Studium: Diplom i ledelse Udd. institution: UCN Act2learn Aalborg Opgavebetegnelse: Hovedopgave Studerende: Birgit Muff Pedersen Vejleder: Niels Jægerum LEDELSE I DOMÆNER
Indholdsfortegnelse 1. PROLOG... 3 2. PRÆSENTATION... 7 2.1 MIT UDGANGSPUNKT... 7 2.2 TEMATISERING... 7 3. INDLEDNING... 9 3.1 PROBLEMFORMULERING... 14 3. 2 AFGRÆNSNING... 14 3.3 VALG AF METODE... 15 3.3.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 15 3.3.2 Valg af teori... 16 3.3.3 Valg af empiri... 16 3.4 NØGLEBEGREBER... 20 3.4.1 Det æstetiske domæne... 20 3.4.2 Produktionsdomæne... 20 3.4.3 De mange forklaringers domæne... 21 3.4.4 Fortællinger... 21 4. ANALYSE OG FORTOLKNING... 21 4.1 DOMÆNETEORIEN SOM ANALYSE- OG FORTOLKNINGSREDSKAB PÅ EMPIRIEN... 22 4.1.1 Fokusgruppeinterview OLs fortælling... 22 4.1.2 Fokusgruppeinterview SLs fortælling... 29 4.1.3. Casen: HMS og velfærdsteknologi... 30 4.1.4 Delkonklusion: Domæner... 32 4.2 DEN NARRATIVE ORGANISATIONSTEORI SOM ANALYSE- OG FORTOLKNINGSREDSKAB... 32 4.2.1 Fortællingens 7 P er OLs fortælling... 33 4.2.2 Fortællingens 7 P er SLs fortælling... 36 4.2.3 Fortællingens 7 P er Casen HMS og velfærdsteknologi... 38 4.2.4 Afrunding på narrativ del... 40 5. STRATEGI... 41 5.1 DANS/ BEVÆGELSE I DOMÆNERNE... 41 5.2 NARRATIV FORVANDLING / BEVÆGELSE... 44 5. 3 VIRKEMIDLER... 46 5.3.1 Positionering... 46 5.3.2 Carl Tomms fasemodel... 47 5.3.3 Kontekstmarkører... 48 5.3.4 4 R modellen... 48 5.3.5 Refleksionsgrupper... 49 5.3.6 Externaliserende sprogbrug... 50 6. KONKLUSION... 51 7. EPILOG... 52 7.1 PERSONLIG KOMPETENCEUDVIKLING... 52 7.2 FAGLIGE OG LEDELSESMÆSSIG KOMPETENCEUDVIKLING... 53 LITTERATUROVERSIGT... 55 ARTIKLER... 58 BILAG... 59 side 2 af 59
1. Prolog Velkommen til min afsluttende hovedopgave på Diplom i ledelse ved UCN Act2learn Aalborg. De første sider, du møder her, er indhentning af 1 ETCS point grundet skift af uddannelsesordning i begyndelsen af min studietid. Herefter følger selve Hovedopgaven. Det personlige lederskab, maj 2009 (9 point) Mit tema i opgaven: Hvilke ændrede sprog-, forståelses- og samspilsformer kan føre til, at handlemuligheder kan udvides på Søskrænten? Jeg startede på diplomuddannelsen, fordi jeg manglede redskaber til at lede videre på en mere professionel og kvalificeret måde. Desuden havde jeg et håb om, at det også kunne lette på følelsen af, at det var super hårdt at være leder. Det, jeg vil kendes på, er ærlighed, åbenhed og tillid, loyalitet og troværdighed; og som udgangspunkt den anerkendende tilgang. Værdiarbejdet er vigtigt for mig. Jeg står op for mine medarbejdere, og mine medarbejdere bliver medinddraget, hvor de kan. Det relationelle har høj prioritet. Jeg har højt drive, er positiv, glad og nem at begejstre. Mange elementer påvirker og former mig, som jeg ikke havde drømt om 1. Jeg skal som leder have forståelse for, hvad det er for en tid, vi lever i og dennes betydning for min ledelse. Relationers betydning for min ledelse, gruppers betydning for min ledelse, organisationens betydning for min ledelse osv. For hvert lag, der lægges på, bliver jeg styrket i min ledelse og får bredere perspektiv. Det blev tydeligt for mig, at jeg ledelsesmæssigt ofte befandt mig i den positivistiske tankegang; at jeg selv var begrænset og begrænsede mine medarbejdere med min kommunikation. At få redskaber til at modvirke begrænsningerne var fantastisk 2. Ledelse og medarbejdere 1 og 2, 2009-2010 (5+5 point) Mit Tema på modul 1: Hvordan kan jeg som leder være med til at skabe et dynamisk sammenspil i et team? Temaet på modul 2: Hvordan er det muligt at skabe levende værdier på arbejdspladsen? Det har været spændende for mig at arbejde med mit ståsted som leder i forhold til mine medarbejdere. I mit lederskab hælder jeg mod værdibaseret ledelse; Leadership. Velvidende at min virkelighed er en balancegang mellem leadership og management. Min grundindstilling er, at jeg tror på mennesket, og at jeg som udgangspunkt har tillid til mennesker. Og jeg tænker medarbejderne med som partnere. Værdibaseret ledelse stiller krav til mig som leder i forhold til selv at være bærer af vore værdier, at mine handlinger og ord er synlige og konsistente, at jeg formidler fælles ejerskab 1 Bogtitel, side 2 AI en ny form for blød disciplinering, side 1-12 side 3 af 59
til værdierne, at jeg er god til at lytte og mærker, hvor vi er. At tænke medarbejderen ind som partner stiller også krav til, at jeg som leder er i stand til at se deres modenhedsniveau, og at jeg kan indtage de forskellige roller, alt efter om de har behov for mig som delegerende, støttende, coachende eller dirigerende leder. Det er noget af det, jeg synes, er spændende i mit job, at jeg skal kunne bevæge mig på forskellige planer i forhold til de forskellige medarbejdere. Mit mål er at spille mine medarbejdere bedre, at bære dem op, og lade dem vokse og begejstres i deres arbejde. En klar aha-oplevelse blev, at jeg i min implementeringsproces af værdier på mit tidligere arbejdssted var landet i stort set alle faldgruberne 3. Og pludselig forstod jeg, hvorfor processen stille og roligt var gledet ud og var død. Ledelse og organisation 1 og 2, 2013 (5+5 point) Mit fokus på modul 1: Hvordan er det muligt at skabe det gode image på Hjælpemiddelsektionen (HMS)? Temaet på modul 2: Hvordan påvirker organisationskulturen det aktuelle samspil i Sektionen? Det har været spændende for mig at arbejde med mit ståsted som leder i forhold til min organisation HMS og Thisted Kommune. Teorien gjorde det tydeligt for mig, at HMS har været dysfunktionel gennem længere tid 4. Vores lukkethed for omverdenen hang sammen med vores dårlige image. Jeg forstår nu, at udvikling af vores image er afhængig af en dynamisk vekselvirkning indad og udad mellem kultur, identitet og image, og altså en åbning og medinddragen af omverdenen. Funktionssystemernes betydning gav endnu en aha om en anden af udfordringerne for HMS image i samspillet med de nære samarbejdspartnere, hvor vi er en lovstyret verden med ét sprog, og de er en omsorgsverden med et ganske andet sprog, og hvordan det ofte kolliderer i mødet 5. Endvidere fik jeg stor forståelse for de faktorer, der kan påvirke kulturen; og hvordan organisationskulturen påvirker det aktuelle samspil medarbejderne imellem, jævnfør Edgar Scheins funktionalistiske kulturforståelse 6. Pludselig forstod jeg mere af, hvorfor medarbejderne agerer, som de gør på HMS. At holde videnskabsteoretiske modsætninger op mod hinanden og se hvad de hver især giver af muligheder og begrænsninger har været rigtig spændende; Edgar Schein i modstilling til Majken Schultz systemiske kulturforståelse. Jeg kunne se muligheder og begrænsninger, når jeg lagde teorien ind over praksis på HMS. Det giver mig valgmuligheder. Jeg kan endda mærke, at de 3 Når Ledelse er kommunikation, side 117-133 4 The dynamics of organizational identity, side 115-137 5 Værdiledelse om organisationer og etik, side 14-38 6 Ledelse i perspektiv, bind 2, 56-72 side 4 af 59
