Område: Det sociale område Afdeling: Sekretariatet for det sociale område Journal nr.: Dato: 21. oktober 2009 Udarbejdet af: Mette Pipper Bertelsen E-mail: Mette.Pipper.Bertelsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631497 Socialstabens opsummering af og kommentarer til de indkomne høringssvar til Region Syddanmarks langsigtede boligplan. Høringsperioden på region Syddanmarks langsigtede boligplan er nu afsluttet. Socialstaben har i nærværende notat opsamlet og kommenteret på de enkelte høringssvar. Notatet afsluttes med socialstabens indstilling til udformningen af den endelige langsigtede boligplan. De indkomne høringssvar i vilkårlig rækkefølge: Sydbo s MED udvalg. Grønnebæks MED udvalg. Grønnebæks pårørenderåd. Dansk Røde Kors Bo og dagcenters ledelse, MED udvalg og bestyrelse. Landsforeningen SIND Billund kommune Holtegården Nyborg kommune Flydedokken Strandvængets forældre og pårørendeforening Landsforeningen LEV Fælleskommunalt høringssvar fra de 22 kommuner i region Syddanmark Nyborgskolen Center for høretab Strandvænget Østerhuse 4 forældre Temaer i høringssvarene: Generelt er der tilfredshed med Regions Syddanmarks initiativ til udarbejdelse af en langsigtet boligplan indenfor det sociale område. Der tilkendegives generelt tilfredshed med regionens initiativ til at få renoveret og bragt boligmassen op til en tidssvarende og fremtidssikret standard. Flere høringssvar opfordrer regionen til at have fokus på taksterne, og risikoen for en evt. takststigning, som en direkte konsekvens af boligplanen. De samme høringssvar opfordrer til, at der påtænkes lavenergiklasse byggeri i projekterne. Et enkelt høringssvar lægger op til, at regionen forsøger at bygge, således taksterne kan nedsættes. Der stilles i høringssvarerne spørgsmål ved, at planen lægger op til en varierende boligmasse. Der spørges til, hvorfor ikke alle har krav på, eller ret til, en 2 rums bolig.
Generelt er de enkelte tilbud og de enkelte høringsparter naturligt nok mest interesserede i hvorledes boligerne til egne målgrupper eller pårørende er placeret i planen. De tilbud, der er placeret i periode 1 tilkendegiver deres tilfredshed med dette. Tilbud placeret længere ude i planen argumenterer for, at netop deres tilbud bør opprioriteres. Flere høringssvar stiller spørgsmål der går i detaljer med det enkelte projekt på et detaljeringsniveau, som slet ikke er nået endnu i den overordnede boligplan. Der stilles fra flere sider spørgsmål til begrundelsen for, at regionen foretrækker at bygge efter serviceloven, frem for almen boligloven. Dette punkt er kommenteret under bemærkningerne til det fælles kommunale høringssvar. Flydedokken gør i sit høringssvar opmærksom på, at fokus omkring deres projekt i boligplanen også bør rettes mod de administrative forhold, som ikke er i orden, og ikke kan servicere de boliger der er på Flydedokken i dag. Der er akutte pladsproblemer på Flydedokken såvel i forhold til administration, støttecenter og aktiviteter. I høringsfasen er der opstået nye løsningsmuligheder omkring Kastaniely s administration, hvilket har gjort, at socialstaben lægger op til en tilretning af dette projekt, som indgår i bilag 3 til den langsigtede boligplan. Socialstabens kommentarer til ovennævnte høringssvar: Nedenfor er socialstabens kommentarer til de enkelte temaer og spørgsmål i høringssvarene.. Det fælles kommunale høringssvar er dog besvaret særskilt senere i notatet. Økonomi: Som det fremgår af den langsigtede boligplan og de bagved liggende bygningsgennemgange, er der i regionen en stor boligmasse, der er af ældre dato, nedslidt og på ingen måde tidssvarende. Mange boliger råder i dag ikke over eget bad og toilet. En stor del af boligerne er endvidere mindre 1 rums boliger og bærer præg af tidligere tiders institutions byggeri. Alene af de her nævnte årsager, er det regionens opfattelse, at der er behov for en indsats, således at alle voksne borgere indenfor det sociale område i Region Syddanmark, som udgangspunkt, kan tilbydes en god to rums bolig med eget bad og toilet samt tekøkken. Regionen finder det uværdig, at voksne borgere skal dele bad og toilet placeret på gangen med andre. Det vurderes uholdbart, at multihandicappede borgere ikke har egen bolig med plads til de hjælpemidler og hjælpere, de er afhængige af i dagligdagen. Der findes i dag boog beskæftigelsestilbud, hvor arbejdstilsynet har lukket bad og toilet i boligerne pga. arbejdsmiljø og hvor beboerne derfor er henvist til store fælles baderum og toiletter på gangene. Side 2 af 8
