Høringssvar i forbindelse med høringsrunde vedrørende studienævnsstrukturen i den kommende organisation af AU I forbindelse med høringsrunden vedrørende studienævnsstrukturen i den kommende organisation af AU ønsker vi i studienævnet på Statskundskab at fremlægge vores anbefaling omkring denne struktur. Under høringsrunden i december 2010 omkring den kommende studienævnsstruktur på ASBSS indsendte vi et høringssvar som anbefalede en struktur der svarer mest til model 1 i dette udkast til AU s studienævnsstruktur. Vi skrev i denne anbefaling: Jævnfør arbejdsgruppens (arbejdsgruppen vedrørende den komme studienævnsstruktur på ASBSS, red.) rapport mener vi, at modellen med ét studieråd og seks studienævn vil være den mest optimale løsning, og vi anbefaler, at denne model vil ligge til grund for den fremtidige studienævnsstruktur på ASBSS. Det er vigtigt, at studienævnene beholder den reelle beslutningskompetence vedrørende studierelaterede sager på lokalt niveau, da det er her, man har den faglige ekspertise og det indgående kendskab til at vurdere og afgøre disse sager retmæssigt. Arbejdsgruppen selv anbefaler også denne model med argumentet at modellen lever op til ønsket i kommissoriet om at indskyde et organ som, udover at koncentrere de ikke faglige opgaver, skal være koordinerende og sikre de tværgående interesser, samtidig med at der bevares fagnære organer (i denne model fastholdes studienævn), der i høj grad løser opgaver, der svarer til dem, de har i dag på det faglige område. Denne anbefaling erklærer vi os enige i. Derudover anbefaler vi ovenstående model, fordi der sikres god sammenhæng mellem studieråd (parallel til uddannelsesforum) og studienævn. Idet studienævnets formand og næstformand også er repræsenteret i studierådet, sikres den interne koordination mellem institutniveau og fakultetsniveau. Det er vigtigt at bevare den konkrete sagsbehandling i studienævnene, da man her har den faglige ekspertise og det lokale kendskab til at foretage afgørelserne. Vi anbefaler endvidere, at studierådet kan fungere som sparring mellem institutterne og som diskussionsforum for samarbejdsmuligheder og eventuelt oprettelse af uddannelser og fagudbud på tværs af fakultetet. Vi anbefaler altså, at man i den kommende organisation af AU i høj grad indretter studienævnene efter model 1 i udkastet. På vegne af studienævnet på statskundskab, Anne Mette Kjær, studieleder og formand. Kathrine Bagge Salomonsen, næstformand.
Studenterrådet ved Aarhus Universitets høringssvar vedrørende studienævnsstrukturen i den kommende organisation Først og fremmest er vi fra Studenterrådet ved Aarhus Universitet glade for, at man har taget spørgsmålet om studienævn så alvorligt, som det har været tilfældet. Studienævnene er et afgørende element i at udvikle stærke fag og dermed afgørende for universitetet. Fra Studenterrådets side var vi meget nervøse for universitetsledelsens idé om at skære antallet af studienævn ned til 4. Derfor ser vi med stor tilfredshed på, at man, efter at have udarbejdet den af os foreslåede analyse, er kommet frem til en anden indstilling. Studenterrådet bakker op om indstillingens overordnede anbefaling om at indføre Model 1 som fælles model på universitetet. Vi vurderer, at modellen er fleksibel nok til at kunne omfatte de forskellige modeller, der er nødvendige på et så stort universitet som AU. Desuden ser vi med glæde, at modellen fastholder studienævnene på fagniveauet. Dette opfatter vi som en nødvendighed for bedst muligt at kunne varetage de lovbestemte opgaver med at sikre kvaliteten i uddannelsen. Ligeledes bakker vi op omkring et overordnet organ, der tager sig af strategiske overvejelser og glæder os over, at dette organ tænkes vedtægtsfæstet. Vi anser det dog som en nødvendighed for at få forankret beslutningerne fra Uddannelsesforum i organisationen, at der er deltagelse af både videnskabeligt personale og studerende i det daglige arbejde. Dette skal dog ikke erstatte de foreslåede seminarer med studienævnsmedlemmerne. Såvel Uddannelsesforum som seminarer for SN-medlemmer bør desuden integreres i Forum for AU Studiers arbejde. Yderligere bør såvel studerende som ansatte sikres fast indflydelse i Forum for AU Studier. Vi er i Studenterrådet nervøse for, at Model 2 vil skabe forvirring, om hvad studienævn er. Denne forvirring er yderst uheldig, da den vil komme oven i den øvrige forvirring, der uværgeligt vil opstå i forbindelse med den faglige udviklingsproces, især hos de der ikke har været aktive i processen før nu. Studenterrådet er især glade for anbefalingen om at hovedområderne vælger et passende antal studienævn, så underliggende faglige udvalg og dermed uddannelsesstyring på fire niveauer undgås. Vi opfatter dette som en anbefaling af, at studienævnene er tilpas fagnære til, at de kan engagere sig konkret i at udvikle universitetets uddannelser. Såfremt dette ikke bliver efterlevet, ser Studenterrådet dog et stort behov for underliggende faglige udvalg, der kan komme med faglige indstillinger til de store studienævn. Et sådant organ behøver samme demokratiske legitimitet som studienævnet, og vi anbefaler derfor vedtægtsfæstelse, ligelig fordeling af studerende og videnskabeligt personale samt demokratiske valg. Studenterrådet er glade for at meget af implementeringen er lagt ud til hovedområderne, da det er nødvendigt at tage hensyn til lokale forhold. Vi kunne dog godt tænke os en formulering om, at de nuværende studienævn skal tages med på råd i udviklingen og implementeringen af den nye struktur. Der er uvurderlige erfaringer i de nuværende studienævn, som skal udnyttes, når vi laver nye studienævn. Vi har ligeledes bekymringer omkring, hvordan man sikrer reel lige repræsentation mellem VIP og STUD, hvis der etableres for små valgkredse til de studerendes studienævnspladser, men den bekymring tager vi med i implementeringsfasen. Alt i alt er Studenterrådet ved Aarhus Universitet glade og tilfredse med indstillingen og den ændring der har været i synet på studienævn i løbet af denne proces, med én indsigelse. Vi synes, at det er afgørende, at de nuværende studienævn inkluderes i etableringen af de nye studienævn.
