LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

INDHOLDSFORTEGNELSE ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER... 7 VENTELISTE TIL BOLIG... 7 SUNDHEDSDATA... 8 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG... 8 GENOPTRÆNING... 9 SYGEPLEJE... 11 AKUTAFSNITTET... 14 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER... 15 GENINDLÆGGELSER... 18 AKUTTE KORTTIDSINDLÆGGELSER... 19 INDLÆGGELSER AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER... 20 FÆRDIGBEHANDLEDE... 21 INDLÆGGELSER AF NYFØDTE... 22 ØKONOMI OG FRAVÆRSRAPPORTER ÆLDREOMRÅDET... 24 2

ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING Tabel 1. Den forventede befolkningsudvikling i antallet af 65+ årige fordelt på 5 års intervaller i perioden 2015-2019 samt ændring fra den 1.i 1. kvartal 2016 til år 2019 Antal personer Ændring 2016-2019 Alder 2015 2016 2017 2018 2019 Antal personer Procent 65-69 1.704 1.652 1.583 1.563 1.550-102 -6,2% 70-74 1.243 1.391 1.502 1.554 1.570 179 12,9% 75-79 815 851 879 930 1.002 151 17,7% 80-84 543 567 577 597 613 46 8,1% 85-89 319 320 337 350 351 31 9,7% 90-94 151 151 148 135 146-5 -3,3% 95-99 35 40 40 43 43 3 7,5% 65-79 3.762 3.894 3.964 4.047 4.122 228 5,9% 80-99 1.048 1.078 1.102 1.125 1.153 75 7,0% 65-99 4.810 4.972 5.066 5.172 5.275 303 6,1% Kilde: Danmarks Statistik og Struer Kommunes Befolkningsprognose 2016-2027 Tabel 1 viser for 1. kvartal, at den største procentvise nedgang forventes blandt de 65-69 årige med 6,2 % fra den 1. i 1. kvartal 2016 til år 2019 i Struer Kommune. Den største procentvise stigning forventes blandt de 75-79 årige med 17,7 % fra den 1. i 1. kvartal 2016 til år 2019. Samlet set forventes en stigning i antallet af borgere i alderen 65-99 år på 6,1 % fra den 1. i 1. kvartal 2016 til år 2019. Udviklingen er illustreret i figur 1. 3

HJEMMEPLEJE Tabel 2 viser andel hjemmeboende borgere, der modtager hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) i eget hjem for henholdsvis 65-79 årige og 80-99 årige. Tabel 2. Dækningsgrader for hjemmehjælpsmodtagere Hjemmeboende borgere Modtagere af hjemmehjælp Dækningsgrad År Kvartal 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige 2015 2. kvartal 3.736 893 4.629 257 402 659 6,9% 45,0% 2015 3. kvartal 3.785 905 4.690 249 411 660 6,6% 45,4% 2015 4. kvartal 3.804 930 4.734 236 369 605 6,2% 39,7% 2016 1. kvartal 3.838 936 4.774 237 385 622 6,2% 41,1% Kilde: Avaleo; Danmarks Statistik og Decentralt Person Register De viste tal for modtagere af hjemmehjælp omfatter både kommunale og private leverandører. Parameteret siger noget om, hvor stor en andel af borgerne, der er selvhjulpne og ikke har brug for kommunale ydelser. Udviklingen i sund aldring og effekten af kommunens rehabilitering er faktorer, som kan påvirke parameteret. Parameteret siger ikke noget om omfanget af ydelser tildelt pr. borger, hvilket ligeledes er et parameter for selvhjulpenhed. Tabel 2 viser, at antallet af hjemmeboende borgere fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 samlet er steget med 145 borgere, og andelen af borgere der modtager hjemmehjælp er samlet faldet med 37 borgere i samme periode. Dette bevirker, at dækningsgraden samlet for begge aldersgrupper er faldet fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Tabel 3 viser antal borgere, som modtager hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper i 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Tabel 3. Modtagere af hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper Periode Leverandør Personlig pleje Praktisk hjælp Borgere i alt 2. Kvartal 2015 Kommunal 228 341 405 Privat 124 323 344 I alt 2. kvartal 2015 348 554 660 3. Kvartal 2015 Kommunal 223 349 408 Privat 134 358 380 I alt 3. kvartal 2015 350 591 692 4. Kvartal 2015 Kommunal 253 342 417 Privat 153 293 328 I alt 4. kvartal 2015 401 596 698 1. Kvartal 2016 Kommunal 243 337 412 Privat 148 305 336 I alt 1. kvartal 2016 388 607 705 Kilde: Avaleo 4

Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige ydelsesområder og under både privat og kommunal leverandør. Kolonnen Borgere i alt viser det faktiske antal borgere, der modtager hjælp fra henholdsvis privat og kommunal leverandør, samt det samlede antal ydelsesmodtagere. Rækken I alt viser det faktiske antal borgere, der modtager de forskellige ydelser. Det fremgår af tabel 3, at antallet af borgere der modtager personlig pleje er steget fra 348 modtagere i 2. kvartal 2015 til 388 modtagere i 1. kvartal 2016. Antallet af borgere der modtager praktisk hjælp er steget fra 554 borgere i 2. kvartal 2015 til 607 borgere i 1. kvartal 2016. Det samlede antal borgere som modtager hjemmehjælp er ligeledes steget fra 660 borgere i 2. kvartal 2015 til 705 borgere i 1. kvartal 2016. Tabel 4 viser antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk opdelt på dag (kl. 7.00 15.00) og øvrig tid. Tabel 4. Visiterede timer til hjemmepleje, døgninddelt Periode Leverandør Hjemmepleje dag (lav takst) Hjemmepleje, øvrig tid (høj takst) I alt 2. kvartal 2015 Kommunal 6.154 4.265 10.419 Privat 4.411 4.281 8.692 I alt 2. kvartal 2015 10.565 8.546 19.111 3. kvartal 2015 Kommunal 6.919 3.327 10.246 Privat 5.247 3.912 9.159 I alt 3. kvartal 2015 12.166 7.239 19.405 4. kvartal 2015 Kommunal 7.493 3.962 11.455 Privat 5.127 4.091 9.218 I alt 4. kvartal 2015 12.620 8.053 20.673 1. kvartal 2016 Kommunal 7.007 4.615 11.622 Privat 4.975 4.512 9.487 I alt 1. kvartal 2016 11.982 9.127 21.109 Kilde: Avaleo og Struer Kommunes egne opgørelser Personlig pleje og praktisk hjælp tildeles som en række separate ydelser til borgere, der vurderes at have behov for hjælp. De visiterede ydelser bestilles hos leverandøren med en angivelse af tid. De visitererede timer er derfor et udtryk for den vurderede plejetyngde hos borgerne. Tabel 4 viser, at det samlede antal af visiterede timer til hjemmepleje er steget fra 19.111 timer i 2. kvartal 2015 til 21.109 timer i 1. kvartal 2016, hvilket er en stigning på 10,45 %. Fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 er de visiterede timer til lav takst i hjemmeplejen steget fra 10.565 timer til 11.982 timer, hvilket er en stigning på 13,41 %. Fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 er de visiterede timer til høj takst i hjemmeplejen steget fra 8.546 timer til 9.127 timer, hvilket er en stigning på 6,80 %. De private visiterede timer er blevet ændret i forhold til tidligere udsendte kvartalsrapporter fra 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2015. Det skyldes udtræksændringer på Z-leverandører i sundhedssystemet Avaleo, som ikke var udmeldt efter ændringerne var foretaget. 5

Figur 2 og 3 viser brugertilfredsheden på hjemmehjælpen på henholdsvis Personlig Pleje Praktisk hjælp Der kan scores mellem meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds. Figurerne viser et samlet billede over tilfredsheden blandt borgerne dvs. for både den kommunale og de to private leverandører samlet i et billede for 1. kvartal 2016. Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 1. kvartal 2016) 6

PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER Venteliste til bolig Tabel 5 viser antal borgere på venteliste til plejeboliger fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en plejebolig er 41 borgere i hele perioden. I 2. kvartal 2015 er der 37 borgere på venteliste, hvilket er det laveste antal i perioden. Der er 43 borgere på venteliste i 4. kvartal 2015, hvillet er det højeste antal i perioden. Den gennemsnitlige ventetid i dage er udregnet på baggrund af ventetiden fra visitationsdato til indflytningsdato. Det vil sige, at de borgere der står på venteliste og har afvist en tilbudt bolig, ikke influerer på gennemsnitstiden. Ventetiden for de borgere der er flyttet i en plejebolig, som de ikke oprindelig har prioriteret, er registreret på den bolig, som de er flyttet ind i. Tabel 5. Venteliste til plejeboliger Plejeboliger Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Gennemsnitlig antal dage på venteliste Antal pladser 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 Enggård Centret 48 21 20 18 19 104 87 87 97 Rosengården 20 0 0 0 0 65 50 50 20 Solglimt 22 0 0 0 0 25 29 29 29 Asp Plejecenter 23 0 0 0 0 15 24 18 14 Solvang 40 4 5 8 6 113 97 114 142 Bøgelund 40 9 14 14 14 115 121 114 100 Svalegangen 13 0 0 0 0 16 25 23 17 Garanti liste 1 0 0 1 13 13 13 13 Ønsker udenbys 3 2 3 2 138 135 125 115 Udenbys til Struer I alt 206 37 41 43 42 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser 7

