Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. august 2014
Den nordiske velfærdsstat 1. Hvad er det nordiske ved den nordiske model? 2. Er der råd? Er der en aldersudfordring? 3. Er der en globaliserings- eller europæiseringsudfordring? 4. Økonomisk krise, konkurrenceevne og misforstået krisepolitik Teser: I. Nordiske model aldrig stået stærkere økonomisk II. DK krisepolitik 2010-13 har skadet økonomien III. Nordiske velfærdsstater udelukkende under (nationalt) politisk pres (til forskel fra mange lande)
1. Nordicness To muligheder: (1) Det er de velfærdsstater, vi har i Norden (2) Det er en særlig velfærdsmodel Jeg foretrækker (2). Det betyder, at: nordiske velfærdsstater kan blive mindre nordiske andre landes velfærdsstater kan blive mere nordiske Der er visse tegn på begge dele, fx: Island er mindre nordisk og blev langt mindre nordisk 2000-2008. Men er blevet noget mere nordisk igen Nordiske lande rider med på alle internationale reformbølger, men hidtil som regel uden at blive mindre nordiske af den grund Skotland har Norden som ideal, både mht. forfatning og velfærdsstat Mange EU-lande er blevet noget mere nordiske
Hvad er så det nordiske? Universelle, skattefinansierede ordninger dominerer Høje mindstesatser - der hænger ubrydeligt sammen med Høje mindstelønninger og moderate lønforskelle Omfattende og solidarisk deling af risici Resultat: Relativt lav ulighed og relativt få fattige (Kortene kan blandes lidt forskelligt for at opnå samme mål) Høj beskæftigelse livet igennem Omfattende offentlig service, specielt for børn og ældre Hvilket understøtter familier, hvor begge arbejder meget Social investment welfare states (som alternativ til konkurrencestaten ). Positivt samspil med markedet.
To velfærds-visioner Social investment welfare states Positivt samspil med markedet Velfærdspolitikken gavner økonomien = den nordiske (til dels EU) vision Konkurrencestaten (Corydons Faux Pas) Positivt samspil med markedet Velfærdsstaten underlægges markedet, skal først og fremmest tjene markedet - Washington consensus 1990 - (produktivistisk velfærdstat fx Singapore)
Klassiske nordiske velfærdspolitikker med stærk markedsorientering Svenske fagbevægelse: Rehn/Meidner modellen. Solidarisk lønpolitik: (a) høje mindstelønninger=produktivitets-pisk (b) moderate lønninger til højtuddannede= indirekte støtte til fremtidens virksomheder. Danmark flexicurity: - Ringe beskyttelse mod ledighed. Virksomheder kan skære ganske brutalt ned under krise for at forbedre konkurrencedygtigheden - God beskyttelse under ledighed (- aktiv arbejdsmarkedspolitik hjælper ledige tilbage til job) FÆLLES: Klassiske socialdemokratiske politikker fra 1950 erne, indrettet på at fremme konkurrenceevne. Og undgå at holde liv i hensygnende industrier. Rationalisering/udflytning af lavproduktive arbejdspladser del af strategien.
Oprindelse tre velfærdsmodeller = Idealtyper (begrebet Nordisk medtager dog også service mm.) <Tyskland fx. Pens. 1889> <Danmark 1891> Obligatorisk socialforsikring bidragsfinansieret i starten ofte kun for arbejdere Sikring af de svage Skattefinansieret til alle grupper til alle borgere målrettet til de svage KORPORATIV MODEL UNIVERSEL MODEL RESIDUEL MODEL k1 k2 k3 u1 u2 u3 r1 r2 r3 Ydelser til alle omfordeling fra alle til alle folkeforsikring høje skatter Ydelser for de svage/ fattige lave skatter Præstation: Bidrag" Sikring Medborgerskab Behov Tryghed for alle på deres niveau Tryghed+Lighed Som medborgere Fattigdomsbeskyttelse Kontinentaleuropa Skandinavien Angelsaksiske lande
Ligheden nået langt Danmark ca. 2005 Livsindkomster Fagl metalarb. = 100 privat indkomst Brutto indkomst (incl. overførsler) disp. Indkomst (efter skat) Disp. indk. (husstand) Ufagl. kvindelig arb. 57 71 78 90 Specialarbejder, mandl. 81 87 90 93 Metalarbejder 100 100 100 100 Teknikumingeniør 149 140 126 116 Civilingeniør 181 167 143 132 Pædagog 77 83 87 96 Skolelærer 90 95 97 105 Sygeplejerske 85 89 92 109 Læge 189 174 145 135 Økonom 185 171 133 127 Jurist 165 155 124 123 Humanist 100 101 99 105 Læge/ufagl.kv. arb. 3.32 2.45 1.86 1.50 Kilde: Det Økonomiske Råd. Sidste søjle: Også udligning ved, at folk ikke gifter sig med en partner på præcist samme niveau.
Winner take all economics. 1980 2010 Andel af samfundets samlede fremgang i realindkomst, som de rigeste 10 procent har tilegnet sig. 1980 2010 Kilde: Det Økonomiske Råd. E-2011. USA=Øverste 10 pct. har taget det hele 30 års fremgang!
