HOVEDFORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Evaluering - opstart første halvår 2008

HOVEDFORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Evaluering - opstart første halvår 2008 August 2008 1

Indhold Forord 3 1. Foreløbige resultater og hovedkonklusioner 4 1.1 RESULTATER 3 MÅNEDER EFTER OPSTART AF HOVEDFORSØG 4 1.2 HOVEDKONKLUSIONER 5 2. Kort om rammen for hovedforsøget 10 2.1 PILOTFORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTRE 10 2.2 HOVEDFORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTRE 10 3. Kontanthjælpsmodtagere deltagerne i forsøget 13 3.1 OPGØRELSE AF DELTAGERANTAL I HOVEDFORSØG 13 3.2 OM DELTAGERNE 14 3.3 FORELØBIGE RESULTATER AF FORLØB I VIRKSOMHEDSCENTRENE 16 4. Virksomhederne og deres indsats ifht. virksomhedscentre 18 4.1 FAKTA OM VIRKSOMHEDSCENTRENE 18 4.2 FORSKELLIGE VIRKSOMHEDSCENTERMODELLER 20 4.3 FÆLLES RAMME FOR VIRKSOMHEDSCENTRE 20 4.4 INFORMATIONSINDSATS INTERNT I VIRKSOMHEDEN 21 4.5 MENTORERNE PÅ VIRKSOMHEDERNE 22 4.6 UNDERSTØTTENDE FORANSTALTNINGER PÅ VIRKSOMHEDERNE 28 4.7 VIRKSOMHEDERNES INTENTIONER MED VIRKSOMHEDSCENTRE 29 4.8 VIRKSOMHEDERNES ROLLE VED UDSLUSNINGEN 29 5. Jobcentrenes indsats ifht. virksomhedscentre 31 5.1 INTERN ORGANISERING 31 5.2 VISITERING AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 35 5.3 ETABLERING AF VIRKSOMHEDSCENTRE 39 5.4 OPFØLGNINGSINDSATSEN 42 5.5 JOBCENTRENES EKSTERNE SAMARBEJDE 44 6. Evalueringsmetode 47 REGISTERDATA FOKUSGRUPPER 47 47 2

FORORD Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3-5. Første fase var et pilotforsøg, der kørte fra 1. januar til 1. november 2007, hvor seks jobcentre i samarbejde med virksomheder etablerede 37 virksomhedscentre med i alt 200 pladser. Cirka 600 kontanthjælpsmodtagere var igennem et forløb på et virksomhedscenter. 1/3 af de afsluttede forløb endte med job eller uddannelse. Anden fase er hovedforsøget, der finder sted 1. januar 2008 til juni 2009. Tre jobcentre fra pilotforsøget er fortsat i hovedforsøget: Middelfart, Skive og Århus, mens 10 nye jobcentre er kommet til: Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aabenraa og Aalborg. Formålet med hovedforsøget er at afprøve virksomhedscenterkonceptet i en større målestok og med flere jobcentre og virksomheder at udvikle konceptet på en række væsentlige områder, herunder at sikre den størst mulige beskæftigelseseffekt under hensyn til prisbillighed at frembringe kvantitative resultater på en langt større population af borgere og virksomheder og udvide det nuværende registreringssystem i pilotforsøget med de hensigtsmæssige data at generere erfaringer, der kan målrettes alle jobcentre i form af guidelines/ anbefalinger samt erfaringer, der kan målrettes virksomheder i let tilgængelig form at bidrage til en implementering af konceptet med deltagelse af jobcentre fra alle fire beskæftigelsesregioner og ditto virksomheder at forberede en formidling af konceptet til alle landets jobcentre i 2009. Formålet med denne opstartsevaluering er at indsamle data, som kan vise de foreløbige og umiddelbare resultater af hovedforsøget at indsamle data, som kan vise, om virksomhedscentrene anvendes til den tiltænkte målgruppe at indsamle erfaringer, som kan videreudvikle hovedforsøget at indsamle erfaringer til opstart i nye jobcentre (forankring). Fra april til juni er alle 13 jobcentre blevet besøgt. På hvert besøg blev der gennemført gruppeinterview med hhv. virksomhedsrepræsentanter, ansatte i jobcentre og jobcenterledelsen. Derudover er der via forsøgets registreringssystem indsamlet data på de kontanthjælpsmodtagere, der indtil 1. juni 2008 har deltaget i forsøget. Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er karakteriseret ved, at det oprettes og drives af en lokal, offentlig eller privat virksomhed efter aftale med jobcentret. Virksomhedscentret består af 4-12 kontanthjælpsmodtagere fra match 3-5, som løser arbejdsopgaver for virksomheden. Derudover kan der foregå forskellige former for aktiviteter i virksomhedscentret, som understøtter den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrene finansierer centrene, herunder lønudgifterne til mentorer på virksomhederne og øvrige driftsudgifter. Jobcentrene er ansvarlige for visiteringen af kontanthjælpsmodtagere til virksomhedscentret og er forpligtet til at følge op og understøtte indsatsen i virksomhedscentrene. 3

1. FORELØBIGE RESULTATER OG HOVEDKONKLUSIONER Opstartsevalueringen viser klart, at det er lykkedes at få virksomhedscenterkonceptet til at fungere i større målestok med 13 medvirkende jobcentre over hele landet og 72 virksomheder fra et bredt spekter af brancher. I de 72 virksomhedscentre er der i alt 405 pladser til kontanthjælpsmodtagere primært fra match 4, men også med et mindre antal fra match 5 og den tunge del af match 3. Selvom virksomhedscentrene kun har eksisteret i tre måneder på tidspunktet for opstartsevalueringen, og hovedforsøgets volumen er vokset til mere end det dobbelte i forhold til det indledende pilotforsøg, er der stadig den samme højere andel af udslusning af deltagerne fra virksomhedscentrene til job eller uddannelse. 1.1 Resultater 3 måneder efter opstart af hovedforsøg Virksomhedscenterkonceptet afprøves i hovedforsøget i 13 jobcentre 3 jobcentre har arbejdet med konceptet siden januar 2007 (Middelfart, Skive og Århus) 10 har arbejdet med konceptet siden januar 2008 (Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aabenraa og Aalborg) 72 virksomheder har etableret virksomhedscentre 61 virksomheder er private, 11 er offentlige. Der er etableret 405 pladser i virksomhedscentrene til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3-5 Hovedparten af virksomhedscentrene har 4 til 6 pladser, de største virksomhedscentre har 20 pladser. 526 kontanthjælpsmodtagere har på opgørelsesdatoen 1. juni deltaget på et virksomhedscenter 23 % er fra match 3 73 % er fra match 4 2 % er fra match 5 2 % modtager starthjælp. 220 kontanthjælpsmodtagere har på opgørelsesdatoen 1. juni afsluttet deres forløb i et virksomhedscenter. 70 kandidater er kommet i job eller uddannelse, heraf 37 i ordinært job (heraf 12 i værtsvirksomheden for virksomhedscentret) 16 i løntilskud (heraf 14 i værtsvirksomheden) 7 i fleksjob (heraf 6 i værtsvirksomheden) 10 i uddannelse. Udslusningsprocenten til job eller uddannelse er på 32 % i de afsluttede for-løb Til sammenligning var udslusningsprocenten 31 % i pilotforsøget. Resultater af de øvrige afsluttede 150 forløb er, at 5 er kommet i individuel praktik (3 i værtsvirksomheden) 19 har fået kontanthjælpen stoppet 39 langtidssygemeldte 39 er kommet i andet kommunalt tilbud 4

