FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

Relaterede dokumenter
Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Rationel farmakoterpi

Velkommen til Lægedage

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Kolesterol og sygdom

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Manual for fælles beslutningstagning

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Definisjoner og dilemmaer

Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Hvorfor dør de mindst syge?

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Terminal palliativ indsats

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol


Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Ligestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

4.3 Brug af forebyggende ordninger

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro. Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør

Velkommen til modul 3. Madguides

Behandling af brystkræft

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Klinisk vejledning. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. 2. Reviderede udgave

Pakkeforløb for anorexi

Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation.

Handouts Den motiverende samtale 9. november Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Ensomhed og hjertesygdom

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev

Behandling af brystkræft efter operation

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Fremtidens patienter hos den praktiserende læge

Patientinformation DBCG 04-b

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby,

Behandling af brystkræft efter operation

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Behandling af brystkræft

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Deltager information

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Et godt, langt arbejdsliv

Transkript:

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011

Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan

Risikovurdering Værktøj til at identi:icere: patienter med øget/høj risiko for udvikling af sygdomme og hvor en mere systematisk brug af forebyggende indsatser er berettiget

Primær forebyggelse

!

Behandlingsstrategier hos personer uden tegn på CVD, DM eller PAD Under 5 Forsøg på ændring af livsstilsfaktorer i 6 måneder. 5% til 9% Forsøg på ændring af livsstilsfaktorer i 3 måneder. Derefter overvejes medicinsk behandling ved manglende effekt Over 10% Ud over at motivere til livsstilsændringer Skal der oftest iværksættes medicinsk behandling For at undgå underestimering af yngre personer, skal man forskyde den pågældendes risikomønster til 60- års alderen. Ved 65 årige er grænsen 10%

Risikokommunika*on

Effekt af sta*ner *l ved dysplipidæmi (primær profylakse) Den absolutte risikoreduktion er 2,5% Den relative risikoreduktion er 79% Der skal i gennemsnit behandles 40 patienter i 5 år, for at redde 1 patient fra at få en hjerte- kar- sygdom Lancet. 2008 Jun 21;371(9630) 12

Hvad vil vi selv vælge? Forestil dig en sygdom som rammer 20% af de over 40- årige. Sygdommen giver i sig selv ikke symptomer, men disponerer til tidlig død. Der Rindes et velundersøgt lægemiddel, der kan forebygge tidlig død. Behandlingen er livslang, men uden betydende bivirkninger. Nexøe et al (2002) Danish GP perception of disease risk and benerit of prevention. Family Practice 19; 3-6 13

RRR: Præparatet reducerer risikoen for at dø med 50% over 5 år ARR: Behandlingen af 1000 personer vil medfører at 990 undgår død efter 5 år mod 980 hvis der ikke behandles med præparatet NNT: Præparatet skal bruges af 100 personer i 5 år for at forebygge et dødsfald Andel af praktiserende læger som anbefaler behandling 91% 63% 62% 72% Nexøe et al (2002) Danish GP perception of disease risk and benerit of prevention. Family Practice 19; 3-6 14

Hvordan informere du om bivirkninger?

Risikokommunika*on Gevinst svært at tolke selv for læger! Risiko ikke en fast størrelse Det informerede samtykke skal være baseret på informa*on - ikke kun data og skræk! Husk Metaforer

Risikokommunika*on Risiko for hvad? Få sygdommen? Få generende symptomer af sygdommen? Dø af sygdommen? Hvor høj er risikoen? Absolut risiko, relafv risiko, number needed to treat/harm Hvor meget kan risikoen sænkes? Er det værd at ændre livssfl/blive screenet/tage medicin, i forhold Fl ikke at gøre noget? Individuel risiko? Risiko for alle/for nogen som dig/for netop dig? For imod..

BeslutningsstøFeværktøjer Hvad er valgmulighederne? Hvad ved man om valgmulighederne? Hvad betyder noget, netop for mig? Er jeg sikker på at jeg vælger rig*gt?

Husk Det tager *d Anerkend at det kan være (=er) svært at ændre livss*l Respekter pa*entens holdninger og valg Brug resumeet for at sikre at pa*enten har forstået dig

Mo*va*on

Forebyggelsessamtalen Det vigtigste er at først og fremmest ikke tage motivationen fra patienten!

Forandringens hjul

Balanceskema Nævn 3 ting i hver kasse Fordele Ulemper Forsætte med at... For mig er fordelene ved at forsætte med at ryge: For mig er ulemperne ved at forsætte med at ryge: Holde op med at... For mig er fordelene ved at holde med at ryge: For mig er ulemperne ved at holde op med at ryge: Godt grundlag for at drøfte ambivalens, fremhæve divergens! Til patienten: Hvad betyder det for dig at forsætte eller holde op med at...? Nævn mindst 3 ting, du kan komme i tanke om. Vi tales ved om det næste gang.

Forebyggelsessamtalen Trin 1: Tilladelse Trin 2: Motivation Trin 3: Enighed Trin 4: Konkrete råd Trin 5: Følg op Afdæk viden Giv information Giv inspiration Det rette tidspunkt

Den korte og nemme Har du tidligere holdt med at ryge? Hvorfor holdte du med at ryge dengang? Hvordan var det? Er der noget du vil/kan gøre anderledes? Hvad kan du bruge mig til? Ros særdeles effektiv medicin!

NyNer forebyggelse i almen praksis? JA - Helbredssamtaler nytter! The Ebeltoft Health Promotion Study.

The EThe Ebeltoft Health Promotion Study. beltoft Health Promotion Study Andel af personer med øget risiko for hjertesygdom 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Screening År 0 Intervention efter 5 år Kontrol efter 5 år Engberg M, Christensen B, Lauritzen T. et al

Else Schmidt - Medicinaldirektør Vi informerer kun om det sunde liv. Ikke om»det gode«eller»rigtige«liv. For mange danskere bliver det sunde liv alligevel oversat til det»rigtige«liv, men vi skal ikke gøre os kloge på, hvad det er. Det er op til den enkelte selv at vælge. Men er man rask, har man :lere muligheder for at træffe et valg.

Hvad er godt liv? Et langt liv? Et liv uden sygdom? Et liv uden risiko? Et liv uden.. Livsværdier og mål skal inddrages når vi snakker om sundhed.