August 2014 Læringsopsamling for projektperioden Tidlig tværfaglig og virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 i Brøndby
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 2 Kort om projektet... 3 Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater... 3 Tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats... 4 Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats... 6 Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet... 6 Samarbejdsmetoder på tværs af forvaltninger og sektorer... 7 Metodeudvikling: Screening, indsatsplan og progressionsmåling... 8 Målrettet og intensivt undervisningsprogram efterfulgt af virksomhedspraktik med kursusdage... 10 Hvad virker?... 12 Opsamling på læringstemaer...13 Opskrift på udviklingsprocessen...15 Introduktion Dette er en læringsopsamling for projektet Tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 i Brøndby et projekt i puljen Udvikling af den tidlige tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med puljen er at udvikle og kvalificere en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der kan understøtte kontanthjælpsmodtagere i match 2 i at få tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse samt forebygge en bevægelse mod ressourceforløb og førtidspension. Projekterne har udviklet en tidlig jobrettet indsats i efterår og vinter 2013 og efterfølgende afprøvet indsatsen i starten af 2014. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater fra projektperioden. Først præsenteres projektet kort, derefter udviklingsbehovet i indsatsen og hvilke resultater der er opnået. Herefter følger en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan indsatsen er udviklet fra modtagelse og visitation over tidlig og tværfaglig indsats til virksomhedsforløb, og hvilke erfaringer der er gjort i afprøvningen af indsatsen. Så gøres status på projektets læringsmål. Sidst er der en kort opskrift på udviklingsprocessen. Læringsopsamlingen bygger på: projektbeskrivelse (ansøgning) og projektark (overblik over projektet) projektets selvevalueringer i udviklings- og afprøvningsfasen - 2 -
fokusgruppeinterview med afdelingsleder og socialrådgiver fra projektets arbejdsgruppe samt fuldmægtig projektansvarlig efter henholdsvis udviklings- og afprøvningsfasen produkter fra projektet (projektplan og arbejdsgangsbeskrivelser, informationsmateriale til borgere, indsatsplan, kursusprogram og progressionsmåling samt oversigt over borgerforløb) Kort om projektet Jobcentret i Brøndby har i en primært intern udviklingsproces, med input fra eksterne konsulenter og samarbejde med andre kommunale forvaltninger, udviklet indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 2 over 30 år. Med projektet ville man udvikle og afprøve en tidlig, intensiv, differentieret og målrettet indsats for en delmålgruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Man har derfor sat ind med udviklingstiltag i Team 2, og hvor projektet er forankret. På baggrund af indledende drøftelser af udviklingsbehov og -muligheder på seminarer og temadage med samarbejdspartnere og medarbejdere i Team 2, er der sat ind med tre hovedtiltag: (1) Udvikling af en tværfaglig samarbejdsmodel mellem jobcentret, Ydelsesservice og Specialrådgivningen i HPM (handicap, psykiatri og misbrug) samt kommunens genoptræningsenhed. (2) Udvikling af en tretrinsmodel med en tydelig sammenhæng mellem screening af borgerens barrierer og ressourcer, fastlæggelse af milepæle, mål og delmål i praktikken og opfølgning på borgerens progression mod arbejdsmarkedet. (3) Udvikling af et 16 ugers forløb for målgruppen bestående af 4 ugers undervisningsprogram efterfulgt af 12 ugers praktikforløb evt. med tilknyttet mentor. Praktikken er integreret i forløbet således at alle borgere, der deltager i undervisningsforløbet efterfølgende også starter i praktik (hvis det viser sig at nogle borgere ikke formår at starte praktik efter 4 uger, er der mulighed for at bruge yderligere 4 uger på at opkvalificere borgeren til at kunne starte i praktik, evt. i et individuelt forløb). I projektet har man valgt at fokusere på en delmålgruppe af borgere over 27 år med overvejende fysiske helbredsproblematikker, idet delmålgruppen er overrepræsenteret i jobcentret. Formålet har været at opnå erfaringer med, om der kan opnås gode resultater ved at tilbyde en særligt designet indsats til en delmålgruppe. Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater I Brøndby har man set et potentiale for at kvalificere indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed ved at udvikle en tidligere, mere intensiv og målrettet indsats og har sat ind med udviklingstiltag. - 3 -
Tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats I Brøndby har man gode erfaringer med at bringe ledige i match 2 tættere på arbejdsmarkedet gennem en tidlig virksomhedsrettet indsats. Tidligere har man opnået gode resultater i et projekt med et 16 ugers forløb bestående af 4 ugers intensivt jobmodul med efterfølgende 12 ugers praktikforløb. Men det er også erfaringen, at borgernes sociale og/eller helbredsmæssige problematikker i visse tilfælde først viser sig for alvor, når de starter i en praktik, hvilket kan få praktikken til at falde på jorden. Desuden er det erfaringen, at det ofte er svært for både borgere og medarbejdere i jobcentret at få overblik over borgerens udbytte af tidligere aktiveringsforløb og praktikker, hvilket gør det svært at sikre, at den videre indsats er realistisk, målrettet og sammenhængende med dét, der allerede er sket. Derfor så man et udviklingspotentiale i at udvikle et undervisningsforløb, der ligner dét, man tidligere har haft gode erfaringer med, og sætte yderligere fokus på en grundigere screening af borgernes barrierer og ressourcer, brug af milepæle, mål og delmål ift. praktik samt progressionsmåling undervejs (metode- og redskabsudvikling). Desuden ville man afprøve effekten af at differentiere og målrette indsatsen for udvalgte delmålgrupper ved at udvikle 4 ugers modulet som et undervisnings- og aktivitetsmodul særligt for borgere med fysiske klager. Med projektet har man derfor sat ind med udviklingstiltag i Team 2, og hvor projektet er forankret. På baggrund af indledende drøftelser af udviklingsbehov og -muligheder på seminarer og temadage med samarbejdspartnere og medarbejdere i Team 2, er der sat ind med tre hovedtiltag: (1) Udvikling af tværfaglige samarbejdsmodeller (2) Udvikling af en tretrinsmodel med screening, indsatsplan og progressionsmålinger (3) Udvikling af et 16 ugers forløb for målgruppen bestående af 4 ugers undervisningsprogram efterfulgt af 12 ugers praktikforløb evt. med tilknyttet mentor Tiltagene rækker på tværs af den tidlige tværfaglige og virksomhedsrettede indsats, der her er integreret i én sammenhængende indsats. Sagsbehandlere og jobkonsulenter varetager undervisningsprogrammet i fællesskab, der er delt myndighed mellem de to faggrupper i alle sager, og redskaber og metoder bruges i hele borgerens forløb. Udover screening, udarbejdelse af indsatsplan og progressionsmålinger samt det 4 ugers intensive undervisningsprogram (grundig forberedelse), er virksomhedspraktikken yderligere underbygget med kursusdage, hvor deltagerne (igen) samles i jobcentret. Resultater Projektet har udviklet: Jobcentrets beredskab Der er udviklet en tværfaglig samarbejdsmodel mellem jobcentret, Ydelsesservice og Specialrådgivningen i HPM (handicap, psykiatri og misbrug) samt kommunens genoptræningsenhed - 4 -
Der er udviklet en tretrinsmodel bestående af screening, fastlæggelse af mål, delmål og milepæle samt opfølgning/progressionsmålinger Der er udviklet et 16 ugers intensivt forløb med 4 ugers undervisningsprogram, fulgt af 12 ugers praktikforløb evt. med tilknyttet mentor. Undervisningsprogrammet forbereder praktikforløbet og har tre spor: Et socialt spor, et sundhedsspor og et beskæftigelsesspor. Alle borgere, der deltager i undervisningsforløbet, starter som udgangspunkt ugen efter undervisningsforløbet slutter i praktik. Virksomhedspraktikken er underbygget med kursusdage, hvor deltagerne (igen) samles i jobcentret. Forløbet varetages af både sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter i fællesskab. Det kommunale Træningscenter varetager en af undervisningsdagene med undervisning i sundhed. Borgere kan henvises til Træningscentret til fysisk (genop)træning. Ydelsesservice underviser deltagerne i lovgivning og ydelsesfunktionen på undervisningsforløbet, og deltagerne har her mulighed for at stille spørgsmål om økonomi Samarbejdet mellem borger og jobcenter Der er skabt en tydelig sammenhæng mellem screening af borgerens barrierer og ressourcer, fastlæggelse af milepæle, mål og delmål i borgerens forløb og opfølgning på borgerens progression mod arbejdsmarkedet Der er skabt medinddragelse af borgerne via tilpasning af undervisningens konkrete indhold til deltagernes ønsker (indenfor den overordnede ramme) Et styrket samarbejde med Ydelsesservice og Træningscentret samt det gruppebaserede forløb for borgere i målgruppen har muliggjort ressourceoptimering. Det giver: o En styrket tværfaglig indsats o Bedre muligheder for besøg og oplæg på virksomheder o Mere tid til borgerens proces Redskaber Der er udviklet nye værktøjer, et screenings- og progressionsmålingsværktøj og en indsatsplan samt en spørgeguide, der understøtter indsatsen - 5 -
Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Projektet Tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 kan illustreres med figuren herunder, der giver overblik over indsatsen fra modtagelse til virksomhedsforløb: Modtagelse Tidlig tværfaglig indsats Virksomhedsrettet indsats Udvikling af modtagelse og match samt visitation til det team, der står for indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i projektet Tværfaglig samarbejdsmodel for samarbejde med Ydelse og med HPM (handicap, psykiatri og misbrug) 4 ugers målrettet og intensivt undervisningsprogram (gruppeforløb kombineret med individuelle samtaler) Brug af tretrinsmodel bestående af screeningsmodel, ramme for indsatsplan med brug af milepæle og delmål samt progressionsværktøj Integration af virksomhedsrettet indsats i undervisningsprogrammet Umiddelbar overgang fra undervisningsprogram til praktik, understøttelse af praktik med kursusdage hver 3. uge Brug af etablerede virksomhedscentre og individuelle placeringer til første praktik (Fortsat) brug af indsatsplan og progressionsmålinger og fokus på borgerens videre forløb efter første praktik Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet Her beskrives erfaringerne med udvikling og afprøvning af indsatsen for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere fra modtagelse til virksomhedsforløb mere detaljeret. Du kan læse om: samarbejdsmetoder på tværs af forvaltninger og sektorer metodeudvikling: Screening, indsatsplan og progressionsmåling målrettet og intensivt undervisningsprogram efterfulgt af virksomhedspraktik med kursusdage - 6 -
Samarbejdsmetoder på tværs af forvaltninger og sektorer Udviklingen af samarbejdsmetoder er sket i et samarbejde med de primære samarbejdspartnere i kommunen. Der er afholdt seminarer på ledelsesniveau med fokus på ideer til, hvordan man kan sikre en tværfaglig indsats for borgere i projektet, herunder sikre at borgerne formår at fastholde et virksomhedsrettet forløb på trods af problemer udover ledighed. Desuden har man haft fokus på, at øget samarbejde på tværs af forvaltninger stiller krav til, at medarbejderne har et godt kendskab til forvaltningsloven og ved, hvordan de skal begå sig i forhold til samtykke, udveksling af oplysninger mv. dette er sikret med et kompetenceløft til relevante medarbejdere. Desuden har der været fokus på at sikre, at medarbejderne har et godt kendskab til kommunens tilbudsvifte til borgere med helbredsmæssige og sociale udfordringer bredt set. Det er fx sket via oplæg for projektmedarbejderne af kommunens alkoholkonsulent, via besøg på Træningscentret og et værested for udsatte grupper og via udarbejdelsen af en folder som skal sikre kendskab til alle kommunens tilbud. Det er, mener man i projektet, en god idé at bruge projekter som en indgang til at styrke det tværfaglige samarbejde. Det at møder i regi af et projekt giver en åbning til at debattere snitflader og samarbejdsmuligheder og -problematikker. Det giver mulighed for at lære at være medspillere. Samarbejde med Ydelsesservice om rådgivning og informationsudveksling Der er etableret et samarbejde med Ydelse om oplæg for borgere, råd og vejledning samt information mellem Ydelse og jobcentret når der er betydningsfulde hændelser på økonomi, ydelser, ansøgninger mv. for borgerne. Ydelsescentret kan se en værdi i, at borgerne bliver orienteret om love og regler. Det giver færre konflikter med både borgere og samarbejdspartnere, når de kender Ydelsescentrets betingelser. Både borgere og jobcenter er ligeledes glade for den sammenhæng, der er blevet skabt, og indsatsen bliver permanent. Samarbejde med HPM (handicap, psykiatri og misbrug) om beredskab HPM blev også inviteret ind i projektet. I praksis er kun et fåtal af projektdeltagerne i HPMs målgruppe, så det samarbejde, der blev etableret, er en fast kontaktperson for jobcentret i HPM, som jobcentret kan sparre med ift. borgere, hvor en indsats efter Serviceloven eventuelt kunne være relevant. Dermed kan det hurtigt afklares om, og hvilke, muligheder der kan være. Samarbejdet er samtidig også en opkvalificering af jobcentret/medarbejderne i Team 2, så de bedre kan informere borgerne om rammer og muligheder. Erfaringerne med samarbejdet er, at der generelt er væsentlig forskel på vurderingen af behov for sociale indsatser mellem jobcentret og HPM. Problemet, set fra jobcentrets side, er, at langt de fleste borgere i jobcentret falder udenfor Servicelovens rammer på trods af, at jobcentret vurderer, borgerne har alvorlige problemer. Jobcentret har derfor måttet justere deres forestilling om, hvad HPM kan bidrage med. Den konkrete sparring med HPM og den forbundne læreproces omkring hvad der kan lade sig gøre har været god og fremadrettet vil den spare både tid og skuffelser for både sagsbehandlere og borgere. - 7 -
