Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen afsat 350 mi. kr. til at styrke det frebyggende samarbejde mellem kmmuner g reginen. Herunder vil der fra Svendbrg Kmmunes side fkuseres på primær frebyggelse i tråd med KL s udspil m Det Nære Sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i at integrere sundhed tværfagligt i beskæftigelsesindsatser, daginstitutiner, skler g ældrepleje, med særlig fkus på den brgerrettede frebyggelse. Det er ligeledes i tråd med sundhedsaftalernes ønske m et øget fkus på at frebygge indlæggelser g mindske antallet af ambulante besøg. Frmålet med krtlægningen Frmålet med krtlægningen er at få indsigt i, hvilke indsatser der på nuværende tidspunkt findes i Svendbrg Kmmune i frhld til primær g sekundær brger- g patientrettet frebyggelse af diabetes. Krtlægningen kan danne udgangspunkt fr en pkvalificering af indsatser på diabetesmrådet i kmmunen i de kmmende år. Med udgangspunkt i de nuværende indsatsmråder gives mulighed fr at pgradere således, at Svendbrg Kmmunes indsatser på diabetesmrådet dækker alle aldersgrupper g sygdmsniveauer med mindst én permanent basisindsats. En øget indsats skal ses i sammenhæng med den kmmunale priritering af sundhedsmrådet ved sundhedsløftet i øknmiaftalen fr 2015. Diabetes sm indsatsmråde Krnikermrådet udgør en særlig udfrdring på sundhedsmrådet, g herunder har diabetes en str andel. Der er gd evidens fr, at man med indsatser på diabetesmrådet kan pnå frbedrede livsvilkår fr den enkelte g samfundsmæssige gevinster. Diabetes kan have stre knsekvenser fr den enkelte brger i frhld til sygdmsrelaterede gener g prblemstillinger, herunder risiken fr senkmplikatiner. Udver de fysiske knsekvenser af sygdmmen, kan diabetes desuden have str indflydelse på det enkelte menneskes selvværd g livskvalitet samt arbejdsliv g sygefravær. Der er mange muligheder fr at intervenere på diabetesmrådet, enten ved at frebygge at diabetes pstår, ved at behandle g helbrede, eller ved at sikre at dem, der har diabetes, lever gdt g kan håndtere sygdmmen i deres hverdag. Diabetes rammer både børn, unge, vksne g ældre. Væksten i antallet af persner med type 2 diabetes vurderes primært at skyldes livsstilsfaktrer, hvrfr fkus på styrkelse af en sund livsstil er helt essentielt. Såfremt en frebyggende indsats skal have effekt, er det imidlertid nødvendigt at sætte ind på flere frnter g niveauer gennem en systematisk, bred g evidensbaseret frebyggelsesstrategi. 1
Hvad siger tallene m udviklingen? Diabetes er en af de livsstilssygdmme, der er i hastig vækst, g sm kan være meget mkstningstung fr kmmunerne i frhld til behandling g pleje. Type 1 diabetes udgør ca. 10 %, mens type 2 diabetes (indehldt type 1 ½) udgør ca. 90 %. Nyeste tal fra den natinale Sundhedsprfil Hvrdan har du det? estimerer, at 5.5 % af de vksne brgere (16+ årige) i Svendbrg Kmmune har diabetes, svarende til 2600 brgere. Det er en stigning på 0.7 prcentpint i frhld til 2010. Der er en højere prcentandel mænd (6.1%) end kvinder (4.6 %) der har diabetes, g det største antal diabetikere ses blandt 55+ årige. Afdækning af sundhedsstyrelsens anbefalinger på mrådet Sundhedsstyrelsens Frebyggelsespakker indehlder faglige anbefalinger, sm skal ligge til grund fr det kmmunale sundhedsfremme- g frebyggelsesarbejde. I relatin til primære frebyggende indsatser på diabetesmrådet er det væsentligt at fkusere på sundhedsstyrelsens anbefalinger fr fysisk aktivitet, vervægt, tbak samt mad g måltider. Diabetesfreningens anbefalinger er i verensstemmelse med frebyggelsespakkerne, g de fremhæver netp, at type 2 diabetes trds arvelighed, i de fleste tilfælde udløses af en usund livsstil. Der bliver i frebyggelsespakkerne lagt særlig vægt på vigtigheden af de rammesættende frhld, g herunder er det det relevant at se på, hvrdan man kan frebygge ved hjælp af strukturelle g rganisatriske ændringer. Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende indsatser Krtlægningen er med til at fremhæve, hvilke mråder Svendbrg Kmmune fremadrettet kan ppriritere i frhld til at have en samlet systematisk indsats på diabetesmrådet. Fr børn g unge er der i kmmunen knkrete sklebaserede indsatser med fkus på aktivitet, mtrik g mtin. Der tegner sig imidlertid et behv fr øget fkus på familiebaserede g individuelt differentierede indsatser, sm yderligere kan målrettes børn fra familier, hvr der er en frekmst af risikfaktrer fr diabetes. Mellem flkeskle g videreuddannelse/arbejde er der et tmrum i frhld til frebyggelse af usund livsstil. Desuden har kmmunen på nuværende tidspunkt ikke ngle deciderende tilbud/indsatser fr unge (ver 15 år) med diabetes. Herunder kan man med frdel indtænke særligt udsatte målgrupper; fx unge mænd med dårlige livsstilvaner, unge uden fr uddannelse g unge gravide. 2
Fr vksengruppen (25-65) er der t deciderende indsatser: En specifikt fr vervægt fra 18 år (Små skridt indsatsen) g en fr persner med diabetes ( Mit liv- tilbage til hverdagen indsatsen). Indsatserne er tiltænkt at kunne inddrage hele gruppen, men når ikke i tilstrækkelig grad ud til alle indenfr den pågældende aldersgruppe. Indsatsen ser heller ikke ud til at ramme særlige målgrupper, sm erfaringsmæssigt kan have gavn af en særlig indsats. Fr ældregruppen (65+) er der sparsm generel frebyggelse g pspring af diabetes samt pspring af g pfølgning på senkmplikatiner fr dem, der ikke er tilknyttet hjemmeplejen. Der kunne ptentielt være behv fr en frbedret indsats i frhld til bldsukkerregulering, da dårlig regulering i værste fald kan medføre alvrlige senkmplikatiner. Herunder er der specifikt mulighed fr at lægge en systematisk indsats i hjemmepleje g plejehjemsregi. Derudver er der mulighed fr at ppriritere mrådet i frhld til kstplitikken på ældremrådet med diabetes sm særligt fkusmråde. Metder til kmmunal frebyggelse Fr at kunne skitsere nye frebyggelsesindsatser er det vigtigt at verveje g tydeliggøre, hvilke metder, der synes anvendelige g mulige i en kmmunal indsats. Undersøgelser g viden på mrådet viser, at adfærdsændringer er nget af det sværeste at arbejde med, såvel ændringer sm fasthldelse af ændringer. Der er størst evidens fr at kunne påvirke individet til adfærdsændringer, hvis man benytter sig af elementer fra følgende metder/tilgange: En individualiseret tilgang Mtivatin sm bærende element Ekspnering g mtivatin fra flere kanter (familie, arbejdsplads, det ffentlige rum) Brgeren skal ikke tilvælge en indsats, men derimd mgives af rammer der underbygger indsatsens frmål, g fremmer sunde vaner g dermed sund livsstil. Brgeren skal kunne se en mening med indsatsen i frhld til egen persn/egen familie Familie g/eller netværk inddragelse g fkusering er essentielt. E-sundhed g velfærdsteknlgi bør benyttes sm en central del af den valgte metde. Giver mulighed fr at nå mange, skabe individuelle frløb, er let tilgængelige g tiltrækker udvalgte målgrupper. Brugerinddragelse i hele prcessen