ANALYSE AF UDGIFTER TIL DIABETESARTIKLER

Transkript

1 N O T A T Til Sundheds g msrgschefen Kpi Klik her fr at angive tekst. Fra Klik her fr at angive tekst. Emne Diabetesartikler - Analyse Afdeling Sundhed g Omsrg Telefn E-pst brian.klausen@rksk.dk Dat 22. december 2016 Sagsnummer ANALYSE AF UDGIFTER TIL DIABETESARTIKLER 1. Indledning Diabetesartikler dækker ver de prdukter sm diabetikere har brug fr, fr at regulere deres bldsukker. J bedre bldsukkeret hs en diabetiker er reguleret, j bedre har vedkmmende det fysisk, g j færre risici er der, fr at udvikle ngle af de alvrlige følgesygdmme, der er frbundet med Diabetes. Analysen indehlder bl.a. en beskrivelse af udgifter g budget til diabetesartikler i Ringkøbing- Skjern Kmmune, en sammenligning med andre kmmuner, løsningsfrslag med beskrivelse af frdele g ulemper, anbefalinger til handlinger, samt en tids- g handlingsplan fr implementering heraf. Frmålet med analysen er, at give et billede af hvrdan diabetesmrådet ser ud i Ringkøbing-Skjern Kmmune, g at fremkmme med realistiske g frbrugsdæmpende løsningsfrslag, så der bliver bedre balance mellem budget g frbrug. 2. Baggrund Rapprten Analyse af hjælpemiddelmrådet i Ringkøbing-Skjern Kmmune 2015, giver en gennemgang af udgifterne til hjælpemiddelmrådet, herunder diabetesartikler, sammenhldt med budgettet hertil. Det fremgår at udgifterne i periden er faldet støt, fra 3,9 milliner i 2012 til 3.1 milliner i 2013 g 2,9 milliner i Der har dg alle årene været en budgetverskridelse. Tal fr udgifter, budget g budgetverskridelse kan ses i tabel 1, under bilag.

2 Sm det fremgår af tabellen, har mrådet været karakteriseret af et strukturelt, men faldende, verfrbrug. Fra 2012 til 2013 er der sket et større fald i udgifterne. Dette fald var resultatet af et nyt udbud på mrådet, der sænkede priserne på diabetesartiklerne. Fr at frstå hvrfr udgifterne til diabetesartikler er så høje, er det nødvendigt gså at se på udviklingen i diabetes generelt set, samt de øvrige udgifter der er frbundet med sygdmmen. Udviklingen i antal diabetikere Antallet af brgere med diabetes i Ringkøbing-Skjern Kmmune har ifølge den landsdækkende sundhedsprfilundersøgelse Hvrdan har du det? udviklet sig fra 4 % i 2006 til 7 % i 2010 g 6 % i Denne g andre undersøgelser underbygger det generelle billede af, at diabetes er en sygdm der breder sig i beflkningen. Bl.a. viser Diabetes Impact Study en stigende årlig netttilvækst g derved en ekspnentiel vækst i diabetesppulatinen. I år 2000 var der mkring diabetes patienter med en netttilgang på I år 2011 var det tal steget til mkring patienter i Danmark g en netttilgang på Udviklingen i diabetikeres levetid Frskning fra Sten Diabetes Center viser at der er sket en tydelig frlængelse af levealderen blandt diabetikere. Eksempelvis kunne en kvinde på 30 med diabetes frvente at blive 66 år i 1995 hvrimd en tilsvarende kvinde i 2012 kan frvente at blive 75 år. En tilsvarende udvikling er sket fr mænd med diabetes. Dg kunne en mand på 30 med diabetes kun frvente at blive 62 år i 1995 md 70 i I en sammenligning med baggrundsbeflkningen har Sten Diabetes Center gså vist at en 50-årig kvinde i 1995 kunne frvente at dø knap ni år før sine medsøstre uden diabetes. I 2012 var frskellen reduceret til cirka fire år. 2 Der er altså sket en generel udvikling i behandlingen af diabetikere g dermed hvr lang diabetikeres levetid er. Denne udvikling har en betydning fr, hvr længe brgere med diabetes har brug fr de diabetesartikler, sm kmmunerne skal bevilge jf Diabetes Impact Study viser, at der er et stigende antal nye tilfælde af diabetikere i Danmark. Studiet viser gså at der er faldende risik fr udvikling af kmplikatiner blandt diabetikere. Dette gælder både svære kmplikatiner g mderate kmplikatiner, samt at der er faldende risik fr død i alle kmplikatinsgrupper Samfundets udgifter til diabetikere Diabetes Impact Study er, de samlede mkstninger til Diabetes steget vldsmt i Danmark. Herunder vises frdelingen af de samlede udgifter til diabetes i Danmark i 2011, hvr de seneste data er fra. Frdelingen af udgifter kan ses i tabel 2 under bilag. Tabbellen er et billedet af en pwerpint præsentatin, anvendt til præsentatinen af Diabetes Impact Study. Sm det fremgår af billedet er udgifterne frbundet med diabetes meget frskelligartede g består af alt fra den mindste udgift der er medicinudgifter på 1,1 milliard til den største udgift der består af prduktivitetstab. Dette udgør 13,2 milliarder g er pgjrt ud fra det antal år sm diabetikere er væk fra arbejdsmarkedet, sammenlignet med den øvrige beflkning. Hvr str en del af de samlede udgifter udgøres af hjælpemidler?