forskellige tilgange giver forskellige følelser i forhold til muligheder og begrænsninger samt statisk og dynamisk tilstand. Forandringsledelse, oktober 2013 (5 point) Synopsens tema: Hvordan kan jeg lede HMS fra E-diktatur til en involverende og deltagende organisation? At blive teoretisk klædt på og herunder ført ind i de centrale forandringselementer var rigtig godt for mig. Hvor jeg før gik lidt tilfældigt til værks med min sunde fornuft, får jeg nu et redskab til både at forberede og gennemføre forandringsprocesser mere kvalificeret og professionelt, og blive klar på og forstå deres indbyrdes påvirkning, jævnfør Dag Ivar Jacobsens beskrivelse af de centrale forandringselementer. Det er blevet klart for mig, at ledelsesformen skal stemme med forandringsprocessen og konteksten 7. Projektledelse, december 2013 (5 point) Synopsens tema: Hvordan kan jeg lede HMS frem til den Digitale Selvbetjeningsløsning på Kropsbårne Hjælpemidler? Jeg fik en ny og professionel forståelse af projektarbejde, og hvilke elementer, jeg skal være ind over og synliggøre i projektledelse. Af helt grundlæggende arbejdsredskaber fokuserede jeg specielt på 5x5 projektmodellen, Interessentanalysen og projektets portræt. Med det bliver jeg klar på, hvor, hvordan og med hvilken hastighed, der skal sættes ind, og hvor jeg som leder har ressourcer at trække på, eller hvor jeg skal være opmærksom, og eventuelt kan blive udfordret 8. Coaching og ledelse, december 2014 (5 point) Jeg havde specielt fokus på ledelsesbaseret coaching. Jeg gik efter at få koblet teori på min praksiscoach-uddannelse. Og det fik jeg. Jeg blev stærkt inspireret af måden Karl Tomms spørgemodel blev sammenholdt med Maturanas domæneteori og videnskabsteorierne 9. Det gav mig sammenhæng mellem praksis, teorier og modeller, hvilket hjælper mig i min ledelsescoaching i dag. Afrunding og invitation Jeg har taget størsteparten af diplomuddannelsen samtidig med, at jeg har været ny i lederstillingen på HMS, hvor jeg startede i 2013. Det har været en gave for mig at kunne tage 7 Organisationsændringer og forandringsledelse, side 11-201 8 Grundbog i projektledelse, side 12-47 9 Den systemisk professionelle side 36-51, Systemisk Coaching, side 115-134 side 5 af 59
mit arbejde med på uddannelse, og visa versa. Når jeg ser tilbage på de otte moduler, ser jeg en rød tråd. Gennem undervisningen og litteraturstudierne har jeg fået langt større udsigt, og sammen med dét styrke og viden til at gå ind til ledelsesopgaverne. Inspireret af undervisningen om domæneteorien og oplevelser fra min dagligdag er det, der optager mig lige nu, samspillet imellem os i Thisted Kommune. Vi vil så gerne det gode, inspirerende, udviklende osv. samarbejde; men ofte, når vi har med komplekse, følsomme eller kritiske sager at gøre, bliver samspillet måske mere til følelsen af modspil det bliver komplekst og indimellem uskønt. Vi er i alle domæner hele tiden, og fyldigst er det æstetiske domæne. Vi er aldrig ude af det æstetiske domæne og produktionsdomænet, så jeg er interesseret i at undersøge; når ikke jeg kan få os ud af disse stærke domæner, hvordan kan jeg så være med til at ZOOME os mere ind på refleksionsdomænet, så dette domæne får fylde og sætter de andre to domæner i parentes for en tid. Jeg interesserer mig for det narrative perspektiv. Hvad er det for fortællinger, som lever i vores organisation, om samarbejdet på tværs af søjlerne det være såvel på individniveau, teamniveau og organisationsniveau; hvad er det, der præger os, og som vanskeliggør dialog og samskabelse af en bedre verden? Jeg er optaget af min rolle som leder i det narrative organisationsperspektiv. Jeg har et ønske om, at vi bliver bevidste om de fortællinger, vi fortæller, hvad de kommer af, og hvordan de præger os, samt hvilke der er gode for os, og hvilke vi ikke skal fortælle. Der er så meget magt i sproget og i fortællingerne. Jeg vil derfor i min hovedopgave have fokus på, hvordan jeg som leder sammen med kolleger og/eller medarbejdere kan skabe det gode samarbejde på tværs af søjler og på trods af, at vi sidder på hver vores kontor eller team/sektion/organisation, med hver vores rammer og råderum. Således byder jeg jer velkommen til min hovedopgave. side 6 af 59
2. Præsentation 2.1 Mit udgangspunkt Jeg er uddannet sygeplejerske, og efter 10 år som leder af et Ældrecenter i Thisted Kommune, som jeg lukkede december 2012, søgte og vandt jeg i februar 2013 stillingen som leder af Hjælpemiddelsektionen (HMS) også i Thisted Kommune. På HMS er vi 19 medarbejdere: tre administrative medarbejdere, syv ergoterapeuter, to lagermedarbejdere, to teknikere og en specialarbejder i værkstedet, to chauffører, en rengøringsmedarbejder og mig som lede. HMS er en politisk styret organisation, strukturelt placeret i Sundheds- og Ældreafdelingen under Ældrechefen. Vi er en myndighedsafdeling, som handler ud fra Servicelovens 112-117 samt Arbejdsmiljølovgivningen 15. Vi servicerer alle borgere i Thisted Kommune, der har en varig funktionsnedsættelse, og som ved hjælp af hjælpemidler kan selvstændiggøres, lettes eller afhjælpes væsentligt i dagligdagen med et eller flere hjælpemidler: alt lige fra bleer, bryst-, arme-, ben-proteser til senge, kørestole, biler og meget andet. Jeg er endvidere en del af den store ledergruppe i Sundheds- og ældreafdelingen, som består af 13 institutioner og fire teams og fire sektioner og ca. 1300 medarbejdere. 2.2 Tematisering HMS består internt, som nævnt ovenfor, af flere forskellige teams, som skal samarbejde på kryds og tværs for at give borgeren den gode hjælpemiddeloplevelse. Ligeledes samarbejder vi bredt på tværs i kommunen og mest inden for egen fagforvaltning. Af samarbejdspartnere kan f.eks. nævnes: hjemmeplejen, ældrecentrene, træningssektionen, visitationen, forebyggende sygeplejersker, som alle er i kommunalt regi, i samme forvaltning og med samme øverste chef. Derudover servicerer vi nu jobcentret fire timer ugentligt. Ligeledes er vi i tæt samarbejde med velfærdsteknologikonsulenten og sluttelig samarbejder vi med sygehusafdelinger i hele regionen om borgereres udskrivelser. På HMS snakker vi meget om at være en helhed, samarbejde på tværs og den gode kommunikation. I det hele taget, hvordan spiller vi hinanden bedre for at få alle ressourcer og kreativitet frem og tilføre energi, arbejdsglæde, og stolthed i arbejdet. Vi har de sidste to side 7 af 59
