Læsevejlederens funktioner



Relaterede dokumenter
Læsevejlederen som ressourceperson

Skolens handleplan for sprog og læsning

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Strategi for Sprog og Læsning

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler. Læsevejlederen

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Curriculum Vitae: Kirsten Friis. Uddannelse. Ansættelser

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Handleplan for læsning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læsepolitik for Ullerødskolen

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Handleplan for læsning

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsepolitik for Christianshavns skole

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Sprog- og Læsestrategi

Evaluering af Turbodansk

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Sprog- og læsepolitik

Sprogpilot Fredensborg

Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Særlige funktioner på 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Læsevejledning på ZBC

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Handleplan for læsning

Center for Børn & Undervisning

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Forslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole.

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Sortedamskolens ressourcecenter

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Lolland Kommunes læsestrategi

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Læseundersøgelsen 2012

Læseplan for sprog og læsning

Læse-skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan

MED LÆSNING SOM INDSATS

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Skolens samlede evaluering

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Transkript:

Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde er den generelle læseindlæring for alle elever i den almene undervisning. Læsevejlederen er skolens, teamets og den enkelte lærers sparringspartner i arbejdet med elevernes læseudvikling. Læsevejlederen skal fungere som inspirator, coach og vejleder for alle skolens lærere i bestræbelserne på at udvikle de enkelte elevers læse- og skrivekompetencer og dermed reducere gruppen af svage læsere. Læsevejlederen kan råde og vejlede skolens lærere i prøvetagning. Læsevejlederen skal koordinere prøvetagningen af de forskellige læse- og staveprøver samt opsamle prøveresultaterne med henblik på at sikre, at de omsættes til konkrete undervisningsaktiviteter, som bringer den enkelte elev videre i sin læse- og skriveudvikling. Skolelederen på den enkelte skole beslutter, hvem på skolen, der udfører testningen det er ikke automatisk en del af læsevejlederens arbejdsfunktion. Læsevejlederen samarbejder med medarbejderne i skolens støttecenter. Læsevejlederne er organiseret i et fagligt netværk med afdelingsleder i Center for skole og dagtilbud og medarbejderne i kommunens læsekompetencecenter (LKC). Netværket indbefatter tillige en elektronisk konference. I det faglige netværk afholdes tre årlige møder. Det forventes, at læsevejlederne holder sig opdateret i forhold til læseudviklingen såvel nationalt som internationalt. Der holdes en temadag om året, hvor læsevejledere, specialundervisningskoordinatorer, medarbejderne i kommunens læsekompetencecenter (LKC), medarbejdere i dagtilbud og afdelingsleder i Center for skole og dagtilbud deltager. Her opdateres der blandt andet i forhold til den seneste forskning. Der nedsættes fra år til år en gruppe til at planlægge dagen, og afdelingslederen er tovholder for arrangementet. Konference/kursus i nærområdet anbefales fx Når koden er knækket eller Læsedage på Videncenter for Læsning. Pædagogisk Læringscenter Læsevejlederen samarbejder med skolebibliotekarer og it-vejledere. Den samlede ekspertise på biblioteks- og itfeltet samt læseundervisningen giver mulighed for en fælles indsats inden for mange områder. Der kan nævnes: varierede materialesamlinger og læremidler på skolen herunder materiale til faglig læsning, læsekurser, læsebånd og makkerlæsning. etablering af en række spændende fælles projekter inden for læsningen samt eventuelt efterfølgende udarbejdelse af temahæfter. læsevejlederens deltager på teammøder, hvor der er særlig fokus på faglig læsning. Læsevejlederens mulighed for at kunne bistå og vejlede i planlæg- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 1

ningen af læsekurser samt coache lærerne i selve undervisningen. Overgange og sammenhænge Læsevejlederen er vigtig i skolens samlede indsats for at sikre kontinuitet og sammenhænge i overgangene fra børnehave til 0. klasse, fra 0. klasse til 1. klasse, fra indskolingen til mellemtrinnet og fra mellemtrinnet til overbygningen. Der skal sikres en styrkelse af samarbejdet mellem pædagoger i børnehave, SFO og skolen om barnets sprogudvikling. Endvidere skal der sikres en overlevering af viden om elevernes læseudvikling i teamet ved lærer- og skoleskift. Derfor: etableres en fast procedure på skolen for overlevering af viden om den enkelte elevs læseudvikling ved klasse- og lærerskifte. etableres en fast procedure for overlevering af viden om elevens læseudvikling ved skoleskift til eventuel overbygningsskole. sikres det, at elevernes læsning med særlig fokus på faglig læsning er et dagsordenspunkt på teammøder. koordineres og planlægges tiltag i forbindelse med faglig læsning. Implementeringen af læse- og handleplaner Læsevejlederen er samarbejdspartner for skolelederen i udarbejdelsen af skolens handleplan for læsning. Læsevejlederen har en rolle i forhold til at udbrede kendskabet til Handleplan for sprog og læsning, og der vil være vejledningsopgaver i forhold til konkrete behov affødt af handleplanen. Ligeledes orienterer læsevejlederen løbende kollegaer og skoleledelsen om den nyeste viden inden for læseforskningen og foreslår nye tiltag, der kan sikre, at den kan implementeres i den daglige undervisning på skolen. Motivation og læselyst Læsevejlederen skal være koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst. På mange skoler oplever man, at elevernes frilæsning bliver mindre op i gennem skoleforløbet. I fritiden vælger eleverne ofte bogen fra til fordel for andre aktiviteter. Læsevejlederen kan i samarbejde med de øvrige lærere i PLC bidrage med læselystkampagner, der er med til at give og vedligeholde læselysten. Læsevejlederens funktioner og opgaver er meget forskellige og helt afhængige af, om det er indskolingen, mellemtrinnet eller overbygningen, hun/han har som sit område. Læsevejlederen i indskolingen Læseundervisningen i indskolingen har fokus på, at eleverne skal lære at afkode, samtidig med at der arbejdes med sprogforståelsen, så læsefærdigheden får base i både afkodning og sprogforståelse. Elevernes læseforudsætninger er meget forskellige, og den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev undervises i zonen for nærmeste udvikling. Læsevejlederen er dansklærerens sparringspartner, der kan hjælpe med at planlægge og gennemføre en differentieret læse- og skriveundervisning i klassen. Det anbefales, at alle elever bruger CD- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 1