Tabel 6 viser antal borgere på venteliste til ældreboliger fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en ældrebolig er 12 borgere i hele perioden. I 2. kvartal 2015 er der 16 borgere på venteliste, hvilket er det højeste antal for hele perioden. I 1. kvartal 2016 er der 9 borgere på venteliste til en ældrebolig, hvilket er det laveste i perioden. Tabel 6. Venteliste til ældreboliger Ældreboliger 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 Anlægsvej 7, Struer 6 4 2 1 Skrænten, Struer 1 1 1 1 Baunekrogen, Struer 0 0 Voldgade 14 B, Struer 1 1 1 Voldgade 14 E, Struer 3 2 2 3 Vestre Hovedgade, Hjerm 1 0 0 Vestervang, Hjerm 1 2 2 1 Kirketoft, Asp 0 0 Rosenhaven, Humlum 0 0 Ølbyvej 74-84, Struer 1 1 Bremdal Torv 0 0 Rugmarken, Resen 0 0 Langdyssen, Linde 0 0 Tingvej, Vejrum 1 0 0 Kastanievænget, Thyholm 2 2 1 0 Rugmarken, Jegindø 0 0 Ønsker i anden kommune 2 1 1 1 I alt 16 12 11 9 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser SUNDHEDSDATA Forebyggende hjemmebesøg Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt tilbud om besøg hos borgere over 75 år med henblik på at fastholde og udvikle deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Alle hjemmeboende borgere over 75 år skal have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg hvert år. En del borgere vælger helt at afslå tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg eller meddeler, at de ønsker besøg senere, f.eks. efter 2 år. I opgørelsen medtages kun de hjemmebesøg, der er lovpligtige efter den særlige lov herom og ikke andre besøg i hjemmet, såsom besøg i henhold til den sociale servicelov fx i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp eller lignende. Pr. 1. januar 2015 var der i Struer Kommune 1.863 borgere på 75 år eller derover og pr. 1. januar 2016 var der i Struer Kommune 1.929 borgere på 75 år eller derover. Målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er 8

reelt mindre, idet borgere, som enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp ikke medtages i målgruppen. Tabel 7 viser i første kolonne antal Gennemførte besøg, i anden kolonne antal afviste tilbud og i kolonne 3 er det Forgæves besøg. Gennemførte besøg kan ikke sammenlignes direkte med det antal borgere kommunen har kontaktet minus Afviste tilbud når der ses på det enkelte kvartal, da det evt. først er i et af de efterfølgende kvartaler, at et accepteret tilbud bliver til et Gennemført besøg. Tabel 7. Forebyggende hjemmebesøg Periode Gennemførte besøg Afviste tilbud Forgæves besøg 2. kvartal 2015 95 213 2 3. kvartal 2015 83 127 4 4. kvartal 2015 85 157 5 1. kvartal 2016 99 43 4 Kilde: Avaleo Genoptræning Kommunens genoptræningsindsats til borgere med en genoptræningsplan har til formål, at hjælpe borgere tilbage til sit normale funktionsniveau efter sygdom. En stigning i antal genoptræningsplaner vil alt andet lige medføre øgede udgifter i kommunen. En stigning kan samtidig være et udtryk for opgaveoverdragelse fra det regionale sundhedsvæsen, som bør give anledning til en dialog med regionen. Derved vil der opnås information om, hvorvidt den kommunale genoptræningskapacitet er tilstrækkelig. Tabel 8. Antal genoptræningsplaner Periode Antal af genoptræningsplaner Andel almene i forhold til specialiseret genoptræningsplaner 140-140 - 140 - Almen I alt antal planer 140 - Almen År Kvartal Specialiseret Specialiseret 2015 2. kvartal 128 28 156 82,1% 17,9% 2015 3. kvartal 126 17 143 88,1% 11,9% 2015 4. kvartal 162 29 191 84,8% 15,2% 2016 1. kvartal 152 18 170 89,4% 10,6% Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Som det fremgår af tabel 8, er der et fald i samlet antal genoptræningsplaner fra 156 i 2. kvartal 2015 til 143 genoptræningsplaner i 3. kvartal 2015. Herefter stiger antallet til 191 genoptræningsplaner i 4. kvartal 2015 og falder til 170 genoptræningsplaner i 1. kvartal 2016. Antallet af genoptræningsplaner i hele perioden er lavest i 3. kvartal 2015 med 143 genoptræningsplaner. Andelen af almene genoptræningsplaner, dvs. de genoptræningsplaner der skal udmøntes i kommunen, er højest i 1. kvartal 2016 med 89,4 %, og lavest i 2. kvartal 2015 med 82,1 %. 9

Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Såfremt andelen af almene genoptræningsplaner stiger, kan det være en indikator for, at der er behov for at udvide kapaciteten i kommunen. Det er dog nødvendigt også, at medtænke eventuelle forskydninger mellem år, antallet samt karakteren og kompleksiteten af genoptræningsplanerne. Figur 4A viser brugertilfredsheden med det samlede genoptræningsforløb i 1. kvartal 2016. Modtager kan angive en af følgende: meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds Der har været 46 besvarelser af 56 mulige, hvilket giver en svarprocent i 1. kvartal 2016 på 82,1 % Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 1. kvartal 2016) 10