år haft stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og herunder ikke mindst vores sprog og sprogets magt, som er en grundkomponent i enhver relation 10. Vi er nu meget bevidste om, hvornår vi skal være skarpe på kommunikationen for at få den konstruktive samtale, hvor vi ser muligheder sammen. Og ligeså er jeg særligt opmærksom på sandheden i Wittgensteins udsagn: Sproget er grænsen for min verden 11. Det er primært i følsomme, komplekse og kritiske sager, vi udfordres. I almindelige og ufarlige situationer, og det meste af tiden har vi en let, hyggelig, god, konstruktiv og faglig, sund kommunikation og omgang. Selvom vi er klar på, at nu skal vi have en dialog om noget, der kræver vi er skarpe for at holde den gode og konstruktive dialog for at finde det bedste udsigtspunkt for fremtiden, bliver vi stadig overraskede af, at vi ofte lander i at diskutere holdninger, interesser og andet årsag-virkning frem for at have en åben dialog. Pludselig bliver den gode løsning af opgaven ikke vores fælles mål, og stemningen forandrer sig. Jeg er inspireret af domæneteorien, som netop er en teori om kontekster, og som ser på, hvilke kontekster og domæner, der er herskende i hvilke situationer og relationer 12. Hvad er det, der sker? Det optager mig meget, da min oplevelse er, at uanset i hvilke fora jeg er, er det det samme, der sker. Når vi sidder der, og det gælder komplekse, følsomme eller kritiske sager, der enten påvirker mig eller kræver store tiltag fra en eller flere, bliver kommunikationen mellem os ofte kompliceret, bøvlet og uskøn, præges måske endda af trodsighed med arme over kors og sammenklemte bestemte læber en vekselvirkning mellem digital og analog kommunikation. Det, der sker, sker såvel i det lille og nære samarbejdsforum i vores egen lille organisation og i det brede og tværfaglige på tværs af sektionerne eller sektorerne. Sammen med det spørger jeg mig selv, er det sproget og vore fortællinger, der styrer os og gør det svært. Fortællingens kraft er stor hvor jeg er meget opmærksom på de tynde, destruktive fortællingers magt og de gode, tykke fortællingers kraft. Jeg har en drøm om, at vi bliver i stand til at mødes om samme slags sager, med borger i fokus, og hvor den gode relation imellem os gør, at vi med den gode fortælling og gennem kommunikation i fællesskab kan konstruere den gode og kreative løsning for borger. Derfor er mit tema for denne hovedopgave: Narrativ ledelse i domæner. 10 Narrativ organisationsudvikling, at forme fælles mening og handling, side 42-46 11 Domæneteorien i teori og praksis 12 Den systemisk professionelle side 8 af 59
3. Indledning Jeg vil belyse min motivation for at arbejde med temaet ud fra K. Gergens forholden sig til konstruktionisme frem for realisme i forhold til handlinger. Gergen og Gergen skriver: For konstruktionisten er vore handlinger ikke begrænset af noget, der traditionelt opfattes som sandt, rationelt eller rigtigt. Foran os har vi et stort spektrum af muligheder, en konstant opfordring til fornyelse. Det betyder ikke, at vi så skal forkaste alt, hvad vi opfatter som virkeligt og godt. Slet ikke. Men det betyder, at vi ikke er bundet af hverken historiens eller traditionens lænker. Når vi taler sammen, lytter til nye stemmer, stiller spørgsmål, overvejer alternative udtryk og leger på randen af fornuften, overskrider vi tærsklen til nye verdener af betydning. Sammen kan vi skabe fremtiden. 13 Gergen og Gergen pirrer mig med dette udsagn. Vi er i vores virkelighed på HMS og i Thisted Kommune meget udfordrede af, tænker jeg, specielt det, at vi befinder os meget i hverdagslogikken og realismen, bundet af de traditioner, værdier, livsmønstre og historier, og vi har, og er lukkede om os selv 14. Vi har på HMS meget traditionel opfattelse af, at der er noget sandt, rationelt og rigtigt. Vi har fortællinger og faste billeder af mangt og meget, og f.eks. af hvordan det er at samarbejde med de forskellige fra enten egen fold eller fra andre forvaltninger. Vi er bundet af historiens og traditioners lænker, så vi overskrider ikke tærsklen til nye verdener af betydning. I stedet er vi optaget af at holde fast på vores, for hvis, så mister vi terræn, får opgaven, skal betale regningen, skal give køb på vores på en eller anden måde. Det betyder, at vi ikke kan være sammen om at skabe fremtiden. Det betyder, at vi måske er mere bange for at folk de andre forventer, vi skal give køb på det, vi har. I denne situation vores rammer = lovgivning. Og derfor når vi ikke hen til at se det store spektrum af muligheder. I dag har jeg en oplevelse af, at vi i vores søjler (på HMS i det små, i visitationen, i træningssektionen, i plejen ) er søjlefede og faste i vores eget kød omkring, hvem vi er, hvad vi har, hvad vi kæmper for, hvad vi står for, at vi af mange årsager ind i mellem ikke er i stand til at koble os på ret meget andet end det, og ingen af os er i stand til at bringe os over i en tilstand, hvor vi sammen med andre kan skabe noget mere sammen. 13 Social konstruktion ind i samtalen, side 10 14 Kundskabens træ, side 61 og 218 side 9 af 59
