Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d. 13.1. 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3 Kvalitetssystemets elementer samlet set...3 Kvalitetsområder...5 Kvalitetshåndbøger...7 Kvalitetsnotater...8 Handleplaner... 12 Evaluering af hele uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter... 13 Målfastsættelse i kvalitetsarbejdet... 13 Viden og data i UCC's kvalitetssystem... 13 Øvrige udviklingsværktøjer - tematiske auditeringer, kvalitetsdage og udviklingsworkshops... 16 Evaluering af UCC's kvalitetssystem... 17 Årshjul for UCC s kvalitetsarbejde og øvrige strategiarbejde...18 Side 2 af 18
INDLEDNING UCC's kvalitetssystem omfatter alle uddannelsesudbud i UCC, det vil sige professionsbacheloruddannelser, erhvervsuddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser. UCC's kvalitetssystem er udarbejdet med udgangspunkt i nedenstående principper, som ligger i klar forlængelse af UCC's overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet, jf. UCC s Kvalitetspolitik og -strategi. Klar organisering og ansvarsfordeling kvalitetsarbejdet er organiseret med en klar ansvarsfordeling, der sikrer såvel grundige drøftelser og vurdering som beslutning og opfølgning. Dialog blandt relevante aktører relevante aktører, herunder studerende og undervisere, indgår i den løbende dialog om uddannelsernes kvalitet. Relevante og tydelige kvalitetsområder de kvalitetsområder, som uddannelserne arbejder med, er centrale for udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans, og disse områder forstås umiddelbart af dem, der skal arbejde med dem. Tydelige processer kvalitetsarbejdet foregår med faste kadencer og efter tydelige og enkle procesbeskrivelser, der ekspliciterer arbejdsgange og hvordan den løbende ledelsesinformation finder sted. Eksplicitte mål arbejdet med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet baseres på eksplicitte mål. Dokumenteret vurderingsgrundlag vurderinger af uddannelsernes kvalitet baseres på dokumenteret viden og data, herunder centrale nøgletal, løbende evalueringer, viden fra tematiske auditeringer mm. Vurdering og opstilling af indsatser vurderinger af uddannelsernes kvalitet følges op af velbegrundede indsatser. I UCC's ledelsesgrundlag, Organisering af kvalitetsarbejdet i UCC, beskrives organisering og ansvarsfordeling samt det centrale forum for behandling og koordinering af kvalitetsarbejdet. KVALITETSOMRÅDER OG ELEMENTER I KVALITETSSYSTEMET Kvalitetssystemets elementer samlet set UCC's kvalitetssystem er bygget op omkring syv udvalgte kvalitetsområder, som hver uddannelse vurderer kvaliteten af uddannelsen i forhold til. Områderne udfoldes i nedenstående afsnit. Uddannelserne beskriver deres løbende procedurer og systemer for kvalitetsarbejdet i en kvalitetshåndbog. Kvalitetshåndbøgerne er udarbejdet efter en fælles skabelon for UCC s uddannelser, der respekterer og giver plads til beskrivelser af kvalitetssikring og -udvikling, der relaterer sig til uddannelsesspecifikke vilkår og mål, fx i forbindelse med praktik- og klinikforløb, udlandsophold mv. Side 3 af 18
Kvalitetssystemets operationaliseres desuden gennem følgende greb: dels en - vurderingsdel, der indebærer at hver uddannelse vurderer kvaliteten af uddannelsen inden for kvalitetsområderne, og at disse vurderinger beskrives i uddannelsens årlige kvalitetsnotat, dels en - opfølgningsdel, der indebærer at hver uddannelse følger op på ovenstående vurderinger med relevante indsatser, og at disse indsatser beskrives i uddannelsens årlige handleplan for kvalitetssikring og -udvikling. Samlet set skal de tre primære elementer i kvalitetssystemet (håndbog, kvalitetsnotat og handleplan) sikre, at uddannelsernes kvalitetsarbejde er funktionelt i forhold til en plan-do-check-act tankegang, og at uddannelserne lever op til uddannelsesspecifikke og tværgående mål, som er beskrevet i deres handleplaner for kvalitetssikring og udvikling. Kvalitetssystemets cyklus indebærer, at opfølgning på iværksatte indsatser (i handleplaner) sikres gennem efterfølgende vurderinger af målopfyldelse og indsatser (i kvalitetsnotater), der derefter fører til nye mål og indsatser (i handleplaner). En