Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Relaterede dokumenter
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Fakta om frie skoler

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Pædagogisk personale i grundskolen

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Trivsel og social baggrund

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Bilag 1, supplerende data

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Kommunernes skolestruktur

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Elevfravær 2017/18. Resume

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

HVEM ER EUD ELEVERNE?

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Elevtalsprognose Elevfremskrivning

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Udviklingen i samlet elevtal fra

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

Den årlige statistik på de sikrede institutioner

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Analyse 18. december 2014

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

NOTAT. Notatets opbygning:

Den årlige statistik på de sikrede institutioner 2017

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Resultatet af den kommunale test i matematik

Transkript:

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen. Det svarer til en stigning på 1 procent sammenlignet med året før. Knap 3 procent af eleverne i børnehaveklasse i 2014 var omgængere. Heraf udgjorde drenge 61 procent. Andelen af omgængere har siden 2011 været stabilt og ligget på omkring 3 procent af eleverne i børnehaveklasse. Der er flere omgængere i frie grundskoler, men en mere ligelig fordeling mellem drenge og piger sammenlignet med folkeskoler. Langt de fleste elever (ca. 92 procent) starter i børnehaveklassen i det år, hvor de fylder 6 år. Dog har pigerne tendens til at starte tidligt, mens drenge i højere grad starter sent. Knap 67.600 elever går i børnehaveklasse I skoleåret 2014/2015 var der 67.587 elever i børnehaveklasse i hele grundskolen, jf. tabel 1. Det svarer til en stigning på 1 procent sammenlignet med året før. Niveauet for antallet af elever i børnehaveklasse har dog været rimelig konstant de seneste fem år. Tabel 1. Elever i børnehaveklasse i grundskolen, 2010-2014 2010 Børnehaveklasse 68.195 67.476 68.314 66.911 67.587 Kilde: Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling. I det følgende ses kun på elever i børnehaveklasse i folkeskoler og frie grundskoler. For disse to skoletyper er det samlede elevtal i børnehaveklasse 66.669 i skoleåret 2014/2015. Det betyder, at elever i børnehaveklasse i specialskoler og dagbehandlingstilbud ikke indgår i de efterfølgende analyser. I 2014 var der 1.976 omgængere svarende til 3 procent af eleverne i børnehaveklasse i folkeskolen og frie grundskoler. I 2013 var antallet af omgængere 2.012, hvilket også svarer til ca. 3 procent af eleverne, jf. figur 1. 1

Figur 1. Elever i børnehaveklasse fordelt på nystartede og omgængere, 2011-2014 70.000 60.000 2.069 2.158 2.012 1.976 50.000 40.000 30.000 20.000 64.780 65.623 64.176 64.693 Omgængere Nystartede 10.000 0 Tabel 2 viser den procentvise andel af hhv. nystartede elever og omgængere i børnehaveklasse i perioden 2011-2014. Andelen af nystartede elever har hele perioden ligget på et stabilt niveau på 97 procent. Tabel 2. Elever i børnehaveklasse fordelt på nystartede og omgængere, procent, 2011-2014 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Pct. Pct. Pct. Pct. Nystartede 96,9 96,8 97,0 97,0 Omgængere 3,1 3,2 3,0 3,0 I alt 100 100 100 100 Flest omgængere i børnehaveklassen er drenge Ud af de i alt 1.976 omgængere i børnehaveklasse i 2014 var 61 procent drenge. Udviklingen i perioden 2011-2014 har været, at drengene udgør en stadig mindre andel af alle omgængere. Drenge udgør dog fortsat over halvdelen af omgængerne jf. figur 2. 2

Figur 2. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på køn, 2011-2014 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 34% 36% 37% 39% 66% 64% 63% 61% Drenge Piger Der er flere omgængere i frie grundskoler Som nævnt udgør omgængerne ca. 3 procent af eleverne i børnehaveklasse i 2014. I folkeskoler udgør omgængerne 2 procent af eleverne i børnehaveklasse i 2014, mens det samme gælder for 6 procent i frie grundskoler, jf. figur 3. Kun i 2011 er andelen ens uafhængig af institutionstypen. Figur 3. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på institutionstype, 2011-2014 7% 6% 6% 6% 5% 4% 4% 3% 3% 3% 3% 3% 2% 2% 1% Folkeskoler Frie grundskoler. 3