12-02-2011 Studieleder for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier Marianne C. Qvortrup Fibiger Høringssvar Høringssvar angående indstilling til universitetsledelsen om studienævnsstrukturen i den kommende organisation I det foreliggende forslag er der mange gode og vigtige overvejelser i forbindelse med studienævnsstrukturen i den kommende organisation. Vi er i hovedsagen enige om de fem principper, der nævnes i indledningen, og som skal danne basis for organisationen, og som udmønter sig i de tre foreslåede modeller. De fem principper vil vi kort kommentere i det følgende, da det kan begrunde, hvorfor vi, i modsætning til analysegruppen, peger på, hvad der kan kaldes, en modereret form af model 2, som vores foretrukne. Vi vil også gerne opfordre til, at der ikke nødvendigvis skal struktureres efter en fælles model på hele universitetet. De fire nye fakulteter varetager forskellige former for uddannelser, som ikke nødvendigvis er bedst tjent med at blive understøttet på samme måde. Vores overvejelser går på organisationen af studienævnsstrukturen på Det Kulturvidenskabelige Fakultet. Princip 1: Der etableres en studienævnsstruktur på hovedområderne med uddannelsesledelse på to organisationsniveauer. Kommentar: Helt enig. Task Forcens rapport kap. 5. 3 lægger endog op til en treleddet studienævnsstruktur med et studienævn på fakultetsniveau, et studienævn pr. institut samt et antal fagudvalg, som har det daglige ansvar for en eller flere uddannelser, hvilket vi også ser som en mulighed. Princip 2: Det vil sige, at der etableres enten ét uddannelsesforum eller ét studienævn på hovedområdeniveau og efter dekanens beslutning et antal studienævn på fagniveau. Kommentar: Dette princip kan vi også tilslutte os, hvis de enkelte fagudvalg er fagpolitiske miljøer med beslutningsbemyndigelse og ikke kun et skin-udvalg, som mere er etableret af navn end af gavn. Uddybning: Vi har kun gode erfaringer med et fagnært studienævn med paritetisk sammensætning af VIP er og studenterrepræsentanter. Nævnet har en stadig aktiv studenterrepræsentation af studerende, der solidariserer sig med deres uddannelser. Ved at påtage sig funktioner som næstformænd, deltagere i udvalg, medarrangører af ekskursioner og på andre måder har de været indforstået med at deltage i studienævnets arbejde inden for rammerne af bekendtgørelser, ledelsesstruktur og med skyldig hensyntagen til det muliges kunst. Der har derfor eksisteret en generel følelse af medejerskab til de eksisterende studieordninger. Desuden er det tydeligt for de
studerende, at deres argumenter bliver hørt ved Studienævnsmøderne og diskuteret i en åben dialog. Dette positive klima omkring uddannelser og undervisning håber vi meget på kan fastholdes. Princip 3: Kompetence- og opgavefordelingen mellem de to niveauer tager udgangspunkt i universitetsloven og det generelle princip, at hovedområdets tværgående og uddannelsesstrategiske arbejde varetages af hovedområdeniveauet. Kommentar: Vi mener, at Universitetsloven åbner mulighed for studienævn på forskellige niveauer ( 18, Stk. 8), og dette kan være en vej til at fastholde et velfungerende miljø, samtidig med at samarbejdet mellem fagudvalg eller måske bedre fagnævn lettes ved at have en fælles reference til en eller to overordnede instanser. Uddybning: Herved vil den enkelte studerende også få nemmere muligheder for individuelle studiekombinationer på tværs af studieordninger og dispensationspraksisser mv. Andre løsninger kan også tænkes. Men de bør indeholde en fastholdelse af et decentralt medejerskab til uddannelserne, paritetisk studenterrepræsentation og en synlig fagnævnslederfunktion med beslutningsbemyndigelse og med opbakning fra højere ledelsesniveauer. Princip 4: Studienævnet tager sig således af de uddannelsesnære aspekter, curriculumudvikling og den praktiske planlægning. Det gælder dog for en række opgaver, som f.eks. kvalitetssikring af uddannelserne og kontakten til arbejdsmarkedet, at begge niveauer bidrager til opgavevaretagelsen. Kommentar: Enig, men vi vil i vores model foreslå, at dette ligger i fagnævns regi. Uddybning: Et evt. Institutstudienævn og/eller Fakultetsstudienævn bør koordinere samarbejdet mellem de decentrale fagnævn, der varetager enkelte uddannelser. Mens det decentrale fagnævn bør bevare en udstrakt grad af medejerskab til konkrete beslutninger om de enkelte uddannelser, herunder ikke mindst fordelingen af underviserresurser og beslutninger ang. det faglige indhold i studieordninger til de tilknyttede uddannelser. Vi har altså et stort ønske om at bevare egen fagidentitet og dermed bevare kernefagligheden både i forhold til forskning og undervisning. De faglige kompetencer skal netop sikres, så vi kan bevare troværdighed i forhold til vores primære aftagere af vores kandidater. Princip 5: På begge niveauer arbejdes ud fra fælles procedurer og principper beskrevet af rektor og universitetsledelsen med baggrund i det tværgående Forum for AU Studier. Kommentar: Ja, men kun på et overordnet niveau. Som nævnt i indledningen finder vi det ikke nødvendigvis fordelagtigt, at alle fire fakulteter følger samme model.