3 Ifølge Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesfreningen, viser tal fra Diabetes Impact Study, at udgiften til hjælpemidler ligger på kun tre prcent af de samlede udgifter til diabetes i samfundet. Samtidig understreger han at hjælpemidlerne kan være helt afgørende fr, at patienten er velreguleret g dermed undgår følgesygdmme sm blindhed, fdamputatiner g nyreprblemer. 3 Studiet viser gså, at der stre frskelle i de udgifter, der er frbundet med brgere med diabetes, alt efter m de har kmplikatiner eller ej. En brger uden kmplikatiner kster kr. m året, hvrimd en brger med svære kmplikatiner kster krner m året. 4 Det største ptentiale fr at påvirke udgifterne til diabetes er, ifølge en af bidragyderne til Diabetes Impact Study, Camilla Srtsø, ved at fkusere på alle dem, der allerede lever med diabetes g gøre det nemmere, bedre g billigere at leve med sygdmmen 5. Diabetes er en sygdm der er i vækst g hvis udgifter stiger betragteligt. Derfr er der gså pres på kmmunernes øknmi. Den følgende analyse har fkus på Ringkøbing-Skjern Kmmunes udgifter, rganisering g arbejdsgange g sammenligninger med andre kmmuner. 3. Analyse Arbejdsgange vedr. bevilling af diabetesartikler i Ringkøbing-Skjern Kmmune Dette afsnit vil mhandle den interne rganisering af arbejdet med diabetesartikler i Ringkøbing- Skjern Kmmune. Herunder gengives krt prceduren fr hvrdan diabetesartikler bevilges. Brgeren diagnsticeres med en diabetessygdm ved egen læge Den praktiserende læge henvender sig til Sundhed g Omsrg, m hvilke diabetesartikler brgeren har brug fr Henvendelsen indehlder en beskrivelse af hvilken type diabetes der er tale m, hvilke prdukter brgeren har brug fr, samt evt. hvr fte brgeren har brug fr at tjekke sit bldsukker (det sker ikke altid) Sundhed g Omsrg visiterer de relevante diabetesartikler g laver en bevilling til brgeren, samt fretager den første bestilling ved leverandøren Brgeren tager efterfølgende selv kntakt til leverandøren g kan i princippet selv vælge hvilke prdukter vedkmmende ønsker at benytte, indenfr kmmunens indkøbsaftale g den bevilling der er givet. Kvalitetsstandarden på mrådet følger lvgivningen, sm definerer hvad g hvr meget brgeren kan bevilges Der er udbud på mrådet hver 4. år. Udbuddet køres af Ringkøbing-Skjern Kmmune. (i december 2016 arbejdes på et nyt udbud på mrådet, der frventes at give en årlig besparelse)

4 Brgere med diabetes diagnsticeres ftest på et tidligt tidspunkt g behandles med tabletter i en længere peride. Det er først når denne behandling ikke længere er tilstrækkelig virksm at patienterne begynder at blive behandlet med insulin. Under behandling med tabletter er det de færreste der har behv fr at mnitrere deres bldsukker selv. De har derfr ikke brug fr hjælpemidler fra kmmunen. 6 Kmpetencer vedrørende diabetes I Ringkøbing-Skjern Kmmune har vi en række persner med kmpetencer på diabetesmrådet. Én diabetessygeplejerske med uddannelse på diplmniveau Der er fem diabetessygeplejersker der deltager i et netværk. Disse er det besluttet at videreuddanne til specialister indenfr diabetesmrådet med kmpetencer på diplmniveau. Derudver er der diabeteskmpetencer ved kmmunens praksisknsulenter, Sundhed g Omsrgs sygeplejefaglige knsulent samt i Sundheds Center Vest. Sammenligning med andre kmmuner Der er taget kntakt til fire af de kmmuner der ifølge hjælpemiddelrapprten havde de laveste udgifter til andre hjælpemidler, sm diabetesartikler er en del af. I tabellen herunder er udgifterne til Andre hjælpemidler fr de frskellige kmmuner gengivet. Varde Vejle Favrskv Herning Hlstebr Ikast- Brande Lemvig Ringkøbing- Skjern Struer Andre hjælpemidler Sm det fremgår af tabellen har Ringkøbing-Skjern Kmmune de højeste udgifter i denne gruppe. De fire kmmuner der er taget kntakt til er markeret med blå farve. Der er tale m Vejle, Favrskv, Hlstebr g Lemvig, der har de fire laveste udgiftsniveauer. Målet har været at finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er kmmunens udgifter pr. patient i årende ? Hvrdan arbejder kmmunen med prisniveauet på diabetesartikler (fælles udbud eller eget)? Gør kmmunen nget aktivt, fr at påvirke den enkelte brgers frbrug af diabetesartikler? Arbejder kmmunen målrettet med at reducere antallet af brgere med diabetes? Kntakten til de øvrige kmmuner har været delvist succesfuld. Kntakten til Lemvig g Favrskv har ikke resulteret i tal, der kunne anvendes til sammenligning med Ringkøbing-Skjern Kmmune. Vedrørende spørgsmål til udgifter har kntakten til Hlstebr g Vejle derimd været nyttige. En del af resultaterne vises i tabellen herunder Antal Udgifter Antal Udgifter Antal Udgifter pr. Udgifter pr. 6 Kilde: B Pedersen, Praksisknsulent, Ringkøbing-Skjern Kmmune