5 er kommet i misbrugsbehandling 5 er kommet i psykiatrisk behandling 2 er på barsel.1 har fået tilkendt førtidspension 5 er flyttet til en anden kommune I 30 tilfælde angiver jobkonsulenten vides ikke eller anden årsag. Profilen af de deltagende kontanthjælpsmodtagere viser, at de på flere områder har meget svage jobforudsætninger: 80 % har ingen uddannelse efter folkeskolen - 21 % har end ikke afsluttet folkeskolen 42 % har aldrig haft eller har haft højst 1 års tilknytning til arbejdsmarkedet - kun 8 % har tidligere været i virksomhedspraktik, mens de har været på kontanthjælp 64 % har været på kontanthjælp over 2 år. 1.2 Hovedkonklusioner Resultaterne viser klart, at det kan lade sig gøre at få kontanthjælpsmodtagere med svage forudsætninger til at fungere på en virksomhed også i større målestok. Nogle har behov for et længere forløb, andre kun et kort. 3 måneder efter opstarten af hovedforsøget er 1/3 af de afmeldte deltagere kommet i job eller uddannelse, heraf er halvdelen ansat ordinært. VIRKSOMHEDERNES UDFORDRINGER De 72 virksomheder har i opstarten vist et stort engagement for at integrere kontanthjælpsmodtagerne på deres virksomheder - på trods af manglende mødestabilitet og de sociale problemer hos en del af kontanthjælpsmodtagerne, som kan forstyrre et virksomhedsforløb. Opbakning fra kolleger og ledelse er nødvendig Stort set alle mentorer brænder for opgaven. I de fleste virksomheder er der opbakning fra kolleger og ledelse. Uden denne opbakning kan det vanskeligt lykkes. Enkelte steder har ledelsen været fraværende, og enkelte medarbejdere og afdelinger har været uforstående over for kontanthjælpsmodtagernes behov og problemstillinger. Udfordringen for virksomhederne er at få informeret medarbejderne tilstrækkeligt og få dem påvirket i den rigtige retning. Virksomhedscenterkonceptet skal gøres til en del af virksomhedskulturen. Hovedparten af virksomhedscentrene er virtuelle dvs. de spreder kontanthjælpsmodtagerne ud i virksomheden I langt de fleste tilfælde placeres de ledige forskellige steder i virksomheden efter modellen det virtuelle virksomhedscenter. Umiddelbart lyder det nøjagtig som individuel praktik og langt fra virksomhedskonceptet, hvor gruppeforløb ses som et centralt element. Det er dog ikke tilfældet, jf. følgende. 5

En fælles ramme gør, at virksomhedscentre adskiller sig fra individuelle praktikforløb Ifølge virksomhederne adskiller et virksomhedscenter sig fra individuelle praktikforløb ved at bygge på en rammeaftale med fælles vilkår for alle forløb at der er en samlet bevågenhed fra virksomhed og jobcenter, med en fælles tilknyttet ledelsesmentor og fælles jobkonsulent at der er tæt opfølgning fra mentor og jobkonsulent at der uddannes et korps af mentorer, som rustes til at tage imod ledige med andre problemer end ledighed at der er et fast antal pladser, som så vidt muligt altid er besat at der er mulighed for fælles understøttende aktiviteter (møder, sprog, fysisk træning etc.). Der er få, men gode eksempler på virksomhedscentre, som ikke kan karakteriseres som et virtuelt virksomhedscenter Enkelte virksomhedscentre arbejder efter nogle andre modeller, som det er værd at være opmærksom på i det videre arbejde med konceptet: Åben sideproduktion. Kontanthjælpsmodtagerne er som udgangspunkt placeret samme sted i virksomheden og løser arbejdsgaver i et fællesskab. Sideproduktionen er åben på den måde, at der ikke er etableret en egentlig afdeling, men at den indgår i en produktionslinie eller del af en arbejdsfunktion el.lign. Netværksbaseret virksomhedscenter. Denne model ses kun i ét virksomhedscenter, nemlig i servicekontoret i en erhvervspark med 22 virksomheder, hvor virksomhedscentret løser fællesopgaver for erhvervsparken samt opgaver for den enkelte virksomhed. Det udliciterede virksomhedscenter. I denne model udgør et vikarbureau og dets virksomhedskontakter virksomhedscentret. Vikarbureauet formidler kandidaterne og har mentorfunktionen. Vikarbureauet har også ansvaret for at udsluse kandidaterne. Der er eksempler på både gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos de virksomheder, vikarbureauerne samarbejder med. Mentorerne har behov for netværk og løbende opkvalificering Mentorerne bliver i høj grad opkvalificeret gennem deres daglige arbejde og deres tætte samarbejde med jobkonsulenten. Behovene for yderligere opkvalificering og egentlige mentorkurser er forskellige, men fælles for langt de fleste mentorer er, at de gerne deltager aktivt i netværksfora, hvor de kan udveksle erfaringer med andre mentorer og få faglige input fra videnspersoner. De 10 nye jobcentre, der blot har arbejdet med virksomhedscenterkonceptet i et halvt år, har tilrettelagt egentlige mentorkurser med eksterne undervisere. Underviserne har typisk haft fokus på mentorrollen i en-til-en-relation, dvs. en mentors arbejde med en mentee og ikke med en gruppe. De 3 jobcentre, der har arbejdet med konceptet i 1 år, har erfaret, at der efter den første tid som mentor er mere behov for netværksmøder, hvor der i højere grad evt. indkaldes videnspersoner til at fortælle om et bestemt emne, end egentlige kurser. På baggrund af tilbagemeldinger fra mentorer fra såvel pilot- som hovedforsøget, kan der på nuværende tidspunkt anbefales følgende ramme for mentorforløb: 6