Sygepleje Der kommer flere nye og komplekse pleje- og behandlingsopgaver i kommunerne i takt med, at indlæggelsestiderne på sygehusene bliver stadig kortere og sygehusene mere specialiseret. Udviklingen stiller krav til behandling og pleje i borgerens eget hjem og på plejecentrene. Antal modtagere af sygepleje i tabel 9 og antal sygeplejetimer i tabel 9A er en indikator for opgaveomfang og udviklingen i opgavemængde. Ved at følge andelene over tid, viser det om der er en større eller mindre andel af borgerne, der har brug for sygeplejeydelser og hvor mange timer der bruges i kommunen. Der må med udviklingen af det nære sundhedsvæsen forventes en opgaveoverdragelse fra sygehusene og deraf en mulighed for, at antallet af modtagere i den kommunale sundhedspleje vil stige over tid. Tabel 9 viser et faldende antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder fra 2. kvartal 2015 til 3. kvartal 2015 efterfulgt af en stigning i 4. kvartal 2015. Fra 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 falder antal modtagere til 1203. Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige sygeplejeydelser. For hele perioden er der et fald i antallet af modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 på 73 personer som giver et fald på 5,72 %. Tabel 9. Antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2015 Antal borgere 3. kvartal 2015 Antal borgere 4. kvartal 2015 Antal borgere 1. kvartal 2016 0.1 Sygeplejefaglig udredning 0 0 0 3 0.2 Opfølgning 110 88 83 88 0.3 Koordinering 45 27 14 11 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 16 11 15 12 2.1 Forflytning og mobilisering 2 4 2 2 2.6 Ernæringsindsats 1 1 0 0 3.1 Sondeernæring 3 3 4 5 3.2 Parenteral ernæring 0 2 2 1 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 1 1 0 2 3.6 Ernæringsindsats 28 32 22 28 4A.1 Kirurgisk sår 44 35 46 38 4A.2 Diabetisk sår 7 8 7 9 4A.3 Cancer sår 0 3 2 1 4A.4 Tryksår 25 35 33 28 4A.5 Arterielle sår 5 9 8 6 4A.6 Venøs- og blandingssår 26 23 20 21 4A.7 Traumatisk sår 45 51 43 34 4A.8 Indsatser for hudproblemer 46 42 37 40 4B.1 Personlig pleje 1 6 6 5 11

5.1 Samarbejde med netværk 8 4 7 9 5.2 Kommunikation med patienten 6 5 5 7 6.1 Misbrugsindsats 2 1 1 1 6.2 Psykiatrisk sygepleje 3 3 3 4 6.3 Psykisk pleje og støtte 11 16 17 18 7.1 Respirationsbehandling 1 3 4 4 7.2 Kompressionsbehandling 180 165 163 154 7.3 Cirkulationsbehandling 29 24 27 33 9.2 Indsatser ifht. sanser 2 2 2 1 11.1 Palliation 19 17 22 17 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede 0 0 0 2 11.4 Sundhedspædagogisk indsat 2 2 2 2 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 14 2 1 1 12.1 Stomi - Grundlæggende 9 11 11 10 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 0 1 2 2 12.3 Kontinensbehandling 5 0 16 0 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 55 52 55 58 12.4 Medicinadministration 0 1 0 0 12.5 Dialyse 1 1 0 0 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 0 1 1 3 13.1 Dosisdispensering 2 2 1 1 13.2 Dispensering 262 269 278 282 13.3 I.V. Medicin 4 6 14 10 13.4 Medicinadministration 256 265 260 250 I alt 1.276 1.234 1.236 1.203 Kilde: Avaleo Tabel 9A viser et faldende antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder fra 9.296 timer i 2. kvartal 2015 til 9.201 sygeplejetimer i 3. kvartal 2015. Til 4. kvartal 2015 ses en stigning, efterfulgt af endnu en stigning til 1. kvartal 2016. Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige indsatsområder. For hele perioden er der en stigning i antallet af sygeplejetimer fordelt på indsatsområder fra 9.296 timer i 2. kvartal 2015 til 9.867 timer i 1. kvartal 2016. Der er en forskel fra start til slut i perioden på 571 timer som resulterer i en stigning på 6,15 %. Tabel 9.A Antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2015 Antal timer 3. kvartal 2015 Antal timer 4. kvartal 2015 Antal timer 1. kvartal 2016 0.1 Sygeplejefaglig udredning 0,00 0,00 0,00 5,50 0.2 Opfølgning 223,86 123,58 121,17 135,13 0.3 Koordinering 91,63 52,11 49,29 74,46 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 42,67 30,33 30,92 15,25 12

2.1 Forflytning og mobilisering 4,83 21,75 1,63 7 3.1 Sondeernæring 101,48 172,43 131,62 390,9 3.2 Parenteral ernæring 0 108,87 87,42 6 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 20,60 1,08 0 6,5 3.6 Ernæringsindsats 366,76 350,81 243,13 228,78 4A.1 Kirurgisk sår 334,88 273,17 305,95 237,06 4A.2 Diabetisk sår 82,47 67,64 112,37 144,63 4A.3 Cancer sår 0 13,30 25,4 29,25 4A.4 Tryksår 187,56 116,02 106,73 183,38 4A.5 Arterielle sår 46,38 64,44 52,28 35,49 4A.6 Venøs- og blandingssår 118,41 84,5 148,17 209,78 4A.7 Traumatisk sår 210,32 264,63 260,95 240,67 4A.8 Indsatser for hudproblemer 292,45 348,26 243,19 256,59 4B.1 Personlig pleje 1,67 30,67 60,98 41,2 5.1 Samarbejde med netværk 9,58 6,8 6,80 19,25 5.2 Kommunikation med patienten 5,88 11,8 54,53 62,91 6.1 Misbrugsindsats 5,33 4,4 4,4 4,33 6.2 Psykiatrisk sygepleje 4,47 18,26 30,2 9,62 6.3 Psykisk pleje og støtte 24,77 65,13 62,24 75,22 7.1 Respirationsbehandling 7,48 13,25 23,77 18,56 7.2 Kompressionsbehandling 2271,42 2153,85 2213,15 2186,63 7.3 Cirkulationsbehandling 110,90 76,13 66,08 91,14 9.2 Indsatser ifht. sanser 3,38 4,05 1,05 0,54 11.1 Palliation 201,57 261,6 145,75 100,86 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede 0 0 0 6,93 11.4 Sundhedspædagogisk indsat 11,1 6,27 1,93 1,17 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 18,89 1,48 0,28 0,27 12.1 Stomi - Grundlæggende 120,10 175,28 107,63 109,68 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 0 0,33 0,33 1,17 12.3 Kontinensbehandling 8,75 0 56,75 0 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 381,96 466,71 543,64 526,41 12.5 Dialyse 48,08 18,42 0 0 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 0 0,17 1,17 22,83 13.1 Dosisdispensering 0 0,00 0,00 0,00 13.2 Dispensering 1.049,92 869,43 952,93 1012,24 13.3 I.V. Medicin 16,45 14,87 40,55 154,38 13.4 Medicinadministration 2.869,91 2.908,82 3.023,68 3.215,55 Antal sygeplejetimer I alt 9.296 9.201 9.318 9.867 Kilde: Avaleo 13