For at opsummere så appellerer vi til, at der bibeholdes en høj grad af lokal medbestemmelse og medejerskab til beslutningerne, hvad angår forholdet mellem et studienævns- eller fagnævnsorgan og de pågældende lokale uddannelser. En genforhandling af gamle og nyere studieordninger ville være en god begyndelse, idet der således ville kunne tages hensyn til såvel det fagnære som det tværfaglige og til forholdet imellem uddannelse og forskning og vice versa. På vegne af Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier Marianne C. Qvortrup Fibiger
Høringssvar fra AU Studieadministration Fra: Annette Lund Sendt: 14. februar 2011 21:36 Til: Grith Thagaard Loft Cc: Steffen Skovfoged Emne: høring om studienævnsstrukturen Kære Grith Vi diskuterede jeres oplæg til ny studienævnsstruktur på fællesmøde i AU Studieadministration i fredags. Der fremkom ikke helt nye eller vilde overvejelser. Vi er generelt interesserede i, at studienævn er på samme niveau i organisationen - da forskellige niveauer er egnede til at skabe tvivl om, hvem der har ret i konfliktsituationer (især dem der først opstår, når man får nærlæst...) - med risiko for uklarheder og uigennemskuelige beslutninger for vores studerende. Ovenstående taler for model 1. Overvejelser til Model 1) Udfordringen med model 1 er i sin kerne, at netop udspringet for et studienævn sætter sigtekorn og kontekstforståelse for deltagerne i nævnet - når udspring kan være så forskellige som skitseret, vil der bestemt være plads til forskellighed og hermed udfordringer ift. f.eks. etablering af et indre uddannelsesmarked. Det er selvfølgelig den divergens vi også arbejder med idag, og som dels er en spændende udfordring og dels er det forhold der netop giver energi, forskellighed og til tider helt fantastisk udvikling. Imidlertid forekommer det oplagt, at vi får opsamlet og evalueret erfaringer med de forskellige 'udspring' i den fremtidige organisering. Når forandringsprocessen kører og ændrer på vores institutstrukture - forekommer det oplagt, at det også vil have indflydelse på forståelsen af studienævnsstrukturen. Vi anbefaler derfor, at netop udspringet gøres til genstand for en defintionsøvelse (for så vidt angår nedsættelsen af studienævn), og at det temasættes i de overliggende uddannelsesfora, at få evalueret på tværs med henblik på at få opsamlet og videndelt om udfordringer og gevinster ved de relativt mange mulige udspring i model 1. Overvejelser til Model 2) Der ses fordele ved at 'løfte' forskellige sagstyper 'op' med henblik på at poole og iøvrigt øge udnyttelsen af specialistkompetencer. Imidlertid forekommer det ikke oplagt, at noget sådan ikke kan ske på anden vis end ved at etablere 'overstudienævn'. Sagsforberedelse og sagshåndtering i sådanne sager behøver ikke ske i lokale studienævnssekretariater, men kunne ske ved etablering af taskforces/specialiserede serviceenheder, som håndterede sådanne sager på tværs af studienævn. Ingen overvejelser til model 3)
Grith Thagaard Loft Ledelsessekretariatet Høringssvar vedr. studienævnsstrukturen i den kommende organisation Studienævnet for Teologi har på sit møde tirsdag d. 15. februar drøftet høringsudkastet vedr. indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation. Studienævnet ønsker at udtrykke sin tilslutning til Model 1: Uddannelsesforum og Studienævn. Dermed tilslutter studienævnet sig også tanken om enkelte professionsstudienævn, hvor det vil være oplagt, at Teologi som en professionsuddannelse med egen aftagerorganisation bevarer sit selvstændige studienævn. Derimod ser studienævnet ikke en adskillelse af studielederposten og formandskab i studienævnet som ønskværdig bl.a. fordi det er uhyre vigtigt for aftager at vide, hvem der har ansvaret for uddannelsen, hvem man skal henvende sig til med ønsker, spørgsmål m.v. Det tætte samarbejde med aftagergruppen er af uvurderlig betydning for den teologiske uddannelse, og dette samarbejde sikres bedst med den nuværende konstruktion, hvor studielederen for Teologi samtidig er formand for studienævnet. Endelig ønsker studienævnet - selvom arbejdsopgaverne for Arts Uddannelsesforum endnu er beskrevet ret upræcist - at fremhæve vigtigheden af, at der også er studenterrepræsentation i Arts Uddannelsesforum, således at en gennemsigtig og demokratisk struktur og organisation sikres. Med venlig hilsen På vegne af Studienævnet for Teologi f. Peter Lodberg Studieleder
