Skatteprocenter. Indkomstskat

Relaterede dokumenter
7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Indtægtsprognose

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

16. Skatter, tilskud og udligning

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Katter, tilskud og udligning

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Katter, tilskud og udligning

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Skatter, generelle tilskud og udligning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Budgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Notat. Budget indtægter. Indledning

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Fællesforvaltning Økonomi. Byrådet

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Frederikshavn Kommune Budget

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

Bilag 5 Skatteindtægter

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Notat. Indtægter Indledning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014

Notat om skatteindtægter

Indtægtsprognose

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Skatter, generelle tilskud og udligning

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Generelle bemærkninger

Indtægter. Budget

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Bemærkninger til. renter og finansiering

Frederikshavn Kommune Budget

Bilag A. Budgetforslag Notat vedr. finansieringsmuligheder

Notat. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering.

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Skat, tilskud og udligning i budget

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

Transkript:

Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Skatteprocenter i Dragør Kommune i 2011 2011 Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 24,8 Grundskyldspromille 25,70 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 10,00 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 12,85 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 For budgetåret 2011 gælder lov nr. 709 af 25. juni. Skattestoppet indebærer, at skatterne ikke må stige fra det ene år til det andet for kommunerne under ét. Det betyder, at en kommune godt kan sætte f.eks. indkomstskatten op, hvis der er en anden kommune, som sætter skatten tilsvarende ned. For at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig situation er der med økonomiaftalen dels etableret en skattepulje på 300 mio. kr. 12 kommuner, der opfylder kriterierne for at være særligt hårdt presset på økonomien, har fået del i skattepuljen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder skattestoppet, bliver der gennemført sanktioner overfor kommunerne. Sanktionerne består af såvel et individuelt og kollektivt element. Den individuelle sanktion medfører, at kommunen får reduceret sit bloktilskud med 75 % af sin andel af den samlede skattestigning. Mens det kollektive element består i, at samtlige kommuner får reduceret deres bloktilskud med deres andel af befolkningstallet af de sidste 25 % af merprovenuet af den samlede skattestigning. I de efterfølgende år er sanktionen halv individuel og halv kollektiv. Hvis den samlede skattesanktion i 2011 eksempelvist bliver på 0,5 mia. kr. vil Dragør Kommunes andel af den kollektive straf skønsmæssigt udgøre 500 mio. kr. delt med det samlede befolkningstal på ca. 5,1 mio. indbyggere, x befolkningstallet i Dragør, ca. 13.500 indbyggere, svarende til ca. 1,3 mio. kr. Indkomstskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Dragør Kommune i 2011 tager udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for 2008, der herefter er fremskrevet til 2011-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent (garantiprocent) der er fastsat til 8,2 %. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. I det følgende gennemgås henholdsvis grundlaget og provenuet af indkomstskat ved statsgarantien og ved Dragør Kommunes egen prognose. I budgetforslaget er det garantien, som er indarbejdet. Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om Kommunen skal vælge statsgaranti eller selvbudgetteret skattegrundlag, tilskud og udligning, jf. nedenfor. 1

Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2011 Hele 1.000 kr. Ved stats- Ved selv- Forskel garanti budgettering (1.000 kr.) (1) (2) (2) - (1) Indkomstskatteprovenu -601.614-613.479-11.865 Foreløbig tilskud og udligning 19.047 29.915 10.867 Nettoprovenu -582.567-583.564-997 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2011 i 2014 0-1.028-1.028 I alt inkl. Efterreguleringer -582.567-584.592-2.025 Beregningsparametre 2011: Folketal pr. 1/1-13.590-13.590 0 Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr. - 2.425.863-2.473.705-47.842 Skatteprocent (til ov.udl.) -24,80-24,80 0,00 Grundværdier i 1.000 kr. - 4.393.174-4.393.045 129 += udgift - = indtægt Det fremgår af ovenstående tabel, at der p.t. syntes at være et merprovenu ved at vælge selvbudgettering i forhold til statsgaranti for 2011 for Dragør Kommune, hvoraf 1 mio. kr. vil komme i 2011, mens 1 mio. kr. først vil komme til udbetaling i 2014, baseret på de på nuværende tidspunkt kendte parametre. Beregningen er udført på baggrund af KL s budgetvejledning skrivelse g 7.1, kommunens egne beregninger på baggrund heraf samt KL s model for beregning af tilskud og udligning. Det bemærkes, at der p.t. er en usikkerhed i størrelsesordenen ca. 10 mio. kr. til hver side, hvad angår nettoprovenuet ved valg af selvbudgettering. 2