Når vores verden er så stærkt præget af hverdagslogikken og realismen, bliver domæneteorien en inspirerende kilde til at få åbnet for, hvad det er, vi har at gøre med. Det er en teori om kontekster, og kan være med til at afklare, hvilke kontekster der er herskende i hvilke situationer 15. Vi befinder vi os hele tiden det æstetiske domæne og produktionsdomænet 16. Det er her vore fortællinger vokser ud fra, og navngivningen bliver til. Jeg er optaget af sproget og de fortællinger, vi bærer med os; derfor udfordres jeg på, hvad det er for fortællinger, vi har såvel i egen organisation indbyrdes, som i vores brede organisation om hinandens søjler, som påvirker os og besværliggør samspillet; at være sammen om at skabe en (ønskværdig)fremtid. Hvordan kan jeg som leder udfordre os på det, så vores tilgang til hinanden, til sproget og til måden vi kommunikerer på bliver anderledes åben og præget af, at vi samskaber, og der ligger muligheder foran os, så vi fremadrettet, når vi sidder på møderne, går efter den fælles ønskværdige fremtid. HMS og her specielt ergoterapeuterne har som kort nævnt ovenfor et stort og bredt samarbejdsfelt såvel inden for egen forvaltning, som bredt i kommunen og ud over kommunalt regi. Ergoterapeuterne kan naturligt bruges praktisk i plejesituationer f.eks. i konkrete forflytningssituationer, eller i undervisning, vejledning og rådgivning ind i konkrete plejesituationer, konsulentbistand i forhold til at finde rette hjælpemiddel, i forhold til indretning af plejehjem. Det er i det hele taget en faggruppe, som er uddannet til, når en borger har varig lidelse og har væsentlige funktionsnedsættelser, at finde kreative løsninger for at lette eller helt selvstændiggøre borger eller lette plejen med hjælpemidler. Da jeg blev leder af HMS, forventede jeg, at specielt ergoterapeut-kompetencerne var bredt kendt og brugt i dagligdagen ude i plejen. Ligeledes forventede jeg så, at vi jævnligt var i flere samarbejdsfora kommunalt eller tværsektorielt omkring borgere med komplekse situationer, som kræver flerfaglighed. Det, jeg i starten reelt oplevede var, at HMS stort set ikke var tænkt som medspiller, hverken hos vores nærmeste samarbejdspartnere, her tænker jeg specielt på hjemmeplejen og på ældrecentrene, ej heller på tværs af kommunen. Flere projekter eller opgaver var sat i gang, som havde hjælpemidler på dagsordenen som væsentlige elementer, uden de havde kontakt med os, hvilket ville have været helt naturligt i min optik, og ikke mindst ville have været en fordel for projekterne. Ligeså blev den politiske Udviklingsplan for Ældre- Sundhedsafdelingen sat på skinner, uden HMS blev nævnt på dagsordenerne på forberedelsesmøderne. I selve rapporten blev HMS omtalt på fire linjer! 15 De tre domæner- en guide for kontekstnavigatører 16 Den systemisk professionelle side 10 af 59
Den verden, som jeg var landet i på HMS, og som jeg hurtigt så, kunne have en vigtig strategisk funktion i Thisted Kommune, fungerede mere som en lille usynlig niche-funktion 17. Dette på trods af kendskabet til Kommunernes Landsforenings anbefalinger, som alle omhandler hjælpemidler. Det har vi naturligvis haft fokus på det sidste år, og situationen er nu også en anden og vi er meget mere tænkt med i dag. Ergoterapeutfunktionen var langt hen af vejen blevet en skrivebordsfunktion, og sådan har det fungeret gennem mange år. Plejen bestilte hjælpemidler og HMS leverede. Men når ergoterapeuten har stillet uddybende spørgsmål til bestillingen for at få klaring på, hvilken lovgivning det er omfattet af, for at finde frem til om borger er berettiget til hjælpemidlet; eller om det er korrekt at udlåne hjælpemidlet ifølge serviceniveauet i Thisted Kommune; for at kunne dokumentere korrekt; eller for at finde ud af, om det er det bedst egnede hjælpemiddel, hvor vi gerne vil formidle viden til dem, om at vi kender til hjælpemidler, som kan gøre mere eller bedre gavn opfattes det negativt, og bliver til, at ergoterapeuten er den evige nej-siger 18. Det har betydet, at fortællingen om HMS i plejen gennem mange år har været, at det er en sektion, som man ikke har brugt mere end højst nødvendigt. HMS var svær at bide skeer med. Man skulle altid diskutere med HMS, hvis man bestilte hjælpemidler. HMS sad hårdt på pengekassen var kommentaren. Kommunikationen var ofte hård. Vi var ofte i strid med samarbejdspartnerne. Vi var en bøvlet afdeling at snakke og samarbejde med. Dem-mod-os kulturen var bygget op 19. En destruktiv myte, som for mig at se har bevirket, at dem stadig udgøres af en stor del af vore samarbejdspartnere, som fortsat har den fortælling og kun bruger os i nødstilfælde. Det undrede mig, at vi ikke holdt ret mange møder face-to-face om komplekse borgersituationer, til gengæld havde vi mailkorrespondancer med fagkonsulenter fra andre forvaltninger om komplekse borgersager, hvor kommunikationen ofte landede i diskussion og ikke dialog; Nu kaster de/ I andre sektioner igen håndklædet i ringen og trækker sig det er ikke ok Myten om HMS at vi sidder på kassen, er nej-sigere, søjlefede lever også der. Jeg begyndte at spørge mig selv og lytte efter; hvilke fortællinger har vi om vore kolleger i og udenfor huset. Hvilken betydning har de for vores samarbejde? Vi har myter. Tynde, destruktive myter, som vanskeliggør kommunikationen, når vi har de svære borgersager. 17 Skulle det være noget særligt? Organisation og ledelse i det offentlige, side 67-70 18 Værdiledelse, om organisationer og etik, side 14-38 19 Ledelse i perspektiv, bind 2, side 56-64 side 11 af 59
HMS myte om plejen: de forstår ikke, vil ikke samarbejde, dem mod os, de tror de bare kan bestille hjælpemidler, de vil have os til at bøje vore regler, de respekterer ikke vores arbejde, etc. Resultatet er ofte, at vi lander i, at nogle føler sig forladt, føler sig misforstået, ikke respekteret, oplever at der er skrevet noget upassende i referatet osv. Vi er på vagt over for hinanden, der opstår misforståelser, uenigheder eller ligefrem tvister. Igen lander vi et sted, der begrænser os og samarbejdet, hvilket påvirker løsningerne. For godt et år siden begyndte vi at fortælle den ønskværdige fortælling om, at vi stræber efter at være det gode supplement til plejen (borgeren og hinanden = vores vision). Vi fortæller den til plejen, hver gang vi mødes, og mærker at den bliver tykkere og tykkere, at flere og flere bemærker den og bærer den med. På fællesledermøde i december 2014 i Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen (BSSF) var der bred enighed blandt os ledere om, at vi i komplekse borger-sager vil og skal arbejde tættere sammen på tværs af søjlerne for at kunne servicere Thisted Kommunes borgere bedst muligt og med mindst mulig indgriben. Vi skal have helheden i fokus og udnytte de ressourcer, der ligger lige for. Det skal blive mere smidigt og let for borgeren. Velvidende og italesat, at søjlerne udfordrer os. Vi var alle enige om, at vi bruger hinanden for lidt. Og ved større brug af hinanden, vil der komme rigtig mange flere gode og kreative løsninger frem til borgerens og Thisted Kommunes bedste. Ligeledes blev der ytret ønske om, og efterfølgende besluttet på chefniveau, at HMS med udgangen af 2015 også skal servicere og samarbejde med sektionen for Handicap og Psykiatri om arbejdsmiljø-hjælpemidler. Jeg tænkte, da jeg startede med at skrive, at udfordringen var snitflade- og søjlebetonet og havde noget at gøre med, at vi sad der med hver vores leder, interesser, lovgivning, kasse. Jeg troede, at udfordringen lå i samarbejde ud af huset. Men det ser jeg mere og mere, at det ikke er. Ser nærmere nu, hver specialopgave eller gruppering sin søjle. Jeg kan se, at selv inden for vores eget hus, indtil for bare et år siden, har vi haft samme udfordring teamene imellem, og i stor stil. Søjler mellem teamene. Der var fortællinger om, at den gruppe fik mere opmærksomhed fra ledelsen, og havde bedre forhold eller vores gruppe bliver overset, og det kan ikke betale sig, at gøre Fortællinger, som gjorde, at administrationen vogtede på terapeuterne og omvendt eller ned til værkstedet. Udfordringen ligger hos os helt ned på individniveau. Hvis man står med sin egen opgave, som adskiller sig fra de andres, opstår nemt søjlefornemmelser. side 12 af 59