Før start: 1-2 dages grundkursus som - forbereder mentorerne på de borgere, de skal møde - giver dem redskaber til opfølgning - giver redskaber til, hvordan de kan supervisere sidemandsmentorer. Der skal være fokus på håndteringen af netop denne målgruppe. Der kan løbende opstå behov for at afholde grundkurser for nye mentorer. Efter start: Netværksmøder 1-2 gange i kvartalet, hvor emner tages op efter behov. I netværket kan afholdes fortsætterkurser med emner som integration, personer med psykiske vanskeligheder, misbrug, konfliktløsning o.a., hvor specialister hentes ind. Virksomhederne ønsker, at jobkonsulenter deltager i disse netværksmøder, så de her kan udveksle erfaringer på tværs og blive endnu bedre til rollefordeling og til at takle problemer i fællesskab. JOBCENTRENES UDFORDRINGER Opbakning fra ledelse og kolleger i jobcentre er essentiel Opbakning fra ledelsen og samarbejdskolleger i jobcentret er helt afgørende for virksomhedscentrenes succes. Det gælder såvel i visiteringen og opfølgningen samt i de understøttende aktiviteter. Hvis der ikke er opbakning til konceptet, kan det for det første være vanskeligt at finde egnede borgere og for det andet at få bevilget de understøttende foranstaltninger, der er nødvendige for, at et forløb kan lykkes. Jobcentrene har måttet arbejde meget med indstillingen til konceptet med at flytte fokus fra, hvad målgruppen ikke kan magte, til hvad der skal til, for at de kan magte et virksomhedsforløb og tør tage nogle chancer. Opbakningen er mere afgørende end organiseringen Jobcentrene organiserer sig meget forskelligt, og der kan ikke peges på en organisering, der er bedre end en anden. Der er både fordele og ulemper ved enhver organisering. Mere afgørende er, at der er opbakning til den valgte organisering omkring virksomhedscentrene, og at alle led spiller med i arbejdet med konceptet. I evalueringsrapporten præsenteres syv forskellige organisationsmodeller, som de 13 jobcentre arbejder efter, med deres fordele og ulemper. Visitering er den største udfordring Alle jobcentre har i opstarten haft problemer med visitationen til virksomhedscentrene på trods af, at de til stadighed har mange borgere i målgruppen. Der er flere eksempler på jobcentre, der pludselig får nedgang i antallet af visitationer, og som så må revidere deres visitationspraksis. Enkelte jobcentre har konstant problemer med at fylde pladser op, og de har efter opstarten måttet ændre på deres organisation. Det er helt tydeligt, at de jobcentre, der konstant har de største problemer med visiteringen, er de centre, hvor der er mindst opbakning fra ledelse og kolleger. 7

Anvendelse af såkaldte buffer-pladser letter visiteringen En stor udfordring for jobcentrene er kravet om, at en tom plads i et virksomhedscenter skal besættes inden for 14 dage. Da jobcentrene helst ikke vil have ledige, der passivt venter på en ledig plads, er flere begyndt at anvende såkaldte buffer-pladser. Dvs. pladser, som kan anvendes i et virksomhedscenter udover de aftalte faste pladser, sådan at det reelle antal kontanthjælpsmodtagere i et virksomhedscenter med 5 pladser undertiden er oppe på 6. Fordelen ved bufferpladser er følgende: En kandidat kan starte, når vedkommende er klar, uden at gå passiv Visitationsprocessen presses i mindre grad, idet der ikke i samme grad hele tiden skal arbejdes akut med at visitere ledige Aktiveringsgraden stiger. Tæt opfølgning på virksomhedscentrene er nødvendig Både mentorer og jobkonsulenter påpeger, at det er helt essentielt, at der er afsat ressourcer til tæt opfølgning. De fleste jobkonsulenter besøger virksomhedscentret en gang om ugen og har derudover afsat ressourcer til at fungere som hotline for de ledige og mentorer. Der er mange gode eksempler på, at mentoren med tiden løser flere opgaver selv og jobkonsulenten i højere grad fungerer som sparringspartner for mentoren. Og at mentoren lærer at give tilbagemeldinger, som kan anvendes direkte i en ressourceprofil eller en jobplan. Fravær håndteres forskelligt en klar aftale herom er nødvendig Det er forskelligt, hvilke aftaler de enkelte jobcentre laver med virksomheder om håndteringen af kontanthjælpsmodtagernes fravær. Nogle jobcentre argumenterer for, at forløbet skal være så virksomhedsnært som muligt, hvorfor den ledige i første ombæring skal meddele sit fravær til virksomheden. Hvis fraværet er problematisk, kontakter mentoren jobkonsulenten. Andre jobcentre argumenterer for, at fravær er en myndighedsopgave, og at det ikke er virksomhedens opgave at håndtere fravær. Derfor skal den ledige melde fravær til virksomheden og jobcentret. Der er fordele og ulemper ved begge tilgange. Vigtigst er, at der en klar aftale om, hvem der gør hvad i tilfælde af fravær. Fokus skal rettes mod den kommunale bevågenhed på indsatsen Hidtil har fokus meget været på jobcenterledelsens og LBR s bevågenhed. For at de sidste ledige i matchgruppe 3-5 kan komme ud på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at øge bevågenheden på et højere niveau i kommunerne, så ydelsesafdeling, udførerafdeling og det sociale område i højere grad understøtter de enkelte forløb i virksomhedscentrene. Ledige i matchgruppe 3-5 har som bekendt andre problemer end ledighed. Det kan være fysiske barrierer, psykiske barrierer, sociale barrierer, kompetencerelaterede barrierer og misbrugsbarrierer. Barriererne betyder, at der ofte er behov for en understøttende indsats uden for jobcenteregi. Problemstillinger i samarbejdet med følgende eksterne parter er blevet drøftet i interviewene med medarbejdere og ledere i de 13 jobcentre: 8

Ydelsesafdelingen Det er ikke alle steder, der er indgået en aftale med ydelsesafdelingen om, hvordan den kan understøtte et forløb i virksomhedscentrene. Det betyder, at vurderingen af bevilling til fx psykologhjælp og transport undertiden sker ud fra andre kriterier - uafhængigt af virksomhedscenterforløbet. Der er ligeledes eksempler på lange ventetider på bevillinger af psykologhjælp og af transport til og fra virksomhedscentret. Udfører Der er kun få eksempler på visitationssamarbejde med kommunale projekter. Erfaringen er, at når en ledig først er tilknyttet et kommunalt projekt, kan det være vanskeligt at få borgeren flyttet til et virksomhedscenter. I visse kommuner har kommunale projekter tilknyttet en række relevante fagpersoner, som - ifølge jobkonsulenterne - med fordel kunne understøtte virksomhedscenterforløbene. Dette sker ikke, fordi udførerafdelingen mange steder ikke er en del af jobcentret. Det sociale område Kolleger i social- eller familieafdelingen har ikke altid samme dagsorden som jobkonsulenterne. De arbejder ikke efter samme lovgivning, og der er ikke nødvendigvis et fælles mål om beskæftigelse. Ingen af de 13 jobcentre har på forvaltningsniveau et koordineret samarbejde om målgruppen for virksomhedscentrene. Typisk har jobkonsulenter individuelle kontakter med kolleger eller blot kendskab til, at den ledige også har et forløb i socialafdelingen. Sundhedsområdet Der er ikke et koordineret samarbejde med praktiserende læger eller psykologer. De holdningspåvirkes individuelt, idet jobkonsulenter kontakter læge eller psykolog for at sikre, at deres vurdering ifbm. henvendelser om sygemeldinger tager hensyn til, at et virksomhedscenterforløb ikke nødvendigvis kræver en fuldtidsindsats til at starte med, og at der kan tages mange hensyn til helbred på virksomhedscentrene. 9