Akutafsnittet Tabel 10 viser, at henvisningskilderne til Akutafsnittet fortsat primært er via sygehuset, altså borgere, der har været indlagt. Dog kommer der også en del fra Sygeplejen og Hjemmeplejen. Målet er at praktiserende læger og vagtlægesystemet kommer til at henvise flere. I tabellen ses, at antal borgere indlagt på Akutafsnittet varierer fra 57 til 66 personer i perioden. Udviklingen i antallet af terminale forløb i Akutafsnittet varierer fra 4 til 11 forløb. Det højeste antal terminale forløb er i 3. kvartal 2015 med 11 forløb og det laveste antal er i 4. kvartal 2015 med 4 forløb. Vi kan ikke ud af tabellen se, hvor mange borgere, der afvises pga. overbelægning eller hvor mange der evt. er på venteliste. Der kan være borgere, der indlægges på sygehus på grund af manglende plads. Tabel 10. Antal borgere indlagt på Akutafsnittet 2. kvartal 2015 Henvendelseskilde: 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 Henvist af andre 2 0 0 0 Henvist af borgeren selv 2 4 2 0 Henvist af intern person (inkl. fritvalgsleverandør) 20 19 15 22 Henvist af læge 5 8 6 5 Henvist af sygehus - Fælles Akut Modtag 1 1 2 1 Henvist af sygehus - kirurgisk område 8 13 8 3 Henvist af sygehus - medicinsk område 18 21 24 29 Neurologisk afd. 1 0 0 2 Antal borgere indlagt på Akutafsnittet 57 66 57 62 Årsag til henvendelse: Afklaring 10 15 9 8 Aflastning 12 8 4 11 Behandling 5 9 7 7 Rehabilitering / Genoptræning 27 23 32 33 Terminalpleje 5 11 4 8 Udskrevet til: Afgået ved døden 7 10 8 6 Egen hjælp 1 0 0 1 Hjemmepleje / Hjemmesygepleje 36 36 24 30 Indlæggelse på sygehus 3 7 10 10 Plejebolig 8 9 5 4 Type indlæggelse: Akut indlæggelse 22 23 19 25 Planlagt indlæggelse 35 43 38 37 Kilde: Avaleo 14

Forebyggelige indlæggelser Kommunerne har for en række udvalgte diagnoser en særlig mulighed for at forebygge indlæggelser gennem tidlig opsporing og handling. Forebyggelige indlæggelser blandt borgere, som kommunen kender fra sundheds- og ældreområdet er blandt de vigtigste parametre for opfølgning på forebyggelsesindsatsen, da omfanget af disse indlæggelser kan reduceres ved kommunens plejeindsats. Parameteret er endvidere en indikator for samarbejdet med sygehus og almen praksis omkring forebyggelse af indlæggelser. I opgørelser af de forebyggelige indlæggelser udelades kategorien diabetes, da der her er tale om en anden type indsats for at påvirke sygehusforbruget. Tabel 11 viser antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere i alderen 65+ år. Tabel 11. Antal indlæggelser med forebyggelige diagnoser Diagnose Periode 2015 2015 2015 2016 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal 1. Kvartal I alt Tarminfektion 2 1 3 Ernæringsbetinget blodmangel 2 3 4 9 Væskemangel 1 3 2 6 Lungebetændelse 19 13 26 24 82 Akut bronkitis 1 3 4 Kronisk nedre luftvejssygdom 9 16 11 13 49 Forstoppelse 2 2 4 2 10 Blærebetændelse 6 6 4 6 22 Knoglebrud 13 14 25 19 71 I alt 50 59 76 71 256 Kilde: KØS Antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser er lavest i 2. kvartal 2015 og 3. kvartal 2015 med henholdsvis 50 og 59 forebyggende indlæggelser. Antal indlæggelser er højest i 4 kvartal 2015 med 76 forebyggelige indlæggelser. Det højeste antal indlæggelser for perioden vedrører lungebetændelse, efterfulgt af knoglebrud og kronisk nedre luftvejssygdom. Udviklingen er illustreret i figur 5. 15