til udvikling af indsatser/tilbud Sammenhængende indsatsmråde Overrdnet er det ønsket, at der i diabetesindsatsen skal lægges p til et tættere samarbejde mellem almen praksis, sygehusvæsenet g kmmunen. Herunder er prjekt Tidlig pspring g frebyggelse (TOF) et frsknings- g samarbejdsprjekt i Regin Syddanmark med fkus på at skabe sunde vaner samt pspre g frebygge livsstilsrelaterede sygdmme hs 30-49 årige. TOF prjektet har fkus på afprøvning af en mdel fr systematisk registrering af risikfaktrer hs patienter i almen praksis. 3
Mulig priritering af ptentielle indsatsmråder Der er udvalgt 4 mråder, hvr det vurderes at kmmunen særligt kan sætte ind i frhld til at pnå en mere systematisk indsats på diabetesmrådet. Der er endvidere vurderet frventede målbare effekter i frhld til et langsigtet frebyggelsesperspektiv g i behandlingsøjemed i frhld til at reducere udgiftsniveauet. De 4 indsatsmråder er: 1. E-sundhed i frm af digital understøttelse af brgerens sundhed g håndtering af sygdm. a. Brgeren, der ikke kan eller ønsker deltagelse i fx Mit liv indsatsen kan tilbydes digitale løsninger med adgang til infrmatin, vejledning g rådgivning i frm af: Det digitale sundhedscenter i Svendbrg Sundhedsfremme fr unge på nettet KRAM chatten, KRAM-debatten Apps sm kan anvendes i dagligdagen (træning, kst, rygestp) Webseminar, links E-læringsmduler til patientuddannelse på kmmunes hjemmeside Netbaserede gruppediskussiner Visuel frmidling g Nudging i brgernes hverdagsliv Målgruppe: Alle, mulighed fr særlige tiltag til målgrupper sm har behv fr ekstra støtte eller fkus. Gevinster: Større g bedre tilgængelig viden, metde til at nå udvalgte grupper. Mulighed fr frmidling til mange, individuelle frløb, der kan tilpasse løbende. 2. Samlet tilbudspakke g styrket samarbejde a. Oppriritering af synligheden i de kmmunale tilbud samt en styrkelse af samarbejdet med almen praksis, sygehuset g jbcentret. Synlige g let tilgængelige tilbud Krdineret frløb fr den enkelte brger Opdatering af hjemmesider, sundhed.dk Udarbejdelse af skriftligt g interaktivt materiale Fkus på klar infrmatin m tilbud g materiale Optimering af henvisningsprcedure Almen praksis, samarbejdspartnere på sygehus, frivillige freninger, på tværs af frvaltninger, kmmunale arenaer Målgruppe: Alle med behv fr patient- g brgerrettet frebyggelse på mrådet Gevinster: Bedre krdinering, flere henvisninger til kmmunale tilbud, bedre vergang mellem sektrer. 4
3. Tidlig pspring af senkmplikatiner g øget fkus på bldsukkeregulering. a. Ved at pspre kan risikfaktrer g risiksymptmer fr diabetiske senkmplikatiner sm diabetisk øjensygdm, sårdannelse (særligt fdsår) nervebetændelse, nyresygdm g årefrkalkning undgås. Samtidig kan en tidlig indsats medvirke til at øget livskvalitet fr den enkelte brger. At pspre type-2-diabetes g derved frebygge antallet af senkmplikatiner. At pspre senkmplikatinerne ved type 2-diabetes At sikre g ptimere livskvaliteten hs den enkelte brger Fast sundhedstjek til persner med diabetes, årlig fdstatus g risikvurdering. Øget fkus på bldsukkeregulering. Øget fkus /viden m senkmplikatiner/kmpetenceudvikling af relevante fagpersner Målgruppe: Ældre mrådet (65+) + Mit Liv tilbage til hverdagen brgere Gevinster: Opspring af type 2 diabetes, færre fdsår, amputatiner g diabetesrelaterede kmplikatiner generelt, bedre bldsukkerregulering. 