5 patienter pr. patient patienter pr. patient Patienter patient patient i gennemsnit Hlstebr Vejle Ringkøbing- Skjern Tabellen viser, at frskellene i udgifter på diabetes mrådet mellem de tre kmmuner ikke er så str, sm tabellen fra hjælpemiddelanalysen antydede. Derudver viser tabellen at Ringkøbing- Skjern Kmmune har de laveste udgifter til diabetesartikler af de tre kmmuner, set i gennemsnit af udgifterne fr hver kmmune i løbet af de tre år. En pgørelse af udgifter til diabetesartikler fr Ringkøbing-Skjern kmmune i viser, at frbruget stiger til kr., g at antallet af patienter stiger til Dette giver et frbrug pr. patient på kr. hvilket ligger under gennemsnittet fr Opgørelserne i de t tabeller tegner dermed t meget frskellige billeder af kmmunernes udgifter på mrådet set i frhld til hinanden. Sammenhængen mellem andre hjælpemidler g frbrug til diabetesprdukter Der er dermed str frskel på de udgifter der er beskrives i tallene fra danmarksstatistik, sm blev anvendt i hjælpemiddelanalysen, g de knkrete tal på udgifter til diabetesartikler, der findes hs de enkelte kmmuner. Denne frskel kan bl.a. skyldes at kategrien andre hjælpemidler er en restgruppering, sm mfatter flere g ret frskelligartede prdukter 8. Det er derfr ikke muligt, at se ud af grupperingen, hvilke prdukter der gør frskellen mellem kmmunerne. En anden frklaring er, at der ikke er faste regler fr, hvrdan kmmunerne skal kntere deres varekøb indenfr kategrien. Kmmunerne har mulighed fr at bruge grupperinger der ikke er autriserede. Dette samles i grupperingen Sum af uautriserede grupperinger. Ngle kmmuner har større beløb på grupperingen, mens andre slet ikke bruger den. I tilfældet med sammenligning af udgifter til diabetesartikler mellem Ringkøbing-Skjern, Hlstebr g Vejle kmmuner har grupperingen ikke været retvisende. Øvrige input fra kmmuner g andre aktører Vejle kmmune er den kmmune sm har givet de bedste plysninger m deres tilgang til diabetesartikler. Derfr tager den følgende analyse udgangspunkt i t punkter, hvr Vejle adskiller sig fra Ringkøbing-Skjern Kmmune. Indkøb: 7 Frbrug g antal brgere i 2016 er pgjrt d Andre hjælpemidler (servicelvens 112): Her registreres udgifter til andre hjælpemidler ydet af kmmunen i henhld til servicelvens 112. Grupperingen mfatter andre kmmunalt ydede hjælpemidler end rtpædiske hjælpemidler inkl. fdtøj g inkntinens- g stmihjælpemidler. Herudver skal udgifter til APV-hjælpemidler, sm installeres i brgerens eget hjem registreres på denne gruppering. Kilde: Danmarks Statistik

