Acadre 14/26219 April 2015 Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020
Indhold INDLEDNING 3 KOMPETENCEPLANEN BLIVER TIL 4 BASELINE 5 ARBEJDSOMRÅDER 6 GENNEMFØRTE KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB I SVENDBORG 2014/2015 PÅ CENTRALT NIVEAU: 6 PLAN FOR KOMPETENCEUDVIKLING FREM MOD 2020 7 KVALITETSKRITERIER OMKRING PLANLÆGNING OG GENNEMFØRELSE AF KOMPETENCEUDVIKLING PÅ DEN ENKELTE SKOLE 8 ORGANISERING AF LÆRERES OG PÆDAGOGERS LÆRINGSMILJØ 9 FINANSIERING AF KOMPETENCEUDVIKLINGEN 9 ORGANISERING AF LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER 10 LANDKORT VEJE AT GÅ 10 2
Indledning Med folkeskolereformen og efterfølgende lovændringer med bekendtgørelser er der sat nye standarder for lederes, læreres, pædagogers og pædagogmedhjælperes kompetencer. På baggrund af Pejlemærker for kompetenceudvikling - et dokument, som er forfattet af et partsudvalg med deltagelse af Undervisningsministeriet og KL planlægges en kommunal plan for kompetenceudvikling. En plan til gavn for børns og unges læring. I Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen beskrives de områder, der skal kompetenceudvikles på for at indfri de nationale målsætninger. Nationale målsætninger: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I Svendborg Kommune arbejder vi frem mod dette fremtidsbillede med afsæt i 3 sæt af visions- og værdimål: Vision for læring og dannelse - for de 0 18 årige: - Mod, mening og muligheder. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne og Ungepolitik: - Ambition, styrke, samarbejde og kreativitet. Vision for Folkeskolen i Svendborg: - Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv Løftet af læring. 3
Kompetenceplanen bliver til I Svendborg Kommune er planen blevet til i en proces i et lokalt partnerskab med deltagelse af repræsentanter fra skoleledergruppen, Lærerforeningen, BUPL, FOA og Skolelederforeningen. Partnerskabet følger fortsat udviklingen på området. Planen er dynamisk og justeres løbende. Indholdet i planen er først og fremmest bygget op på baggrund af Pejlemærker for kompetenceudvikling for folkeskolen, som angiver et indhold: 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag. Og videre i prioriteret rækkefølge: 2. Klasseledelse 3. Løbende faglig opgradering 4. Specialistkompetencer inden for bl. a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog 5. Understøttelse af inklusionsindsatsen 6. Øvrige særlige indsatsområder som f anvendelse af it i undervisningen Men også videreførelsen af Svendborg Projektet i praksisvidenscenteret giver kompetenceudviklingen retning i forhold til børns læring og trivsel. En overordnet kommunale plan med centralt planlagte aktiviteter suppleres med skolernes egne planer for udviklingen af børns læring og trivsel i forhold til egne potentialer set i lyset af de tre kortlægninger, som Program for læringsledelse viser. Læringskonsulenter fra undervisningsministeriet har tilbudt kursusvirksomhed i forbindelse med omstilling til læringsmålstyret undervisning eller længerevarende udviklingsprojekter. 4
Baseline Nationale mål for Linjefagskompetence = undervisningskompetence. En kommunal kompetenceudviklingsplan skal vise udviklingen mod målet 2020, hvor 95 % af undervisningen udføres af lærere med undervisningskompetence. Se nedenstående tabel. År % 2014 80 2016 85 2018 90 2020 95 Programmet for læringsledelse informerer skolerne gennem 3 kortlægninger (2015, 2017 og 2019) om baseline, progression og effekt over tid på børns lærings og trivsel. Kortlægningen giver kompetenceudviklingen retning såvel kommunalt som skolevis. Kompetenceudviklingen tilbydes inden for 4 områder 1. Undervisningskompetence 2. Programmet Læringsmålstyret undervisning 3. Praksisvidenscenter ets tilbud 4. Skolernes egne kurser herunder tilbud fra UVM PPR 5
Arbejdsområder Overordnet set vil kompetenceudviklingen understøtte, at den enkelte elev bliver så dygtig, som han kan gennem udvikling af læringsmiljøet her under læringsmålstyret undervisning. De lokale visions- og værdimålsætninger skal operationaliseres og indarbejdes i kompetenceudviklingsplanen. 1. Undervisningskompetence i alle fag. 2. Læringsmiljøet i skolen e. Faglig ajourføring, organisering, relationskompetence, SPmodellen, differentiering, læringsmålstyret undervisning, feedback til eleverne, evaluering, effektmåling og teamsamarbejde. Understøttende undervisning og faglig fordybelse. Dokumentation og evaluering af den enkeltes læring og trivsel. 3. Samarbejdet med dagtilbud og ungdomsuddannelserne og mellem det almene og det specielle. Udvikling af samarbejder og partnerskaber med samfundet praksisnær undervisning. 4. Udvikling af deltagelsesmuligheder. Prøvehandlinger / træningsmiljøer mellem almenområdet og specialtilbud. 5. Resursepersonerne på skolerne får løbende udviklingsmuligheder. 6. Praktikvejlederuddannelse Gennemførte kompetenceudviklingsforløb i Svendborg 2014/2015 på centralt niveau: Undervisningskompetence i hist., samfundsfag og kristendom. Dette forløb på baggrund af screeninger af deltagerne. Det pædagogiske læringscenters funktion Web2beviset matematik fra 1. kl. 10. kl. Pædagogisk Diplom-modul for pædagoger, der arbejder med børn og unge i et undervisningsmiljø. Projekt Tidlig indsats inklusionsvejlederne Inkluderende læringsmiljøer i børnehaveklassen 2014 /2015 Praksisvidenscenterets tilbud. Hertil kommer deltagelse i ministeriets tilbud i forbindelse med udvikling af læringsmålstyret undervisning og kurser som skolerne selv arrangerer på egen skole eller deltager i på åbne uddannelser på professionshøjskolerne herunder CFU. 6