Med denne opgave ønsker jeg at stille skarpt på, hvad der sker, når vi sidder i de situationer, hvor historierne er destruktive og vi bliver forblændet, og af den grund kommer til at vogte på hinanden, og vi oplever hinanden blive mere optaget af at passe på mit og vores fremfor i fællesskab at finde de bedste løsninger; fællesskabet og følelsen af enhed bliver ikkeeksisterende for en stund. Jeg er bevidst om, at det ikke er muligt at aflive fortællinger, men at jeg har en mulighed for at tage ledelse på det og udkonkurrere og dekonstruere dem for på den måde at skabe nye ønskværdige fortællinger i vores organisation. Der er ingen, der er forkerte, eller har gjort noget forkert her. Der sker noget i samarbejdet, som præger samspillet og som begrænser, at vi får den gode relation og vores kompetencer i spil på den gode måde. Som måske også betyder, at vi hver især sidder inde med ideer eller viden der, hvis det blev mødt i relationen måske ville give mening og gøre gavn bredere ud. Men fordi vi er langt væk fra hinanden, bliver det bare ved med at være min lille ide/viden. Organisationsstrukturer, fag-faglighed, effektivitet og økonomi har de seneste år haft stort fokus i Thisted Kommune; der er blevet effektiviseret og skåret ind til benet, hvilket har influeret kraftigt på, at den kommunale verden, er blevet meget opdelt, og vi er i mine øjne blevet søjlefede. Vores fokus har været på min kasse kontra din kasse, min viden kontra din ikkeviden, myndighed kontra ikke-myndighed. Jeg synes, det er spændende, at vi ledelsesmæssigt har besluttet, at vi vil det tværsektorielle så meget; og når jeg ser på det, vi har været en del af indtil videre, så er vi vældig meget udfordrede af vores kommunikation, når vi sidder der. Jeg er sikker på, at der ligger så meget energi, arbejdsglæde, gode løsninger ud over det sædvanlige og endda økonomi gemt i vores endnu så begrænsede måde at spille sammen på. Vi er i år 2015 og i dag bliver vi præget af de nye paradigmer, der er kommet til et efter et, på en måde overlappende. Det enkelte individ kan ikke som i den tidlige industrialisering overtage tidligere generationers fortællinger og erfaringer. Det hyperkomplekse samfund byder os, at vi i dag må anlægge flere synsvinkler eller benytte flere udsigtsposter 20. Udvikling er pågået. De store fortællingers gyldighed anfægtes. Naturvidenskaben og den positivistiske tankegang, som har været vores opdrag gennem lange tider, skubbes til side får en anden position og et andet paradigme vinder frem. Med nyt paradigme nyt fokus. 20 Valg der skaber viden, side 84-85 side 13 af 59
3.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående tematisering, problematisering og eget ledelsesperspektiv vælger jeg følgende problemformulering for min hovedopgave: Hvordan kan jeg som leder dekonstruere vores søjletænkning og skabe bevægelse i forhold til en ønskværdig fremtid? Til at belyse problemformuleringen tager jeg udgangspunkt i følgende underspørgsmål: Hvilke fortællinger er vi præget af i vores virkelighedsforståelse i Ældre- og Sundhedsafdelingen? Hvordan ser vores fælles ønskværdige fortællinger ud? Hvordan kan vi sammen omsætte de ønskværdige fortællinger til strategiske fortællinger som modvægt til de gamle prægninger? 3. 2 Afgrænsning Omdrejningspunktet i denne opgave er centreret om den ledelsesmæssige udfordring, der ligger i at dekonstruere vores søjletænkning og skabe bevægelse i forhold til en ønskværdig fremtid i samarbejdet om komplekse og følsomme arbejdsopgaver inden for BSSF. Jeg vælger at tage afsæt i problematikken på lederniveau, fordi det er mig som leder, der i ethvert møde har udfordringen og ansvaret for at skabe en sammenhæng, hvor der i situationen kan konstrueres forstyrrelser med henblik på menings-skabelse, så der etableres fællesskab med mulighed for godt samspil omkring opgaven, udfordringen, problemet 21. Jeg vil særligt have fokus på min ledelsesmæssige praksis i samarbejdet med de nærmeste samarbejdspartnere inden for egen fagforvaltning, da det er her, jeg for det første ledelsesmæssigt har den største udfordring lige nu, og for det andet er det her, jeg har størst mulighed for at skabe bevægelse. Jeg vælger at rette min opmærksomhed mod narrativ ledelse med fokus på det kommunikative domæne, det dialogiske domæne, læringsdomænet og handlingens domæne. 21 Kundskabens træ, side 182 side 14 af 59
3.3 Valg af metode 3.3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Mit valg af teori og metode affødes af problemformuleringen, som har narrativ klang og også af mit systemiske og videnskabsteoretiske udgangspunkt, som primært læner sig op ad den konstruktiviske og konstruktionistiske videnskabsteoretiske tilgang. Konstruktivisme bygger på den autopoietiske metafor med fokus på individets frembringelse af virkeligheden, hvor konstruktionisme er orienteret mod sproget i relationerne. Begge positioner er vigtige for mig at analyseret ud fra i dette projekt. Jeg er meget bevidst om det udfordrende i at være opvokset i og arbejde i en livsverden, der meget og måske mest er præget af den positivistiske tilgang med alt hvad det indebærer. Så for mig at se er det en bevidst balancegang mellem og i de forskellige paradigmer. Paradigme defineres af Guba som: Et basalt sæt af værdier som styrer vores handlinger både hverdagshandlinger og handlinger forbundet med disciplinerede undersøgelser 22. De forskellige paradigmer indeholder forskellige måder at anskue virkeligheden på. Ud fra den forståelse indtager de dermed forskellige udgangspunkter for skabelsen af viden og producerer dermed også forskellige