6 Vejle er med i indkøbsfællesskabet KmUdbud g ser en frdel i at være med i et større udbud, fr derved at få de bedste priser. Vejle er dg ikke med i KmUdbud på alle punkter. KmUdbud består af 15 jyske g fynske Kmmuner, herunder Hlstebr, Lemvig g Vejle, der er tre af de fire kmmuner, der blev taget kntakt til i frbindelse med undersøgelsen. Øknmi- g erhvervsudvalget har valgt at Ringkøbing-Skjern Kmmune ikke skal være med i indkøbssamarbejder sammen med andre kmmuner. Kmmunen deltager dg i KL s frpligtende samarbejder vedrørende indkøb. Diabetes udbud køres derfr af Ringkøbing-Skjern Kmmunes udbudsafdeling. De etablerede indkøbssamarbejder ptager ikke nye kmmuner. Det er dg muligt at indgå i et indkøbssamarbejde, hvis der er andre kmmuner der vil være sammen med s m det, g hvis det gdkendes plitisk. Ser man på de udgifter kmmunerne har til diabetesartikler har Ringkøbing-Skjern Kmmune kunnet pnå ligeså lave priser sm KmUdbud. Kntakt til brgere der er visiteret til diabetesartikler: Vejle kmmune har t medarbejdere der gennemgår alle brgere med udgifter til teststrimler ver 3.000kr. g tager kntakt til brgerne fr at give støtte g vejledning mkring deres diabetes. Det er plyst at Køge Kmmune har en lignende prcedure. På baggrund af sparring med Vejle Kmmune g analysen af Vejles udgifter verfr Ringkøbing- Skjern Kmmunes er den primære vervejelse, m det vil give mening, at afsætte ressurcer til at tage kntakt til brgere med et højt frbrug af diabetesartikler? Øvrige aktører Københavns Kmmune - Handleplan fr type 2 diabetes Kmmunen er den første der laver en kmmunal handleplan fr type 2 diabetes. Handleplanen arbejder med tre spr g fkusere på de københavnere, der har størst behv. - Ulighed i frekmst g knsekvenser af diabetes skal reduceres. - Center fr Diabetes - rammen m en sammenhængende type 2-diabetesindsats. - Nye innvative løsninger. Læs nærmere i bilag 4 m knkrete indsatser i handleplanen. Diabetesfreningen anbefalinger til kmmunerne - De rette hjælpemidler Vi har set en række kedelige sager, hvr kmmuner har frsøgt at spare penge på at begrænse adgangen til teststrimler eller nægte støtte til bldsukkermålere, der matcher patientens behv. Det er den frkerte vej at gå. - Patientuddannelse Kmmunerne vertager i stigende grad patientuddannelsen, g her er det helt afgørende, at vi sikrer, at alle diabetespatienter får tilbudt en diabetesspecifik patientuddannelse, sm giver patienten psykscial støtte g indblik i kst, mtin g bldsukkermåling. - Tværsektrielt samarbejde Stat, reginer g kmmuner skal i fællesskab sikre de rette rammer fr frebyggelse g bedre

7 livskvalitet fr den enkelte. Patienterne skal findes g diagnsticeres tidligere g have den rette støtte, så de tidligt i frløbet får et velreguleret bldsukker. 9 Sundhedsstyrelsen Anbefalinger fr tværsektrielle patientfrløb fr mennesker med type 2 diabetes Fr at øge kvaliteten af tidlig pspring, behandling, rehabilitering g pfølgning i frhld til mennesker med type 2-diabetes har Sundhedsstyrelsen i efteråret 2016 udgivet anbefalinger på mrådet. Anbefalingerne er henvendt sygehuse, almen praksis g speciallæger g kmmunerne. Det frventes, at anbefalingerne indarbejdes i de reginale frløbsprgrammer fr mennesker med type 2-diabetes. De anbefalinger der er rettet md kmmunerne, går på at kmmunerne anbefales: - At udføre aktiv pspring af brgere med risik fr at få type 2 diabetes g - At den sundhedsfaglige rehabilitering lægges i kmmunerne hvis dette er muligt jf. kmmune størrelse, gegrafi g reginale sundhedsaftaler, - At der følges p på den kmmunale I bilag 5 er Sundhedsstyrelsens knkrete anbefalinger på mrådet gengivet. Analyse af udgifter til diabetesartikler i Ringkøbing-Skjern Kmmune Frdeling af udgifter på brgere Udgifterne til diabetesprdukter er pdelt, afhængigt af hvr høje udgifter der er frbundet med den enkelte brger i Opdelingen er lavet fr at give et indblik i hvrdan udgifterne i Ringkøbing-Skjern Kmmune er frdelt g kan ses i tabel 3 under bilag. Tabellen viser at relativt få patienter står fr en relativt str del af kmmunens udgifter til diabetesartikler. Sammenlagt har 183 patienter ud af i alt 1299 en udgift på kr. Kntakt til brgere med høje udgifter til diabetesartikler Opslag i Avale Omsrg har vist, at ud af de 20 dyreste brgere har 16 ud af 20 ingen kntakt til SgO. 15 af brgerne er ver 18 år. Reginen afhlder Diabetesskle fr at undervise interesserede diabetespatienter m diabetes sm sygdm g hvrdan man lever med denne. Diabetesambulatriet har dg plyst, at det kun er ganske få brgere fra Ringkøbing-Skjern Kmmune der deltager i Diabetessklen, sm afhldes i Hlstebr. Sundhedscenter Vest afhlder gså kurser fr diabetikere, med fkus på at acceptere at man har en krnisk sygdm g hvrdan man mestrer sin hverdag. Kurset er både fr diabetes- g hjertepatienter med fkus på kst g mtin. Her er det meget få diabetespatienter der deltager (evt. dem der gså har hjerteprblemer). 9 Henrik Nedergaard, danske Kmmuner, 2015

