner henvises til en dialg med afdelingens studievejleder, der nærmere vil redegøre fr meritmulighederne: Indhld, mfang g betingelser m.v. Ikrafttræden g revisin m.m. Denne studierdning træder i kraft ved studieårets begyndelse september 2012. Revisin. Studierdningen revideres når akademiet finder det nødvendigt. En ny studierdning vil træde i kraft ved det først følgende studieårs begyndelse. Såfremt en revisin medfører væsentlige ændringer af studierdningen, vil der blive fastsat vergangsregler i den nye studierdning. Overgangsregler. Der er væsentlige ændringer i denne studierdning i frhld til tidligere udgaver: Studierdningen er derfr kun gældende fr studerende, der påbegynder studiet i september 2012. Studerende, der har påbegyndt studiet tidligere men vælger at gå et semester m, vil dg gså blive mfattet. Dispensatiner. Akademiet kan, når det findes begrundet i usædvanlige frhld, dispensere fra de regler i studierdningen, sm alene er fastsat af akademiet. 18