Samarbejde med Træningscentret om undervisning og træning målrettet borgere med fysiske helbredsproblemer Jobcentret (Team 2) har ikke tidligere haft et egentligt samarbejde med træningscentret, men med projektets fokus på delmålgruppen af borgere med overvejende fysiske helbredsproblematikker, blev det et oplagt udviklingsfelt. Også fordi de tidligere erfaringer var, at det er svært at tilbyde en sundhedsindsats parallelt med beskæftigelsesindsatsen med succes. Afdelingsleder Dragana Radic fortæller om erfaringerne: Typisk har vi henvist borgeren til Træningscentret, og så skal de komme til en visitationssamtale dér. Allerede dér sker der ofte det, at de ikke møder op, når de bliver indkaldt. I projektets udviklingsfase blev Træningscentret derfor købt ind til at forestå to undervisningsmoduler, hvor det ene var undervisning i krop og sundhed, der blev varetaget af en sygeplejerske, og det andet var fysisk træning, der blev varetaget af en fysioterapeut. Erfaringerne var blandede, vurderer Dragana Radic: Deltagerne har været helt vilde med sundhedsundervisningen, men når de selv skal være aktive, så har der (som det eneste sted i hele forløbet) været frafald. Det har været et udviklingsområde, for det er ofte træning der anbefales ift. de fysiske helbredsproblemer, og hvis ikke borgerne så gør det, opnår vi jo ikke resultater. Borgerne vil i hvert fald gerne have inspirationen via undervisningen, for der har været 100 % fremmøde til sygeplejerskens undervisning. På grund af det fravær, der var til den fysiske træning, ændrede man konceptet, så deltagerne i stedet blev koblet til træning i Træningscentret. Det har øget fremmødet. En medvirkende faktor til, at deltagerne møder i Træningscentret kan være, at medarbejdere fra Træningscentret møder borgerne i sundhedsundervisningen og kan rådgive om individuelle tilbud i Træningscentrets regi. Træningscentret bruges også til individuelle funktionstests af borgere, når det er relevant. Jobcentrets vurdering er, at der er positive resultater med både sundhedsundervisning og træning i målgruppen. Metodeudvikling: Screening, indsatsplan og progressionsmåling Afdelingsleder Dragana Radic tegner rammen for metodeudviklingen i projektet: Helt overordnet: Hvordan sikrer vi, at vi får borgeren hurtigere ud, og hvordan sikrer vi, at dialogen bliver meget mere målrettet, for med vores målgruppe, hvor der er mange med anden etnisk baggrund og mange, der ikke har nogen erfaring med arbejdsmarkedet, kommer det nemt til at handle om barrierer og helbred, og det er selvfølgelig en del af det, men det kan tage overhånd. Vi startede med at tale om, hvordan vi kunne systematisere, hvad vi som minimum skal ind på i dialogen med borgerne, og derefter om planlægning, mål og delmål hvordan sikrer vi, at borgeren er med på, at det er det her, vi arbejder hen mod, og hvad der skal til. En del af metodeudviklingen har været at arbejde med, hvordan man kan inddrage og forpligte borgeren mere. Et klart udviklingsområde var dialogen med borgerne: - 8 -
Hvordan stiller vi spørgsmål, så det ikke bare bliver ja eller nej, men får borgeren til at reflektere. Mange af vores borgere har som standardsvar, at det ved jeg ikke, du er min sagsbehandler, så du bestemmer. De er ikke vant til selv at reflektere, forklarer Afdelingsleder Dragana Radic. En af de ting man ville afprøve i projektet er, om det giver gode resultater at differentiere og målrette indsatsen og måle, om den har gjort en forskel for jobparathed. Derfor har man udviklet en tretrinsmetode med tydelig sammenhæng mellem: screening af borgerens barrierer og ressourcer fastlæggelse af milepæle, mål og delmål opfølgning på borgerens progression mod arbejdsmarkedet Her beskrives de redskaber, der indgår i metoden. Progressionsmålingsredskab og indsatsplan I samarbejde med et eksternt konsulentfirma har projektet udviklet et progressionsmålingsværktøj. I udviklingsfasen har arbejdsgruppen arbejdet med hvilke indikatorer, der er relevante at måle på, samt hvordan målingen skal foregå. Resultatet er et værktøj med 10 indikatorer og en tilhørende spørgeramme. Desuden registreres hvilke aktiviteter borgeren har deltaget i og resultatet af borgerens forløb. Socialrådgiver Therese Krogh, der har siddet i arbejdsgruppen fortæller: Progressionsværktøjet er meget visuelt for borgeren. Det er en radar kort og konkret der viser udslag på en skala fra 1-10, fx økonomi. Det viser, hvor der kan laves en indsats, og understøtter dialogen med borgeren. Den første progressionsmåling foregår ved den første samtale med borgeren som indledning til projektforløbet, og fungerer som en screening. Her findes de primære problematikker, og de mest relevante indsatsområder vælges. Ud fra målingen får borgeren en hjemmeopgave og skal prioritere hvad, der er vigtigst for borgeren selv at arbejde med. Derefter kommer borgeren til den næste samtale, og lægger en indsatsplan sammen med sagsbehandleren, der retter sig mod de relevante indsatsområder og indeholder mål og delmål. Det ligger fast, at job er målet, men hvordan borgeren kan komme nærmere målet ligger på borgerens bane borgeren vælger