8 4. Løsningsfrslag Tag kntakt til brgere med et højt frbrug Beskrivelse Sundhed g Omsrg kan tage kntakt til de brgere, der i dag har det højeste frbrug af diabetesartikler. På baggrund af at relativt få brgere står fr en relativt str andel af udgifterne, g at det i meget ringe grad er lykkedes Ringkøbing-Skjern Kmmune g Hspitalsenhed Vest at få kntakt til de patienter der bevilges diabetesartikler, ses det sm en plagt mulighed, at begynde at tage kntakt til patienterne på baggrund af deres bevilling, fr at følge p på deres frbrug g tilbyde dem sparring m deres sygdm. En mdel kunne være, at hver af diabetessygeplejerskerne (specialesygeplejersken samt dem i netværket) tager kntakt til de brgere i deres lkalmråde, der har det højeste frbrug af diabetesartikler. Frmålet med kntakten er at rådgive, vejlede, vise msrg, samt at vise interesse fr udgifterne på mrådet. Vejle kmmune har erfaringer med denne mdel g har anbefalet den. Frdele Optimal anvendelse af tilegnede kmpetencer m diabetes i rganisatinen. Den enkelte diabetiker får bedre kntrl med sit bldsukker g dermed reduceret risik fr kmplikatiner ved sygdmmen. Dette vil frmentlig påvirke de samlede udgifter til diabetes fr Ringkøbing, Skjern Kmmune, Brgeren selv g reginen jf. Diabetes Impact Study. Ulemper Frslaget trækker på medarbejdere i rganisatinen, sm skal have tid i deres arbejde til pgaven, selvm der er lagt p til at medarbejderne i princippet aflønnes med de midler der skaffes sm besparelser ved prjektet. Dette skal der indgås aftaler m, hvis frslaget skal være en mulighed. Det er uvist hvr str en besparelse det vil give. Øknmiske knsekvenser De dyreste brgere står fr en udgift på kr. En mulig besparelse kunne være 20% heraf. 20% heraf giver kr. Dividerer man dette med en gennemsnitslønning fr en specialesygeplejerske (241 kr.) frigiver dette ca timer. Disse timer kan derved bruges til at tage kntakt til de 334 brgere sm har udgiften på de ca. 1.4 milliner kr. hvis alle timerne bruges på dette vil det være 6,3 timer pr. brger pr. år.

9 Reducer antallet af prdukter i indkøbsaftalen Beskrivelse Der er 80 prdukter i Ringkøbing-Skjern Kmmunes indkøbsaftale. Et frslag til besparelse på mrådet er at indkøbsaftalen gennemgås fr at finde verflødige g dyre prdukter sm evt. kan undværes ud fra en betragtning m hvad kmmunen SKAL tilbyde brgerne g hvad kmmunen selv har ret til at bestemme. Frdele Der kan være en frdel i at have så smalt et udbud sm muligt, hvis det muliggør, at dyre prdukter fjernes fra indkøbsaftalen. Ulemper På grund af patienternes rettigheder er det meget svært at snævre indkøbsaftalen mere ind end den allerede er. Hvis et prdukt vælges fra i indkøbsaftalen vil de patienter der er vant til at anvende dem, stadig have mulighed fr at få dem, ved at bruge en anden leverandør. Derudver er det uvist m en indsnævring af de prdukter der er i indkøbsaftalen vil give en besparelse verrdnet set. Da patienter derfr skal til at anvende anderledes prdukter end de er vant til. Øknmiske knsekvenser Ingen øknmiske knsekvenser Frebyggelse g tidlig pspring af diabetes Med udgangspunkt i Københavns Kmmunes handleplan g Sundhedsstyrelsens anbefalinger freslås det at Ringkøbing-Skjern Kmmune igangsætter tiltag fr at reducere antallet af brgere der får diabetes g tidligpspring af brgere med diabetes eller frstadier hertil. Et eksempel kunne være at besøge virksmheder g bligmråder, hvr der statistisk set vil være en høj grad af brgere i risik fr at få diabetes. Frdele Et sådant tiltag vil bidrage til at skabe pmærksmhed m diabetes i beflkningsgrupper der er i risik fr at få sygdmmen g derved både frbedre frebyggelse g pspring. Tiltaget vil bidrage til at sænke udgifterne til diabetes generelt set g mindske stigningen af antallet af brgere der får brug fr diabetesartikler på sigt. Diabetes er den hurtigst vksende krniske sygdm i Danmark g derfr vil frebyggelse g tidlig pspring være plagt bud på, hvrdan man kan arbejde fr at standse stigningen. Ulemper Det er uvist, hvr str en besparelse der kan blive tale m. Frebyggelse af diabetes har vist sig at være en str udfrdring på tværs af kmmuner i Danmark. Øknmiske knsekvenser