Høringssvar fra Det juridiske Studienævn Indledningsvist skal det bemærkes, at Det juridiske Studienævn stærkt anbefaler, at den overordnede studienævnsstruktur bliver ens over hele Aarhus Universitet, således at der på alle hovedområder og fag overordnet er samme kompetence- og arbejdsfordeling mellem studienævnene og det overordnede uddannelsesforum/hovedstudienævn, selv om antallet af studienævn kan være tilpasset de enkelte fag og hovedområder. En forskellig tilrettelæggelse på hovedområderne, således at der nogle steder er to studienævnsniveauer og andre et uddannelsesforum og et studienævn, vil give vanskeligheder med tværfagligt samarbejde studieledelse/studienævn imellem. Den model, der vælges, bør derfor indebære en harmonisering gældende for alle hovedområder, og således være universel for hele AU. Det juridiske Studienævn finder, at det er overordentlig vigtigt, at studienævnene bevarer en tæt forbindelse til det faglige miljø og til de studerende, ligesom det er af afgørende betydning for den demokratiske proces og for studerendes og underviseres engagement i udviklingen af studierne, at de har en reel kompetence og medindflydelse på studiernes tilrettelæggelse og indhold. Denne tætte forbindelse er en forudsætning for en solid faglig forankring af studierne og for, at der fortsat kan eksistere et blomstrende studiemiljø med aktive studenterforeninger til gavn for både studiet, studiemiljøet og den enkelte studerende. Det har fra lovgivers side været hensigten at bevare studenterindflydelsen på studierne, hvilket ikke bør udhules eller gøres illusorisk ved at fjerne/flytte væsentlige dele af studienævnenes arbejdsopgaver. Ligeledes er studienævnene medarbejdernes umiddelbare mulighed for at have medindflydelse på studiernes tilrettelæggelse og indhold. Studienævnet på jura er et forum for en livlig og respektfuld udveksling mellem studerende, undervisere, studievejledere og studienævnets administration om studiernes indhold, studieordninger, dispensationspraksis, udvikling af undervisning m.m., som er et vigtigt element i det Juridisk Instituts dagligliv, og som Juridisk Institut meget nødig ser forsvinde. Det juridiske Studienævn hilser det derfor meget velkomment, at det i indstillingen til høringsudkastet fremhæves, at det er hensigten at sikre studerendes og medarbejdernes medbestemmelse og medinddragelse på uddannelse og undervisning, samtidig med at det tværgående og strategiske uddannelsesarbejde på AU skal tilgodeses. Det juridiske Studienævn kan klart anbefale model 1 i høringsudkastet. Studienævnet ser en række fordele ved model 1, idet denne model vil sikre den faglige forankring i studienævnets arbejde, den vil placere kompetencen vedrørende fagspecifikke spørgsmål tættest på det faglige miljø og der, hvor de, der har problemer og udfordringerne tættest inde på livet, befinder sig. Samtidig sikrer modellen, at der kan træffes overordnede og strategiske beslutninger, der sikrer tværfagligt samarbejde og koordinering. Studienævnet er derfor enigt i høringssvarets anbefaling af model 1 og særligt i den præmis, at denne model vil medføre den mest effektive uddannelsesadministration, idet der kun bliver studienævnskompetence på ét niveau, og at denne model vil sikre studerende og medarbejdere fortsat medbestemmelse og medinddragelse på uddannelse og undervisning. Model 1 ligger nærmest Universitetslovens intentioner og kræver ingen særordninger og dispensationer, ligesom den ligger i tråd med den politiske hensigt med lovens regler om studienævn, hvilket Studienævnet naturligvis bifalder.
Model 2 rummer mulighed for mange kompetencekonflikter mellem de to niveauer af studienævn, manglende følelse af ejerskab hos studerende og medarbejdere og et hovedområdestudienævn, hvis rolle bliver uklar og uigennemskuelig. Dette studienævn tiltænkes både en overordnet rolle som udvikler af uddannelsesstrategi, koordination m.v. og en kompetence, der er uhyre konkret (dispensationer og merit, som kræver dyb indsigt i det enkelte studium, hvilket ikke alle nævnets deltagere kan have på alle de omhandlede studier). Det er ikke muligt at træffe materielt rigtige beslutninger om merit og dispensationer uden at kende studieordninger og studiekultur til bunds. For så vidt angår de konkrete sagsområder, vil dette studienævns medlemmer derfor skulle vælge mellem at træffe afgørelse på områder, man ikke har tilstrækkelig dyb indsigt i, (og dermed blande sig i andre studiers tilrettelæggelse på et ikke helt tilfredsstillende grundlag), at skulle bruge en endog meget stor mængde tid og kræfter på at kende alle studienævnets uddannelser i detaljer eller blot at sætte navn under beslutninger, man ikke kender dybden af til bunds. Dette vil næppe opleves som tilfredsstillende hverken af studienævnets medlemmer eller af de studier, der detailstyres på denne måde, og der vil kunne komme en for stor afstand mellem dem, der træffer afgørelserne og dem, der skal leve med dem. På vegne af Det juridiske Studienævn Anne-Dorte Bruun Nielsen Studieleder