sådan cyklus kan eksempelvis bestå i, at en uddannelse har opstillet mål om øget studieaktivitet og anvendelse af inddragende undervisningsformer. Uddannelsen har iværksat initiativer til at realisere denne målsætning og følger systematisk op på initiativerne. Det sker blandt andet gennem de studerendes evaluering af undervisningen, som uddannelsen gennemfører efter faste kadencer. På baggrund af resultaterne for undervisningsevalueringerne vurderer uddannelsen resultatet af initiativerne og reviderer, hvis det er relevant, målsætningerne og/eller indsatserne. Herunder er UCC's kvalitetssystem fremstillet i en grafisk oversigt. Side 4 af 18
Kvalitetsområder De syv kvalitetsområder, som UCC's kvalitetssystem er bygget op omkring, er udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelserne. Uddannelserne vurderer kvaliteten inden for de syv områder, på baggrund af indhentet data og viden, med henblik på sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Direktionen beslutter kvalitetsområderne på baggrund af strategiske prioriteringer, som dels relaterer til eksterne krav fra fx udviklingskontrakt og institutionsakkreditering, dels forholder sig til UCC s institutionsinterne strategier og politikker samt til uddannelsesspecifik viden om status og udviklingspotentiale på uddannelserne. Et eksempel er indførelse af kvalitetsområde 1, De studerendes læringsudbytte, som blandt andet adresserer UCC s behov for at styrke undervisernes kompetenceudvikling, men også forholder sig til et eksternt krav om fortsat implementering af studieaktivitetsmodellen. UCC prioriterer at sikre kontinuitet i kvalitetsområderne og således understøtte muligheden for systematisk vurdering over tid og for iværksættelse af større indsatser. Områdernes aktualitet og relevans for uddannelserne drøftes årligt i sammenhæng med øvrige drøftelser af strategisk art, igangsat af direktionen. På baggrund heraf kan områderne justeres eller nye komme til. Hver uddannelse arbejder løbende med vurdering og udvikling af uddannelsen inden for de syv kvalitetsområder, som udfoldes i hhv. kvalitetshåndbog, kvalitetsnotat og handleplan. Side 5 af 18
De syv kvalitetsområder Kvalitetsområde 1. De studerendes læringsudbytte Uddybning af, hvad kvalitetssikringen og udviklingen af områderne rummer Kvalitetssikring og -udvikling af undervisning, herunder undervisningsformer, via - studerende og underviseres evaluering af undervisning, jf. Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC - anvendelse af censorrapporter - implementering af studieaktivitetsmodellen - strategisk understøttelse af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, jf. UCC's kompetenceudviklingsstrategi Kvalitetssikring og -udvikling af implementering af studieordningen, herunder hvordan uddannelsen lever op til studieordningens niveau og indhold. 2. Praktik Kvalitetssikring og -udvikling af praktikforløb, via - indfrielse af krav til praktikforløb - kontakt mellem uddannelse og praktiksted - studerendes og praktikstedets inddragelse i kvalitetssikringen, herunder i evaluering af praktikforløbet, jf. Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC 3. Studiemiljø Kvalitetssikring og -udvikling af studiemiljøet på uddannelsen, via - aktiviteter til at styrke studiemiljøet - anvendelse af viden om studiemiljøet. 4. Internationalisering Kvalitetssikring og udvikling af uddannelseselementer, der kan gennemføres i udlandet (både praktikforløb og studieophold), via - sikring af at krav til udlandsophold bliver opfyldt - kontakt mellem uddannelse og institution/praktik-/kliniksted i udlandet samt - studerendes inddragelse i kvalitetssikringen af udlandsophold, jf. UCC's fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af studerendes udlandsophold. 5. Gennemførelse og frafald Kvalitetssikring og udvikling af arbejdet med at styrke de studerendes gennemførelse af uddannelsen, via - aktiviteter til at styrke de studerendes gennemførelse - anvendelse af viden om de studerendes frafald til at styrke de studerendes gennemførelse af uddannelsen, herunder viden om årsager til frafald samt frafaldstidspunkter, jf. Procedure for UCC s arbejde med nøgletal. 