10 Det frventes at frebyggende tiltag på mrådet vil kunne løses indenfr det nuværende budget. 5. Anbefalinger På baggrund af analysen, de beskrevne løsningsfrslag g den viden m udviklingen af diabetes i Danmark g de stigende ffentlige udgifter der følger af sygdmmen der er belyst i rapprten anbefales følgende frslag. 1. Kntakt brgere med højt frbrug af diabetesartikler 2. Frebyggende tiltag jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tværsektrielle frløb fr brgere med type 2 diabetes 3. Undersøgelse af udgifter til Andre hjælpemidler 6. Tids- g handlingsplan Afsnittet gennemførelse af frslagene fra 1. januar 2017 med angivelse af frslag til ansvarlige persner. Handling Ansvarlig Tidsramme Tage kntakt til brgere med højt frbrug af diabeteshjælpemidler Tiltag til frebyggelse g tidlig pspring jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tværsektrielle frløb fr mennesker med type 2- diabetes g Københavns Kmmunes handleplan på mrådet Undersøg nærmere hvr den stre frskel på Ringkøbing-Skjern Kmmune g sammenligningskmmunerne er på grupperingen Andre Hjælpemidler Else Katrine Pedersen g Drthe Gammelgaard Jensen Sundhedscenter Vest (Evt. i samarbejde med praktiserende læger g diabetesambulatriet) Knsulentgruppen i Sundhed g Omsrg Januar april 2017 Januar maj 2017 Maj 2017 Knklusin Den verrdnede knklusin fr rapprten er at det går fremad med at nedbringe udgifterne til diabetesartikler pr. diabetespatient. Der er dg et pres på kmmunens budget på mrådet, da antallet af brgere med diabetes er stigende samt at brgernes rettigheder i frhld til hjælpemidler er klart defineret i lvgivningen. Sammenlignet med andre kmmuner er udgifterne i Ringkøbing-Skjern Kmmune ikke så høje sm tallene fra Danmarks Statistiks pgørelse ver udgifter til Andre Hjælpemidler antyder. Når de rene tal til diabetesartikler pgøres ligger Ringkøbing-Skjern Kmmune lidt under de kmmuner, der havde de laveste udgifter til Andre Hjælpemidler. De anbefalinger der er givet i rapprten anviser de muligheder kmmunen har, fr at gøre nget ved udgifterne.

11 Bilag Bilag 1 - Tabel 1 Udgifter, budget mm. fr Diabetesartikler i Ringkøbing-Skjern Kmmune fra Årstal Udgifter Budget Budget verskridelse Budget verskridelse i % Antal brgere , , , , , , , Bilag 2 - Tabel 2 Diabetes Impact Study

12 Bilag 3 - Tabel 3 Opgørelse af frbrug i 2015 frdelt på brgere g grupperet efter udgifter. Frbrug i 2015 Antal Samlet udgift Grupperinger brgere kr kr. Samlet udgift: kr kr kr kr kr. Antal patienter: kr kr kr kr. Gennemsnit: 1006 kr kr kr kr kr. Samlet udgift: kr kr kr kr kr. Antal patienter: kr kr. Gennemsnit: 3961 kr kr kr. Samlet udgift: kr kr kr kr kr. Antal patienter: kr kr. Gennemsnit: 5831 kr kr kr. Samlet udgift: kr kr kr kr kr. Antal patienter: kr kr. Gennemsnit: kr kr kr. Samlet udgift: kr kr kr kr kr. Antal patienter: kr kr kr kr. Gennemsnit: kr kr kr kr kr kr kr kr. Alle brgere kr. Antal patienter 1