Der er en mere ligelig kønsmæssig fordeling af omgængere i frie grundskoler Uafhængig af institutionstype udgør drenge den største andel af omgængere, men der er alligevel forskel mellem frie grundskoler og folkeskoler. 64 procent af omgængerne i folkeskoler i 2014 er drenge, mens det kun drejer sig om 55 procent i frie grundskoler jf. figur 4 og 5. Der er altså en mere ligelig fordeling af omgængere mellem drenge og piger i frie grundskoler sammenlignet med folkeskoler. Tendensen er den samme i hele perioden 2011-2014. Figur 4. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på institutionstype og køn, 2011-2014 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 67% 67% 66% 64% 59% 55% 54% 55% Drenge folkeskoler Drenge frie grundskoler Figur 5. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på institutionstype og køn, 2011-2014 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 45% 46% 45% 41% 33% 33% 34% 36% Piger folkeskoler Piger frie grundskoler 4

Langt de fleste elever starter i børnehaveklasse rettidigt Ifølge folkeskoleloven skal børn starte i skole det år, de fylder 6 år. Det betyder, at en elev starter rettidigt i børnehaveklasse i 2014, hvis eleven er født i 2008. Elever født tidligere, dvs. 2007 eller før, er startet sent, mens elever født i 2009 eller senere, er startet tidligt. I figur 6 ses de nystartede elevers fødselskvartal. Langs størstedelen (91,6 procent) af de 64.693 nystartede elever er født i 2008 og er således startet rettidigt. 6,9 procent er startet sent, mens 1,5 procent er startet tidligt. Figur 6. Fødselskvartal for nystartede elever i børnehaveklasse, 2014 30, 25, 20, 22,2% 24, 25,8% 19,7% 15, 10, 5, 0, 1, 1,3% 2. kvt 2007 eller før 3. kvt 2007 4,5% 4. kvt. 2007 1. kvt. 2008 2. kvt. 2008 3. kvt. 2008 4. kvt. 2008 1,5% 1. kvt. 2009 eller senere I figur 7 inddeles elever, der startede i børnehaveklasse i 2014 i tre kategorier på baggrund af deres alder ved skolestart: Tidligt, rettidigt og sent. Alderen er opgjort i forhold til deres første forløb i børnehaveklasse, hvilket betyder, at omgængere i 2014 vurderes i forhold til deres skolestart i børnehaveklasse i 2013. Blandt omgængere er der en større andel (25 procent) af eleverne, der er startet tidligt sammenlignet med de nystartede elever, hvor en tilsvarende andel udgør knap 2 procent. Tilsvarende er en mindre andel af omgængerne startet sent eller rettidigt sammenlignet med de nystartede elever. 5

Figur 7. Alder ved skolestart, fordelt på omgængere og nystartede elever, 2014 100, 90, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, 91,6% 70,7% 25,1% 6,9% 4,2% 1,5% Sent Rettidig Tidligt Nystartede Omgængere Piger starter oftere rettidigt Generelt starter flere piger end drenge rettidigt i børnehaveklasse. Således var 94 procent af pigerne i 2014 begyndt rettidigt, mens det samme kun gælder for 90 procent af de nystartede drenge. Derimod starter 10 procent af drengene sent, mens det samme kun gælder for 4 procent af de nystartede piger, jf. figur 8 og 9. Tendensen har været gennemgående for hele perioden 2011-2014. 6

Figur 8. Alder ved skolestart for nystartede elever fordelt på køn, procent, 2011-2014 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 86% 88% 88% 9 13% 11% 1 1 2% 1% 2% 1% Drenge Sent Drenge Rettidig Drenge Tidligt Figur 9. Alder ved skolestart for nystartede elever fordelt på køn, procent, 2011-2014 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 91% 92% 92% 94% 6% 3% 5% 3% 4% 3% 4% 2% Piger Sent Piger Rettidig Piger Tidligt Omgængere er udeladt i ovenstående figur. Flere nystartede elever i frie grundskoler begynder tidligt Der er en svag tendens til, at en større andel af de nystartede elever i frie grundskoler starter tidligt sammenlignet med de nystartede elever i folkeskolen, jf. figur 10. Således startede 3 procent af eleverne i børnehaveklasse tidligt i de frie grundskoler i 2014, mens det samme gjorde sig gældende for kun 1 procent af de nystartede elever i folkeskolen. 7

Figur 10. Alder ved skolestart for nystartede elever, fordelt på skoletype, 2014 100, 90, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, 91,7% 91, 7,1% 6,1% 1,2% 2,9% Sent Rettidig Tidligt Folkeskoler Frie grundskoler 8

Værd at vide Oplysninger om elever og klasser er indsamlet af Danmarks Statistik og indarbejdes i Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal. Elevtallene opgøres som bestandstal pr. 30. september. Når der i notatet skrives 2014, dækker det således over elevtallene for skoleåret 2014/2015 opgjort pr. 30. september 2014. 9