16

Tabel 12 viser andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere i alderen 65+ år, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. I 2. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 37 indlæggelser af de i alt 50 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 74,0 %, som er det laveste procentvise antal genindlæggelser i perioden. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 17 indlæggelser i 2. kvartal 2015. I 3. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 51 indlæggelser af de i alt 59 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 86,4 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 12 indlæggelser i 3. kvartal 2015. I 4. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 61 indlæggelser af de i alt 76 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 80,3 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 4. kvartal 2015. I 1. kvartal 2016 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 59 indlæggelser af de i alt 71 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 83,1 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 1. kvartal 2016. Tabel 12. Andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig Diagnoser 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 Alle indlæggelser Heraf fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser Tarminfektion 1 1 fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle indlæggelser Ernæringsbetænget blodmangel 1 2 3 Væskemangel 1 1 3 1 Heraf fra plejebolig Lungebetændelse 14 8 7 2 23 2 22 3 Akut bronkitis 1 3 Kronisk nedre luftvejssygdom 5 16 1 8 11 1 Forstoppelse 2 4 2 1 Blærebetændelse 6 4 6 3 3 1 5 1 Knoglebrud 11 4 14 6 19 2 14 2 I alt 37 17 51 12 61 7 59 7 Kilde: KØS 17

Genindlæggelser Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes problemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. Parameteret siger dermed også noget om effekten af opfølgende hjemmebesøg, akut-og aflastningspladser, kommunens forebyggelsesindsats mv. Det er ikke alle genindlæggelser, der kan forebygges, da nogle kan skyldes nyopstået sygdom eller forværring i kronisk sygdom. Genindlæggelser defineres som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra et andet sygehus. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller indenfor samme diagnosegruppe. Tabel 13 viser, at antal genindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden var størst i 3. kvartal 2015 og at det laveste antal genindlæggelser var i 1. kvartal 2016. Tabel 13. Antal genindlæggelser 65 + årige År Kvartal Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering 2015 2.kvartal 24 169.510 2015 3.kvartal 26 258.413 2015 4.kvartal 21 196.592 2016 1.kvartal 20 189.728 Kilde: KØS Det fremgår af tabel 14, at andelen af genindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 2. kvartal 2015 udgør 21 genindlæggelser af de i alt 24 genindlæggelser, som er vist i tabel 13, hvilket svarer til 87,5 %, som er den laveste andel i perioden. I 3.- til 4. kvartal 2015 udgør andelen af genindlæggelser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 22 og genindlæggelser af de i alt 26 og 21 genindlæggelser jf. tabel 13, hvilket svarer til 84,6 % og 76,2 %. I 1. kvartal 2016 udgør genindlæggelser 19 ud af 20 jf. tabel 13, hvilket svarer til en andel på 95,0 %, som er den højeste andel i perioden. Tabel 14. Andel genindlæggelser blandt borgere der får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig Kommunal År Kvartal Fornyet kontakt medfinansiering 2015 2.kvartal 21 155.805 Kilde: KØS 2015 3.kvartal 22 222.468 2015 4.kvartal 16 150.474 2016 1.kvartal 19 185.546 18

Akutte korttidsindlæggelser Akutte korttidsindlæggelser defineres som akutte, medicinske indlæggelser, hvor patienten udskives samme dag blandt personer over 65 år. Korttidsindlæggelser dækker over mere ukomplicerede behandlingsforløb, hvor indlæggelsen muligvis kunne have været forebygget i kommunale tilbud og indsatser eller i praksissektoren og i ambulante forløb. En høj forekomst af akutte korttidsindlæggelser indikerer et højt niveau af uhensigtsmæssige indlæggelser, og er derfor et relevant parameter for kommunens opfølgning på sundhedsområdet, som også kan anvendes i dialogen med sygehus og almen praksis. Tabel 15 viser, at antal korttidsindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Den Kommunale medfinansiering og antallet af korttidsindlæggelser var højest i 4. kvartal 2015. Det laveste antal indlæggelser og kommunal medfinansiering er i 3. kvartal 2015. Tabel 15. Akutte korttidsindlæggelser af 65+ årige År Kvartal Antal korttidsindlæggelser Kommunal medfinansiering 2015 2. kvartal 28 179.894 2015 3. kvartal 22 140.406 2015 4. kvartal 50 332.372 2016 1. kvartal 40 271.550 Kilde: KØS Det fremgår af tabel 16, at andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 2. kvartal 2015 udgør 17 korttidsindlæggelser af de i alt 28 korttidsindlæggelser, der blev vist i tabel 15, hvilket svarer til 60,7 %. I 3. kvartal 2015 udgør andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 14 korttidsindlæggelser af de i alt 22 korttidsindlæggelser jf. tabel 15, hvilket svarer til 63,6 %. I 4. kvartal 2015 udgør genindlæggelser 33 ud af 50 jf. tabel 15, hvilket svarer til 66,0 %, som er den højeste procentvise andel i perioden.. I 1. kvartal 2016 udgør de akutte korttidsindlæggelser 21 af 40 jf. tabel 15, hvilket svarer til 52,5 % som er den laveste procentvise andel i perioden. Tabel 16. Andel akutte korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Kommunal medfinansiering 2015 2.kvartal 17 110.532 2015 3.kvartal 14 84.793 2015 4.kvartal 33 225.772 2016 1.kvartal 21 130.612 Kilde: KØS 19