2. KORT OM RAMMEN FOR HOVEDFORSØGET Forsøget er iværksat i forbindelse med regeringsprogrammerne "Nye veje til arbejde" og "Fælles Ansvar II". Forsøgets samlede økonomiske ramme er 35 mio. kroner. 2.1 Pilotforsøg med virksomhedscentre I juni 2006 iværksatte Arbejdsmarkedsstyrelsen med DISCUS som projektleder et pilotforsøg med deltagelse af seks indbudte jobcentre. Formålet var at gøre de første erfaringer med at etablere virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3, 4 og 5. Pilotforsøget skulle udvikle og afprøve modeller for virksomhedscentre på forskellige typer virksomheder samt modeller for partnerskaber mellem jobcentre og virksomheder. I januar 2007 gik 34 virksomhedscentre i drift, yderligere 3 kom med primo marts. De 37 virksomhedscentre havde i alt 200 pladser. Fra januar til november 2007 deltog cirka 600 kontanthjælpsmodtagere i et forløb på et virksomhedscenter. Slutvalueringen af pilotforsøget udkom i august 2008. 2.2 Hovedforsøg med virksomhedscentre TIDSRAMMEN FOR HOVEDFORSØGET August - september 2007: Annoncering af hovedforsøget Ansøgningsrunde for jobcentre, der ønsker at deltage i forsøget Udvælgelse af ansøgere sammen med AMS Oktober-november 2007: Kontraktindgåelse med 13 jobcentre (10 nye og 3 fra pilotforsøget) Januar 2007: Opstartskonference med jobcentrene Jobcentrene finder virksomheder Ny website udvikles og sættes i drift Januar marts 2008: Jobcentrene visiterer borgere og indgår centerkontrakter med virksomheder og kandidatkontrakter med borgere og virksomheder Marts 2008 marts 2009: 12 måneders drift med virksomhedscentrene Løbende statistisk databehandling samt casestudier Løbende erfaringsudveksling mellem jobcentrene Løbende evaluering og statusnotater April - juli 2009: Evaluering og erfaringsopsamling af hele forsøget Udarbejdelse af evalueringsrapport August 2009: Formidling af virksomhedscenter-konceptet til landets jobcentre med forsøgets resultater og anbefalinger ved oprettelse og drift af virksomhedscentre. 10

DE MEDVIRKENDE VIRKSOMHEDSCENTRE 72 virksomhedscentre med i alt 405 pladser deltager i hovedforsøget (opgjort 1.juni 2008). De 3 jobcentre, der er fortsat fra pilotforsøget, har 33 egenfinansierede pladser. Disse pladser indgår i registrering og databehandling af forsøget, idet de giver mulighed for at følge implementeringen af konceptet til drift i de 3 jobcentre. Jobcenter Virksomhedscenter Antal Antal pladser egenmed finansierede projekt- pladser støtte Brøndby Bauhaus 5 Glostrup Hospital 5 Kvickly 5 Stila a/s 5 Gribskov Linimatic 4 Lk Gruppen virksomhed 9 Kalundborg Ældrecenter Vesterlund 4 Alliance 4 AZ Montering 8 Eurogran 4 Føtex Kalundborg 12 Jerslev Stilladsservice Virksomhedscenter 4 Kvickly Kalundborg 4 NKT Flexibles Virksomhedscenter 4 Frode Lauersen 4 Hvidebæk Slagteri og pølseri 6 København Føtex, København 10 Københavns Hotel og Restaurations Service 4 man2man 8 Metro Cash & Carry Denmark APS 6 Silvan 6 Vikargruppen 8 Holstebro Bilka 6 Eurocon 4 Forenede Rengøring 6 Kaj Bech 4 Musikteatret 4 Parkvænget Plejecenter 6 Westpack 6 Norddjurs Entreprenørgården 4 HSM 4 Kvickly 4 Kvickly Xtra 6 LINCO FOOD SYSTEMS A/S 4 Miljø Team A/S 4 11

Nørgaard Teknik A/S 4 Plejehjemmet Fuglsangggården 4 Riise Fragtbiler 4 Superbrugsen Glesborg 4 Tangkærcentret 4 Værkstedet - SBM (Arriva) 4 Skive Daginstitution Resen 4 Eta-Tau 10 10 Føtex 7 2 Gammelgård 5 Gl. Skivehus og Restaurant Barbaras 4 Gramo A/S 4 Århus ISS 10 10 Plantas 6 Triscan 7 3 Aalborg Berendsen Textil Service A/S 6 Blæksprutten 6 Føtex 6 Kvickly Xtra 6 Rebild Comwell Rebild Bakker 5 Hagens Fjedre 5 Skørping ÆldreCenter 6 Vesthimmerland Aars Messecenter 4 Egon Hansen & Søn, VW 4 Fonden Rønbjerg Almennyttige Feriecenter 4 VS Brugsen Løgstør 4 VS Hornum Murer- og entreprenørforretning 4 VS Silvatec Skovmaskiner A/S 4 Aabenraa Abena 4 DS SM A/S Hjordkær 4 Føtex 6 Middelfart Comwell 3 2 Føtex 5 1 Gelsted Bygningsindustri 4 1 Gelsted Plejecenter 3 1 Kvickly 5 1 Scandic Food A/S 2 2 Antal pladser 372 33 Antal pladser i alt 405 12

3. KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DELTAGERNE I FORSØGET Dette kapitel har fokus på deltagerne i virksomhedscentre kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3-5. Kapitlet indeholder: 1. Opgørelse af antal deltagende kontanthjælpsmodtagere i hovedforsøget 2. Om deltagerne i forsøget 3. Foreløbige resultater. Afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 bygger på opgørelser af jobcentrenes registrering ved tilmelding og afmelding af deltagere. Ved tilmelding forstås det øjeblik en deltager er visiteret til en plads på et bestemt virksomhedscenter. Ved afmelding forstås det øjeblik en deltager ophører med at deltage i et virksomhedscenter; enten fordi deltageren er fortsat i individuel praktik, uddannelse, job med løntilskud, fleksjob eller ordinær beskæftigelse. Eller fordi deltageren tilbagevisiteres til det kommunale system på grund af sygdom, dårligt fremmøde el.a. Afsnit 3.2 er desuden baseret på fokusgruppeinterview med virksomheder og jobcentre. Kandidater til job Kontanthjælpsmodtagerne bliver i forsøget med virksomhedscentre kaldt kandidater. Det skyldes, at betegnelser som ledig, kontanthjælpsmodtager, bruger og borger ikke virker hensigtsmæssig, når man skal fungere på en virksomhed. Det er ikke alle virksomheder, der har anvendt denne betegnelse. Nogle har kaldt dem medarbejdere eller kolleger, andre de unge eller blot Poul, Inga, Shaæmir og Irina. I resten af evalueringsrapporten vil de deltagende kontanthjælpsmodtagere fra match 3, 4 og 5 blive omtalt som kandidater. 3.1 Opgørelse af deltagerantal i hovedforsøg På opgørelsesdatoen 1. juni var der i alt 72 fungerende virksomhedscentre i hovedforsøget med i alt 405 pladser. Heraf er 372 pladser finansieret af forsøget, mens 33 er finansieret af de 3 jobcentre, som er fortsat fra pilotforsøget. De 33 pladser indgår i registrering og databehandling for at kunne følge implementeringen af konceptet til drift i de 3 jobcentre. 526 kandidater har været tilmeldt og 220 afmeldt disse pladser. For de 220 afmeldte gælder, at 21 % har været på virksomhedscentret i under 15 dage 17 % i 15-30 dage 56 % i 31-90 dage 5 % i mere end 90 dage. Procentandelen vil blive større, når flere af de lange forløb vil blive afsluttet senere i projektperioden. 13

