PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Relaterede dokumenter
PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

set fra almen praksis

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Epidemiology of Headache

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Social ulighed i kræftoverlevelse

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræftepidemiologi. Figur 1

Hvorfor dør de mindst syge?

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Stinne Holm Bergholdt 1

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Hvor mange har egentlig kræft?

Landslægeembedets årsberetning 2016

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Hva skjedde i Danmark?

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Cancerregisteret 1996

Epidemiologiske studier af myasthenia gravis

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Cancerregisteret 1995

Pakkeforløb for kræft

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Overdiagnosticering da ikke i min klinik, eller?

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

Tidlig diagnostik af lungecancer

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Social ulighed i kræftudredningen

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

Nøgletal for kræft august 2008

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Status -virker rehabilitering efter kræft

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Transkript:

Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet i almen praksis. Sandsynligheden forøges, når symptomet er præsenteret to gange, eller når symptomet præsenteres samtidigt med andet relevant symptom. Vores viden om symptomer på kræft har førhen baseret sig på, hvilke symptomer kræftpatienter har præsenteret ved diagnosen på sygehuset. Vi har dog brug for viden om symptomer, der præsenteres i almen praksis og deres prædiktive værdi. På dette tidspunkt kan symptomet have en anden karakter eller optræde i en helt anden sammenhæng. Endvidere er sandsynligheden for, at det rent faktisk er udtryk for kræft langt lavere end på en specialafdeling. I almen praksis illustrerer skemaerne netop, at vi har at gøre med lavprævalens diagnostik. Kun få symptomer/tegn har en PPV > 5 % i almen praksis. Men skemaerne har også sine begrænsninger. En 75-årig patient med hæmoptyse har en større risiko for lungekræft end en patient på 45-år med samme symptom, hvilket skemaet ikke kan tage højde for. Ligeledes kan skemaerne ikke vise mere end to symptomer ad gangen, og rummer ikke lægens mavefornemmelse eller resultatet af billeddiagnostiske undersøgelser. Dermed vil en positiv prædiktiv værdi alene være vejledende og må op- eller nedjusteres efter lægens kliniske skøn. Alle PPV er er beregnet i case-control studier, hvor man har anvendt oplysninger om symptompræsentation i engelske almen praksis. Hver cancerpatient over 40 år blev matchet med 5 kontroller på fødselsår, køn og praksistilknytning. Vejledning til læsning af PPV-skemaer Vejledning Øverste række De andre celler PPV (Positive Prædiktive Værdi) viser PPV for et enkelt symptom viser PPV, når patienten præsenterer to symptomer eller samme symptom af to omgange Gul farve repræsenterer PPV over 1% Orange farve repræsenterer PPV over 2% Rød farve repræsenterer PPV over 5%

Blærekræft, udsnit af den engelske befolkning over 60 år. Non-visible versus visible haematuria and bladder cancer risk: a study of electronic records in primary care. Sarah J Price, Elizabeth A Shephard, Sally A Stapley, Kevin Barraclough and William T Hamilton. British Journal of General Practice, September 2014

Kolorektalkræft, udsnit af den engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quantifying the risk of cancer in symptomatic primary care patients. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S80-6. Baggrundshyppighed 0,25 %

Livmoderkræft, udsnit af den kvindelige engelske befolkning over 55 år. Walker S, Hyde C, Hamilton W. Risk of uterine cancer i symptomatic women in primary care: case-control study using electronic records. Br J Gen Pract 2013 Sep. Baggrundshyppighed: 720 tilfælde om året i Danmark. Udgør 4% af alle kræfttilfælde blandt kvinder. Note: Højt blodsukker henholdsvis lav hæmoglobin er defineret i forhold til normalområde.

Lungekræft, udsnit af den engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quantifying the risk of cancer in symptomatic primary care patients. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S80-6. Baggrundshyppighed 0,18 %.

Lungekræft, specifik for rygere, udsnit af den engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. MD thesis: Towards earlier diagnosis of cancer in primary care: a population-based case-control study of colorectal, lung and prostate cancer. Bristol, 2005.

Lymfom - PPV for symptomer på Non-Hodgkins lymfom for personer over 40 år. Non-Hodgkins lymfom udgør 85 % af alle tilfælde af lymfeknudekræft med 700 tilfælde årligt i Danmark. Quantifying the risk of non-hodgkin lymphoma in symptomatic primary care patients aged >= 40 years. Shephard EA, Neal RD, Rose PW, Walter FM, Hamilton WT.

Myelomatose - for patienter >= 60 år Quantifying the risk of multiple myeloma from symptoms reported in primary care patients: a large case-control study using electronic records. Shephard EA, Neal RD, Rose P, Walter FM, Litt EJ, Hamilton WT.

Ovariekræft, udsnit af den kvindelige engelske befolkning over 40 år. Hamilton W, Peters TJ, Bankhead C, Sharp D. Risk of ovarian cancer in women with symptoms in primary care: population based case-control study. BMJ. 2009.

Pancreascancer, udsnit af den engelske befolkning over 60 år. The risk of pancreatic cancer in symptomatic patients in primary care: a large casecontrol study using electronic records. S Stapley, T J Peters, R D Neal, P W Rose, F M Walter and W Hamilton. British Journal of Cancer, 2012.

Prostatakræft, udsnit af den mandlige engelske befolkning over 40 år. Hamilton W. The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quantifying the risk of cancer in symptomatic primary care patients. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S80-6. Baggrundshyppighed mænd 0,35 %

Øvre gastrointestinal cancer, udsnit af den engelske befolkning over 55 år. The risk of oesophago-gastric cancer in symptomatic patients in primary care: a large case-control study using electronic records. S Stapley, T J Peters, R D Neal, P W Rose, F M Walter and W Hamilton. British Journal of Cancer, 2013.