13 Bilag 4 - Indsatser i København Kmmunes handleplan: Scial ulighed - Frebyggende tiltag, eksempelvis i bligmråder, på arbejdspladser eller i klubber/freninger med en str andel af brgere i risik fr at udvikle krniske sygdmme sm bl.a. type2- diabetes. - Styrke den tidlige indsats i frhld til at pspre brgere i risik fr type 2-diabetes herunder særligt mænd i alderen 45+, etniske minriteter g brgere uden fr arbejdsmarkedet. - Udvikle kncepter fr differentierede indsatser til frskellige målgrupper med type 2-diabetes med afsæt i de enkelte målgruppers behv, situatin g kmpetencer. - Etablere en navigatrrdning i samarbejde med Diabetesfreningen med henblik på at sikre, at mindre ressurcestærke brgere med type 2-diabetes får støtte til at tilegne sig de nødvendige kmpetencer til at udvise egenmsrg g få diabetes. - Bidrage til, at alle brgere med type 2-diabetes har en hensigtsmæssig regulering af sygdmmen, så følgekmplikatiner undgås. Center fr diabetes - Etablere Center fr Diabetes, hvr flere fagligheder samles under et tag, fx fdterapeuter g mulighed fr øjenscreening, samt scial- g psyklgrådgivning, i samarbejde med Diabetesfreningen, hspitalerne g Sten Diabetes Center Cpenhagen. - Etablere Center fr Diabetes i psitive g helbredsstimulerende fysiske rammer, der danner udgangspunkt fr netværk g relatinsdannelse fr brgere g deres pårørende. - Indgå partnerskab med Diabetesfreningen m psykscial rådgivning til brgerne samt m at understøtte brgernes fasthldelse af de nytillærte vaner. - Skabe et mere frpligtende samarbejde med almen praksis, g på tværs af kmmunernes frvaltninger, så alle nydiagnsticerede brgere med type 2-diabetes plyses m centrets tilbud. - Styrke samarbejde med hspitalerne mkring udgående teams, kvalitetsudvikling g gensidig rådgivning. - Have fkus på tidlig pspring fx i frhld til mødre, der har udviklet svangerskabsdiabetes g deres børn. Dette skal fregå i et tæt samarbejde med hspitalerne. - Tættere samarbejde med aptekerne, der eksempelvis indbefatter, at infrmatin m centrets tilbud indgår i krnikersamtalen. Nye innvative løsninger - Have fkus på at indsamle g systematisere viden m københavnere med type 2-diabetes, herunder en videnscenterfunktin i Center fr Diabetes. - Få københavnere med type 2-diabetes, deres pårørende, medarbejdere, virksmheder m.fl. til at byde ind med gde idéer eller bud på løsninger på diabetesmrådet via Velfærdsklinikken (velfaerdsklinikken.kk.dk). - Finde nye innvative løsninger, fx sundhedsapplikatiner g velfærdsteknlgiske løsninger, i frebyggelsen, behandlingen g rehabiliteringen af type 2-diabetes. - Etablere strategiske partnerskaber med virksmheder g andre aktører m udvikling af fremtidens innvative løsninger inden fr type 2-diabetes.

14 - Priritere samarbejde med frsknings- g uddannelsesinstitutiner med fkus på udvikling g anvendelse af ny viden m type 2-diabetes. Bilag 5 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kmmunerne Opspring i kmmunerne Det anbefales, at kmmunerne identificerer persner i høj risik fr type 2-diabetes. Risikfaktrerne er angivet i øverste venstre bks i figur 1. Der findes validerede spørgeskemaer til at pspre brgere i risik fr at have type 2-diabetes, fx risikspørgeskema fr diabetes (bilag 3) Hvis en brger på den baggrund vurderes sm værende i risik fr at have eller få diabetes, skal vedkmmende efterfølgende mtiveres til at tage kntakt til egen læge, der fretager en udredning i henhld til figur 1. Opspringen bør fretages af sundhedsprfessinelle med relevante kmpetencer. Bldgluksemåling frarådes, da målingen er fr usikker. Ved mistanke m diabetes skal patienten altid anbefales udredning ved praktiserende læge med henblik på at be- eller afkræfte diagnsen. Der er et strt behv fr at udvikle g frbedre pspringsprceduren uden fr praksissektren, så pspring af persner med høj risik fr diabetes ptimeres. Endvidere er der behv fr at systematisere g målrette pspringen, så man i videst muligt mfang undgår scial skævvridning. Man kan således frestille sig specielle tiltag verfr etniske minriteter med høj frekmst af type 2-diabetes eller ressurcesvage brgere, fx brgere i særligt udsatte bligmråder eller på belastede arbejdspladser. Kmmunerne pfrdres til at søge faglig bistand til udvikling g evaluering af ptimerede pspringsprcedurer med anvendelse af accepterede metder (validerede spørgeskemaer g efterfølgende HbA1c-måling) i et standardiseret set-up. Måling af HbA1c med patientnært udstyr er i den sammenhæng ikke en tilstrækkelig metde (Dansk Selskab fr Almen Medicin 2012a). Der bør udarbejdes prjektbeskrivelser, g prjekterne bør evalueres g resultaterne frmidles, så de kmmer alle kmmuner til gde. Indtil nu har mange kmmuner fretaget pspring af brgere i risik fr at have eller udvikle type 2- diabetes ved hjælp af bldgluksemåling, fx i frbindelse med brgerrettede arrangementer, eksempelvis åbent hus i sundhedshuse. Der er dg ikke tilstrækkelig viden m effekten af denne usystematisk pspring, herunder m det er de relevante brgere, der deltager, g m brgere, hvr der er mistanke m diabetes, henvender sig til den praktiserende læge efterfølgende. Denne frm fr pspring vil endvidere verse mange, sm har høj risik fr hjertekarsygdm. Usystematisk pspring g pspring alene med bldgluksemålinger kan således ikke anbefales. Opfølgning i kmmune Målet med pfølgning af den kmmunale indsats er fasthldelse af ændrede mtins- g mad- g måltidsvaner, samt eventuelt rygestp. Opfølgningen retter sig i særdeleshed md fasthldelse af mtivatin til vedligehld af livsstilsændringer på egen hånd, i netværksgrupper, freningsregi eller andre sciale strukturer. Opfølgning i kmmunalt regi efter gennemført kmmunal rehabilitering kan med frdel tilbydes efter 3 g 12 måneder g derefter hvert år efter behv. Det anbefales, at brgeren møder frem i gruppe med tidligere hlddeltagere så netværksdannelse, erfaringsudveksling g mtivatin understøttes ptimalt. Dette kan eventuelt rganiseres sm en 2-3 timers åben cafe, med mulighed fr krte, individuelle samtaler.