konklusioner. Konstruktivisme og konstruktionisme antager, at der ikke findes en virkelighed. Der er mange virkeligheder, som eksisterer i form af en mangfoldighed af mentale konstruktioner, som er socialt, oplevelses- og erfaringsmæssigt funderet. De er lokalt forankrede og specifikke, og afhængig af de personer, som har eller er bærer af den. Virkeligheden er relationelt og kontekstuelt betinget 23. De store sandheder og positivismen bliver udfordret; det multikomplekse samfund er en virkelighed, som byder os at se fra de mange vinkler, og vi kan ikke længere nøjes med at gå ud fra vores eget perspektiv 24. Med Konstruktivisme og konstruktionisme har jeg fokus på at kommunikationen og sproget er afgørende for vores virkelighed. Vores sprog fødes i samtalerne med hinanden 25. Det, der bliver talt ud i relationen, bliver vores virkelighed. Paradigmerne er motoren i fællesskabets meningsdannelse. Det er inden for disse, der løses problemer, som anerkendes af fællesskabet. Mens der er vigtige gevinster ved paradigmerne, er der også begrænsninger. De virker som 22 Voxted, side 52-53 23 Grøftegravning i metodisk perspektiv, side 37 24 Voxted, side 81 25 Social konstruktion ind i samtalen, side 28 side 15 af 59
skyklapper. Når først noget er indenfor, er det svært at kigge længere ud 26. Jeg er bevidst om, at jeg med denne tilgang ikke vil nå frem til en endegyldig sandhed og eksakt viden om virkeligheden i forhold til problemformuleringen, da den altid vil være påvirket af dybere strukturer, som kræver tolkning af empirisk materiale. En tolkning, som i øvrigt altid vil være forbundet med mine egne værdier, tanker og følelser. Men jeg vil netop i kraft af analysen af min empiri og den anvendte teori i al dens kompleksitet blive i stand til at konstruere en forståelse, som igen er en fortolkning, for en mulig vej at gå og måske for en tid. Jeg tænker, at den hverken kan eller skal generalisere, men nærmere danne grundlag for fortolkning, som er kontekstspecifikke udsagn om en lokalt konstrueret virkelighed 27. 3.3.2 Valg af teori Jeg vil i min opgave inddrage forskellige typer af viden i håb om at skabe en mere kompleks ramme for forståelsen af den empiriske virkelighed. Min problemformulering og dertilhørende undersøgelsesspørgsmål, synes jeg, lægger op til at arbejde med domænerne og inden for konstruktions- og relations-perspektivet. Jeg finder det derfor relevant at inddrage teori om domæner: Peter Lang, Vernon Cronen og Martin Littles artikel Den systemisk professionelle; teori om Narrativ Organisationsudvikling af Michala Schnoor, Narrativ ledelse af Mette Trangbæk mfl. til at beskrive mine ledelsesmæssige udfordringer. De er alle videnskabsteoretisk på linje, men med forskellig fagbaggrund og belyser dermed emnet forskelligt. Med Lang, Cronen og Little belyser jeg min interesse for domæner, konstruktioner og den lukkede metafor på systemniveau, og kobler den med den konstruktionistiske sproglige metafor, hvorved jeg vil kunne rumme såvel narrativ teori som sproghandlings teori. 3.3.3 Valg af empiri Empirien skal være med til at belyse, hvilke søjlefortællinger der fortælles imellem os, og hvad de betyder for os i BSSF. Jeg vælger at triangulere, altså gøre brug af forskellige metoder, for om muligt at belyse emnet mere kvalificeret og for at fremstille kompleksiteten i problemet; altså for at øge credibiliteten 28. 26 Social konstruktion ind i samtalen, side 52 27 Voxted, side 57 28 Kvalitative Metoder, side 200 side 16 af 59
Jeg vil derfor udføre et fokusgruppeinterview og inddrage en case i opgaven, altså kritisk hermeneutisk empiri, idet alle jo må leve med, at virkeligheden er fortolkninger i kontekster. Med fokusgruppeinterviewet har jeg interesse i at undersøge, hvordan udvalgte fokuspersoner italesætter og konstruerer fortællinger, hvilket kan ske, da denne metode er subjektiv og fortolkende. Den har fokus på konteksten og relationen, og på hvordan fokuspersonerne sanser og oplever givne fænomener. Når jeg vælger at intervenere kvalitativt, arbejder jeg med interviewpersonernes forforståelse, værdier og normer og det kontekstafhængige. Interviewet har sproget som medium, og er med det en fin vinkel for mig til at belyse de narrative dimensioner i opgaven 29. Jeg vælger dette frem for den positivistiske metode, som er objektiv og defineres ved at kunne måles, vejes og tælles ligesom der er en årsags-/virknings-sammenhæng, og som det er muligt at træffe generelle beslutninger på baggrund af. Jeg vil udføre et fokusgruppeinterview på udvalgte lederkolleger, og inddrage en case, som skal være med til at belyse, hvilke fortællinger der går imellem os, og hvad de gør ved os. Om vi er udfordrede af tynde, destruktive fortællinger i vores organisation i forhold til det store behov for godt, tværfagligt samarbejde med de nære samarbejdspartnere. Jeg er også lidt nysgerrig på, hvordan fortællingerne lyder fra politikere, direktører og chefer, om vi er påvirkede ad den vej. Endvidere ønsker jeg at undersøge, hvad fortællingerne kommer af, gør ved os og vore medarbejdere, og ikke mindst hvordan vore ønskværdige fortællinger gerne skal se ud. Derudover er jeg interesseret i om muligt at påbegynde de ønskværdige fortællinger sammen med gruppen, som skal skabe modvægt til de gamle prægninger. Jeg har planlagt et fokusgruppeinterview af tre udvalgte ledere: En områdeleder (OL), Leder af visitiationen: (SL) og teamleder for hjemmeplejedistrikt (TL). De arbejder på hvert deres område, i samme forvaltning, er tætte samarbejdspartnere indbyrdes og i forhold til HMS. Visitationen er myndighedsfunktion og rammesat af lovgivning og ofte en udskældt sektion, hjemmeplejen og ældrecentrene er omsorgspersoner, der handler på sundhedsloven og derfor en ganske anden verden. Jeg vælger at inddrage et casestudie; en velegnet metode til analyse af en social situation, proces eller relation. Jeg er opmærksom på, at der i BSSF er adskillige indlejrede multicases, som jeg ikke berører i denne sammenhæng qua opgavens afgrænsning. 29 Kvalitative Metoder, side 29-34 side 17 af 59