Forskellen mellem garanti og selvbudgettering Valg af budgetteringsmetode 2011 2011 2011 1000 kr. Selvbudgettering Garanti Forskel Indkomstskatteprovenu -613.479-601.614-11.865 Efterregulering vedr. tidligere år 34.402 34.402 0 Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt 21.394 10.524 10.870 Kommunal udligning 86.883 76.013 10.870 Statstilskud -52.139-52.139 0 Efterregulering -10.482-10.482 0 Udligning af selskabsskat -2.868-2.868 0 Udligning vedr. udlændinge 5.421 5.421 0 Særtilskud -7.451-7.451 0 Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) 1.744 1.744 0 Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) -1.837-1.837 0 Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) -2.462-2.462 0 Tilskud vedr. kvalitetsfonden -4.897-4.897 0 I alt -559.713-558.718-995 Forudsætninger Folketal pr. 1/1 13.590 13.590 0 Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr. 2.473.705 2.425.863 47.842 Skatteprocent (til ov.udl.) 24,80 24,80 0 Grundværdier i 1.000 kr. 4.393.045 4.393.045 0 Kilde: KL s tilskudsmodel, Finansministeriet og egne beregninger. Teknisk budget 2011-2014 indarbejdede poster vedrørende personskatter, generelle tilskud og udligning. Dragør Kommune er ligesom alle landets kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. De indarbejdede beløb fremgår af tabellen nedenfor. 3

2011 2012 2013 2014 1000 kr. Garanti Garanti Garanti Garanti Indkomstskatteprovenu -601.614-620.866-641.354-661.878 Efterregulering vedr. tidligere år 34.402 12.540 0 0 Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt 10.524 58.372 50.129 63.492 Kommunal udligning 76.013 88.536 98.425 108.374 Statstilskud -52.139-50.527-45.547-41.814 Efterregulering -10.482 22.819 0 0 Udligning af selskabsskat -2.868-2.456-2.749-3.067 Udligning vedr. udlændinge 5.421 5.563 5.752 5.681 Særtilskud -7.451-7.460-7.469-7.471 Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) 1.744 1.798 1.854 1.905 Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) -1.837-1.872-1.908-1.944 Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) -2.462-2.508-2.556-2.605 Tilskud vedr. kvalitetsfonden -4.897-4.877-4.859-4.828 I alt -558.718-551.851-592.942-600.176 Forudsætninger Folketal pr. 1/1 13.590 13.575 13.560 13.510 Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr. 2.425.863 2.503.490 2.586.105 2.668.861 Skatteprocent (til ov.udl.) 24,80 24,80 24,80 24,80 Grundværdier i 1.000 kr. 4.393.045 4.665.414 4.959.335 5.266.814 Herudover er der en lang række øvrige poster indarbejdet på konto 8, heriblandt overførselsindkomster med 100% finansiering, kirkeskatteudligning, lånoptagelse samt renter og afdrag på lån mv. Tabel 4. Tilskud og udligning 1000 kr. 2011 2012 2013 2014 Kommunal udligning -81.765-76.121-78.755-80.670 Statstilskud 43.048 48.692 55.657 55.105 Efterregulering 27.576-3.130-19.030-3.955 Udligning af selskabsskat 4.644 3.522 2.805 3.162 Udligning vedr. udlændinge -5.315-5.396-5.609-5.709 Særtilskud 11.352 6.545 6.587 6.614 Tilskud og udligning i alt -459-25.887-38.346-25.453 Kilde: KL s tilskudsmodel, Indenrigs og Socialministeriet og egne beregninger. Dragør kommune skal betale 82 mio. kr. i udligning til andre kommuner i 2010 heraf vedrørende de 45 mio. kr. udligningen til kommuner i Hovedstadsområdet. I 2010 modtager Dragør Kommune et statstilskud (bloktilskud) på 43 mio. kr. Det skal bemærkes, at 1 mia. kr. af kommunernes samlede statstilskud er gjort betinget af, at kommunerne overholder servicerammen i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. I 2007 blev der indført en ny mellemkommunal udligningsordning af selskabsskat, hvor provenuet pr. indbygger af selskabsskat efter viderefordeling, bliver udlignet med 50 %. Såvel provenuet som udligningen af selskabsskat er endeligt gjort for 2010, og bliver således ikke efterreguleret. I 2010 modtager Dragør Kommune 4,6 mio. kr. fra den udligningsordning. 4