Ledelsessekretariatet 17. februar 2011 Aarhus universitet Administrationen, bygning 1431 Nordre Ringgade 1 8000 Århus C E-post: led@au.dk Tlf: 8942 1111 Fax: 8619 7029 HUMrådets høringssvar ang. SN-struktur Indledningsvis vil vi udtrykke vores betænkeligheder ved de tre fremlagte modeller. Vi er dog ikke i tvivl om, at vi vil pege på model 2, som den med størst potentiale. Det er vigtigt for de studerende, at der ligger en organisatorisk enhed med 50 % stemmeret for de studerende på et niveau der er tæt på deres fag. I alle tre modeller ligges der op til en struktur med én strategisk enhed på fakultetsniveau. Vi er ikke fuldstændigt afvisende overfor, at en sådan struktur kan have en positiv funktion, men vi kan ikke tilslutte os tanken om en sådan instans før det er klart formuleret, hvilke potentielle overlap dette niveau kan have med de fagnære studienævn. I tilfælde af overlap skal det fremstå klart, hvem der kan trumfe hvem og under hvilke omstændigheder vice versa. Her vil vi påpege det fagnære studienævns mulighed for at vurdere den faglige integritet af det enkelte studie, hvilket spiller en væsentlig rolle i forbindelse med strategiske uddannelsesformål det være sig eksempelvis ved inddragelse ECTS-point eller omstrukturering og udvikling af fagligheder hvilket bør tælle højest i en dannelsesanstalt! Derudover udtrykker modellerne muligheden for, at studieleder frigøres fra sin post som formand for studienævnet, hvormed han/hun fjernes fra sit bagland for at indgå i en mere overordnet rolle. Vi mener det er en klar værdi, at studieleder er tæt forankret i sit fag, og at han/hun dermed ikke bør stå med et for stort ben i en øvre strategisk organisering. Der skal ikke eksistere tvivl om studieleders loyalitet. Vi er glade for, at tanken der har været i spil omkring fagnære enheder, som ikke er formaliseret med 50 % studenterrepræsentation, ikke indgår i nogen af modellerne. Alternativet ville være katastrofalt i forhold til følelsen af medejerskab på det enkelte fag og dermed også muligheden for at skabe den fagidentitet, som vi ved er vigtig for at udløse den enkelte uddannelses maksimale potentiale. I oplægget mangler der en klar definering af, hvad et fagnært studienævn er. Hvis begrebet er synonym for institutstudienævn, kan det være en løsning nogle steder alt efter størrelsen på instituttet her er det vigtigt at være særligt opmærksom på, hvor mange forskellige fagligheder det enkelte institut favner. Vi mener ikke, at det er seriøst, at tage en faglig debat i et studienævn med mange forskellige fagligheder. Vi vil ikke stille os på bagbenene omkring vores ellers rimelige vision om studienævn på hvert fag, men vi er kritisk indstillet overfor studienævn på institutter, hvis denne omstrukturering
kommer til at betyde større studienævn. Vi mener derfor, at der skal være nogenlunde frie muligheder for at finde sammen i faglige fællesskaber internt på de nye institutter, som dermed kan indgå i studienævn sammen. Kommentarer til model 1 Vi er noget usikre på, hvilken rolle et uddannelsesforum vil spille. Vi er derfor også ekstremt kritiske overfor at blåstemple noget, hvor vi umiddelbart ikke kan spå om konsekvenserne af den endelige implementering. Formuleringen som omhandler, at dekanen kan bestemme sammensætningen af et uddannelsesforum, er vi hamrende kritiske over for. Vi kan ikke stå inde for, at det ikke er repræsentanter for VIP og stud. der skal beslutte de strategiske mål. Dekanatet og de personer som ikke er givet mandat fra hverken VIP ers eller studerendes officielle organiseringer, mener vi, kun bør betragte som vidensbank og rådgivere for de internt valgte og ikke den anden vej rundt, som det f.eks. er med Akademisk Råd. Med Venlig Hilsen HUMrådet På vegne af de Humaniorastuderende HUMrådet Nobelparken, Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej 3 bygn. 1451, lok. 426 Tlf.: 8942 2078 Webpage: www.humaniora.au.dk/humraad E-mail: humraad@gmail.com
Fra: Hanne Nissen Toksvig Sendt: 15. februar 2011 08:11 Til: Grith Thagaard Loft; Carsten Riis Emne: VS: Høring over studienævnsstrukturindstilling Tak for lejligheden til at kommentere udkastet. Vi finder ligeledes, at model 1 er den bedst egnede til at løse de opgaver vi står over for, og argumentationen herfor i notatet er meget klar. Der er dog også en række afledte anbefalinger, som vi vil se frem til at få udfoldet yderligere. Bl.a. peges der på muligheden for at adskille studieleder og studienævnsformand, hvor førstnævnte tiltænkes en strategisk rolle altså noget andet end beskrivelserne i den gældende universitetslov. Vi finder, at det kunne være gavnligt at udfolde disse overvejelser yderligere med henblik på et fælles sprog og fælles opfattelser på AU, uden at dette skal ændre ved, at hovedområderne selv kan afgøre om adskillelsen er hensigtsmæssig. Mvh Hanne AU Hanne Toksvig Uddannelseschef Sundhedsvidenskab Uddannelsesområdet
Høringssvar vedr. ny studienævnsstruktur Bachelorstudienævnet for sprog og erhvervskommunikation, Aarhus School of Business and Social Sciences, støtter anbefalingerne fra Carsten Riis og Grith Thagaard Loft af 7. februar 2011 om anvendelse af Model 1 som fælles model for studienævnsstrukturen på hovedområderne. Studienævnet finder det hensigtsmæssigt med et overordnet uddannelsesforum til varetagelse af koordinerende og strategiske opgaver på hovedområde-niveau. Dannelsen af et sådan forum giver de kommende prodekaner for uddannelse gode betingelser for at kunne arbejde strategisk med uddannelserne på tværs af uddannelsesområdet. Studienævnet finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der kun opereres med studienævnskompetencer på ét niveau, og at der etableres et passende antal studienævn, som dækker over forholdsvis overskuelige faglige områder, og som sikrer medbestemmelse og medinddragelse af studerende og medarbejdere i forhold til uddannelse og undervisning. Studienævnet støtter desuden anbefalingen om, at der afholdes halvårlige uddannelsesaktuelle seminarer med deltagelse af hovedområdets uddannelses-ledelse og formandskaberne for studienævnene (studienævnsformand og næstformand) for at sikre inddragelse af studienævnene og de studerende. Med venlig hilsen Aase Møller Studieleder