Den boligmasse, der er beskrevet ovenfor, er den boligmasse der forrentes og afskrives på i dag. Det at boligmassen udvides og fornyes betyder naturligt nok at forrentningen og afskrivningerne efterfølgende vil blive højere. Socialstaben har med nærværende boligplan dog samtidig en forventning om at vi på flere tilbud vil kunne opnå en mere hensigtsmæssig drift og arbejdstilrettelæggelse. Herved vil der kunne opnås en personalemæssig besparelse gennem ombygningerne. Denne forventning kommer bl.a. fra de tilbagemeldinger flere af tilbuddene i regionen indtil nu har givet. Tilbagemeldinger der går på at driften besværliggøres, af de ikke optimale fysiske rammer der p.t. mange steder drives tilbud i. Hvorvidt summen af de enkelte parametre i boligplanen i sidste ende giver en øget husleje/højere takst er svær at vurdere på nuværende tidspunkt. Det kan tænkes at driften nogle steder optimeres så meget at dette opvejer den øgede forrentning og afskrivning af bygningerne således at taksterne dermed kan holdes i ro. Socialstaben har dog umiddelbart svært ved at følge de høringssvar, hvor det forventes, at boligmassen forbedres og at huslejen samtidig kan nedsættes. Socialstaben anser ikke dette for at være en reel mulighed. Region Syddanmark har i alle sine anlægsprojekter fokus på energirigtigt byggeri. Dette punkt indgår altid i forhold til, hvad der er den optimale klassificering for det enkelte anlægsprojekt. Boligernes størrelse: Når der i planen lægges op til at boligmassen bør variere, er det, som det står beskrevet i planen, af den årsag, at der eksisterer målgrupper indenfor det sociale område, hvor det af er uhensigtsmæssigt udelukkende at tænke i 2 rums boliger med eget bad og toilet. Begrundelserne herfor er flere. Der kan bl.a. være tale om borgere, der i kortere eller længere perioder ikke kan overskue en 2 rums bolig. Der kan være tale om bofællesskaber for børn og unge, hvor der ligger pædagogiske overvejelser til grund for, at der skal skabes et mere familiært miljø. Et miljø, hvor den unge råder over eget værelse ligesom i en almindelig familie, men hvor man deler de øvrige faciliteter med husets øvrige beboere. På samme måde som det gør sig gældende i en gennemsnitsfamilie i dagens Danmark. Derfor lægges der op til en varieret boligmasse, der kan tilgodese de forskellige behov der måtte være. Denne variation og fleksibilitet vil være en vurderingssag fra projekt til projekt. En vurdering, hvor den enkelte styregruppe/projektgruppe er med i en udarbejdelse af løsningsforslag til det konkrete projekt. Der tages dog generelt udgangspunkt i, at en optimal bolig for voksne borgere i Region Syddanmark er en 2 rums bolig med eget bad og toilet samt tekøkken som målsætningerne for fremtidens bolig beskriver det. Side 3 af 8
Prioritering: Gennemgående for de kommentarer, der er vedr. prioritering af de enkelte projekter/tilbud er, at det enkelte høringssvar udelukkende forholder sig til placeringen af eget interesseområde. Ingen af høringssvarerne forholder sig til placeringen af andre tilbud i prioriteringen, hvor der ikke er et direkte tilknytningsforhold. Der gives ingen forslag til, hvilke tilbud der i givet fald skal udskydes i planen for, at andre kan fremmes. Dette ses af regionen som et udtryk for, at høringsparterne ikke, har kunnet pege på et andet projekt, der oplagt kan vente til senere. Der er således forståelse for, at de projekter, der er placeret i periode 1 alle har et behov, der er pressende. Som tidligere nævnt, er prioriteringen en blanding af akutte behov og det muliges kunst i forhold til at udnytte de ressourcer, der er i regionen, bedst muligt og derved få fremmet alle projekter mest muligt. Høringssvaret fra SIND gør specifikt opmærksom på, at ingen af de socialpsykiatriske tilbud i regionen er tilgodeset i periode 1, men begge placeret i periode 2. Der er i socialstaben ikke tvivl om, at behovet for, at gøre noget på disse tilbud ikke er mindre end for de øvrige tilbud i periode 1 og 2. Det er dog socialstabens vurdering