6. Videngrundlag Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens faglige videngrundlag, via - sikring af at alle de primære fagområder er understøttet af forskningsog/eller udviklingsaktiviteter, - sikring af undervisernes løbende faglige ajourføring inden for deres område, - overblik over, hvilke undervisere der arbejder med hvilke kompetenceudviklende aktiviteter, herunder tværprofessionelle kompetenceudviklingsaktiviteter, - systematisk og strategisk anvendelse af ovenstående overblik i uddannelsens prioritering af, hvilke medarbejdere/hvilke fagområder der skal prioriteres ift. at sikre at uddannelsen er baseret på nyeste viden, Side 6 af 18
- sikring af at ny viden tilgår uddannelsen bredt set fx igennem videndeling medarbejdere imellem, - sikring af at de studerende kommer i kontakt med og anvender den nyeste viden, herunder viden fra og om professionen, Jf. UCC s model for tværgående kvalitetssikring af videngrundlag og -cirkulation i UCC s uddannelser. 7. Relevans Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens relevans, via - anvendelse af viden fra nøgletal om dimittendernes beskæftigelse, jf. Procedure for UCC s arbejde med nøgletal - en bredt funderet kontakt til aftagerne, der som minimum giver viden om disses vurdering af dimittendernes kompetencer, af uddannelsens indhold og niveau samt af nye tendenser inden for professionsområderne samt - anvendelse af viden fra dimittend- og aftagerkontakt, jf. UCC's Retningslinjer for inddragelse af viden fra aftagere. For professionsbacheloruddannelserne og erhvervsuddannelser (Pædagogisk Assistentuddannelse) gælder alle syv kvalitetsområder. For diplomuddannelser gælder område 1, 3, 6 og 7, da diplomuddannelserne ikke har praktikforløb eller udlandsophold for studerende og ikke arbejder med frafald på samme måde som professionsbacheloruddannelser og erhvervsuddannelser. For akademiuddannelser gælder områderne 1, 3, 5, 6 og 7. Kvalitetshåndbøger I uddannelsens kvalitetshåndbog beskriver uddannelsen systemer, procedurer og processer til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans inden for de syv kvalitetsområder. Retningslinjer for kvalitetsarbejdet inden for kvalitetsområderne fremgår af den fælles skabelon til uddannelsernes kvalitetshåndbog. Skabelonernes retningslinjer angiver dermed minimumsstandarder for de systemer, procedurer og processer, som uddannelserne arbejder efter. Revidering af kvalitetshåndbøger foregår, såfremt den enkelte uddannelse selv finder det relevant eller nødvendigt at foretage ændringer i sine procedurer for kvalitetsarbejdet, og/eller når UCC's direktion beslutter at ændre krav til procedurer, der gælder en eller flere uddannelser. Proces for fælles revidering af kvalitetshåndbøger: Aktivitet UCC's direktion vedtager ændringer i fælles procedurer for kvalitetsarbejdet Kvalitetsenheden udsender revideret skabelon til kvalitetshåndbogen og gennemgår herefter på møder med uddannelserne ændrede formuleringer, krav mm. Ansvar UCC's direktion Kvalitetsenhed Side 7 af 18
På møde i UCC's tværgående kvalitetsgruppe rammesættes efter behov gensidig sparring imellem uddannelserne om revidering af håndbogen Uddannelserne reviderer deres håndbøger efter den nye skabelon efter drøftelser i relevante fora. UCC s kvalitetsenhed assisterer efter behov. Uddannelsesdirektører godkender håndbøgerne efter drøftelse med uddannelserne. Uddannelserne indsender håndbøgerne til Kvalitetsenheden, der lægger dem på UCC's intranet. Kvalitetsenhed Uddannelsesledelsen Uddannelsesdirektører Uddannelsesledelsen Hvis den enkelte uddannelse reviderer procedurer i kvalitetshåndbogen, skal håndbogen godkendes af uddannelsesledelsen, herunder uddannelsesdirektøren. Relaterede dokumenter: Baggrundsnotat Kvalitetshåndbøger i UCC, 2016 Skabelon: Kvalitetshåndbog for XXXuddannelsen, 3. udg. 16. juni 2016 Kvalitetsnotater I uddannelsens kvalitetsnotat, som udarbejdes én gang om året, foretager uddannelsesledelsen en samlet vurdering og afrapportering på kvaliteten af uddannelsen inden for de syv kvalitetsområder. Vurderingen foretages på baggrund af analyser af relevant data og viden, som bl.a. er beskrevet i afsnittet 'Viden