de områder han eller hun vil arbejde med, og jobcentret har en række indsatser, de stiller til rådighed. Progressionsmåling og indsatsplan er tænkt sammen. Hvor har du scoret højt eller lavt, hvad sættes der ind med, og hvor vil du gerne være efter de 16 uger. Borgeren skal se mål, delmål og aktiviteter som realistiske, og det er borgeren, der skal sætte niveauet, så det bliver deres plan. Progressionsmålingsværktøjet er et dialogredskab. De første erfaringer er, at dialogen har været meget mere målrettet, forklarer afdelingsleder Dragana Radic. Men borgerinddragelsen beskrives generelt som en udfordrende opgave. Nogle borgere har sværere ved at tage ejerskab og reflektere, hvor andre er meget mere på banen. Erfaringerne er dog overvejende positive. Socialrådgiver Therese Krogh supplerer med egne erfaringer: - 9 -
Borgerne involverer sig meget mere i det og det er tydeligt for dem, hvordan de flytter sig, fordi vi måler jævnligt gennem forløbet og kan se, om målet med de ting, der iværksættes nås. Vi kan hele tiden følge udviklingen for borgeren og justere indsatsplanen. Det er en meget mere systematisk måde at arbejde på. Samtalerne bliver mere strukturerede og intensive. Indledende er planerne blevet udformet lidt forskelligt, og derfor har der været afholdt et møde om, hvordan man kan arbejde konkret, struktureret og ensartet med planerne, og herunder med mål og delmål. Projektet har bidraget til en skærpelse af medarbejdernes kompetencer på dette område. Medarbejdernes erfaring er desuden, at borgerne ofte har svært ved at huske deres indsatsplan på trods af, at de har været dybt involveret i udviklingen af planen. Derfor er det vigtigt, at planen genopfriskes og bruges aktivt hele tiden i dialogen med borgeren, da planen og målene ellers nemt glemmes og træder i baggrunden. Generelt har borgerne været positiv omkring brugen af indsatsplaner, mål og delmål. De giver udtryk for, at de i højere grad får en oplevelse af mål og mening. Nogle borgere har svært ved at reflektere over mål og delmål og bidrage aktivt til disse, og ifølge medarbejderne er de mest konkrete planer oftest de bedste. Der har været delte meninger blandt borgerne omkring progressionsmålingerne, men størstedelen har fundet det meningsfyldt. Generelt har deltagerne været tilfredse med, at der er blevet spurgt bredt (helhedsorienteringen), da det har givet dem et overblik over deres situation. Progressionsmålingerne har for mange endvidere fungeret som et realitetstjek. Medarbejderne beskriver progressionsmålingerne som en god samtaleåbner og fremhæver, at de kommentarer og uddybelser, som spørgsmålene har givet anledning til, er mindst lige så brugbare som de tal eller målinger, som der kommer ud af det. I forhold til progressionsmålinger er det, fremhæver projektmedarbejderne, vigtigt at være opmærksom på, at det, for at samtalen kan fungere optimalt, ofte er nødvendigt at vente med at indtaste progressionsmålingen digitalt til efter samtalen. Desuden er erfaringen, at opfølgningen skal fokuseres og målrettes mod til de mest relevante områder, så hverken medarbejder eller borger oplever spildtid. Målrettet og intensivt undervisningsprogram efterfulgt af virksomhedspraktik med kursusdage Screenings- og progressionsmålingsværktøj og indsatsplan er, som tidligere nævnt, udviklet i sammenhæng med et nyt målrettet undervisningsprogram, hvor ledelse og (især) medarbejdere er startet med i en åben proces, at gentænke jobcenterindsatsen for lige præcis delmålgruppen af borgere med primært fysiske problemer udover ledighed. Resultatet er blevet et 4 ugers undervisningsmodul, hvor deltagerne inspireres i at få lavet en plan, coachet ift. hvad kunne der være af jobmuligheder, hvad skal der til, for at de kan gå den vej, og lærer nogle basale ting omkring kommunikation og dialog. Erfaringen allerede i udviklingsfasen er, at borgerne har brug for den information, for mange har været til langt flere samtaler med sagsbehandlere end de har været til jobsamtaler, og har brug for inspiration til hvordan de kan gribe samtaler med potentielle arbejdsgivere an. De har brug for viden om arbejdsmarkedets muligheder og om, hvordan de selv kan gå i gang med at bruge mulighederne. Tanken er, at borgernes forløb altid skal være 16 uger, som der derefter bygges videre på, så man altid starter med et 4 ugers program, efterfulgt af praktik, Og derfra kan man arbejde - 10 -