Jeg påtænker en eksplorativ og cirkulærtilgang, hvor jeg får eksemplificeret teorien og problematiseret praksis. Jeg er bevidst om i min analysestrategi, at den empiri, jeg producerer, er et resultat af mine egne iagttagelseskriterier; og havde jeg valgt andre kriterier, havde resultatet været et andet 30. Andet valg af fokuspersoner eller bare et andet tidspunkt ville sandsynligvis give andre svar, da det, som fortælles, altid vil være konstrueret i den samtaleinteraktion, som interviewet udgør. Dermed vil det ikke være muligt at gentage interviewet og få samme resultat 31. Det kunne have været spændende at gå opdagelse på alle niveauer i organisationen, men begrænsningens kunst er min udfordring og nødvendig i forhold til tiden, jeg har til opgaven, derfor udvælger jeg denne gruppe. INTERVIEWGUIDE 32 Problemformuleringen: Hvordan kan jeg som leder dekonstruere vores søjletænkning og skabe bevægelse i forhold til en ønskværdig fremtid? Mit Tema er: Ledelse i domæner Introduktion: Det er et fokusgruppeinterview af tre ledere, som er tætte samarbejdspartnere med HMS. Interviewet omhandler jeres erfaringer med fortællinger om egne og andre afdelinger og fortællingernes betydning i forhold til samarbejdet med de nære samarbejdspartnere i Thisted Kommune. Anonymitet: Dit navn vil blive anonymiseret, som du ønsker det Lydoptagelse: Interviewet vil blive optaget og transskriberet. Såfremt det ønskes, fremsendes transskriptions til dig til gennemlæsning. Tid: max. 90 minutter. Forskningsspørgsmål: Interviewspørgsmål: Hvilke (søjle)fortællinger er vi præget af i Hvilke fortællinger går i jeres enhed blandt vores virkelighedsforståelse, hvor sosu-hjælpere og -assistenter, sygeplejersker kommer de fra, og hvad gør de ved os? og leder om de andre enheder? (hvordan påvirker de samspillet) Nyttige og ønskværdige fortællinger Trælse og destruktive fortællinger Hvor kommer de fra? Hvordan kommer fortællingerne til udtryk? Hvordan påvirker fortællingerne jer? 30 Voxted, side 75 31 Grøftegravning i metodisk perspektiv, side 19 32 Kvalitative Metoder, side 38 side 18 af 59
Hvordan ser vores fælles ønskværdige fortællinger ud? Hvordan kan vi sammen omsætte de ønskværdige fortællinger til strategiske fortællinger som modvægt til de gamle prægninger? Hvordan påvirker fortællingerne samarbejdet? Hvordan lyder der fortællinger fra politisk niveau? Direktions- og chefniveau? Samfundsniveau? Hvilke ønskværdige fortællinger vil vi gerne have bredt ud? Hvad vil der ske, hvis vi får denne/disse ønskværdige fortællinger bredt ud? Hvordan kan vi skabe nye fortællinger i vores organisation? Hvad vil det betyde for jer? Hvad vil der ske, hvis? Hvad vil det betyde for Thisted Kommune? Hvem skal involveres i at omsætte fortællingerne til strategiske fortællinger? Jeg ønsker, at vi får igangsat en dynamisk samtale-dialog, der er positiv og motiverer gruppen til at tale om deres oplevelser og følelser 33. Derfor vælger jeg en semistruktureret tilgang. Relativt få åbne cirkulære og refleksive hv-spørgsmål, som indbyder til refleksion og dialog, idet jeg ligeledes har et ønske om 2. ordens iagttagelser. Jeg har her fundet inspiration i Karl Tomms faser og spørgsmålstyper 34. De forberedte spørgsmål skal hjælpe mig omkring problematikken og dens konsekvenser. Jeg er med spørgsmålene med til at sætte konteksten, og har også et håb om, at den konkrete interaktion med fokusgruppen sætter gang i fortællinger, som er betydende for interviewpersonerne, og som kræver, at vi forfølger deres sti. Jeg tror på, at vi trods alt kommer hele vejen rundt om emnet. Jeg har inviteret lederne til at møde den 30.03.15 kl. 8.00-10.00. Der var afbud fra TL. Jeg valgte trods afbuddet at gennemføre interviewet med OL og SL af tidsmæssigt hensyn ift. dem og mig, og ikke mindst opgavens deadline. Da jeg spurgte om deres deltagelse, fortalte jeg kort, hvad jeg er optaget af, så de havde en fornemmelse af temaet, og kunne mærke efter fortællingerne i deres livsverden (arbejdsmæssigt). Og jeg bad dem om ikke at tale 33 Kvalitative Metoder, side 41 34 Spørgsmålstyper genfortolket side 19 af 59
sammen om emnet før på interview dagen. Hensigten med det var, at det måske ville give en mere dyb dialog, frem for den spontane ved overraskende emne og spørgsmål. Til start på dagen gav jeg en lille aperitif om projektets problemområde og introducerede dem til mine oplevelser af, hvordan jeg ser, vi er udfordrede af destruktive, tynde fortællinger i mellem vore sektioner og endda imellem medarbejdere i de enkelte sektioner med udgangspunkt i vores egen verden på HMS. Og jeg introducerede dem ligeledes kort til de tre domæner i Maturanas domæneteori. Med hensyn til deltagernes anonymitet, så var ønsket at blive nævnt med titler (SL og OL). Og jeg må gerne låne opgaven ud til inspiration for andre, eksempelvis i forbindelse med opgaveskrivning eller andet. 3.4 Nøglebegreber I opgavens tema og underspørgsmål indgår nøglebegreber, som jeg her beskriver nærmere. De tre domæner kan bedst forstås som grundtyper af kontekster i vores kommunikation og samspil. Alle domæner er aktive, hver gang der er kommunikation mellem mennesker. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at et af domænerne altid har en dominerende rolle og dermed bliver afgørende for forståelsesrammen 35. 3.4.1 Det æstetiske domæne Det æstetiske domæne, også kaldet det personlige domæne, refererer til vores etik, følelser, holdninger, smag og personlige værdier. Det er herfra vores forståelse af verden udspringer. Det, der bliver sagt fra dette domæne, stadfæster mine egne antagelser og værdier og min sociale verdens antagelser og værdier. Dette domæne er altid det overordnede domæne i forhold til produktions- og forklarings- domænerne, og er relateret til både produktionsdomænet og forklaringernes domæne 36. 3.4.2 Produktionsdomæne Dette domæne anses for at være det primære handlingsfelt, dvs. at vi i her kommunikerer uden refleksion og i konteksten forlader os på en overbevisning om, at med afsæt i vores fælles forståelse, er det sådan, det skal gøres. Dette domæne anses som en ramme, som præges af objektivitet og oplevelsen af at have én fælles sandhed, et uni-vers 37 35 Gensyn med Domæneteorien, side 3 36 Den systemisk professionelle side 38 37 Gensyn med Domæneteorien, side 3, Den systemisk professionelle, side 38 side 20 af 59