og data i UCC's kvalitetssystem'. I lige år udarbejdes det store kvalitetsnotat hvor uddannelsesledelsen vurderer opfyldelse af mål og succeskriterier og beskriver udfordringer og fremgange med udgangspunkt i uddannelsens senest udarbejdede handleplan. Vurderingen foregår med afsæt i relevant viden og data. I det store kvalitetsnotat, vurderes både uddannelsens kvalitet og, i mindre udstrækning, de procedurer og systemer for kvalitetsarbejdet, som uddannelsen har beskrevet i deres kvalitetshåndbog. I ulige år udarbejdes det lille kvalitetsnotat. I det lille kvalitetsnotat fokuserer uddannelsen på de områder, der for den enkelte uddannelse frembyder nye udfordringer og fremgange i forhold til i det senest udarbejdede kvalitetsnotat. Således sikrer kvalitetssystemets kadencer for henholdsvis det store og lille kvalitetsnotat, at der på den ene side er den fornødne tid til rådighed, når uddannelserne iværksætter større tiltag og, på den anden, at nye udfordringer og fremgange bliver taget hånd om i tide. Det enkelte kvalitetsnotat behandles af den uddannelsesspecifikke linjeledelse, som drøfter og vurderer tilgængelig viden og data, inden notatet godkendes af uddannelsesdirektøren og behandles i direktionen, som det fremgår af nedenstående procesbeskrivelse. Dette er med til at sikre, at uddannelserne kvalitet og relevans løbende sikres og udvikles på baggrund af viden- og datakilder og at vurderingen finder sted på alle relevante ledelsesniveauer. Side 8 af 18
Beslutninger i direktionen kommunikeres via linjeorganisationen til de vicedirektører, chefer, ledere og medarbejdere, der skal implementere dem. På baggrund af uddannelsernes 'store kvalitetsnotat' udarbejder UCC s kvalitetsenhed i dialog med uddannelsesdirektørerne hvert andet år et tværgående kvalitetsnotat, der opsamler viden på tværs af alle uddannelser. I UCC s Forum for uddannelses- og videnudvikling behandles det tværgående kvalitetsnotat mhp. at udarbejde dels en indstilling om prioriteringer, dels et antal anbefalinger til opfølgende handlinger. UCC s direktion vedtager på baggrund af indstilling og anbefalinger en tværgående handlingsplan for UCC s uddannelser. Indholdet af kvalitetsnotaterne udgør en væsentlig del af direktionens samlede videninput, der danner baggrund for strategiske beslutninger, som retter sig mod de enkelte uddannelser såvel som mod det tværgående uddannelsesudbud. Beslutningerne kan fx medføre en styrket kvalitetssikring af udlandsophold på tværs af uddannelserne eller tiltag til at modvirke frafald på en enkelt uddannelse. Direktionen orienterer årligt UCC's bestyrelse om status på uddannelsernes kvalitet på baggrund af uddannelsernes kvalitetsnotater. Bestyrelsen fokuserer på såvel positive resultater som særlige udfordringer og på mulighederne for iværksættelse af nye, strategiske uddannelsesmæssige tiltag på baggrund af denne viden. Direktionen modtager herudover løbende input om kvaliteten på uddannelserne gennem resultater fra en række af de obligatoriske kilder til viden og data, som beskrives i afsnittet 'Viden og data i UCC's kvalitetssystem'. Direktionen har med fast kadence kvalitetsarbejde på dagsordenen på direktionsmøderne og tager her stilling til disse typer viden og data. Relaterede dokumenter: Baggrundsnotat kvalitetsnotater, revideret udg. 2016 Skabelon til det store kvalitetsnotat i UCC 2016. Vejledning og skabelon til det lille kvalitetsnotat 1. februar 2016 Side 9 af 18
Udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsernes kvalitetsnotater. A. Det store kvalitetsnotat (lige år) Aktivitet Uddannelsesledelsen udarbejder deres kvalitetsnotat; den enkelte uddannelsesledelse sikrer i den forbindelse inddragelse af undervisere, udvalg og studerende, især mhp. at tilvejebringe, drøfte og vurdere tilgængelig viden og data. Uddannelsesledelsen sikrer desuden, at der i linjeledelsen afholdes møder, på hvilke viden og data endeligt vurderes og prioriteres. Uddannelsesdirektøren godkender uddannelsernes kvalitetsnotat. Uddannelserne sender det godkendte kvalitetsnotat til Kvalitetsenheden Kvalitetsenheden afholder møde med uddannelsesdirektørerne mhp. at udarbejde et tværgående