Indlæggelser af ældre medicinske patienter Den ældre medicinske patient har et stort træk på det regionale sundhedsvæsen og modtager ofte omfattende pleje i kommunerne. Målgruppen er særlig relevant for kommunernes forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og et centralt parameter for opfølgning på forebyggelsesindsatsen i ældreplejen. Parameteret defineres som antal akutte indlæggelser på en medicinsk afdeling blandt patienter over 80 år. Tabel 17 viser, at antal indlæggelser af ældre medicinske patienter var højest i 1. kvartal 2016 og den kommunale medfinansiering var også dyrest i dette kvartal. I 2.- og 3. kvartal 2015 var antal indlæggelser af ældre medicinske patienter og kommunal medfinansiering lavest for perioden. Tabel 17. Indlæggelser af ældre medicinske patienter på 80 + år År Kilde: KØS Kvartal Antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling Kommunal medfinansiering 2015 2. kvartal 75 701.294 2015 3. kvartal 75 665.808 2015 4. kvartal 100 953.408 2016 1. kvartal 104 984.394 Det fremgår af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig for 2. kvartal 2015 udgør 61 indlæggelser af de i alt 75 indlæggelser, der blev vist i tabel 17, hvilket svarer til 81,3 %. Det fremgår endvidere af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i plejebolig udgør 17 indlæggelser i 1. kvartal 2015. I 3. kvartal 2015 stiger andelen af indlæggelser til 63 af de i alt 75 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,0 %, som er den højeste andel for hele perioden. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 15 indlæggelser. I 4. kvartal 2015 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 79 indlæggelser af de i alt 100 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 79,0 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 14 indlæggelser i 1. kvartal 2015. I 1. kvartal 2016 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 88 indlæggelser af de i alt 104 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,6 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 10 indlæggelser. 20

Tabel 18. Indlæggelser af ældre medicinske patienter, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Heraf indlæggelser på borgere fra plejebolig Kommunal medfinansiering i alt Kommunal medfinansiering af borgere fra plejebolig Kilde: KØS 2015 2.kvartal 61 17 600.881 175.448 2015 3.kvartal 63 15 572.860 170.209 2015 4.kvartal 79 14 773.775 142.442 2016 1.kvartal 88 10 850.163 100.135 Færdigbehandlede Borgere der venter på at komme hjem efter de er færdigbehandlet på sygehuset, er både en uhensigtsmæssig situation for borgeren og det er dyrt for samfundsøkonomien, da det unødigt optager en seng på sygehuset. Omfanget af færdigbehandlingsdage afhænger af samarbejdet med sygehuset om udskrivning og kommunens beredskab og kapacitet i form af aflastnings- og akutpladser. Kommunerne betaler en færdigbehandlingstakst for hver dag borgeren venter. Hvis antal færdigbehandlingsdage er stigende, eller omfanget ikke falder som ønsket, bør det give anledning til drøftelse med sygehuset om udskrivningspraksis og en vurdering af, om der er det nødvendige beredskab til stede i kommunen. Færdigbehandlingsdage opgøres i tabel 19 kun for somatik, således opgørelsen er ekskl. psykiatrien og hospicepladser. Tabel 19 viser, at der har været 0 færdigbehandlingsdage i 2. kvartal 2015 og 4 færdigbehandlingsdage i 3. kvartal 2015. I 4. kvartal 2015 var der 6 færdigbehandlingsdage og i 1. kvartal 2016 var der 4 borgere med samlet 16 færdigbehandlingsdage, hvilket er det højeste antal færdigbehandlingsdage i perioden. Der er efterfølgende klaget til region Midtjylland over 11 af de 16 færdigbehandlingsdage i 1. kvartal 2016, fordi Struer Kommune aldrig fik en færdigbehandlingsdato eller en udskrivelses advis på den pågældende borger. Tabel 19. Færdigbehandlede År Kilde: KØS Kvartal Antal færdigbehandlingsdage Antal borgere Antal færdigbehandlingsdage pr. udskrevet Kommunal medfinansiering 2015 2. kvartal 0 0 0,0 0 2015 3. kvartal 4 2 2,0 7.804 2015 4. kvartal 6 3 2,0 11.706 2016 1. kvartal 16 4 4,0 31.616 21