Dragør Kommune vil få en efterregulering vedrørende tilskud på ca. 27 mio. kr. i 2010 vedrørende indkomståret 2007, mens der forventes en negativ efterregulering for indkomståret 2008 i 2011 på ca. 3 mio. kr. Derudover forventes en negativ efterregulering på 19 mio. kr. vedrørende indkomståret 2009 i 2013. Efterreguleringer er indarbejdet i det administrative budgetforslag. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Dragør Kommune betale ca. 5 mio. kr. Særtilskud er sammensat af nedenstående: Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder afsættes der en pulje, på 0,9 % af kommunernes beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Kommunerne bidrager til puljen i forhold til deres befolkningsandel. Kommunerne i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder kan søge om tilskud fra puljen. Særtilskuddene omfatter det særlige ældretilskud til løft i kvaliteten i ældreplejen og ældretilskuddet til det generelle løft i ældreplejen. Dragør Kommunes andel af kvalitetsfondsmidler til anlæg er på ca. 9 mio. kr. Samlet set har Dragør i 2010 et underskud på 459.000 på tilskud og udligning. Valg mellem Statsgaranti og selvbudgettering Kommunerne skal for ét år ad gangen vælge deres budgetteringsmetode for skat, tilskud og udligning. Der kan vælges mellem henholdsvis garanti eller selvbudgettering. Når der vælges garanti sker der ingen efterregulering af indkomstskat, tilskud og udligning tre år efter budgetåret. Derimod kan kommunerne gå glip af en gevinst, hvis kommunerne har en højere vækst i beskatningsgrundlaget og befolkningen end i garantien. Det forventes på nuværende tidspunkt, at den samlede forskel mellem garanti og selvbudgettering er 2,0 mio. kr., eller hvad der svarer til 0,4 % af garantien. Den forskel må anses for, at være for beskeden til at vælge selvbudgettering set i lyset af, at de konjunkturvurderinger som er kommet frem efter maj, hvor grundlaget for økonomiaftalen blev dannet, er noget mere afdæmpet i deres vurdering af de økonomiske udsigter for 2010. Hvis forskellen mellem garanti og selvbudgettering var ca. 1 % ville det være mere betrykkende at anbefale selvbudgettering. Samlet vurderes det, at det er for risikabelt at vælge selvbudgettering. En samlet oversigt over den forventede forskel mellem selvbudgettering og garanti er vist på næste side. 5

Tabel 5. Forskellen mellem garanti og selvbudgettering Valg af budgetteringsmetode 1000 kr. Selvbudgettering Garanti Forskel Indkomstskatteprovenu 583.446 583.397 48,7 Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt -4.342-6.497 2.154,7 Kommunal udligning -79.764-81.765 2.000,5 Statstilskud 43.202 43.048 154,1 Efterregulering 27.576 27.576 0,0 Udligning af selskabsskat 4.644 4.644 0,0 Udligning vedr. udlændinge -5.344-5.315-29,6 Særtilskud 11.346 11.352-6,0 Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) -1.690-1.684-6 Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) 1.784 1.784 0 Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) 1.547 1.547 0 Tilskud vedr. kvalitetsfonden 9.705 9.705 0 I alt 590.450 588.253 2.197 Forudsætninger Folketal pr. 1/1 13.455 13.407 48 Udskrivningsgrundlag i 1.000 kr. 2.352.409 2.352.605-196 Skatteprocent (til ov.udl.) 24,8 24,8 0 Grundværdier i 1.000 kr. 4.188.144 4.188.072 72 Kilde: KL s tilskudsmodel, Velfærdsministeriet og egne beregninger. 6