kvalitetsnotat, dvs. foretage en tværgående læsning af uddannelsernes kvalitetsnotater og herunder identificere tværgående udfordringer og fremgange. Kvalitetsenheden udarbejder et referat af mødet, som tilsendes de enkelte uddannelsesledelser Det tværgående kvalitetsnotat behandles af Forum for Uddannelses- og Videnudvikling mhp. at udarbejde en indstilling om prioriteringer samt anbefalinger til handlinger. Indstilling og anbefalinger tilgår UCC s direktion. Uddannelsesdirektørerne drøfter de enkelte uddannelsers væsentligste udfordringer og fremgange, beskrevet i uddannelsernes kvalitetsnotater, med den øvrige direktion. Direktionen udarbejder en tværgående handleplan for UCC s uddannelser. Uddannelsesdirektørerne orienterer de enkelte uddannelsesledelser om beslutninger om eventuelle uddannelsesspecifikke opfølgningstiltag. Rektor forelægger UCC s bestyrelse den tværgående handleplan for UCC s uddannelser Ansvar Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Kvalitetsenhed og Uddannelsesdirektører Formanden for Forum for Uddannelsesog Videnudvikling. Uddannelsesdirektører UCC s direktion Rektor Side 10 af 18
Udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsernes kvalitetsnotater B) Det lille kvalitetsnotat (ulige år) Aktivitet Uddannelsesledelsen udarbejder deres kvalitetsnotat; den enkelte uddannelsesledelse sikrer i den forbindelse inddragelse af undervisere, udvalg og studerende, især mhp. at tilvejebringe, drøfte og vurdere tilgængelig viden og data. Uddannelsesledelsen sikrer desuden, at der i linjeledelsen afholdes møder, på hvilke viden og data endeligt vurderes og prioriteres. Uddannelsesdirektører godkender uddannelsernes kvalitetsnotat. Uddannelserne sender det godkendte kvalitetsnotat til Kvalitetsenheden. Uddannelsesdirektørerne foretager i samarbejde med Kvalitetsenheden en tværgående læsning af uddannelsernes kvalitetsnotater, der identificerer eventuelle fælles nye udfordringer og fremgange. Kvalitetsenheden udarbejder et referat af mødet, som tilsendes de enkelte uddannelsesledelser Uddannelsesdirektørerne orienterer den øvrige direktion om såvel tværgående som væsentlige uddannelsesspecifikke nye udfordringer og fremgange, beskrevet i uddannelsernes kvalitetsnotater. Ansvar Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektører og Kvalitetsenheden Uddannelsesdirektører Direktionen kan på baggrund af uddannelsesdirektørernes orientering beslutte, at der skal iværksættes specifikke udviklingstiltag på en eller flere uddannelser. Direktionen og uddannelsesdirektører Uddannelsesdirektørerne orienterer de enkelte uddannelsesledelser om beslutninger om eventuelle opfølgningstiltag. Uddannelsernes opfølgning på de udfordringer, der fremgår af kvalitetsnotatet beskrives i uddannelsens handleplan for kvalitetssikring og udvikling. Procesplan for handleplaner beskrives nedenfor. Side 11 af 18
Handleplaner Som beskrevet i skemaet på s. 11 udarbejder hver uddannelse en handleplan for kvalitetssikring og -udvikling som opfølgning på kvalitetsnotaterne. I handleplanen beskriver uddannelsen mål, succeskriterier og indsatser inden for de syv kvalitetsområder. Handleplanerne udarbejdes som opfølgning på de udfordringer, der er beskrevet i uddannelsens kvalitetsnotat og/eller som opfølgning på eventuelle krav, der er vedtaget og udmeldt i direktionens tværgående handleplan. Handleplanerne for kvalitet udarbejdes og evalueres sideløbende med handleplanerne for UCC s strategiske fokusområder. Uddannelsernes handleplan skal medvirke til at sikre, at indsamlet viden om kvalitet og relevans på uddannelsen anvendes til at iværksætte handlinger og indsatser, hvor det er relevant og nødvendigt. UCC s ressourceafdelinger samt andre tværgående afdelinger som Forskningsog udviklingsafdelingen spiller en væsentlig rolle i den fortsatte udvikling af uddannelsernes kvalitet. Denne sammenhæng understøttes blandt andet ved, at uddannelserne i deres handleplaner beskriver, hvordan eventuelle udfordringer kan søges løst i et samarbejde med en eller flere af disse afdelinger. Proces for udarbejdelse af handleplaner: Aktivitet Uddannelsesledelsen forholder sig til sit kvalitetsnotat drøfter indholdet