Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!



Relaterede dokumenter
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Vi er her for børnenes skyld!

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Fusions- og udviklingsforløb

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Usserød Skoles værdiregelsæt

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Principper for skolehjemsamarbejdet

FOLKESKOLEREFORMEN.

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

BALLESKOLENs informationsmøde

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Oplæg for deltagere på messen.

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Center for Undervisning

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Fremtidens forældresamarbejde

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune

TILLID, POLITIK OG LEDELSE

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Samfundsfag Fælles Mål

Sjørring skoles inklusionsindsats

FOLKESKOLEREFORM 2014

Undervisning: Udøvelse af professionel

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Skolereform har tre overordnede formål:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Den målstyrede folkeskole

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Matematisk dannelse i det 21. århundrede. Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Skolereform i forældreperspektiv

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Kladde til informationsdias

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

Læsepolitiske retningslinjer SKU

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Skolereform i forældreperspektiv

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Referat/noter til bestyrelsesdag :

Beskrivelse af opgaver

Velkommen til Hyllehøjskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

En Bindestreg - Juni 2014

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Folkeskolereformen 2013

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Transkript:

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde, internationalt fokus mm. Herningvej Skole: Område, socio-økonomiske faktorer, skolekultur, resultater mm. Sofiendalskolen: Område, socio-økonomiske faktorer, skolekultur, resultater mm.

Formelle rammer Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Vi skal danne livsduelige unge medborgere der vil tage ansvar!

Hvor er FOLKESKOLEN? Folkeskoleskolen folkets skole? Folkebiblioteket folkets bibliotek? Folkeskolen skal inkludere alle, skabe fællesskaber og være et spejl på samfundet udenfor skolen! Er det lykkes? Den ekskluderende skole (almen særlig) Det lokale kulturcenter (er skolen den samlende enhed?) Den dannende og oplysende institution (fællesskab, medier og informationer?)

Den nye skole fra august 2014 Skolereform Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivselen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolelovens mål (omsat betyder det) Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

Skolereform Aalborg Kommunes Skoler At stille spørgsmål og være undersøgende At gå i dialog og lad os udfordre At stræbe højere og søge samarbejde med de bedste At se os selv som en del af noget større Noget at have det i! (De 5 politiske vedtagne mål) De bliver dygtigere hver dag De har mod på at deltage i verden De har en ven på deres skole De har eksperimenterende og problemløsende undervisning De har lærere og pædagoger, der arbejder systematisk med at skabe læring og trivsel

Skolereform Den nye skole fra august 2014 Et nyt læringsyn (fokus flyttes fra undervisning til læring) Eleven inddrages i langt højere grad Bevægelse, fordybelse, lektiehjælp og understøttende undervisning Den åbne skole høj faglighed! På Sofiendalskolen betyder det: Der arbejdes med målstyret undervisning (lærer/pædagog elev forældre) WEB en er lektiehjælp Læsebånd, læse- og matematikløft Tonede linjer i udskolingen Samarbejde med mange aktører og mange projekter afprøves!

Betyder det ud af skolen? eller ind i skolen? Den åbne skole, hvad er det? KL skriver: Eleverne skal møde virkeligheden uden for skolen. Det er en af vejene til at nå målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives. I den åbne skole kan eleverne lære det, de skal på andre måder. Det kan være i skoven sammen med en naturvejleder eller de kan møde virksomheder, formidlere af kunst og kultur, idrætsledere fra foreningslivet m.v.

Den åbne skole, betyder altså at vi skal skabe sammenhæng mellem teori praksis at vi skal skabe mening for eleverne med verden udenfor skolen at vi skabe sammenhæng mellem læring i skolen og det der er udenfor vi skal skabe mening og sammenhæng! der er ingen bedre skole end den der findes udenfor skolen, hvis man vel og mærke involverer sig i den!

Den åbne skoles muligheder Samarbejdsrelationer og hvordan! Skolens mange arbejdsrum Digital (verden som elev-space) Understøttende undervisning (intern ekstern) Skolens mange aktører (vejledere) Læring her, der og alle vegne (det udvidede læringsbegreb)! Bevægelse og læring (elever der bevæger sig lærer bedre, de siger de i hvert fald selv!) fokus på det der virker!

Den åbne skoles muligheder Erfaringer fra det gode samarbejde: Aalborg Bibliotekerne (SMS-noveller, app-udvikling) Ungdomsuddannelserne (Gymnasium, Tech College, Aalborg Handelsskole) Kirken (ungdoms- og talentuddannelse) Flyvestation Aalborg UngAalborg: Talentudvikling Stjernetirsdage: AaB: Talentpleje, Aalborg Kulturskole, Karate, UngdommensUddannelsesvejledning hvad er out-come!

Fælles forenklede mål indeholder Målstyret undervisning Samlet målstruktur Læseplan Vejledning (hvori uddybes hvordan opgaven med målstyret uv. gribes an) Heri findes: Kompetenceområder Kompetencemål (der er et mål for hvert kompetenceområde) Færdigheds- og vidensområder Færdigheds- og vidensmål

Målstyret undervisning ( et eksempel) Kompetenceområder: Politik Økonomi, sociale og kulturelle forhold, samfundsfaglige metoder Kompetencemål: For politik (eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger ) Færdigheds- og vidensområder: For politik Demokrati, det politiske system (retsstat og rettigheder), politiske partier og ideologier, medier og politik, EU og Danmark, International politik) Færdigheds- og vidensmål: For politiske partier og ideologier Færdigheder Fase 1: Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger Fase 2: Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering Viden Fase 1: Eleven har viden om politiske idelogier og grundholdninger Fase 2: Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager

Samarbejdsmuligheder, hvordan? Skolekulturen Tidshorisonter og planlægning under forandring Skolens årshjul (hvornår gør vi hvad?) Lærervilkår (forberedelse, før-under-efter), skal altid kunne tænkes ind i mål og out-put!

Skolekulturen Samarbejdsaftaler Samarbejdsmuligheder, hvordan? Kom på besøg på skolen, konkrette pakker, tilbud og forløb Udviklingsarbejder med PLC eller andre på skolen Decentrale biblioteker og læringsområder PLC som skolens centrale læringsplatform og videncenter (læs Bekendtgørelse 687) Hvad er et PLC (nu og i fremtiden, vejledere ) Decentrale enheder, læringsområder (ikke fysisk afgrænset)

Opsamling Hvad tænker jeg, at de lokale biblioteker skal? Være konkret på skolens opgave (PLC, vejledere, mål mm.) Reformens overordnede mål om at alle skal være dygtigere osv. skal indgå i samarbejdet Hvad er det for en kultur der hersker på skolen og hvem er det vigtigt at have kontakt med? Direkte kontakt til lærere/pædadgoger giver det bedste udbytte (men med lederens opbakning) Komme med konkrete samarbejdstilbud, pakker, målrettet forløb, temaer, klasse, årgang osv. Dele informationer, udstillinger, lade elever udstille på biblioteket, forfatter værksteder osv. alt det der kan gøre eleverne dygtigere, mere eksperimenterende og undersøgende! alt der kan understøtte trivsel og modvirke den sociale arv (sociale fællesskaber)