3.2 Om deltagerne Følgende er en beskrivelse af de 526 kandidater. Beskrivelsen er opdelt i fire afsnit: 1. Kandidaternes profil 2. Kandidaternes barrierer 3. Kandidaternes arbejdsmæssige formåen, motivation og mødestabilitet på virksomhedscentre 4. Ændringer i målgruppen. 3.2.1 KANDIDATERNES PROFIL Følgende profil er udarbejdet på baggrund af besvarelser i de tilmeldingsskemaer, jobkonsulenterne skulle anvende til at tilmelde den enkelte kandidat. Over halvdelen er kvinder: 44 % er mænd 56 % er kvinder. En tredjedel er under 30 år: 20 % er under 25 år 16 % er 25 29 år 31 % er 30-39 år 23 % er 40 49 år 10 % er 50 år eller ældre. Tre fjerdedele har etnisk dansk baggrund: 76 % er etniske danskere 3 % er indvandrere fra vestligt land 21 % er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligt land. 80 % har ingen uddannelse efter folkeskolen: 21 % har ikke afsluttet folkeskolen 59 % har folkeskole som højeste uddannelsesniveau 15 % har en erhvervs- eller gymnasial uddannelse 5 % har en videregående uddannelse. Tre fjerdedele er i matchgruppe 4: 23 % er fra match 3 73 % er fra match 4 2 % er fra match 5 2 % modtager starthjælp. Hovedårsag til matchkategorisering er forskellig: 11 % har fysisk funktionsnedsættelse med dokumenteret betydning for arbejdsevnen 11 % har fysisk funktionsnedsættelse uden dokumenteret betydning for arbejdsevnen 8 % har psykisk funktionsnedsættelse med dokumenteret betydning for arbejdsevnen 7 % har psykisk funktionsnedsættelse uden dokumenteret betydning for arbejdsevnen 20 % har. sociale problemer 6 % har misbrugsproblemer 11 % har adfærdsproblemer ifht. arbejdsmarkedets krav (adfærd, ustabilitet, hygiejne mv.) 10 % har motivationsproblemer 9 % har sprogbarrierer 7 % andet. Årsagerne er ofte sammensatte, idet der i gennemsnit er angivet 1,75 årsager pr. kandidat. 64 % har modtaget kontanthjælp i mere end 2 år 14

20 % har modtaget kontanthjælp i mindre end 6 måneder 16 % har modtaget kontanthjælp i - 1 år 26 % har modtaget kontanthjælp i 2-3 år 38 % har modtaget kontanthjælp i over 3 år. 42 % har aldrig haft eller har haft højst 1 års tilknytning til arbejdsmarkedet: 19 % har aldrig været på arbejdsmarkedet 23 % har under 1 års erfaring 18 % 1-3 års erfaring 11 % 3-5 års erfaring 11 % 5-10 års erfaring 18 % over 10 års erfaring. 1/3 har været passive i mindst 3 måneder: 64 % har deltaget i det seneste aktiveringstilbud inden for de seneste 6 måneder 14 % inden for de seneste 6-12 måneder 7 % inden for de seneste 12-24 måneder 3 % for mere end 24 måneder siden 9 % har intet tilbud registreret. Over halvdelen har været i kommunal aktivering: 59 % i kommunalt aktiveringstilbud 8 % i virksomhedspraktik 16 % i afklaring eller arbejdsprøvning på en arbejdsplads 3 % i kursus eller opkvalificering 1 % i jobtræning 1 % i revalidering 12 % andet. 3.2.2 KANDIDATERNES BARRIERER Ifølge jobkonsulenter og mentorer har kandidaterne en række barrierer. De kan beskrives som: fysiske barrierer psykiske barrierer sociale barrierer kompetencerelaterede barrierer (indlæringsproblemer, ingen uddannelse) misbrugsbarrierer. En barriere står sjældent alene, og problemerne er således ofte sammensatte. Barriererne fylder så meget hos kandidaterne, at det for manges vedkommende kan være nødvendigt med en understøttende indsats i forbindelse med et virksomhedscenterforløb. Personligt understøttende foranstaltninger har været: økonomirådgivning kost og motion behandling af fysisk sygdom / genoptræning misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling privatlivsstøtte børnepasning transport. Anvendelsen af understøttende foranstaltninger behandles i afsnittene Eksterne samarbejdspartnere samt Understøttende foranstaltninger på virksomhederne. 15

3.2.3 JOBKONSULENTERS OG MENTORERS VURDERING AF KANDIDATERNE Mentorerne i virksomhedscentrene, jobkonsulenter og koordinatorer fra jobcentrene er blevet bedt om at vurdere kandidaternes arbejdsmæssige formåen, motivation og mødestabilitet. Oplevelsen er, at kandidaterne er meget forskellige. Jobkonsulenter og mentorer har både haft negative og positive oplevelser. De har haft kandidater, der har klaret sig langt over forventning, og kandidater, som har klaret sig dårligere end forventet. Jobkonsulenterne er overvejende blevet positivt overraskede over kandidaternes motivation og mødestabilitet. Mens både jobkonsulenter og mentorer er positivt overraskede over kandidaternes arbejdsmæssige formåen. Enkelte jobkonsulenter og mentorer er dog overraskede over, at kandidaterne er så dårlige - dårligere end de borgere, de er vant til at arbejde med. Til enkelte virksomheder er kandidaterne blevet oversolgt, hvilket naturligvis bringer negative overraskelser med sig. 3.2.4 ÆNDRINGER I MÅLGRUPPEN I evalueringen af pilotforsøget konstaterede jobcentrene, at målgruppen i løbet af projektperioden var blevet tungere. To af de jobcentre, der er fortsat i hovedforsøget, giver udtryk for, at målgruppen stadig bliver tungere: Vi kan godt mærke, at målgruppen er blevet svagere - der kommer flere socialt udsatte og psykisk syge i virksomhedscentrene nu. Afdelingsleder Nogle af de nye jobcentre i hovedforsøget har valgt at indlede med at visitere de bedste fra målgruppen og har varslet virksomhederne om, at de næste der kommer, er svagere. Andre har valgt udelukkende at have matchgruppe 4. Der er dog en grænse for, hvor mange vanskeligheder borgerne må have: Det er svært med de aktive narkomaner og psykotiske borgere. Det er ikke håndtérbart for virksomhederne. Afdelingsleder 3.3 Foreløbige resultater af forløb i virksomhedscentrene På opgørelsesdatoen 1. juni er 220 kandidater blevet afmeldt fra et virksomhedscenter. Dvs. enten fordi kandidaterne er fortsat i praktik, uddannelse, job med løntilskud, fleksjob eller ordinær beskæftigelse. Eller fordi kandidaten afmeldes til anden indsats, helt fratages kontanthjælpen eller flytter kommune. Følgende er en opgørelse af, hvad de 220 kandidater er afmeldt til. 16