Høringssvar fra de studerende på DPU De studerende på DPU har med interesse læst bestyrelsens udspil til studienævnsstruktur på Arts og mener, at de tre forslag til organisering af studienævn har hver deres styrker og potentialer i forhold til at underbygge studerendes og medarbejderes indflydelse på Arts. De studerende er i særlig grad positive overfor udspillets hensigt om at sikre studerende og medarbejderes medinddragelse og medindflydelse på uddannelse og undervisning. Eftersom forslag ét anbefales som fælles model for Aarhus Universitet, vil det være omdrejningspunkt for dette høringssvar. Forslaget skitserer en struktur med ét fælles uddannelsesforum for Arts og herunder ét studienævn pr. institut. De studerende imødekommer denne model for organisering, men ser også nogle problemstillinger i forhold til sikring af de studerendes indflydelse. Uddannelsesforum: I bestyrelsens udkast nævnes de studerende ikke som medlemmer af dette forum. Det synes meget problematisk ikke at inddrage de studerende i så vigtigt et forum, eftersom de studerende også bør have indflydelse på fakultetets strategiske og politiske forhold. De studerende foreslår derfor, at Uddannelsesforum, udover de personer, der er beskrevet i udspillet, består af formand og næstformand fra institutternes studienævn. Forummets medlemmer udpeges af dekanen, hvilket i omfattende grad udelukker medarbejdere og studerende fra at vælge de repræsentanter, de mener varetager deres interesse på bedste vis. En proces, hvor medlemmerne af uddannelsesforum udpeges af dekanen synes ikke demokratisk, hvilket kunne være ønskværdigt i så væsentligt et organ. De studerende understreger derfor forslaget om, at uddannelsesforum bør repræsenteres af formand og næstformand fra institutternes studienævn, der er valgt blandt studerende og medarbejdere. Studienævn: Der er intet studienævn på fakultetsniveau. Det ser de studerende som et stort problem, idet studienævnet er det forum, hvor studerende og medarbejdere i høj grad kan søge indflydelse. Samtidig underbygger den paritetiske repræsentation et demokratisk princip, der sikrer studerende og medarbejdere lige repræsentation og lige indflydelse. Endvidere sikrer valg til studienævn, at studerende og medarbejdere får mulighed for at vælge de medarbejdere og studerende, de mener repræsenterer dem bedst. De studerende anbefaler, at der nedsættes et studienævn på fakultetsniveau for at sikre studerende og medarbejderes indflydelse på fakultetet, og sikre, at studerende og medarbejdere har indflydelse på, hvem der repræsenterer dem på fakultetsniveau. DPU har særlige forhold med en del masteruddannelser og en nystartet bacheloruddannelse. Det kan derfor være problematisk med kun ét studienævn pr. institut, da dets opgaver vil blive meget forskelligartede og det potentielt kan blive vanskeligt at varetage de forskellige uddannelsesniveauers interesser optimalt. De studerende foreslår derfor, at man tager hensyn til DPUs særlige situation og dispenserer fra princippet om ét studienævn pr institut.
Fagråd: I forhold til organisering af studerende og medarbejdere i niveauet under Studienævn lægger forslag ét op til en meget fri struktur på de forskellige institutter. En sådan frihed åbner op for en selvstændighed på institutterne, hvilket de studerende generelt imødekommer. Samtidig stiller det også studerende og medarbejdere i en usikker situation, hvor deres indflydelse under studienævnsniveau ikke er sikret via eksempelvis fagråd. De studerende anbefaler, at man overvejer, hvordan man sikrer de studerendes indflydelse, samtidig med man beholder en frihed og selvstændighed på de enkelte institutter. De studerende anbefaler at man sikrer studerende og medarbejderes indflydelse via fagråd. De studerende på DPU ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde omkring studienævnsstrukturen på Aarhus Universitet. På vegne af de studerende på DPU DSR
Studielederne og prodekanen for uddannelse ved DPU, Aarhus Universitet Høringssvar til Indstilling til universitetsledelsen om studienævnsstrukturen Studielederne og prodekanen for uddannelse har sammen udarbejdet følgende høringssvar til Indstilling til universitetsledelsen på baggrund af drøftelserne i studienævn og øvrige indkomne kommentarer fra Akademisk råd gennem mailhøring. Indstillingens generelle oplæg til en fleksibilitet, der inden for nogle generelle rammer giver mulighed for, at hovedområderne kan indrette sig med forskellig studienævnsstruktur efter forskellige principper, hilses meget velkomment. Uddannelsernes forskellige størrelse, mål, indhold, organisering og udviklingsbetingelser kan på den måde afspejles i strukturen. Studielederne og prodekanen for uddannelse kan tilslutte sig indstillingens model 1 med følgende bemærkninger: 1. Model 1 vil give en éntydig ansvarsfordeling i organisationen i henhold til universitetslovens 18, hvilket vi anser for afgørende for en kompetencefordeling i strategisk ledelse, udvikling og administration af uddannelserne. 