3.4.3 De mange forklaringers domæne Forandring er den overordnede kontekstmarkør for det forklarende domæne. I dette domæne er objektiviteten sat i parentes for at angive et multi-vers, hvorved forstås at der ingen entydig sandhed er. Til gengæld findes der mange versioner af virkeligheden. Qua kommunikationen i relationen frembringes multi-verset gennem koordinerede handlinger med andre. I multi-verset er alles sandheder lige gyldige. Nogle er mere befordrende end andre, men alt andet lige søges der at forstå og samskabe en ny og bedre verden 38. 3.4.4 Fortællinger Michala Schnoor beskriver det således: I den narrative metafor er vi som mennesker forfattere og læsere, der aktivt konstruerer fortællinger om vores liv. Og disse fortællinger ikke bare beskriver, men former den måde, hvorpå vi ser på os selv, andre og verden omkring os, og skaber dermed fundamentet for vore handlinger 39. Der er tynde, problemmættede, entydige og begrænsende fortællinger. Der er tykke, righoldige, nuancerede og ønskværdige fortællinger. Sidstnævnte rummer i modsætning til de tynde fortællinger stor kompleksitet og mange nuancer, hvilket stiller langt flere handlemuligheder til rådighed. I det følgende vil jeg med de forskellige teoretiske tilgange forsøge at belyse vores daglige praksis med udgangspunkt i empirien. 4. Analyse og fortolkning Jeg vil i dette kapitel med udgangspunkt i empirien altså vores daglige praksis forsøge med Lang, Cronen og Littles Domæneteori og Michala Schnoors: Narrative Organisationsteori at belyse vores virkelighed. Bibringe forståelse for, hvad det er der sker, når vi kløjs i kommunikationen, og hvorfor vi kløjs. For at blive i stand til senere at se, hvordan jeg kan skabe bevægelse mod en bedre verden, det gode samspil. Jeg har valgt at medtage uddrag af interviewet og casen, der indeholder væsentlige synspunkter i forhold til emnet, som vil kunne bidrage til belysning af problemet. Det fulde referat ligger i bilag 1 og 2. Først laver jeg en analyse og fortolkning af fokusgruppeinterviewet og herefter casen. 38 Den systemisk professionelle, side 48 39 Narrativ organisationsudvikling, side 22 side 21 af 59
4.1 Domæneteorien som analyse- og fortolkningsredskab på empirien 4.1.1 Fokusgruppeinterview OLs fortælling 40 Under interviewet kom der specielt to fortællinger frem. Jeg har valgt først at tage udgangspunkt i OL s fortælling fra deres center om os. En fortælling, som var gældende indtil for kort tid siden. Hun er meget detaljeret og fortællende, hvilket giver godt afsæt for min analyse, og der er eksempler, som kan uddrages. Eftersom SL er enig i betragtningerne og sad og nikkede og mumlede ja hen over hendes historie, lader jeg den være førende. SL gav mig et jævnt, stærkt signal om, at fortællingen i et vist omfang stadig er gældende for dem i dag. SL har endnu en fortælling, der præger dem i dag, og som jeg også vil tage med. Det er udpluk, som er rettet lidt til for at gøre det mere mundret i forhold til opgaven, og naturligvis med respekt for indholdet. Jeg vil i det følgende med udgangspunkt i teorien lære at forstå vores praksis = empirien. Det er vigtigt at vide, at medarbejderne fra centret og HMS altid kommunikerer vie telefon eller mail. De kender hinanden på stemmer, ordvalg og stemtheden i stemmerne. Enhver sproglig handling frembringer en verden, der er skabt med andre i sameksistens, hvilket skaber det menneskelige. Enhver menneskelig handling har således en etisk betydning, fordi den er konstituerende for den menneskelige verden. Der skelnes mellem menneskelige handlinger i sproget i henhold til, om de finder sted på et af de tre forskellige domæner. Vi er på en og samme tid i alle tre domæner, og disse domæner er ikke de eneste domæner, hvori vi eksisterer i 41. Sprog får mening fra sin kontekst- at sprog- at et udsagn kun kan forståes i sin kontekst 42. Jeg kan se, at de sproglige handlinger mellem HMS og centrets medarbejdere for dem i sameksistens ud fra deres kontekst har frembragt en verden, og altså en fælles opfattelse af, at samarbejde med HMS er tungt og besværligt, og noget man helst undgår eller kun skal gøre hurtigst muligt. Sproghandlinger kan sorteres ud fra forskellige logikker. Logikker, som er retningsgivende for, hvordan vi forholder os til og taler om tingene. Her er logikkerne: Det æstetiske 40 Bilag 1: Fokusgruppeinterview og Bilag 3 Lydfil 41 Den systemisk professionelle, side 37 42 Når vi kløjs i kommunikationen, side 4 side 22 af 59
domæne, produktionsdomænet og refleksionsdomænet. Her skelnes mellem menneskelige handlinger i sproget, alt efter hvilket af de tre domæner, man befinder sig i. Når jeg ser det med domænebrillerne, ser jeg, at medarbejderne kommer ind i samtalen med HMS fra deres produktions- og æstetiske domæne: Produktionsdomænet og det æstetiske domæne er begge styret af den lineære logik. I den logik er virkeligheden objektiv, sand og nyttig; et univers, en sandhed. Samfundet ses som et årsagsvirkningssystem; når jeg gør sådan, får jeg det ud af det Input-output. Der kan laves objektive analyser af organisationer. Der er fokus på måling, vejning, præcision, punktlighed som kvalificerende for perspektiver, årsager og virkning observeres afhængigt af hinanden 43. Vi har i produktionsdomænet mål, regler, rammer, normer, politikker, standarder for indsatser og retning for, hvad der bør være og hvordan ting bør ske. Produktionsdomænet er et forenklingsdomæne; der er et univers, og alt kan beskrives, kortlægges og handles på. Tankegangen er præget af mangelsprog og fastlåsthed. Sproget spejler virkeligheden, og iagttagelserne er ligeledes enkle 44. Iagttagelsesevnen i produktionsdomænet er præget af 1. ordens-iagttagelser. Refleksionsløse iagttagelser præget af automatik, der er et fast og aftalt handlemønster; når der sker det, så gør vi sådan. I dette domæne er der målrettet refleksion på opgaveløsningen. Iagttagelsesevnen i det æstetiske domæne er præget af såvel 1. ordens iagttagelser og 2. ordens iagttagelser, idet der her også er refleksion på sig selv. Tanken bøjer sig mod sig selv = refleksivitet: Her ser vi at vi, så her tænker vi over, hvorfor vi har det, som vi har det en form for tilpasning. Der er tale om bagudrettet refleksion. Tilbage til praksis hos medarbejderne. De er i produktionsdomænet og kommer til HMS med en ansøgning; deres praksis ligger inden for sundhedsloven, deres opgave er at give professionel og kærlig pleje og omsorg til borgeren og derunder skabe de bedste rammer for, at borgeren får et godt hverdagsliv (Vision for kommunens Sundheds- og Ældreafd.) De er tæt på borgerne og er optaget af dennes ve og vel. De er i en situation, hvor det ud fra deres veletablerede viden, kendte metoder og procedurer er tydeligt, at der er brug for et hjælpemiddel til en borger, og gerne hurtigt. De formulerer dette ud fra deres verden. 43 Ledelses og videnskabsteori cowboybukser eller smoking, side 37-41 44 Christian Schuldt: Luhmann for begyndere, side 10 side 23 af 59