3.3.1 AFMELDINGER TIL JOB ELLER UDDANNELSE 70 kandidater (32 %) er kommet i job eller uddannelse, heraf 37 i ordinært job (12 i værtsvirksomheden) 16 i løntilskud (14 i værtsvirksomheden) 7 i fleksjob (6 i værtsvirksomheden) 10 i uddannelse. Job i andre virksomheder etableres hurtigere end job i værtsvirksomheden. Der er kun en lille overvægt af match 3 ere, der kommer i job. Derudover er: 5 kommet i praktik (3 i værtsvirksomheden). 3.3.2 AFMELDINGER TIL ANDEN INDSATS For 145 kandidater er det ikke lykkedes at komme i praktik, uddannelse, job med løntilskud, fleksjob eller ordinær beskæftigelse. Fordelingen er således: 19 (svarende til 11 %) har fået kontanthjælpen stoppet 39 (svarende til 18 %) er langtidssygemeldte 39 (svarende til 18 %) er kommet i andet kommunalt tilbud 5 er kommet i misbrugsbehandling 5 er kommet i psykiatrisk behandling 2 er på barsel. 1 har fået tilkendt førtidspension 5 er flyttet til en anden kommune. I 30 tilfælde angiver jobkonsulenten vides ikke eller anden årsag (i alt 14 %). 17

4. VIRKSOMHEDERNE OG DERES INDSATS IFHT. VIRKSOMHEDSCENTRE Dette kapitel har fokus på værtsvirksomhederne, dvs. de 72 virksomheder, der medvirker i forsøget med virksomhedscentre. Generelt har jobcentrene haft et positivt samarbejde med virksomhederne omkring etablering og opstart af virksomhedscentrene. Enkelte steder har etableringsprocessen dog været præget af, at aftalerne er blevet lavet meget sent. Læs om etableringen af virksomhedscentre i kapitel 5. Dette kapitel indeholder følgende beskrivelse: 1. Fakta om virksomhedscentrene 2. Forskellige virksomhedscentermodeller 3. Fælles ramme for virksomhedscentre 4. Information til medarbejderne 5. Mentorernes opgaver og roller 6. Understøttende foranstaltninger på virksomhederne 7. Virksomhedernes intentioner med virksomhedscentre 8. Virksomhedernes rolle i udslusning. Kapitlet bygger hovedsagelig på 13 fokusgruppedrøftelser med mentorer fra virksomhedscentre i de 13 jobcentre, der deltager i forsøget. 4.1 Fakta om virksomhedscentrene Der er på opgørelsesdatoen 1. juni 2008 72 fungerende virksomhedscentre i hovedforsøget med i alt 405 pladser. Heraf blev 47 virksomhedscentre sat i drift i løbet af februar og mats måned, 9 i april, 8 i maj og de resterende 8 virksomhedscentre i juni måned. ANTAL PLADSER Forsøget finansierer 372 pladser på opgørelsesdatoen 1. juni 2008. De fordeler sig således: 1 virksomhedscenter har 2 finansierede pladser (jobcentret finansierer 2 øvrige pladser) 2 virksomhedscentre har 3 finansierede pladser (jobcentret finansierer hhv. 1 og 2 øvrige pladser) 35 (svarende til 48 %) har 4 finansierede pladser 9 (svarende til 13 %) har 5 finansierede pladser 15 (svarende til 21 %) har 6 finansierede pladser 2 har 7 finansierede pladser 3 har 8 finansierede pladser 1 har 9 finansierede pladser 3 har 10 finansierede pladser 1 har 12 finansierede pladser. 18

Jobcentrene finansierer selv 33 pladser: 4 virksomhedscentre har hver 1 egenfinansieret plads 3 virksomhedscentre har hver 2 egenfinansierede pladser 1 virksomhedscenter har 3 egenfinansierede pladser 2 virksomhedscentre har hver 10 egenfinansierede pladser 1. Det er de 3 jobcentre, der er fortsat fra pilotforsøget, der har egenfinansierede pladser. BRANCHER OG STØRRELSE 15 % af virksomhedscentrene er offentlige, 85 % er private. De fordeler sig på mange brancher: 8 virksomhedscentre inden for detail 9 virksomhedscentre inden for produktion 9 virksomheder inden for social og sundhed 8 virksomhedscentre inden for jern, metal og auto 7 virksomhedscentre inden for service 4 virksomhedscentre inden for bygge- og anlæg 3 virksomhedscentre inden for hotel- og restauration 3 virksomhedscentre inden for kultur og turisme 2 virksomheder inden for gartneri 2 virksomhedscentre inden for nærings- og nydelsesmiddel 2 virksomhedscentre inden for transport og lager 2 virksomhedscentre inden for vikar 1 virksomhedscenter inden for design og grafisk arbejde 1 virksomhedscenter inden for engros 1 Virksomhedscenter inden for erhvervsservice. Jobcentrene er blevet spurgt, om virksomhedscentrene dækker deres behov branchemæssigt. De er stort set tilfredse med deres valg. Enkelte jobcentre har forgæves forsøgt at etablere virksomhedscentre inden for social og sundhed og peger derfor på, at de mangler pladser inden for omsorgsområdet. Andre peger på, at de mangler servicevirksomheder fx inden for rengøring. Nogle af de jobcentre, der har omsorgs- og servicevirksomheder peger til gengæld på, at de mangler virksomhedscentre med stillesiddende arbejde (kontor, IT) og/eller virksomhedscentre med handy-jobs (håndværker etc.). Virksomhedernes størrelse varierer: 3 værtsvirksomheder har under 10 ansatte 2 20 værtsvirksomheder har 11-50 ansatte 21 værtsvirksomheder har 51-100 ansatte 28 værtsvirksomheder har over 100 ansatte. 1 Der er tale om en erhvervsvirksomhed og en servicevirksomhed med 20 pladser hver 2 Der er tale om en privat virksomhed, der servicerer 22 virksomheder i en erhvervspark, et vikarbureau, der formidler kandidater, samt et messecenter 19