at såfremt et af de to tilbud bør fremrykkes til at indgå i periode 1 bør det være Flydedokken. Begrundelsen herfor er, at løsning af de problemstillinger, der er på Flydedokken, vurderes, at have højere prioritet end de problemstillinger der er på Teglgårdshuset. De nærmere detaljer omkring Flydedokken er beskrevet senere i notatet under Flydedokken. Spørgsmål der går i detaljer med enkelte projekt: Region Syddanmark har i boligplanen gjort meget ud af selve processen og inddragelse af beboere, pårørende og personale i projekterne. Der vil blive nedsat projektgrupper således, at alle interessenter kan bidrage med hver deres input til det enkelte projekt. Regionen agter desuden at gennemføre projekterne i en tæt dialog med beliggenhedskommunerne. Detalje spørgsmål til det enkelte projekt vil blivve taget op, når projektet når til planlægningsfasen. Disse spørgsmål kan således ikke besvares i forhold til en overordnet langsigtet boligplan. Flydedokken: Flydedokken har som tidligere nævnt gjort regionen opmærksom på, at de administrative forhold ikke er nævnt i boligplanen, som de rettelig bør være. Regionen har taget dette til efterretning og er enig i, at omkring flydedokken er der et akut behov for flere kvadratmeter til administration, støttecenter og diverse dagsaktiviteter. Side 4 af 8
Efter udsendelsen af boligplanen i høring og modtagelse af Flydedokkens høringssvar, er der opstået en mulighed for, at erhverve de manglende kvadratmeter til stedet idet naboejendommen til Flydedokken er sat til salg. Ejendommen vurderes at være i en sådan stand, at den for overkommelige midler kan indrettes og ombygges til Flydedokkens formål. Det anbefales derfor at Flydedokken fremrykkes til periode 1 med henblik på at afklare mulighederne for køb af naboejendomme snarest, samt igangsætning af ombygning og indretning af såvel naboejendommen som den eksisterende hovedbygning på Flydedokken i 2010 til 2011. Fremrykningen af Flydedokken vurderes ikke at have nævneværdig indflydelse på opstarten af de resterende projekter i periode 1, hvorfor det ikke vurderes nødvendigt at udskyde et andet projekt til periode 2. Kastaniely: I bilag 3, der beskriver de øvrige projekter, der kører sideløbende med den egentlige boligplan, indgår en ny administrationsbygning på Kastaniely i Faaborg. I høringsfasen er der opstået en mulighed for, at flytte Kastanielys administration til det tidligere Faaborg sygehus. Her er der ledige lokaler, der umiddelbart vurderes at kunne indrettes til administration for Kastaniely. Denne udvikling gør, at hovedbygningen på Brahesvej 14, som er en ældre fredet ejendom kan bruges til andet formål. Kommunes krav og restriktioner i forhold til en renovering af stuehuset gør, at det udelukkende er muligt at udnytte stueetagen. Huset må ikke rives ned og skal renoveres under hensyntagen til, at mest muligt af det nuværende hus bevares. Kommunens krav til ejendommen har umuliggjort opgaven med at fastholde administrationen i stuehuset, da der er brug for mere plads end bygningen råder over. Det foreslås, at stuehuset på Kastaniely i stedet renoveres iht. kommunens krav til bygningen og at der efterfølgende etableres intern skole for Kastaniely i bygningen. Skolefunktionen på Kastaniely har brug for mange mindre skolestuer og samtalerum, hvilket det gamle stuehus vil være oplagt til, med respekt for de fredningsmæssige begrænsninger, der er til en renovering og ombygning af huset. Skolefunktionen på Kastaniely er i dag på 2 forskellige adresser, hvilket ikke er optimalt i forhold til udnyttelsen af personalet. Det vil derfor være en klar fordel at få skolefunktionen samlet på Brahesvej i Svanninge. En flytning af administrationen fra Brahesvej til Faaborg sygehus betyder, at budgettet hertil vil blive væsentligt reduceret i forhold til det anlægsbudget, der er indskrevet til ny administration på Kastaniely i investeringsbudgettet for 2010. Det indstilles derfor, at stuehuset på Brahesvej renoveres, således dette kan anvendes som skole for hele Kastaniely sammen med den allerede eksisterende skolefunktion på Brahesvej. Denne renovering vurderes at kunne rummes indenfor det samlede anlægsbudget til Kastaniely i budget 2010. Side 5 af 8