Indlæggelser af nyfødte Kommunens sundhedspleje hænger sammen med fødselsforløbene i regionerne, og omfanget af genindlæggelser er et centralt parameter for vurdering af sammenhængen i indsatsen overfor nyfødte. Stadig flere fødsler gennemføres ambulant og uden komplikationer, men samtidig ses en markant stigning i både kontakter med vagtlæge og genindlæggelser hos nyfødte. Sådanne indlæggelser er krævende for både forældre og barn, og bør derfor forebygges så vidt muligt, både ved at sikre at der ikke sker for hurtig udskrivning, og ved at sikre at den kommunale sundhedspleje tidligt opfanger problemer på vej. Parameteret kan indgå i dialogen med det regionale sundhedsvæsen om, hvordan man sikrer den gode overgang fra fødslen på sygehuset til den kommunale sundhedspleje. Samtidig er det en indikator for, hvorvidt det lykkes sundhedsplejen at opfange problemerne tidligt. Det kan fx handle om den tidlige opsporing i forbindelse med sundhedsplejens første besøg. Sundhedsstyrelsen anbefaler 1. besøg af sundhedsplejen på 4.-5. dagen efter fødslen. Såfremt kommunen oplever en stigning i antallet af indlæggelser af nyfødte, bør det give anledning til vurdering af tidspunktet for det første barselsbesøg. I forbindelse med udskrivning efter fødslen registreres barnet som ledsager til moderen. Parameteret defineres som antal indlæggelser blandt børn på 0-1 måneder. I tallet medtælles også indlæggelser, hvor barnet indlægges direkte i forlængelse af fødslen fx pga. medfødte sygdomme. Det er dermed ikke alle indlæggelser, der kan forebygges. 22

Tabel 20. Indlæggelser af nyfødte 2015/2016 Diagnose 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal I alt DH - Sygdomme i øre og processus mastoideus DH - Sygdomme i åndedrætsorganer DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer DM - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv DN - Sygdomme i urin og kønsorganer DP - Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode DQ - Medfødte misdannelser og kromosomanomalier DR - Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen 1 1 2 2 3 3 1 1 3 3 11 9 4 10 34 1 1 2 2 10 11 12 6 39 Uoplyst 0 I alt 22 24 20 20 86 Kilde: esundhed Tabel 20 viser, at antal indlæggelser af nyfødte har ligget nogenlunde stabilt i 2. til 4. kvartal 2015 og i 1. kvartal 2016 fra 20 til 24 indlæggelser. I 3. kvartal 2015 er antallet af indlæggelser 24, som er det højeste antal i perioden. Det laveste antal indlæggelser af nyfødte er i 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor der er registreret 20 indlæggelser. Det er inden for diagnosen Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen samt Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode, at der er flest indlæggelser af nyfødte. Antallet af fødsler i Struer Kommune (som svarer til antallet af 0-årige den 1. januar året efter) var på 170 fødsler pr. 1. januar 2016 og pr. 1. januar 2017 viser Struer Kommunes befolkningsprognose et fødselstal på 171. 23

Økonomi og fraværsrapporter ældreområdet Tabel 21. Økonomi ældreområdet 1. kvartal 2016 Korrigeret budget Forbrug Rest korr. Budget Forbrugsprocent Bøgelund 14.653.007 3.880.507 10.772.500 26,5% Asp Plejecenter 8.235.497 1.701.883 6.533.614 20,7% Solglimt 8.750.302 1.919.572 6.830.730 21,9% Rosengården 7.946.266 1.693.505 6.252.761 21,3% Enggård Centret 16.064.544 3.609.676 12.454.868 22,5% Solvang 15.660.212 3.610.717 12.049.495 23,1% Demensområdet 12.526.170 2.648.514 9.877.656 21,1% Aktivitetsområdet 5.408.599 1.410.837 3.997.762 26,1% Hjemmesygepleje 13.158.447 2.937.185 10.221.262 22,3% Uddelegerede sygeplejeydelser 11.018.165 2.413.432 8.604.733 21,9% Akutafsnittet 9.823.680 1.906.376 7.917.304 19,4% Samlet resultat Kilde: Opus økonomi 123.244.889 27.732.204 95.512.685 22,5% Økonomiudtrækket er helt "råt" - der er altså ikke korrigeret for f.eks. manglende afregning med Flyverkorpset, betaling for mad mv. Ved udgangen af 1. kvartal 2016 bør forbrugsprocenten ikke overstige 25,00 %. Overskud/underskud fra 2015 er med i korrigeret budget. Tabel 22. Fravær ældreområdet 1. kvartal 2016 Januar Februar Marts Gennemsnit 1. Kvartal 2016 Myndighed 1,6 2,4 0,7 1,6 Demensområdet 4,4 7,6 7,0 6,3 Bøgelund plejeboliger 9,6 8,2 9,0 8,9 Solvang plejeboliger 9,3 5,9 7,0 7,4 Enggård Centret, plejeboliger 13,8 13,0 12,8 13,2 Rosengården, plejeboliger 10,7 6,9 13,2 10,3 Asp plejeboliger 13,4 16,1 9,2 12,9 Solglimt plejeboliger 28,9 24,0 24,6 25,8 Aktivitetsområdet 3,1 7,0 1,2 3,8 Akutafsnit 6,1 5,8 6,1 6,0 Hjemmeplejen - Flyverkorpset 2,0 15,7 11,5 9,7 Hjemmesygepleje 7,9 5,3 5,7 6,3 Hjemmeplejen 7,7 13,8 8,3 9,9 Gennemsnit 9,1 10,1 8,9 9,4 Kilde: Opus fravær Fraværsstatistikken omfatter medarbejdere der er ordinært ansatte, elever, flexjob, skånejob og vikar. Medarbejdere ansat i løntilskud og seniorjob er ikke med i fraværsstatistikken. 24

TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 25