4.2 Forskellige virksomhedscentermodeller Der er identificeret fire forskellige virksomhedscentermodeller, hvoraf den første er langt den mest udbredte: Virtuelt virksomhedscenter. Kandidaterne løser opgaver sammen med en almindelig medarbejder i en slags følfunktion som ved individuel praktik. Virksomhedscentret udgøres af en fælles kontrakt med samlet ledelsesbevågenhed, fælles mentor, fælles jobkonsulent, fælles frokostpauser, fælles kompetenceudvikling og evt. fælles støtteaktiviteter som fx sprog og motion. Åben sideproduktion. Denne model ligner traditionel sideproduktion og virksomhed i virksomheden mest. Kandidaterne er som udgangspunkt placeret samme sted i virksomheden og løser arbejdsgaver i et fællesskab. Sideproduktionen er åben på den måde, at der ikke er etableret en egentlig afdeling, men at den indgår i en produktionslinie eller som en del af en arbejdsfunktion el.lign. Der gøres løbende forsøg med at udlåne de stærkeste af kontanthjælpsmodtagere til andre opgaver i virksomheden for at styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge mulighederne for udslusning til job. Netværksbaseret virksomhedscenter. Denne model ses kun i ét virksomhedscenter, nemlig i servicekontoret i en erhvervspark med 22 virksomheder, hvor virksomhedscentret løser fællesopgaver for erhvervsparken samt opgaver for den enkelte virksomhed. Det udliciterede virksomhedscenter. I denne model udgør et vikarbureau og dets virksomhedskontakter virksomhedscentret. Vikarbureauet finder virksomhederne, rådgiver virksomhederne, foretager opfølgning og udsluser kandidaterne (mentorfunktionen). Jobcentret varetager alene visitation til vikarbureau og myndighedsdelen. Kandidaternes opfølgningssamtaler kan både finde sted hos vikarbureauet og ude på den enkelte virksomhed. Der er eksempler på både gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos de virksomheder, vikarbureauerne samarbejder med. I efteråret 2008 gennemføres en undersøgelse om virksomhedernes interne organisering og håndtering af virksomhedscentre. 4.3 Fælles ramme for virksomhedscentre Langt de fleste virksomheder, der deltager i hovedforsøget, har valgt at sprede kandidaterne i virksomheden. Dvs. at kandidaterne går hver for sig sammen med en eller flere kolleger i sidemandsoplæring. Dette svarer til modellen Det virtuelle virksomhedscenter, som er skitseret ovenfor. Umiddelbart kunne man foranlediges til at sige, at det må være det samme som individuelle praktikforløb. Men virksomhederne påpeger, at et virksomhedscenter på en række punkter er mere konceptuelt, organiseret og strømlinet Et virksomhedscenter bygger på en rammeaftale med fælles vilkår for kandidaterne. I individuelle praktikforløb er vilkårene ofte forskellige fra forløb til forløb. Et virksomhedscenter har samlet bevågenhed fra virksomhed og jobcenter. Med en fælles tilknyttet ledelsesmentor og fælles jobkonsulent. Ved individuelle praktikforløb og andre projekter har virksomheden kontakt med mange forskellige personer fra forskellige projekter og ofte også andre jobcentre. 20

I et virksomhedscenter er der tæt opfølgning fra mentor og jobkonsulent. I individuelle praktikforløb er virksomhederne ofte overladt til sig selv. I et virksomhedscenter uddannes et korps af mentorer. De bliver løbende opkvalificeret via deres tætte kontakt med en fast jobkonsulent. Ved skiftende projekter og praktikforløb er der ikke tale om kontinuerlig opkvalificering af mentorer. I et virksomhedscenter er der et fast antal pladser, som så vidt muligt altid er besat. I partnerskabsaftaler er der ofte tale om en hensigtserklæring om åbne pladser og ikke en fast aftale om et antal faste pladser. Et virksomhedscenter giver mulighed for fælles understøttende aktiviteter (møder, sprog, fysisk træning etc.). I individuelle praktikforløb kan der kun gives individuelle understøttende aktiviteter. En mentor fortæller om fordelen ved at have en fælles ramme for forløb i virksomheden: Vi er glade for kun at have kontakt med én jobkonsulent, i stedet for mange forskellige. Vi får en bedre faglig kontakt og får en gensidig respekt og viden. Det er et vigtigt tillidsforhold, som er til gavn for både kandidat, mentor og jobkonsulent. Vi kan også godt mærke, at jobkonsulenten har flere ressourcer, end vi har været vant til før. Mentor En jobcenterchef fortæller om fordelen ved at have en fælles ramme for samarbejdet med en virksomhed: Det sparer ressourcer at køre flere pladser på samme virksomhed, i stedet for at skulle finde en ny virksomhed til hver praktikant. Outputtet bliver bedre, fordi arbejdet bliver mere kvalificeret. Jobkonsulenten får større viden om virksomheden, jobcentret kan bedre forberede kandidaten og lave bedre match. Jobcenterchef Nogle af de interviewede mentorer og jobkonsulenter giver udtryk for, at den væsentligste forskel mellem virksomhedscentre og individuelle praktikforløb er, at der er tæt opfølgning. Det er evaluators vurdering, at flere ledere, mentorer og jobkonsulenter på denne måde misforstår konceptet, ved alene at sige, at den afgørende forskel på individuel praktik og virksomhedscenterforløb er, at der afsættes mere tid og flere ressourcer til at følge den enkelte. 4.4 Informationsindsats internt i virksomheden Virksomhederne er meget enige om, at en informationsindsats internt i virksomheden er vigtig, for at undgå misforståelser og murren i krogende. Flertallet af virksomhederne har haft tid til at afholde informationsmøder med medarbejderne og/eller informere dem enkeltvis. Informationsmøder på virksomhederne har omhandlet forskellige emner: Om initiativet generelt Om kandidaterne Om forskels- versus ligebehandling. Dvs. de nødvendige særhensyn samtidig med at kandidaten skal behandles som en ligeværdig kollega 21

Om nedsat arbejdstid og arbejdstempo Om aflivning af myter: De tager ikke arbejdet fra dig og Det er ikke nødvendigvis dovenskab, der er årsagen til, at de ikke er i arbejde'. En virksomhed understreger, at det vigtigste har været at få tillidsrepræsentanten med på ideen, så han kan være formidler i det daglige arbejde. Tillidsrepræsentanten fungerer som mellemled, idet vedkommende kan sørge for, at evt. misforståelser og små konflikter mellem kandidaterne og de øvrige medarbejdere bliver taget i opløbet. Leder af virksomhed I andre virksomheder har det været hensigtsmæssigt at lade mentoren med opbakning fra ledelse varetage informationsarbejdet. Det kommer helt an på virksomhedskulturen og mentoren som person. Informationsindsatsen i en del af de nye virksomheder i hovedforsøget har været præget af, at de skulle begynde med ret kort varsel, og enkelte virksomheder har endog indgået aftale uden at informere medarbejderne. Mentoren er her blevet overladt til sig selv med informationsopgaven. Uanset informationsmøder beretter enkelte virksomheder om, at de over tid må bearbejde enkelte medarbejdere eller afdelinger. Der er også eksempler på, at virksomheder ikke benytter bestemte afdelinger, hvor tonen er for hård, eller hvor empatien er for lav. Der er også beretninger om kolleger, der ikke er blevet informeret tilstrækkeligt, har stillet for store krav, eller har talt i en for hård tone til en kandidat. Det er vigtigt at forklare folk ude i fabrikken, hvad det drejer sig om. Så de ikke tror, kandidaterne kommer og stjæler deres arbejde. Mentor 4.5 Mentorerne på virksomhederne Ikke kun virksomhederne er forskellige, det er mentorerne også. De har forskellig uddannelsesog joberfaring, forskellige tilgange til kandidaterne og forskellige roller i virksomhederne. I dette afsnit ses der nærmere på Udvælgelse af mentorer Virksomhedernes mentororganisering Ledelsens opbakning, herunder virksomhedens forberedelse Mentorforløb netværk og uddannelse Jobkonsulenternes løbende støtte. 22