videre med yderligere praktik eller løntilskud frem mod job, for erfaringen i jobcentret er, at borgere i målgruppen sjældent kan komme direkte i job eller løntilskud, men oftest vil skulle starte med en praktik. Resultatet er et langt mere jobrettet fokus og højere tempo i indsatsen allerede fra det første møde med borgerne i Team 2. Både de ledige og de medarbejdere der er engageret i projektet skal vænne sig til det: Allerede den første dag, da vi havde introduceret os selv, så begyndte vi at snakke om job, og præsenterede virksomheder vi samarbejder med for virksomhedscentre. De fleste deltagere så lidt konfuse ud hvad jeg troede, bare jeg skulle have en kop kaffe og en langsom start. Så der er allerede nogen der i den første uge tænkte: Shit, de mener det seriøst. Indtil videre er det gået over al forventning. Det har virkelig virket at være så målrettet og fast. Oplægget er, at deltagerne har 4 uger til selv at finde en praktik med hjælp og rådgivning i undervisningen, og så har man brugt virksomhedscentre til at sikre, at alle kan få en plads. Undervisningsprogrammet er sammensat med intensiv undervisning hver dag fra 9-13. Emnerne varierer men har samme omdrejningspunkt. Mandagene rummer forskellig inspiration til, hvordan deltagerne kan arbejde med deres sociale og personlige kompetencer, tirsdage er der coaching både for den samlede gruppe af deltagere og individuelt. I stedet for at komme med prædefinerede emner, er det lagt op til holdet at vælge emnerne. Onsdag er sundhedsdag, hvor en sygeplejerske fra Sundhedscentret kommer og underviser. Torsdag er der virksomhedsbesøg, hvor deltagerne har skullet forberede spørgsmål. Fredag samler virksomhedskonsulenter op på hver enkel deltagers jobplan, deltagerne kan opdatere CV, skrive ansøgninger eller på anden vis søge praktik og job og få rådgivning. Dertil kobles de deltagere, der ønsker det, på Træningscentrets tilbud. Deltagerne har gerne villet have mere af det hele. I projektet har det været en opgave at arbejde med selve praktikperioden og med det videre forløb fra praktik til job. Afdelingsleder Dragana Radic skitserer udfordringen og ambitionen: Vi har været gode til at få borgerne i praktik, men fastholdelsen vil vi gerne gøre bedre. Også for virksomhedssamarbejdets skyld. Vi har før brugt praktik, hvis vi har været i tvivl om, hvad borgeren egentlig kunne og tænkt, at så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men vi har også tvivlet på, om borgeren egentlig havde forstået, hvad der skulle komme ud af det. Nu vil vi sige, at når du skal i praktik, så er det fordi vi skal opnå det og det og det og så må vi undervejs finde ud a,f hvad der skal til for at understøtte det. Så det bliver fremadrettet i stedet for tilbageskuende hvad nåede vi så igennem denne her praktik nå, ikke så meget, jamen så må vi have en praktik mere. Kursusdagene under praktikken var for det første hold tilrettelagt med 4 korte dage (hver tredje uge) i jobcentret med oplæg om forskellige temaer hver gang. Temaerne er erfaringsudveksling, smertemestring, selvtillid og selvværd, voksenundervisning og uddannelse og endelig evaluering af forløbet. Hver onsdag kan deltagerne fortsætte træningen, mens de er i praktik. Det signal man gerne ville sende var, at deltagerne ikke bare skal i praktik, men at det skal bruges til noget, og at der er mulighed for at tilpasse på arbejdspladsen, så de kan holde ud at være der. - 11 -
Deltagernes tilbagemelding på kursusdagene var, efter første hold, at temaerne var fine, men at dagene lå for hyppigt, og at de gerne ville have mere tid til at tale om deres egne erfaringer i praktikkerne. Derfor blev kursusdagene ændret, så der nu er tre længere dage med større fokus på hvordan praktikken går, hvad der er lært og hvad der skal sættes fokus på fremadrettet samt at lægge opfølgning i forhold til jobplan ind på kursusdagene frem for at foretage den individuelt som tidligere. Målet var at få 30 borgere med i projektet 2 hold af 15, og erfaringen fra tidligere er, at så skal man som jobcenter overbooke holdene, fordi nogle ikke møder op. Men til det første hold i udviklingsfasen indkaldte jobcentret 20 borgere, og 19 mødte op. Der var ikke stole nok, så deltagerne måtte klemme sig sammen og i jobcentret var de overraskede, for det var ikke sket før. Lige så overraskede er de over, at alle deltagere mødte hver dag gennem hele forløbet, og at alle på nær 1 er startet i praktik umiddelbart efter de 4 ugers undervisningsprogram. Også andet hold er gået godt, og her er alle deltagere startet i praktik umiddelbart efter kursusforløbet. Resultatet er, at alle borgere har deltaget i og gennemført praktik. Det er en klar succes. Men indsatsen er også ressourcekrævende på grund af den tætte opfølgning og dét, at flere jobcentermedarbejdere er i kontakt med borgeren samtidig, når indsatserne koordineres i stedet for at ligge i forlængelse af hinanden. Hvad virker? Afdelingsleder Dragana Radic og socialrådgiver Therese Krogh giver deres bud på, hvad der virker på baggrund af deres erfaringer fra projektet: Vi har ikke gjort det så intensivt og målrettet før. Der er 4 samtaler eller tiltag på 4 uger inden undervisningen begynder: Screening, hjemmearbejde, indsatsplan og jobplan. Så 4 ugers