Ovennævnte løsning betyder, at skolefunktionen på Nørremarken kan nedlægges. De tomme lokaler på Nørremarken åbner mulighed for, at etablere de nødvendige personalefaciliteter som stedet mangler, samt på sigt at etablere flere akutpladser hvis behovet herfor fortsat vil være til stede.. Socialstabens kommentarer til det fælles kommunale høringssvar. Principiel problemstilling om rammeaftalens rolle i forhold til boligplaner og -projekter: Det gennemgående udgangspunkt for argumentationen i det fælles kommunale høringssvar er den rolle, rammeaftalen på socialområdet har for byggeprojekter på tilbud omfattet af rammeaftale. Det fremgår således af høringssvaret, at kommunerne er af den opfattelse, at såvel boligplanen som sådan, som de afledte konkrete projekter, er et rammeaftaleanliggende. Til det skal socialstaben bemærke, at det af lovgivning og bekendtgørelse omkring rammeaftalen fremgår, at spørgsmålet om antal udbudte pladser og spørgsmålet om taksterne på de enkelte pladser er et rammeaftaleanliggende. Regionen har således hidtil i alle konkrete sager, hvor der er sket justeringer i pladsantal og/eller ændringer i takster i forbindelse med egentlige byggeprojekter, medtaget dette i rammeaftaleudarbejdelsen i god tid inden gennemførelsen. Til gengæld kan det ikke udledes af hverken lovgivning eller bekendtgørelse omkring rammeaftalen, at en generel boligudviklingsplan, som den regionen har udarbejdet, eller konkrete renoveringsprojekter er omfattet af rammeaftalen. Regionen har hidtil opfattet det således, at det er den enkelte driftsherres ansvar (region eller kommune), at boliger er tidssvarende og lever op til bl.a. de internationale konventioner Danmark har ratificeret. Hverken regionen eller kommuner har derfor indtil nu inddraget generelle boligudviklingsplaner og/eller konkrete boligrenoveringsprojekter i rammeaftalearbejdet. Det har således alene været pladsmæssige eller takstmæssige konsekvenser af sådanne projekter, der er behandlet. I takstbilaget til Rammeaftale 2010 er anført: Det påhviler udbydere at agere rettidigt i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner om anlægsplaner, såvel nybyggeri som ombygning, der kan påvirke den fremtidige takst, på lige fod med andre planer om ændringer i serviceniveau. Derudover behandles takstændringer som følge af byggesager på samme måde som alle øvrige takstændringer. Hvis det fælles kommunale høringssvar skal forstås således, at det er et kommunalt ønske, at formuleringen i rammeaftalen strammes op, således at den også omfatter såvel generelle boligudviklingsplaner som konkrete renoveringsprojekter på rammeaftalens område, kan Side 6 af 8
socialstaben anbefale, at regionen tilslutter sig dette, forudsat det gælder planer og projekter, vedrørende alle tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. En sådan udvidelse af rammeaftalens område kan give god mening for specielt de kommuner, der i stor udstrækning køber pladser udenfor egen kommune. Til gengæld giver det kun mening, hvis udvidelsen af rammeaftalens område netop omfatter alle tilbud omfattet af rammeaftalen, idet regionen udbyder mindre end 20 % af de pladser, der indgår i rammeaftalen. Generelle problemstillinger vedrørende økonomi afledt af boligplanen: Det er korrekt, at investeringerne til gennemførelse af planen er anslået til godt 400 mio. kr. over de 10 år planen løber. Det kan imidlertid ikke konkluderes, at dette betyder, at der sker en netto forøgelse af det beløb, der skal finansieres via taksterne på de anførte 400 mio. kr. Der sker jo i perioden bl.a. en løbende afskrivning på den nuværende boligmasse. Til gengæld berører kommunerne her en problemstilling i forhold til de konkrete projekter, som regionen er bekendt med, at også kommuner er stødt på. Det drejer sig om det forhold, at den samlede gæld på et tilbud efter ombygning kan overstige, i nogle tilfælde måske væsentligt overstige, den aktuelle værdi, hvis gælden opgøres som summen af det ikke afskrevne beløb før ombygning + ombygningsomkostningerne ved ombygningen. Dette rejser en særlig problemstilling, hvis det overvejes at bygge efter almenbolig loven, med de her foreliggende maksimale grænser for kvadratmeterpriser. Med hensyn til de afledte økonomiske konsekvenser efterspørger kommunerne i høringssvaret oplysninger, som i sagens natur ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Der er, som det klart fremgår, tale om en prioriteret langsigtet plan, og de nærmere økonomiske oplysninger vil først foreligge, når de enkelte elementer i planen omsættes til projekter. Med hensyn til vedligeholdelse og bygningsfornyelse følger regionen de i de fælles takstprincipper fastlagte regler. Regionen har således generelt indarbejdet den løbende vedligeholdelse på de enkelte tilbud i tilbuddenes nuværende takster. Byggeprojekter, der forøger bygningernes værdi, aktiveres og afskriveres efter den gældende aftale. Kommunerne udtrykker i høringssvaret bekymring for regionens valg af serviceniveau. Regionen vil, ved de konkrete beslutninger om udformningen af boligerne, tage afsæt i de enkelte målgruppers behov, men selvfølgelig også tage afsæt i de normer, der måtte være for tilsvarende kommunale boligprojekter. Regionen har ingen intentioner om, eller interesse i, at bygge eksklusive boliger. Regionen som udbyder er på et konkurrencemarked, og regionen ønsker ikke at bygge boliger, som ingen ønsker at visitere til. Samtidig skal det dog tilføjes, at regionen i dag driver tilbud til borgere med nogle af de mest komplicerede handicap, hvorfor det ikke nødvendigvis vil kunne være en standard ældrebolig, der tages afsæt i ved gennemførelsen af planen. Regionen er selvfølgelig indstillet på et tæt samarbejde med kommunerne omkring gennemførelsen af de enkelte projekter. Dette har regionen hidtil løst ved at inddrage specielt beliggenhedskommunen i gennemførelsen. Det er også regionens vurdering, at det vil være den mest hensigtsmæssige løsning fremadrettet. Da projekterne også involverer en Side 7 af 8
række andre interessenter, vil det efter socialstabens vurdering, være uhensigtsmæssigt, hvis en større kreds skal inddrages i gennemførelsen. Såfremt kommunerne måtte ønske at følge boligfornyelses- og renoveringsplaner og - projekter på rammeaftaleområdet mere generelt, er regionen positiv overfor dette. Det er igen forudsat, at det vedrører alle planer og projekter på rammeaftale området. Med hensyn til byggeri efter serviceloven eller efter almenbolig loven, fremgår regionens argumenter allerede af boligplanen. De væsentligste argumenter er, at byggeri efter serviceloven bl.a. fritager kommunerne for at stille med grundkapital. Ved byggerier med mange berørte kommuner kunne alene spørgsmålet omkring grundkapitalens tilvejebringelse vanskeliggøre processen. Byggeri efter almenbolig loven vil endvidere blive vanskeliggjort af problemer omkring overholdelse af den maksimale kvadratmeterpris. Endelig er det regionens erfaring, at den efterfølgende drift af tilbud, hvor boligerne er opført efter almenbolig loven, med tiden genererer en række problemstillinger og spørgsmål, som ikke opstår i tilbud, hvor boligerne er opført efter serviceloven. Konkrete bemærkninger: Det fælles kommunale høringssvar anfører bl.a. ved en række af de tilbud, der indgår i planen, at de ikke fremgår af Rammeaftalerne for 2008/2009. Da der er tale om en langsigtet plan, der tidligst får virkning fra 2011 og efterfølgende år, giver disse bemærkninger ingen mening. Eventuelle afledte takstmæssige konsekvenser får først virkning fra 2011 eller senere, og vil derfor under ingen omstændigheder være omfattet af de nævnte rammeaftaler. Specifikt for projekterne omkring Østruplund og Bøge Alle skal bemærkes, at disse projekter faktisk fremgår af Rammeaftale 2010 (side 6), til trods for, at det p.t. endnu ikke er afklaret, hvornår projekterne påbegyndes, og at de i alt fald ikke får takstmæssige konsekvenser i 2010. Ligeledes er udvidelsen på Kingstrup medtaget i Rammeaftale 2010 (side 8). Opsamling på Socialstabens indstillinger: Flydedokken fremrykkes til periode 1 og der forberedes en sag til RR vedr. køb af nabobygningen. Efter køb af nabobygningen ombygges og indrettes først nabobygningen og herefter hovedbygningen på Flydedokken. Kastaniely s administration flyttes til ledige lokaler i Faaborg sygehus. Stuehuset på Brahesvej renoveres og indrettes til skolefunktion. Projektet i bilag 3 udvides i henhold til dette. Med indarbejdelse af ovennævnte ændringer for Flydedokken og Kastaniely samt udvalgets anbefalinger vedr. Østruplund indstilles det at boligplanen godkendes. Side 8 af 8