af nyeste nøgletal drøfter eventuelle krav fra UCC's direktion, herunder hvert andet år direktionens tværgående handleplan. justerer/reviderer på denne baggrund deres handleplan for kvalitetssikring og -udvikling. Den enkelte uddannelsesledelse sikrer inddragelse af undervisere, udvalg og studerende i udarbejdelse af handleplanen. Uddannelsesledelsen sikrer desuden, at der i linjeledelsen afholdes møder, på hvilke handleplanen drøftes. UCC s kvalitetsenhed assisterer efter behov. Uddannelsesdirektørerne godkender handleplanerne. Handleplaner indsendes herefter til UCC s kvalitetsenhed, der lægger dem på UCC's intranet. Uddannelsesdirektørerne orienterer UCC's direktion om uddannelsernes handleplaner, der, hvis relevant, kan iværksætte tiltag. Uddannelsesdirektørerne orienterer de enkelte uddannelsesledelser om direktionens beslutninger. Ansvar Uddannelsesdirektør Uddannelsesdirektører Uddannelsesdirektører Side 12 af 18
Relaterede dokumenter: Baggrundsdokument for handleplaner Skabelon til uddannelsernes handleplan EVALUERING AF HELE UDDANNELSER MED INDDRAGELSE AF EKSTERNE EKSPERTER UCC gennemfører evaluering af hele uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter. Hver uddannelse gennemfører evalueringen hvert 6. år. Evalueringen retter sig mod en hel uddannelse med overordnet fokus på uddannelsens niveau og indhold. Derudover kan uddannelsen og det eksterne panel udvælge særlige temaer, man ønsker at inddrage i evalueringen, ligesom der kan indgå dokumentation vedr. uddannelsens videngrundlag og relevans. UCC s kvalitetsenhed faciliterer evalueringen. Resultater fra evalueringen drøftes på uddannelsen, og behandles i uddannelsesledelsen og i direktionen. Relaterede dokumenter: Evaluering af hele uddannelser med eksterne eksperter, 8. april 2016. MÅLFASTSÆTTELSE I KVALITETSARBEJDET UCC's direktion opstiller centralt fastlagte mål i sin tværgående handleplan for uddannelsernes kvalitetsarbejde, beskrevet på s. 9, der gælder for en toårig periode. Derudover er UCC's uddannelser forpligtet til at arbejde med at imødekomme centralt fastsatte mål i form af grænseværdier for studieintensitet, frafald, gennemførelse, beskæftigelse og udgående studentermobilitet. Endelig opstiller uddannelserne uddannelsesspecifikke mål for kvalitetsarbejdet i relation til hvert kvalitetsområde, hvilke fremgår af uddannelsens handleplan for kvalitetssikring og udvikling. De opstillede mål evalueres i uddannelsernes kvalitetsnotater. For mål, der ikke er opfyldt, beskriver uddannelserne i deres efterfølgende handleplaner specifikke opfølgende indsatser, der skal sikre målopfyldelsen. Der fremkommer herved - gennem den kontinuerlige kvalitetssikring af uddannelserne - målbaserede standarder for tilfredsstillende, henholdsvis ikke tilfredsstillende kvalitet inden for alle kvalitetsområder. VIDEN OG DATA I UCC'S KVALITETSSYSTEM Kvalitetssystemet for UCC's uddannelser baserer sig på løbende indsamling, monitorering og behandling af såvel kvalitativ viden som kvantitative data om uddannelserne. Viden og data udgør det centrale vurderingsgrundlag for udarbejdelsen af uddannelsernes kvalitetsnotater. Side 13 af 18
Uddannelsernes kvalitetshåndbøger beskriver, hvilken viden og hvilke data uddannelserne samlet set inddrager til belysning af hvert kvalitetsområde. Obligatoriske kilder til viden og data i UCC's kvalitetssystem: Datakilder Kadence Nøgletalsdokument vedr. frafald, (to gange årligt) beskæftigelse mm. Studentertilfredshedsundersøgelser (hvert andet år) Undervisningsevaluering (løbende) Praktikevaluering (løbende) Evaluering af udlandsophold (løbende) Dimittendundersøgelser (minimum hvert tredje år) Aftagerpaneler (løbende) Kortlægning af videngrundlag (minimum hvert andet år) Nøgletal I UCC monitoreres nøgletal for: frafald, gennemførelse, udgående studentermobilitet og beskæftigelse. Nøgletallene udvælges af UCC's direktion og monitoreres på følgende måde: Den Fælles Studieadministration udarbejder to gang årligt nøgletalsdokumenter, som tilgår UCC's uddannelsesledelser samt direktionen. Procedure for opfølgning på nøgletal fremgår af dokumentet 'Procedure for UCC s arbejde med nøgletal, 5. april 2016 samt