UDVÆLGELSE AF MENTORER I de fleste virksomheder har ledelsen udpeget mentorerne. Virksomhederne udvælger selv deres mentorer, og det bør de gøre med omhu, for det er ikke alle, der har overskud og evner til at takle den slags problematikker, der kan opstå. Jobkonsulent I nogle virksomheder samarbejdede jobcentret dog i forvejen med nogle bestemte medarbejdere på en virksomhed og har herigennem påvirket udpegelsen af mentor. Flere virksomhedsledere fortæller, at de har set meget på mentorens personlige egenskaber som rummelighed, tolerance og empati. De ser det som en mulighed for at give medarbejderne nye udfordringer og tilføre virksomheden og mentoren nye kompetencer. Mentorer skal være rummelige, de skal virkelig ville det. Man skal være tolerant. Virksomhedsleder Man behøver ikke nødvendigvis have erfaring, hvis man har empati og føler socialt ansvar. Jobkonsulent Bare man har hjertet med, så er det ikke svært. Så er det spændende. Mentor Flere peger på evnen til at lytte til andre, som en vigtig egenskab Det vigtigste er at lytte til kandidaterne. Giv dem rum til at fortælle om deres problemer, og gør dem trygge ved at søge hjælp hos dig. Mentor Opsamlende kan man sige, at vigtige udvælgelseskriterier for en mentor har været: Mentorens rummelighed Mentorens tolerance og empati over for andre mennesker Mentors evne til at lytte til andre Mulighed for udvikling af mentors kompetencer. MENTORORGANISERING De fleste af de interviewede mentorer mener, at selve organiseringen af virksomhedscentret internt i virksomheden fungerer godt. Det er meget forskelligt, hvordan mentororganiseringen i de enkelte virksomhedscentre er, men fælles for alle virksomhedscentre er, at der er en fællesmentor, der har det overordnede ansvar og kontakt til kandidaterne. Derudover kan der være tilknyttet en slags sidementorer, der hver har 1-2 kandidater. 23

Fællesmentor På hvert virksomhedscenter er der udpeget en centerledelse, også kaldet fællesmentor. Centerledelsen kan enten være en leder i værtsvirksomheden eller en særligt udpeget medarbejder. Flere steder er der udpeget 2 fællesmentorer, så der altid er en backup. Fællesmentoren har ansvar for koordinering med jobcentret. Hvis fællesmentoren ikke er ledelsen selv, finder der også en koordinering med virksomhedsledelsen sted. Det er ikke altid fællesmentoren, der i det daglige går sammen med kandidaterne, men fællesmentoren har ansvaret for opfølgningen, og at den foregår systematisk. Fællesmentoren superviserer eventuelle sidemandsmentorer og sørger for opbakning i virksomheden fra såvel ledelse som medarbejdere. Det er typisk fællesmentoren i samarbejde med ledelsen, der forsøger at præge virksomhedens afdelinger og medarbejdere, så der er forståelse og empati for kandidaternes problemstillinger. Der er eksempler på virksomheder, hvor en leder varetager centerledelsen, men som udover det formelle papirarbejde har uddelegeret alt praktisk arbejde til sidementorerne. Forløbene på disse virksomheder kommer i højere grad til at ligne individuelle praktikforløb uden de kendetegn, som er beskrevet i afsnittet Fælles rammer for virksomhedscentre. Sidementor Som beskrevet ovenfor er der mange virksomhedscentre, som kan karakteriseres som virtuelle. Det vil sige, at kandidaterne er spredt ud i virksomheden, hvor de er tilknyttet enkelte medarbejdere eller ledere. Denne funktion har vi valgt at kalde sidementor. En sidementor er en mentor, der har ansvaret for 1-2 kandidater. Alene det, at kandidaterne får en sidementor, som har ressourcer til sidemandsoplæring og opfølgning, adskiller sig ifølge virksomheder og jobkonsulenter fra almindelige praktikforløb: Til forskel fra andre praktikker, giver det meget mere at koble en mentor på en ledig. Ellers er der mange, der bliver ingen mands eje på virksomhederne. Jobkonsulent LEDELSENS ROLLE Ledelsen overgiver meget af ansvaret for virksomhedscentrene til mentorerne, også selvom der er tale om en fællesmentor på medarbejderniveau. Ledere, der fra starten havde udnævnt sig selv som mentorer, har erfaret, at de ikke kan håndtere alt, der relaterer sig til kandidaterne og har derfor senere måttet udpege nogle andre mentorer. Ifølge mentorer og jobkonsulenter spiller ledelsen en vigtig rolle, når det gælder om at afstemme forventninger i virksomheden, afsætte de nødvendige ressourcer til virksomhedscentret og fungere som bagstopper, hvis der opstår problemer. Det betyder, at ledelsen bliver nødt til at sætte sig ind i, hvad virksomhedscenterkonceptet går ud på, og hvad det betyder for virksomheden i dagligdagen. Der er eksempler på mentorer, der giver udtryk for, at de har manglet ledelsens opbakning og selv må afstemme forventnin-ger med kolleger etc. 24

Det er vigtigt, at ledelsen har forståelse for, at det kræver meget tid at være mentor og at tiden til mentorens normale arbejdsopgaver bliver mere presset. Mentor Det er vigtigt, at det bliver gjort klart for virksomheden, at der vil komme mange forskellige mennesker, og alle skal accepteres. På den måde undgår man, at der bliver snakket i krogene. Mentor Ledelsen fungerer som bagstopper i den forstand, at ledelsen er med til at sikre, at mentoren fx har tiden til det og lign. Jobkonsulent Flere mentorer peger på vigtigheden af, at ledelsen er synlig, og at det har betydet meget for de enkelte forløb, hvis ledelsen har givet sig tid til at tage imod eller blot hilse på kandidaterne. Det betyder også noget, de føler sig som en del af virksomheden, hvis de møder den øverste chef. Mentor Mentorer og jobkonsulenterne giver endvidere udtryk for vigtigheden af, at ledelsen er opmærksom på, om virksomhedscentret fungerer, og om mentoren trives i sit arbejde. Det er vigtigt at tage hånd om mentorerne, så de ikke går psykisk ned. Man kan forsøge at vælge den rette person til at påtage sig mentorrollen, og at klæde mentoren på til, hvad det vil sige at være mentor. Men man må samtidig have in mente, at der er nogle ting, man ikke kan gardere sig mod, og at det således er en learning-by doing proces, der kan være hård. Jobkonsulent MENTORFORLØB NETVÆRK OG UDDANNELSE I hovedforsøget stilles krav om, at virksomhedernes mentorer deltager i et mentorforløb arrangeret af jobcentret. Nogle jobcentre har først arrangeret mentorforløb efter start. De fleste mentorer påpeger, at dette er for sent. Andre jobcentre har det første halve år allerede afholdt op til ni kursusdage. Erfaringen fra pilotforsøget er, at der i højere grad var behov for mentorforløb end deciderede mentorkurser, fordi mentorforløbene ikke bare handlede om undervisning, men i lige så høj grad om erfaringsudveksling, netværksdannelse og information fra jobcentrene. Det samme viser de foreløbige erfaringer fra hovedforsøget. 25