ord i indskolingen. Læsevejlederen på mellemtrinnet På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til at læse for at lære, og faglig læsning kræver derfor særlig opmærksomhed. Alle teamets lærere skal være opmærksomme på elevernes faglige læsning og samarbejde om at gøre eleverne mere bevidste om læsestrategier i forhold til de forskelligartede tekster, de møder i fagene. Der skal også fortsat arbejdes med elevernes læsesikkerhed og læsehastighed. Læsevejlederen deltager i mindst et teammøde på mellemtrinnet for at sætte faglig læsning på dagsordenen og være igangsætter og inspirator til arbejdet. Læsevejlederen kan endvidere være sparringspartner ved tilrettelæggelse af læsekurser for hele klassen et par gange om året, så læse- og skriveudviklingen med automatiseringen og konsolideringen af læsningen optimeres. Læsevejlederen i overbygningen I overbygningen øges fokus på læsning og forståelse af både skøn- og faglitterære samt multimodale tekster. Kompleksiteten i teksterne fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsestrategier, læsemåder og læseteknikker. Læsevejlederen deltager i udvalgte teammøder for at inspirere i dette arbejde. Læsevejlederen rådgiver og vejleder lærerne i at differentiere læseundervisningen, så alle elever udfordres på deres niveau. Dette gælder såvel elever med gode læsefærdigheder som elever i læsevanskeligheder. I almenundervisningen skal elever i svære skriftsproglige vanskeligheder have adgang til it-kompenserende hjælpemidler. Læsevejlederen og specialkoordinatoren rådgiver og vejleder elevernes lærere om brugen af disse hjælpemidler. I forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve og Nationale test har elever i svære skriftsproglige vanskeligheder mulighed for fravigelser for yderligere oplysninger henvises til Skolestyrelsens hjemmeside). Læsevejlederen rådgiver skolens ledelse og elevernes lærere om dette. Læsekonferencer efter prøvetagning Læsevejlederen er tovholder på læsekonferencerne. Deltagere ved læsekonferencen er: Teamlærere og læsevejlederen. Specialkoordinatoren deltager efter behov. Samtalen er tredelt: Evaluering af elevernes læsefærdighed/udvikling Evaluering af lærerens undervisning Mål for den kommende periodes læseundervisning På baggrund af evalueringerne er prøveresultaterne udgangspunkt for samtalen om klassen og den enkelte elevs skriftsproglige udvikling. Forud for konferencen har læsevejlederen analyseret prøveresultaterne, så Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 2

det er muligt at have overblik over klassens og den enkelte elevs læse- og skriveudvikling. I samtalens tredje del konkluderer læsevejlederen sammen med teamlærerne på prøveresultaterne og omsætter oplysningerne til konkrete forslag til undervisningsaktiviteter, der kan bringe klassen og den enkelte elev videre i læse- og skriveudviklingen. Litteraturliste: Danmarks Evalueringsinstitut: Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn, Danmarks Evalueringsinstitut, 2008. Frost, Jørgen (red.): Håndbog i læsevejledning Teori og praksis, Dansk Psykologisk Forlag, 2009. Frost, Jørgen m. fl.: Læsevejlederens forskellige roller. Landsforeningen af Læsepædagoger: Læserapport 45 Madsbjerg, Sigrid; Pøhler, Lis: Læsevejlederen, Dafolo. Pedersen, Hanne Møller: Læsevejledning i praksis, Dafolo. Pøhler, Lis Pøhler; Sørensen, Søren Aksel: Nationale test og anden evaluering af elevens læsning, Dafolo. Lundberg, Ingvar: Det gode læseforløb. Lundberg, Ingvar: Det gode skriveforløb. EVA-rapporten Viden der forandrer konkluderer, at effekten af læsevejledningen er størst, når læsevejlederen har mulighed for at være medpraktiker i klasseværelset, når de gode råd fra læsekonferencen skal føres ud i livet. Læseresultaterne, angivet i G-værdier, fra april/maj prøverne i 0., 1., og 3. klasserne, 5. og 7. klasserne, indsendes til afdelingsleder i Center for skole og dagtilbud. Herefter danner resultaterne grundlag for årets læserapport. Skoleleder og læsevejleder kan benytte lærerne i kommunens læsekompetencecenter (LKC) til sparring og til medvirken i kurser for lærergrupper. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 3