Skabelon for afrapportering om uddannelsesprogrammernes opfølgning på nøgletal, 30. april 2015. UCC's interne datahus (http://datahus.ucc.dk/index.htm) monitorerer endvidere frafald for UCC's professionsbacheloruddannelser med specifikke SIS-genererede data gennem et dag-til-dag opdateret datasystem. Data omfatter, a) frafald på uddannelsen b) frafaldsårsager c) første 11 måneders frafald d) de studerende baggrund Datahuset giver muligheder for løbende at følge og analysere udviklingen i de studerendes frafald på hver enkelt professionsbacheloruddannelse. Datahus udvikles løbende med henblik på at omfatte og kvalificere yderligere datatræk. Studentertilfredshedsundersøgelser UCC gennemfører hvert 2. år en studentertilfredshedsundersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på alle UCC's uddannelser. Undersøgelserne omhandler de studerendes uddannelse og undervisningsmiljø samt, for professionsbacheloruddannelserne, også de studerendes studieintensitet. Procedure for opfølgning på viden fra studentertilfredshedsundersøgelser fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om studentertilfredshedsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger i UCC'. Side 14 af 18
Den enkelte uddannelse foretager, på baggrund af studentertilfredshedsundersøgelsen, minimum hvert tredje år en lovpligtig vurdering af undervisningsmiljøet. Der inddrages studenterrepræsentanter i drøftelserne. Procedure for undervisningsmiljøvurderinger fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om studentertilfredshedsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger i UCC'. Undervisningsevaluering Der gennemføres løbende systematisk og skriftlig undervisningsevaluering på alle UCC's uddannelser. Den enkelte uddannelse tilrettelægger egen evalueringspraksis, der lever op til krav i UCC's retningslinjer for evaluering af undervisning. Retningslinjer for opfølgning på viden fra undervisningsevaluering fremgår af dokumentet 'Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC'. Praktikevaluering Der gennemføres løbende systematiske og skriftlige evalueringer af praktikforløb på alle UCC's uddannelser. Den enkelte uddannelse tilrettelægger egen evalueringspraksis, der lever op til kravene i UCC's retningslinjer for evaluering af faglige forløb. Opfølgning på evaluering af praktik fremgår af dokumentet 'Principper og retningslinjer for evaluering af undervisning i UCC'. Evaluering af udlandsophold Der gennemføres løbende systematiske og skriftlige evalueringer af studerendes udlandsophold på alle UCC's uddannelser. Evalueringen gennemføres på baggrund af et fælles spørgeskema, jf. UCC fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af studerendes udlandsophold. Procedure for opfølgning på evaluering af de studerendes udlandsophold fremgår af dokumentet ' UCC's fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af studerendes udlandsophold' Dimittendundersøgelser Der gennemføres dimittendundersøgelser på alle UCC's uddannelser minimum hvert tredje år. Undersøgelserne gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen omhandler dimittendernes beskæftigelse, kompetencer samt vurdering af uddannelsens relevans. Procedure for opfølgning på viden fra dimittendundersøgelser fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om dimittendundersøgelser i UCC'. Aftagerpaneler Der gennemføres årligt aftagerpanelundersøgelser på alle UCC's uddannelser. Aftagerpanelundersøgelsen tilpasses den enkelte uddannelse og giver viden om aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer samt fremtidige kompetencebehov i professionerne. Procedure for opfølgning på viden fra aftagerpanelundersøgelser fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat for aftagerpaneler i UCC'. Side 15 af 18