Ejendomsskat Forventet udvikling i grundlag og provenue af ejendomsskatter Hele kr. 2011 2012 2013 2014 o/oo Grundlag Grundlag Grundlag Grundlag Grundskyld 25,70 4.366.246.800 4.636.954.102 4.929.082.210 5.234.685.307 Grundskyld, landbrug m.v. 12,30 26.798.800 28.460.326 30.253.326 32.129.032 Offentlige ejendomme 12,85 23.681.600 25.149.859 26.734.300 28.391.827 Dækningsafgift, forskelsværdi: Offentlige ejendomme 8,75 46.268.400 49.137.041 52.232.674 55.471.100 Erhvervsejendomme 10,00 417.155.678 443.019.330 470.929.548 500.127.180 Hele kr. 2011 2012 2013 2014 o/oo Provenue Provenue Provenue Provenue Grundskyld 25,70-112.212.543-119.169.720-126.677.413-134.531.412 Grundskyld, landbrug m.v. 12,30-329.625-350.062-372.116-395.187 Offentlige ejendomme 12,85-304.309-323.176-343.536-364.835 Dækningsafgift, forskelsværdi: Offentlige ejendomme 8,75-404.849-429.949-457.036-485.372 Erhvervsejendomme 10,00-4.171.557-4.430.193-4.709.295-5.001.272 Forventet provenu -117.422.883-124.703.100-132.559.396-140.778.078 + = udgift - = indtægt 2011-grundlaget er det senest kendte opgjorte grundlag fra ejendomsskattesystemet pr. 21. juni 2010, fremskrevet med den endelige reguleringsprocent på 7%. For 2012 og budgetoverslags årene er skønnet for udviklingen i reguleringsgrundlaget fremskrevet i overensstemmelse med KL s senest udmeldte skøn jf. budgetvejledningsskrivelse G 1.3 tabel 8.1.1 side 32. Det bemærkes særskilt, at Folketinget den 3. juni 2010 vedtog et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Kommunerne vil i 2011 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen, men ikke for ændringer i promillen s.f.a. en skatteforhøjelse. Budgetlægningen er derfor foreløbigt sket med udgangspunkt i den oprindelige promille. Der er endvidere taget udgangspunkt i, at reguleringsordningen videreføres, uanset at det ikke fremgår p.t. et eventuelt indtægtstab anslås dog maksimalt at andrage ca. 0,2 mio. kr. 7

Grundskyld. Muligheder for merprovenue Dragør kommune opkræver p.t. en grundskyldspromille på 12,3 promille af landbrugsjord, og 25,7 promille af øvrige jorder, der udgør stort set hele udskrivningsgrundlaget. For 2011 forventes Dragør Kommunes provenue fra grundskyld at udgøre 112,5 mio. kr. Heraf vedrører de 0,3 mio. kr. landbrugsjord, mens resten af grundskylden stammer fra øvrige jorder. Kommunen har mulighed for at regulere grundskylden. Det fremgår således af ejendomsskattelovens 2,at 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 12,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. Efterregulering af 2007, 2008 og 2009 Tidligere års valg imellem statsgaranti og selvbudgettering. Dragør kommune har i de seneste år skullet vælge imellem statsgaranti og selvbudgettering. Valget for de seneste år har set således ud: Valg af statsgaranti/selvbudgettering Dragør 2007 2008 2009 2010 2011 Statsgaranti x? Selvbudgettering x x x? Når man i de tidligere år har valgt selvbudgettering, skyldes det at man har haft en mere optimistisk forventning til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i Dragør Kommune, end det skøn på landsplan der har ligget til grund for beregningen af statsgaranti. Imidlertid har den faktiske udvikling vist, at Dragør Kommune i de seneste år har haft en svagere udvikling end den garantiprocent der lå til grund for statsgarantien. Samtidig er kommunen ramt på tilskuds- og udligningssiden af denne udvikling. I tabellerne nedenfor angives den samlede nettopåvirkning af Dragør Kommunes økonomi fra valget af statsgaranti i henholdsvis 2007, 2008 og 2009 8

Efterregulering af skatter, tilskud og udligning Efterregulering vedrørende året: 2007 2008 2009 2010 2011 Efterreguleringen sker i året 2010 2011 2012 2013 2014 Skatter 35.141 34.402 12.540 0 0 Generelle tilskud og udligning -27.576-10.488 22.819 0 0 Netto 7.565 23.914 35.359 0 0 += udgift - = indtægt I budgettet for 2007 blev udskrivningsgrundlaget fastsat til 2,3 mia. kr. Ved den endelige opgørelse af grundlaget, kunne det opgøres til 2,2 mia. kr. Forskellen mellem det budgetterede og det endelige opgjorte grundlag skal Dragør Kommune afregne med staten i 4. Kvartal 2010, hvilket betyder at Dragør skal afregne 35 mio. kr. vedr. for meget hjemtaget indkomstskat i 2007. Til gengæld slipper Dragør 27 mio. kr. billigere i udligning i 2007, således at Dragør samlet skal afregne 7,6 mio. kr. i 2010 til staten. 9