Kompetenceudviklingsplanen er dynamisk og vil til enhver tid afspejle konkrete behov, men i 2015/2016 følger vi oversigten udarbejdet april 2015. Plan for kompetenceudvikling frem mod 2020 Skoleåret 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 Undervisningskompetence Hist., samf. og krist. Dansk 1 årigt Matematik 1årigt Håndværk og design 2-årigt Geo/bio 1årigt Natur og teknologi 2- årigt Engelsk Fransk i Odense?? Idræt Billedkunst Madkundskab Faglig opgradering Web2beviset Mat. D & M N&T Sprog?? Madkundskab Pædagogisk diplom DSA Social inklusion (pædagoger) Tilbud fra PPR til vejl. og resursepersoner Vejledning og kommunikation Praktikvejledere Uddannelse i Odense på UCL Uddannelse af vejl. og resursepersoner Sprogvejl. Læsevej Mat.vejl. Naturvejl. Idrætsvejl. Læringsledelse Resursepersoner X Teamkoordinatorer X Lærere og pædagoger De 3 kortlægninger 2015, 2017 og 2019 i Program for læringsledelse vil vise veje at gå for at operationalisere de nationale og lokale målsætninger. Kompetenceudvikling knyttes tæt til indfrielse af målene, hvorfor planen også justeres løbende. 7
Krav til kompetenceudvikling Det lokale partnerskab har formuleret sig omkring nogle kvalitetsmål for kompetenceudviklingen. I forhold til udvikling af undervisningskompetence vurderes fra fag til fag om der skal gennemføres en screening, således at undervisningen kan blive læringsmålstyret og den enkelte lærer kan få et indtryk af, hvilken opgave man har foran sig. Kravet til kompetenceudviklingen er generelt, at den skal være: Evidensbaseret Tæt på lærernes virkelighed Flere fra samme team/skole Kvalitetskriterier omkring planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling på den enkelte skole Partnerskabet har forholdt sig til rammerne for kompetenceudviklingen og den vikarsituation, som den medfører og formuleret nogle fokusområder: - Tid til planlægning - Tid til at forberede og efterbehandle sammen med den/de, der har været på kursus/uddannelse - Instruktion af lederen til at føre vejledningssamtalen med medarbejderen ifht screening - Samtale om betydningen af, at man score dårligt i screeningen - Lederen skal samtale med den enkelte lærer om kompetenceudviklingen i forhold til karriereplanlægning/udvikling - Camp-model, hvor man er på uddannelse 2 dage og så afprøver i praksis inden næste camp - Tæt på kerneopgaven WEB2beviset e på, at kurset er forberedelse af praksis - Ugedage / uger skal være kendte på forhånd i forhold til planlægning af temauger - Vikarmateriale tematisk forberedt, så det indgår i årsplanen og er i samspil med teamet - Kursusdagene lægges på faste ugedage / tidsrum og indarbejdes i den ugentlige arbejdsplan, således at eleverne ikke oplever at have vikar, selvom læreren er på kursus. 8
Organisering af læreres og pædagogers læringsmiljø Læringsledelse med afsæt i Robbinsons teorier om ledelse og Hatties teori om synlig læring og er her tænkt i Dales læringsområder: K3, K2 og K1. Forskning Refleksion Behov for kompetenceudvikling Læringsledelse Refleksion over pædagogisk strategi - datainformeret K 3 Ledere Vurdering Strategi Ledelse Beslutning Planlægning Refleksion over handling. Didaktisk drøftelse og refleksion Aktionslæring Vejledning K 2 Resursepersoner Vejledning Læringscenter Produktion: undervisning, understøttende undervisning, faglig fordybelse og lektiehjælp og valgfag. Sommerskole mv K 1 Lærere og Pædagoger Handlinger Undervisning Resursepersoner i læringscenteret og PPR: Resursepersonerne skal vende sig mod hinanden og finde løsninger sammen og sammen med ledelsen understøtte udviklingen af læringsmålstyret undervisning på baggrund af data. Finansiering af kompetenceudviklingen Ud over de statslige midler til kompetenceudvikling frem til 2020 (ca. kr. 1,2 mio. årligt) er der endvidere midler til kompetenceudvikling gennem deltagelse i Program for læringsledelse svarende til 48 timers efteruddannelse pr lærer og uddannelse af ledere og resursepersoner. Disse2 kilder supplerer de sædvanlige resurser i skoleafdelingen og på den enkelte skole til kompetenceudvikling. 9
Udviklingen på området vil fremgå af kvalitetsrapporten for folkeskolen Kvalitetsrapporter skal udarbejdes: 2013/2014 og 2014/2015, 2016/2017 og 2018/2019 og vil informere den videre udvikling af kompetencer. Organisering af lærings- og udviklingsmiljøer Landkort veje at gå Backcasting Visioner Nationale lokale og målsæt-ninger. 2020 Elevernes læring og trivsel, læringsmålstyret undervisning Realkompetence og undervisningskompetence Organiseringer den åbne skole, læringscenter, samarbejdet og undervisningen Visioner og mål operationaliseres og skolerne lægger strategier. Kompetenceplan 18/19 Kompetenceplan 17/18 Kompetenceplan 16/17 2014: Kompetenceplan 15/16 10