Kortlægning af videngrundlag og videncirkulation Hvert andet år gennemfører de enkelte uddannelser en kortlægning af deres videngrundlag og videncirkulation. Det sker på basis af centrale datakilder, fx oversigter over allokerede medarbejdere til UCC's forsknings- og udviklingsafdeling, inddateringer i UC Viden, interview med undervisere mm. Kortlægningen er en del af UCC's 'Model for tværgående kvalitetssikring af videngrundlag og -cirkulation i UCC s uddannelser' og skal først og fremmest bidrage til, at uddannelserne vurderer i hvilken udstrækning der tilgår dem tilstrækkelig ny relevant viden. Procedure for opfølgning på viden fra kortlægning af videngrundlag og videncirkulation fremgår af dokumentet 'Model for tværgående kvalitetssikring af videngrundlag og -cirkulation i UCC s uddannelser'. ØVRIGE UDVIKLINGSVÆRKTØJER - TEMATISKE AUDITERINGER, KVALITETSDAGE OG UDVIKLINGSWORKSHOPS I UCC gennemføres hhv. tematiske auditeringer, kvalitetsdage samt udviklingsworkshops, der på hver sin måde bidrager til kvalitetssikring og - udvikling af uddannelserne. Viden fra og opfølgning på disse aktiviteter dokumenteres i hhv. kvalitetsnotater og handleplaner. På baggrund af regelmæssige statusmøder på uddannelserne, om eksempelvis kvalitetsnotater eller handleplaner, kan UCC s kvalitetsenhed eller fællesafdelingerne bistå uddannelserne. Kvalitetsenheden kan fx initiere og gennemføre konkrete procesforløb med ledere og medarbejdere med henblik på afdækning og udvikling af videngrundlaget i en uddannelse, eller én uddannelse kan overtage og omsætte en anden uddannelses metoder til evaluering af undervisning. Tematisk auditering En tematisk auditering foregår som en dokumentationsbaseret dialog om og vurdering af et udvalgt tema vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Beslutning om at gennemføre en tematisk auditering træffes af den enkelte uddannelsesledelse eller i direktionen. Udvælgelsen af tema foregår på baggrund af viden fra tidligere års kvalitetsarbejde og omhandler områder, der påkalder sig særlig opmærksomhed, for eksempel frafald, vejledning af studerende og digital understøttelse af undervisningen. Auditeringen er bagudskuende, men har til formål at udvikle og forbedre det auditerede kvalitetsområde. Der nedsættes et panel med relevante eksterne deltagere. Fra uddannelsen deltager repræsentanter for uddannelsens ledelse, medarbejdere og studerende. Auditeringen munder ud i panelets vurdering af det udvalgte område. UCC's kvalitetsenhed faciliterer de tematiske auditeringer på uddannelserne. Procedure for opfølgning på viden fra auditeringer fremgår af dokumentet 'Baggrundsnotat om tematiske auditeringer i UCC'. Side 16 af 18
Kvalitetsdage på UCC s uddannelser Uddannelserne kan i samarbejde med Kvalitetsenheden afholde en eller to årlige kvalitetsdage hvor ét eller flere kvalitetsområder er genstand for henholdsvis vurdering og opfølgning. Formålet er, at uddannelserne kvalificerer deres arbejde med deres kvalitetsnotat (vurderingsaspektet) og eller deres efterfølgende handleplan (opfølgningsaspektet). De to kvalitetsdage afholdes i sammenhæng med kvalitetssystemets kadencer. Der kan afholdes én årlig kvalitetsdag i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsnotat og én årlig kvalitetsdag i forbindelse med udarbejdelse/revision af handleplan. Udviklingsworkshop Udviklingsworkshops har til hensigt at inspirere og kvalificere kvalitetsarbejdet inden for et givent område på uddannelsen, fx uddannelsens videngrundlag, uddannelsens arbejde med frafald el. lign. Udformningen af udviklingsworkshops besluttes fra gang til gang og afhænger af tema og formål. Der inddrages relevante nøglepersoner (fx ledere, koordinatorer, undervisere og studerende) inden for det pågældende område. UCC's kvalitetsenhed faciliterer sådanne udviklingsworkshops på uddannelserne. Den enkelte uddannelsesledelse har ansvaret for opfølgning på udviklingsworkshops. EVALUERING AF UCC'S KVALITETSSYTEM UCC's kvalitetsenhed evaluerer systematisk og løbende udbyttet af arbejdet med UCC s kvalitetssystem i samarbejde med uddannelserne. På baggrund heraf justeres systemet, blandt andet skabelonerne for de primære elementer i systemet, processer for sikring af dialog i linjeledelsen eller tilrettelæggelsen af centrale undersøgelser. Evalueringen er inspireret af European Standard Guidelines for ekstern kvalitetssikring og foregår via interview med relevante ledere og nøglepersoner i UCC. Derudover evalueres UCC's kvalitetssystem med inddragelse af eksterne eksperter hvert andet år. Side 17 af 18
Side 18 af 18