15 Opfølgningen kan indehlde: - Dialg med afsæt i et valideret livskvalitetsspørgeskema - Opfølgning på brgerens mål - Rygestatus g vægtudvikling - Opfrdring til årlig pfølgning i almen praksis - Vurdering af patientens frtsatte pfølgningsbehv g på denne baggrund eventuelt tilbud m frnyet pfølgning/frnyet rehabiliteringstilbud/henvisning til netværksgruppe mv. - Brgerens psyksciale trivsel trds sygdm. Hvis pfølgningen, sm beskrevet venfr, ikke er mulig, kan den undtagelsesvis fretages telefnisk eller sm videsamtale. Opgavevaretagelse sundhedsfaglig rehabilitering (i kmmunerne) Nærværende anbefalinger er baseret på den generelle pgavedeling mellem sygehus, almen praksis g kmmune, sm fremgår af sundhedslven, frløbsprgrammerne g sundhedsaftalerne. Det betyder blandt andet, at der kan være frskelle mellem reginerne g internt i reginerne. Imidlertid er udviklingen siden kmmunalrefrmen, hvr kmmunerne vertg ansvaret fr den brgerrettede frebyggelse g dele af den patientrettede frebyggelse g genptræning, gået i retning af, at en større g større del af den sundhedsfaglige rehabilitering varetages i kmmunalt regi. Dette følger den generelle udvikling i sundhedsvæsenet med en øget specialisering på sygehusene, krtere indlæggelsestider g nye g mere kmplekse pgaver, der varetages i kmmunalt regi, herunder den sundhedsfaglige rehabilitering. Denne udvikling vurderes generelt at være hensigtsmæssig, da en frankring af den sundhedsfaglige rehabilitering i kmmunalt regi dels muliggør en bedre sammenhæng til andre kmmunale rehabiliteringsindsatser, herunder ydelser fra frskellige frvaltningsmråder fx mellem sundheds- g scialmrådet, g dels reducerer den rganisatriske variatin af hensyn til aktørernes verblik g arbejdsrutiner. Samtidig vil det øge kmmunernes tilgang af brgere til frebyggelses- g rehabiliteringsindsatser g dermed bedre frudsætningerne fr en hensigtsmæssig kapacitet g kvalitet. Et højt fagligt niveau i kmmunalt regi vil imidlertid frudsætte, at de frnødne kmpetencer hs de sundhedsprfessinelle er til stede. Dette bør understøttes af videndeling med g løbende kmpetenceudvikling hs g i samarbejde med sundhedsprfessinelle i hspitals regi. Dette kan hensigtsmæssigt aftales i regi af sundhedsaftalerne. Hvis patientgrundlaget i den enkelte kmmune ikke er tilstrækkeligt strt til, at det er muligt at varetage rehabiliteringsindsatser på det anbefalede niveau, anbefales det, at indsatsen eller dele heraf varetages i et tværkmmunalt samarbejde. Dette kan fx være henvisning til tilbud i en samarbejdskmmune eller et løbende samarbejde m faglig sparring, kvalitetssikring, kmpetenceudvikling mv. På den baggrund anbefales det, at pgavefrdelingen med hensyn til den sundhedsfaglige rehabilitering af mennesker med type 2-diabetes frtsat følger den øvrige udvikling på sundhedsmrådet, således at rehabiliteringen i stadig højere grad varetages i kmmunalt regi. Der kan dg være særlige lkale frhld, sm taler fr en anden rganisatrisk frankring fx kmmunestørrelse, afstande mellem sygehuse g kmpetencer. Udviklingen bør ske styret g den løbende ændrede pgavefrdeling skal aftales lkalt i regi af sundhedsaftalerne g tilpasses i frløbsprgrammerne.

16 Kilder - Berlingske.dk Fundet d. 30. december Henrik Nedergaard, danske Kmmuner, fundet d Københavns kmmune handleplan fr type 2 diabetes Fundet d Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger fr tværsektrielle patientfrløb fr mennesker med type 2 diabetes Fundet d Diabetesfreningen, Fundet d Diabetesfreningen, Fundet d Diabetesfreningen Diabetes Impact Study Fundet d