undervisning der slutter fredag og så starter praktik mandag. Vi er kommet ud af udviklingsfasen med noget nyt. Jeg har aldrig arbejdet på denne måde med visuelle redskaber sammen med borgeren før eller med at bruge redskaber så struktureret: Hurtig indkaldelse og screening, hjemmearbejde til borgeren, der får radar og skema med hjem og skal komme med ideer til, hvor der skal sættes ind og til den næste samtale tales der helt konkret om, hvor de er henne ift. job, hvad deres mål er, hvad det er realistisk at opnå med de ting, vi har aftalt, og at der bliver tilbudt og støttet op omkring det. Så en meget mere struktureret samtale og meget mere visuel. Det ser ud til at der er brug for meget konkrete dialogredskaber. Konsulenterne har masser af dialogkompetencer, men hvis ikke det bliver struktureret, bliver det til en masse ord og meningen fortaber sig. Der har vi kunnet se en stor ændring. Vi er mindre ordrige og mere konkrete både i samtalen og i hvad der skal ske efterfølgende. Deltagerne har været rigtig glade for virksomhedsbesøg. Der kan være mange forestillinger, når man ikke har været på arbejdsmarkedet i 10 år, og det er meget bedre selv at se virksomhederne end at høre jobkonsulenten fortælle. De ser funktionerne selv og hører om kravene fra arbejdsgiverne. Tilbagemeldingen var faktisk, at de gerne ville på mange flere virksomhedsbesøg. Mange har ikke kunnet følge med i udviklingen på arbejdsmarkedet og mangler viden. Kursusdelen har været vigtig. Der er brug for intensiv forberedelse, hvis praktikken skal blive vellykket. Jobcenteret laver intensiv forberedelse med alle borgere men individuelt. Med projektet får borgerne fælles kvalificeret information, støtte og op- - 12 -
bakning til CV, mere tid end til en almindelig samtale hos jobkonsulenten og vigtigst, netværk med andre. Selv om mange har angst, er tilbagemeldingerne fra borgerne, at det giver god mening. Det at Ydelse kommer og fortæller ville ikke ske for bare én enkelt borger dermed ressourceoptimering. Ligeledes ville der heller ikke blive inviteret virksomheder til at holde oplæg for bare én borger. Det er nemmere og mere konstruktivt for borgeren, at gøre det fælles. Borgeren kan nå at være i proces frem for den enkelte time eller to hos jobkonsulenten, hvor borgeren bagefter bliver sendt hjem og tænke og næste møde starter man lidt forfra igen. Det er vigtigt, at der i projektet er et fast program og forskellige fagpersoner til at støtte op. Indholdet bør være defineret overordnet så borgerne ved, hvad der skal ske, men borgerne bør også have indflydelse fx på hvilke temaer, der er interessante for dem. Der har været et socialt spor, et sundhedsspor og et beskæftigelsesspor. Men borgerne har haft indflydelse på det konkrete indhold. Det har været vigtigt med medinddragelse, men det kræver omstillingsparate undervisere. Der har været mulighed for coaching både som gruppe, individuelt og ifht jobplan, men det primære har været på holdet. Der har ikke været skift af sagsbehandler og jobkonsulent undervejs, det vi tror også virker positivt, at de ikke skal forholde sig til nye mennesker undervejs. Både jobkonsulenter og sagsbehandlere er inde over undervisningen. Deltagerne har mødt mange forskellige undervisere, der gerne ville inspirere dem. Der er ingen bratte skift i deltagernes forløb, men glidende overgange. Opsamling på læringstemaer Projektet har indledende opsat to læringstemaer som sigtepunkter for udviklingsprocessen: (1) udvikling af en tidlig tværfaglig indsats, og (2) udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning til arbejdsmarkedet. Her samles kort op på den læring der er opnået om temaerne: (1) Udvikling af en tidlig tværfaglig indsats Hvordan kan jobcentret, ydelsesservice og specialområdet i Brøndby Kommune samarbejde om en tidlig tværfaglig og virksomhedsrettet indsats for målgruppen, som kan fremme målgruppens muligheder for at komme i job eller uddannelse og forkorte ledighedsperioden? Projektets ambitioner om et tværfagligt samarbejde har vist sig realistiske og gennemførlige i praksis. En tværsektoriel arbejdsgruppe, der først afsøger behov og muligheder samt genererer ideer til form og indhold i det tværgående samarbejde, og efterfølgende udvikler dette, har givet godt udbytte i form af en model for det tværfaglige samarbejde, der fungerer godt. Projektrammen har fungeret rigtig godt som udviklingsmotor for samarbejdet. Ift. delmålgruppen af borgere med primært fysiske helbredsvanskeligheder viste det sig, at Træningscentret var en relevant samarbejdspartner, der ikke var tænkt ind fra start, men blev inddraget tidligt i udviklingsfasen mens samarbejdet med specialområdet (HPM/handicap, psykiatri, misbrug) viste sig mindre end forventet, idet kun få borgere har vist sig at være i målgruppen for HPMs tilbud. Det samarbejde, der var relevant, var derfor at etablere tæt kontakt, der kan sikre hurtig afklaring af, om borgere er i målgruppen for HPMs tilbud, og hvilke tilbud der i - 13 -