2. Medarbejdere (VIP) og studerende bør være repræsenteret på alle de niveauer, model 1 nævner, dvs. studienævn, uddannelsesforum og evt. faggrupper. 3. Et formaliseret Uddannelsesforum på fakultetsniveau bør foruden prodekan for uddannelse og institutledere rumme formand og næstformand i studienævnene. Et sådant Uddannelsesforum kan støtte og vejlede prodekan/dekan i strategiske og politiske uddannelsesspørgsmål. Ideen om halvårlige seminarer kan med fordel formaliseres. De studerende ønsker frie valg af studerende til hovedområdets uddannelsesforum. VIP siden anbefaler, at de studerende repræsenteres gennem studienævnenes næstformænd. 4. Model 1 s entydige ansvarsfordeling bør følges op med overvejelse om, hvordan der etableres et forum for koordinering af tværgående uddannelser, idet der både kan tænkes intra- og interfakultære uddannelsesinitiativer (f.eks. mellem Arts og Business and Social Sciences). 5. Hvis der på Arts bliver meget store institutter med mange uddannelser, bør der for DPU s vedkommende af hensyn til den bedst mulige koordinering af ressource- og bemandingsallokeringen etableres ét studienævn på institutniveau omfattende såvel bachelor- og kandidatuddannelser (herunder heltid-på-deltid ) og masteruddannelser. 6. Studienævnsformanden bør være studieleder (VIP) af hensyn til effektivitet, informationsflow og gennemsigtighed. 7. Studienævnet bør repræsentere uddannelser eller uddannelsestyper så alsidigt som muligt. 8. Der bør udpeges uddannelsesledere (VIP) på niveauet uddannelser henholdsvis uddannelsestyper (f.eks. masteruddannelserne) med reference til studieleder (studienævn) med henblik på at sikre administrativ effektivitet og et højt informationsniveau.
9. Med henblik på at understøtte studienævnets og studielederens strategiske arbejde bør der gennem vedtægten sikres formaliseret en mulighed for, at studienævnet kan nedsætte fagudvalg på niveauet uddannelser eller uddannelsestyper, eksempelvis for masteruddannelserne. Formalisering af faggrupper vil tilgodese et nærhedsprincip i styring og udvikling af uddannelserne, hvor undervisere og studerende engagerer sig i udvikling af uddannelsen. Studienævnet bør i sin forretningsorden beskrive fagudvalgenes opgaver, og fagudvalgenes møder bør ledes af de respektive uddannelsesledere. 10. Vi finder det afgørende, at studieledere og institutledere indgår i et forpligtende og tæt koordineret samarbejde, for at strategiske overvejelser og ressourceallokeringer kan sikre den størst mulige sammenhæng mellem uddannelse og forskning på såvel institutsom hovedområdeniveau. Søren Kruse, Prodekan for uddannelse 15. februar 2011
Vedr. Indstilling om studienævnsstrukturen på AU Tak for høringsmuligheden vedr. udkastet til indstilling vedr. den fremtidige studienævnsstruktur på Aarhus Universitet. Dette høringssvar er fremsendt på vegne af prodekanen for uddannelse efter høring af studienævnene på det tidligere Humanistiske Fakultet (herefter vi ). Til processen har enkelte studienævn bemærket, at høringen ikke var annonceret på forhånd og at den kommer ude af trit med høringen vedr. fakultetets vision og struktur, som studienævnets aktiviteter var planlagt efter. Da høringsfristen samtidig har været kort, betyder det, at det i flere tilfælde ikke har været muligt at drøfte udkastet på et studienævnsmøde. Vi er enige i de principper, som lægges til grund for den kommende studienævnsstruktur, og vi vil anbefale, at det skrives ind, at studieledelsen har ansvaret for den pædagogiske ledelse af uddannelserne. Derved vil fakulteterne og studieledelse få et formelt grundlag for at diskutere den pædagogiskdidaktiske tilrettelæggelse af uddannelserne med underviserne og vil have et bedre grundlag for diskussioner af eksempelvis sammenhængen mellem undervisningens tilrettelæggelse og de eksamensformer som anvendes. Vedr. strukturmodel Vi bakker op om indstillingens anbefaling til en kommende struktur (model 1) og de afledte anbefalinger, idet vi finder, at et uddannelsesforum på fakultetsniveau frem for et fakultetsstudienævn bedst sikrer: - De faglige studienævns indflydelse på det strategiske koordinerings- og beslutningsarbejde på fakultetsniveau. - Sammenhæng mellem uddannelsestiltag på AU-niveau, fakultetsniveau og institut-/fagniveau. - Klar kompetencefordeling mellem studienævn og fakultetsniveau, blandt andet vedr. kvalitetsarbejde, underviserressourcer, planlægning, osv. - Udvikling af tværfaglige, tværgående uddannelseselementer med forankring i de faglige studienævn i en sideordnet struktur. Vi vil desuden anføre, at det tidligere Humanistisk Fakultet har gode erfaringer med en tilsvarende struktur, hvor uddannelsesudvalget er ramme om de tværgående diskussioner af uddannelsespolitiske tiltag og koordinering af indsatser.
