TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE
Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen. Der kan være flere måder gøre det på, g her skal bare nævnes ngle frhld, sm bør undersøges nærmere: Udfrmning af terminaler med mderne g sikre phldsfaciliteter. Brgerne skal føle sig trygge, g faciliteter skal give dem lyst til gøre phld på disse steder. Valg af busser, der er miljørigtige, g sm er behagelige sidde i, alt efter hvr lang tid man skal være i bussen. Der er en klar frskel mellem en bybus g en reginal bus. Etablering af systemer, der kan give dynamiske infrminer m rejsetid m.v. Læ- g siddemuligheder ved stppesteder. Cykelparkering ved de større stppesteder, så man kan kmbinere cykel g bus/tg. Undersøge mulighederne fr kunne tage sin cykel med i ngle af busserne g tgene. Behv fr et hurtigt, smidigt g sammenhængende system af frskellige typer busser g tg. Sammenhæng til øvrige planer Det anbefales, trafikplanen krdineres med den kmmuneplanlægning, der fregår i kmmunerne netp i denne tid. Trafikplanen bør udfrmes, så den yder et gdt bidrag til en sammenhængende fysisk planlægning i de enkelte kmmuner. Fkus mellem de t typer planer er især: Stus de nye bydele sikres en gd kllektiv trafikbetjening, det klarlægges, m der er et ptentiale i udvikle byerne langs med nærbaner g de reginale ruter, hvr der kan anlægges gde standsningsmuligheder fr de hurtige busser g tg, der i udvikling af de enkelte bydele gså planlægges fr den kllektive trafik med hensyn til gde stppesteder, gde fremkmmeligheder fr busserne, evt. ved hjælp af bussluser, der er en gd sammenhæng mellem bligmråderne g sklerne g fritidsmråderne, så man sikrer, så mange sm muligt anvender cykel eller bus til g fra skle frem fr biler, g bligmråder udfrmes g placeres, så der kan etableres et gdt lkalrutenet med udgangspunkt i de åbne sklebusser. Bybusser i Vibrg Kmmune I dag er der halvtimes drift med bybusserne i Vibrg. Byen er gennem de seneste år vkset, således bybusserne ikke længere når ud i alle dele af byen. Skal hele byen dækkes af bybusser, kræver det, der indføres 20 minutters drift, hvis man vil bevare samme serviceniveau sm i dag, idet den enkelte bus vil være længere m køre en tur fra terminalen i midtbyen til et givet mråde g retur. Der vil i den videre planlægning af et nyt bybusnet være behv fr tage stilling til, m megnsbyerne g frstæderne kan g skal inddrages i bybusnettet. Det vil i givet fald afhænge af, hvr langt der er i køretid til de enkelte mråder,
m der skal være bybusser i Bjerringbr. I dag er der en enkelt busrute, der næsten kan pftes sm sådan. Alternivt kan ngle af lkalruterne på Bjerringbr-egnen ptræde sm en slags bybusruter, m ngle af lkalruterne kan ændres, således de giver en hurtigere g mere effektiv betjening af de større bymråder sm f.eks. Sthlm, Møldrup, Ørum, Hammershøj g Karup g dermed agere sm en art bybus, g m ngle af de reginale ruter kan indgå i bybusnettet i Vibrg g i Bjerringbr på turen mellem bygrænsen g den større terminal i centrum. Planlægningen af et nyt bybusnet i Vibrg frventes s i gang i indeværende år i samarbejde med Midttrafik, idet der er afs et beløb hertil i det kmmunale budget. Planlægningen af det nye bybusnet frventes få indvirkning på det øvrige busnet, idet Vibrg Kmmunes sigte er, brugerne skal pleve den kllektive trafik sm et sammenhængende g krdineret tilbud, der i videst muligt mfang imødekmmer brgernes behv g frventninger inden fr den øknmiske ramme, der er til rådighed. Lkalruter uden fr Vibrg by Målet fr de lkale ruter er et gdt g velfungerende rutenet i Vibrg Kmmune. I den videre planlægning freslår Vibrg Kmmune, man bygger nettet p mkring de hurtige reginalruter samt jernbanen, der passerer gennem Kmmunen. Lkalruternes funktin bliver dels være tilbringere til det verrdnede net, dels klare den interne transprt fra de små lkale byer g ind til de større byer i Kmmunen. Det betyder, ruterne skal planlægges i et tæt samarbejde mellem Midttrafik, Reginen g Kmmunen. Fr få en egentlig planlægning af lkalruterne skal der laves ngle frundersøgelser, der skal afklare, m sklebusserne, de åbne ruter - gså kaldet rabruterne - kan være rammen i nettet, m hvilken frekvens der skal være til g fra den enkelte landsby. Kan man eventuelt undvære busserne midt på dagen? m ngle af de eksisterende ruter kan nedlægges, g skal ngle af de nye lkalruter måske være lynbusser mellem de større by-enheder i Kmmunen med få eller kun et enkelt stp i hver landsby? m der kan laves ngle velfungerende knudepunkter, hvr lkalruter, reginalruter g eventuelt tg kan mødes, uden det giver stre ventetider ved skifte fra den ene rute til den anden. Tgtrafikken Jernbanen tværs gennem Vibrg Kmmune udnyttes ikke fuldt ud. Det skyldes flere frhld: Banen er enkeltspret med de prblemer, det giver. Enkelte steder er man nødt til køre med neds fart på grund af uregulerede verkørsler. Vibrg mangler bedre g hurtigere tgfrbindelse ud md resten af Danmark. Der er et strt behv fr direkte frbindelser mellem København g Langå - Vibrg Struerbanen, således brgerne kan bruge den kllektive trafik mellem landsdelene. Med de manglende frbindelser er det vanskeligt arrangere møder g seminarer i Vibrg. Med den fremdrift g udvikling, der fregår i Vibrg Kmmune, er ønsket g behvet, jernbanen får en markant større rlle i Kmmunens infrastruktur. Det kan ske ved: genåbne eller åbne flere stiner langs banen gennem Kmmunen