4. Gravide g den sunde familie a. Indsatsen skal sætte fkus på sund livsstil blandt vervægtige gravide gennem sund kst g mtin. Indsatsen har fkus på at reducere helbredsrisici fr flest mulige børn af vervægtige gravide gennem kstvejledning med tilhørende rådgivning m sunde mtinsvaner under graviditeten med henblik på at begrænse den gravides vægtøgning. b. At fremme sunde levevaner i familier, der er truet at vervægt, ved at udvikle et sammenhængende frløb mellem livsstilsvejledningen under graviditeten med livsstilsvejledning fr småbørnsfamilier i kmmunerne efter fødslen. c. Sundhedsvaner grundlægges i barneårene, g vervægt i barndmmen g især i teenageårene øger risiken fr at blive vervægtig sm vksen. Herunder har prjektet stre gevinster i et langsigtet frebyggelsesperspektiv. d. Aktører: Sundhedsplejersker, jrdemødre, sundhedsprfessinelle, fysiterapeuter, praktiserende læger. Målgruppe: Overvægtige gravide g den gravides familie Gevinster: Færre med gestatinel diabetes, færre fødselskmplikatiner, mindsket risik fr udvikling af type 2 diabetes, færre vervægtige børn. 5. Sund uddannelse a. Etablering af sund setting i frm af en flerstrenget frebyggelsesindsats, der indehlder mulighed fr at uddannelsesinstitutiner i kmmunen kan få hjælp til etablering af sunde rammer. b. Uddannelsesinstitutiner kmbineret med fritidstilbud arenaer, hvr de unge færdes. c. Mulighed fr særligt fkus på udvalgte grupper Målgruppe: Alle unge på kmmunens uddannelsesinstitutiner Gevinster: Færre unge med usund livsstil, øget viden m sund livsstil i målgruppen, frebyggelse g pspring af type 2 diabetes. 5
Omkstninger ved indsatserne Øknmien skal sm udgangspunkt ses i relatin til den øknmiske styrkelse af sundhedsaftalerne med 350 mi. kr. I Svendbrg Kmmune blev udmøntningen af aftalen, at Scial g sundhed fik 1,5 mi. kr. til løft af sundhedsmrådet. Herunder er det tiltænkt at den øknmiske styrkelse på mrådet skal gå til at få udviklet g sat de respektive indsatser i værk ver det første år, hvrefter at indsatserne er tiltænkt at vergå til drift fremadrettet. De estimerede mkstninger ved de pririterede indsatsmråder skal ses i et verrdnet perspektiv. Det er fr nuværende svært at give et præcist verslag fr de eksakte udgifter til de enkelte delelementer i de beskrevne indsatser. Den samlede diabetesindsats skal ses i sammenhæng med styrkelse af sundhedsindsatserne i Svendbrg Kmmune sm et led i en mere helhedsrienteret indsats med flere frskellige permanentgjrte sundhedstilbud. Mange af de medarbejderkmpetencer sm der skal benyttes i de 5 pririterede indsatser kmmer til at ligge i styrkelsen af de brgerrettede sundhedsindsatser. Tabel 1. Øknmisk verslag fr udvikling g drift af de 4 indsatsmråder Budgetverslag (kr.) Indsats* Udvikling 2015 Udvikling 2016 Drift 2017 Drift 2018 E-sundhed (udvikling af App) Styrket samarbejde g samlet tilbudspakke Tidlig pspring af senkmplikatiner g øget fkus på bldsukkeregulering: Gravide g sund familie Sund uddannelse 20.000 125.000 32.000 32.000 10.000 47.000 15.000 15.000 90.000 150.000 150.000 150.000 53.900 88.100 92.000 92.000 60.000 50.000 50.000 50.000 Samlet budget fr indsatserne 233.900 460.100 339.000 339.000 *budgetfrslagene indehlder estimerede udgifter til løn, materialer, kurser, udvikling m.m. Der vil selvfølgelig skulle pkvalificeres eller indhentes yderligere kmpetencer i frhld til ngle af indsatserne, herunder særligt samarbejde mkring behandling af senkmplikatiner. Denne ekspertise tænkes indhentet i frbindelse med et tættere samarbejde med sygehus g almen praksis. 6