Vi støtter endvidere anbefalingerne om, at fakultetsledelsen fastlægger antallet af studienævn og princippet for organisering af studienævnene, da forholdene er meget forskellige på de fire fakulteter. Umiddelbart ser vi t0 udfordringer i forhold til den foreslåede struktur: 1. Vi har et antal tværgående uddannelser, som a. kan knyttes et særligt studienævn for tværgående uddannelser ved siden af fakultetets øvrige studienævn. Det vil i givet fald bryde med et entydig organiseringsprincip på fakultetsniveau. b. kan knyttes til det mest relevante studienævn, som kan nedsætte en tværgående koordinationsgruppe for uddannelsen med reference til studienævnet. Denne løsning kan også rumme tværfakultære uddannelsessamarbejder. Hvis der bliver få studienævn taler det for løsning b, mens mange studienævn taler for løsning a. Et enkelt studienævn tilslutter sig løsning a, mens de øvrige bakker op om løsning b. 2. Vi har tværgående uddannelseselementer, som indgår i de enkelte uddannelser (HUM-fag, tilvalg og profilfag). Disse uddannelseselementer skal udvikles og koordineres på et fakultetsniveau, hvilke kan give udfordringer i forhold til kompetencefordelingen mellem studienævn og fakultetsledelsen, da studienævnene skal indstille en studieordning til godkendelse hos dekanen. Vi vil anbefale, at vedtægtsudvalget ser på om denne problemstilling kan løses gennem formuleringer i vedtægten. Vedr. formuleringer i indstillingsudkastet Side 1) - Vedr. formuleringen af principperne for den kommende struktur ønsker vi en eksplicitering af, at det uddannelsesstrategiske arbejde sker i dialog mellem hovedområdeniveauet og studienævnene.
Side 3-4) - Vi foreslår en skærpelse af formuleringen omkring medlemmer af uddannelsesforum, sådan at det fremgår, at studieledere/studienævnsformænd og studienævnsnæstformænd er fødte medlemmer af uddannelsesforum. - I indstillingen nævnes muligheden for en adskillelse af funktionen som henholdsvis studienævnsformand og studieleder, sådan at ansvaret for strategisk og tværgående uddannelsesudvikling placeres via vedtægten hos studielederen. Der er forskellig holdning til denne indstilling og en del usikkerhed om, hvad en adskillelse reelt vil betyde: o Imod en adskillelse de to funktioner taler hensynet til sammenhængen mellem det strategiske ledelsesarbejde og medarbejderog studenterindflydelsen, som udøves via studienævnet. Specielt hvis studienævnene omfatter flere uddannelser, er det vigtigt at studienævnsformanden også tænker strategisk og er udviklingsorienteret. Desuden kan vi frygte, at det fører til unødig bureaukratisering og at der opstår kompetence-diskussioner mellem de to funktioner. o For en adskillelse taler, at studielederen knyttes tættere til en egentlig ledelsesstreng med tydelig reference til prodekanen. Det kan betyde, at der bliver behov for et egentligt fagligt forum (studienævnet), der mere frit kan diskutere udvikling og kvalitet inden for faglighederne og ledet af en uafhængig studienævnsformand. Side 6) - I indstillingen anbefales det, at hovedområderne vælger et passende antal studienævn, så underliggende faglige udvalg og dermed uddannelsesstyring på fire niveauer undgås. Flere studienævn på HUM er betænkelige ved, om dette i praksis er muligt og anbefaler, at der udpeges uddannelsesledere og etableres fagnære råd (uddannelsesudvalg) under studienævnet. Studienævnene fremfører, at en formaliseret og administrativt understøttet fagrådsstruktur vil bidrage til: o Understøttelse af den innovative faglige udvikling i det nære, faglige undervisnings- og forskningsmiljø
o Studerendes og medarbejderes indflydelse og engagement Til forskel fra det anbefaler prodekanen, at strukturen ikke formaliseres for meget, men at uddannelseslederen efter behov kan etablere ad.hoc. udvalg bestående af undervisere og studerende. Med venlig hilsen Arne Kjær Prodekan, tidl. Humaniora
Høringssvar angående studienævnsstrukturen i den kommende organisering. Det Erhvervsøkonomiske Kandidatstudienævn har modtaget indstilling til universitetsledelsen angående studienævnsstrukturen i den kommende organisation af den 7. februar 2011. Det Erhvervsøkonomiske Kandidatstudienævn støtter indstillingens anbefaling om anvendelse af model 1 med et uddannelsesforum og med flere studienævn, således at studienævnskompetencen kun ligger på ét niveau. Denne model vil tillige sikre, at studerende og medarbejdere fortsat har medbestemmelse og medinddragelse på uddannelse og undervisning. Det Erhvervsøkonomiske Kandidatstudienævn støtter anbefalingen om at oprette et overordnet uddannelsesforum, som vil give de kommende prodekaner for uddannelser de bedste betingelser for at kunne arbejde strategisk med uddannelsesområdet, foretage den nødvendige løbende koordinering og have en systematisk dialog med studienævnene. Modellen er meget lig den model, der findes på ASB, med fire studienævn og et studielederforum med prodekanen for uddannelse som formand, hvilket efter studienævnets opfattelse fungerer fint og sikrer koordineringen mellem prodekanen og studienævnene. Det foreslås, at medlemmerne ud over prodekanen er studieledere og studienævnsformænd. Det Erhvervsøkonomiske Kandidatstudienævn tilslutter sig anbefalingen med halvårlige, uddannelsesaktuelle seminarer med deltagelse af hovedområdets uddannelsesledelse og studienævnsformænd og -næstformænd for derved at sikre inddragelse af studienævnene og de studerende på hovedområdeniveauet. Med venlig hilsen Erik Strøjer Madsen Studieleder