Sparkær Stin åbnes i nær fremtid, idet byen har en passende størrelse allerede nu det undersøges, m gså andre nye stiner kunne åbnes, eksempelvis: Rindshlm, hvr der er muligheder fr byudvikling Erhvervsmråderne g handelsmråderne i Vibrg Vest, hvr der er muligheder fr hente passagerer til arbejdspladser g butikker Ravnstrup, hvr der vil kunne byudvikles i de kmmende år Tange Byudvikling, samt adgang til Tangeværket, det undersøges, m det er muligt benytte banen til både lyntg med få stp g lkaltg med stp ved vennævnte nærstiner, g ptentialet i banen tænkes ind i den fremtidige udvikling, herunder gså inddrages i det samlede net fr den kllektive trafik. Reginale ruter gennem Vibrg Kmmune Der er behv fr et tæt g gdt samarbejde mellem Trafikselskabet, Reginen g Kmmunen i udarbejdelse af det reginale rutenet, så der kan skabes et velfungerende g samlet tilbud af reginale g lkale busser. Reginalruterne er vigtige tilbringere af pendlere til de stre erhvervsmråder, gymnasierne samt de større bycentre i reginen, mens lkalruterne specielt i landmråder kan være tilbringere til de reginale ruter. Vibrg Kmmunes frventninger g krav til de reginale ruter er, der er frskellige typer reginale busruter: X busser, der er hurtige frbindelser ad de større veje mellem reginale rejsemål med få stp R1 busser (sm kunne være lynbusser), der er direkte frbindelser mellem de større rejsemål i regin g kmmuner med lidt flere stp end X busserne R2- g R3-busser, der er mere snede ruter på de lidt mindre vejanlæg mellem rejsemål på tværs af kmmunegrænserne, X busserne frts har et strt krydsningspunkt i Vibrg, der ligger gdt sm udgangspunkt g samlingssted fr hele den kllektive trafik i reginen g i Jylland i det hele taget, g X busknceptet udvikles, så det frts pleves sm et gdt alternivt tilbud til tgene med hurtige frbindelser til de andre landsdele Teknlgi i den kllektive trafik I den videre udvikling af et kllektivt trafiktilbud, der skal udgøre et mderne transprtsystem, må fkus gså sættes på tilgængelighed. Det skal være let rientere sig m rejsemulighederne, g det skal være hurtigt, sikkert g behageligt rejse mellem de frskellige rejsemål, både sm pendler g sm turist. Ngle af de væsentligste elementer, der indgår i et sådant brugervenligt g effektivt trafiksystem, er: dynamisk realtidsinfrmin på de større terminaler, på de større stppesteder samt i busser g tg plysninger i bus g tg m, hvilke busser eller tg man kan kmme videre med ved det næste stp
anvendelse af meriel, der fremtræder mderne, vedligehldt, rent g behageligt phlde sig i, g hvr man på de længere strækninger kan læse aviser, have adgang til Internet g måske drikke en kp kaffe/vand en gd fremkmmelighed i bymråderne, hvr der er ved være trængsel på det almindelige vejnet kmfrtable g sikre terminaler g stppesteder, der gør det traktivt anvende bus eller tg frem fr bilen. Der er behv fr få disse frhld drøftet nøjere i hele Reginen, så hver enkelt kmmune ikke selv skal finde de smarte g smalle løsninger, der kan øge passagertallet i den kllektive trafik. I frbindelse med bestræbelserne på indføre et elektrnisk rejsekrtsystem med en tilhørende GPS-navigin vil det blive meget lettere gennemføre en mderne g dynamisk infrmin af passagererne på stppesteder, i terminaler g busser. Det styresystem, der er etableret på rutebilstinen i Vibrg, er ved være frældet, så der vil være behv fr, systemet pderes inden alt fr længe. Det er allerede ved være vanskeligt få reservedele til systemet, der er en vigtig bestanddel i hele afviklingen af den kllektive trafik på stinen. Gdstransprt Det er en gammel traditin, der kan sendes mindre pakker videre med busserne. Dette system vil Vibrg Kmmune gerne anbefale fasthldt, idet man på den måde hurtigt kan få f.eks. reservedele ud til autmekanikere i de mindre bysamfund i Kmmunen. På den måde bidrager den kllektive trafik til hlde liv i de mindre virksmheder i landsbyerne. Måske kan man bruge busserne til andre lignende pgaver i fremtiden, men det kræver en analyse af sådanne muligheder.