givet fald er de relevante. Dette er gjort med faste kontaktpersoner, der sikrer nem kommunikation mellem jobcentret og specialområdet. Sidst er samarbejde med Ydelsescentret om oplæg for borgere om lovgivning og økonomi til fordel for både borger, Ydelsescentret og Jobcentret. Det opbyggede samarbejde videreføres efter projektperioden. En læring er, at det tværgående samarbejde kræver koordinerende sagsbehandling, idet der bliver mange forskellige ting at håndtere omkring den enkelte borger. En anden læring er, at det tværgående samarbejde i jobcentret også har stor betydning dvs. samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i jobcentret for kvaliteten af indsatsen. (2) Udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning til arbejdsmarkedet Hvordan kan tretrinsmetoden med (1) screening af borgerens erfaringer, barrierer og ressourcer, (2) indsatsplan med milepæle, mål og delmål og (3) progressionsmålinger, understøtte øget borgerinddragelse, øget motivation og fokus på arbejdsmarkedet hos målgruppen, øget afklaring af borgerens ressourcer, barrierer og behov for støtte i vejen mod job? Udvikling af tretrindmetoden er lykkedes. Det gælder både screening, indsatsplan og progressionsmålinger. Der er gode erfaringer med redskaberne, så længe de tilpasses individuelt. En af ambitionerne med redskaberne var, at sætte fokus på, hvor borgeren skal hen, frem for hvad der er sket tidligere. Dette lykkes godt. En vigtig læring er, at redskaberne fungerer godt som dialogåbnere og til at strukturere dialogen, og at det er et vigtigt udbytte af metoden for både borger og jobcentermedarbejder. Screeningen er et godt redskab til at afklare borgerens mindset i forhold til hvilke områder der skal sættes fokus på for både borger og sagsbehandler. De samme fokuspunkter, som borgeren er med til at udvælge, går igen i indsatsplanen og progressionsmålingerne. Det, at indsatsplanen har direkte sammenhæng med screeningen og åbner for borgerens aktive medbestemmelse, fungerer godt. Men det har været, og er fortsat, teknisk vanskeligt at gøre indsatsplanen til et dynamisk værktøj, der afspejler borgerens udvikling. Erfaringerne med at gøre indsatsområder og progression visuelt for borgeren er gode. Det bliver tydeligt for borgerne, hvor meget de rykker sig, og det er de glade for. Det giver et godt afsæt for dialogen med borgeren. Dog er der også borgere, der har svært ved at forholde sig til mål, delmål og det at skulle progressionsmåles. En læring er, at det er vigtigt at bruge redskaberne fleksibelt, så der eksempelvis fortrinsvis arbejdes med de spørgsmål i progressionsmålingen, der relaterer sig til de aktuelle indsatsområder borgeren arbejder med, mens andre områder behandles mindre intensivt, så hverken borger eller jobcentermedarbejder oplever spildtid. - 14 -
Opskrift på udviklingsprocessen Modellen nedenfor viser, hvordan man igennem en intern udviklingsproces rettet mod tre spor (udvikling af en tværfaglig samarbejdsmodel, udvikling af et 16 ugers forløb for målgruppen samt metodeudvikling) har arbejdet med at sikre, at borgerne får en tidlig, differentieret og målrettet, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der fremmer målgruppens muligheder for at komme i job og uddannelse og forkorte ledighedsperioden. Overblik over udviklingsprocessens trin (1) Indledende seminarer (2a) Udvikling af tværfagligt samarbejde mellem kommunale forvaltninger (2b) Udvikling af tretrinsmetode (2c) Udvikling af undervisningsprogram (3) Afprøvning Indledende seminarer med samarbejdspartnere, nedsættelse af tværsektoriel arbejdsgruppe, drøftelse af ideer til at sikre en tværfaglig indsats Indledende temadag for medarbejdere i Team 2, nedsættelse af arbejdsgruppe, drøftelse af ideer til undervisningsprogram og nye metoder/redskaber Udviklingsseminarer for tværsektoriel arbejdsgruppe, indgåelse af samarbejdsaftaler mellem Jobcentret, Ydelsesservice og HPM (handicap, psykiatri, misbrug) Udvikling af screenings- og progressionsmålingsværktøj i samarbejde med konsulentfirma Udvikling af indsatsplan der hænger sammen med screenings- og progressionsmålingsværktøjet via temadage i arbejdsgruppen Udvikling af indhold og plan for intensivt undervisningsprogram med efterfølgende virksomhedspraktik med kursusdage for deltagere i virksomhedspraktik i arbejdsgruppe via temadage Undervejs inspiration til udviklingsprocessen via oplæg fra eksterne oplægsholdere ud fra arbejdsgruppens behov Afprøvning af tværfagligt samarbejde, undervisningsprogram inkl. kursusdage og af metoder/redskaber på to hold af deltagere Tidlig tværfaglig og virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 i Glostrup - 15 -