Tilfredshed med tilværelsen. ESS 2010 9 Overall life satisfaction 0-10. 2010 8,5 8 8,35 8,14 7,94 7,93 7,91 7,5 7 7,69 7,51 7,41 7,32 7,16 7,11 7,1 7,01 6,97 6,5 6 6,52 6,46 6,41 6,3 6,21 6,15 5,5 5,87 5,84 5,65 5,6 5 4,5 4,74 4,66 4 ESS. European Social Survey. 2010
World Happiness Report 2013
Social tillid. Pct., der mener, man almindeligvis kan stole på andre mennesker (WVS 2005-2008). 80 70 60 50 76 68 59 74 54 40 30 20 10 45 37 19 29 20 31 39 43 46 19 0 Denmark Sweden Finland Norway Netherlands Germany France Switzerland Italy Spain UK USA Canada Australia Poland Danmark og Sverige gået op siden 1970. USA gået ned. I 1970 stod de stort set lige Kilde: WVS. World Values Survey 2005-2008
Beskæftigede i pct. af 15-64-årige. 2000 og 2012. OECD Employment Outlook 2013 Men 2000 Men 2012 Women 2000 Women 2012 Denmark 80.7 75.2 72.1 70.0 Finland 70.5 70.9 64.5 68.2 Sweden 76.3 75.6 72.2 71.8 Norway 81.7 77.7 74.0 73.8 Iceland 88.2 81.9 81.0 78.5 Austria 77.3 77.8 59.4 67.3 France 68.8 68.0 54.8 60.0 Belgium 69.8 66.9 51.9 56.8 Germany 72.9 77.6* 58.1 68.0 Netherlands 81.2 79.7 62.7 70.4 Italy 68.2 67.5 39.6 47.8 Poland 61.2 66.3 48.9 53.1 UK 78.9 76.1 65.6 65.7 Switzerland 87.3 85.2 69.4 73.6 USA 80.6 72.3 67.8 62.2 Japan 80.9 80.3 56.7 60.7 OECD 76.1 73.2 55.0 57.2
Andel beskæftigede (pct. af aldersgruppen) blandt 55 64 årige, opdelt efter køn. 1990 2012. Pct. OECD Employment Outlook 2013 Men, 55 64 years Women, 55 64 years 1990 2000 2012 2000 2012 1990 2000 2012 2000 2012 Denmark 65.6 61.9 65.9 +4.0 42.4 46.2 55.8 +9.6 Finland 46.3 43.7 56.7 +13.0 39.7 40.9 59.7 +18.8 Sweden 74.5 67.7 76.4 +8.7 64.7 62.4 69.8 +7.4 Norway 70.7 73.1 74.8 +1.7 52.8 61.2 66.9 +5.7 Iceland 92.6 94.2 83.0 11.2 78.3 74.4 75.5 +1.1 Austria - 40.5 52.5 +12.0-16.8 34.1 +17.3 France 37.0 32.8 47.4 +14.6 25.0 26.0 41.7 +15.7 Belgium 34.3 35.1 46.0 +10.9 9.4 15.4 33.1 +17.7 Germany 52.0 46.4 68.5 +22.1 22.4 29.0 54.8 +25.8 Netherlands 44.5 49.7 68.1 +18.4 15.8 25.5 49.1 +23.6 Italien 40.9 50.4 +9.5 15.3 30.9 +15.6 UK 62.4 59.7 65.4 +5.7 36.7 41.4 51.0 +9.6 Switzerland 85.2 76.7 79.5 +2.8 43.5 50.3 61.5 +11.2 USA 65.2 65.7 65.5 0.2 44.0 50.6 56.1 +5.5 OECD 62.2 59.2 64.5 +5.3 33.5 36.7 47.2 +10.5
Nordisk model ikke specielt dyr. Sociale udgifter i pct. af BNP. 2007. Kilde: OECD Net Social Expenditures Gross Public Expenditure Net Public Expenditure (korrigeret for forskelle i beskatning af off. ydelser) Net social expenditure, publ + priv Rank Net social expend. Sweden 34.6 27.3 29.3 5 France 33.8 30.4 33.6 1 Denmark 31.9 24.1 25.7 10 Austria 30.6 24.9 26.5 8 Germany 29.9 28.1 30.2 3 Belgium 29.9 26.2 30.3 2 Finland 29.8 23.5 24.4 11 Italy 28.8 24.8 26.6 7 UK 24.3 22.9 29.5 4 Norway 24.1 19.9 21.2 12 Netherlands 23.6 19.3 25.8 9 USA 17.1 18.4 27.2 6 OECD-26 23.6 20.8 23.3
Mere nordisk Europa? Universelle, skattefinansierede ordninger - LIDT mere Nordisk Høje mindstesatser Norden knapt så nordisk Høje mindstelønninger Ikke entydig Omfattende og solidarisk deling af risici mindre, også i Dk + Sv Resultat: Lav ulighed og få fattige går modsat mange steder De rige bliver rigere (jf. Piketty mfl.) begrænsninger i Norden Høj beskæftigelse EU blevet markant mere Nordisk Omfattende offentlig service EU meget frem, men stadig bagud Hvilket understøtter familier, hvor begge arbejder meget Social investment welfare states (som alternativ til konkurrencestaten ). Positivt samspil med markedet. Ideal i EU
2. Er der råd? Er der en aldersudfordring? Nej, stort set løst i Norden (minus Finland) Afhjulpet i mange europæiske lande, men ikke løst og markante forringelser Også mega udfordring for Kina oven i mange andre problemer (Kinas pensionsalder alt, alt for lav). [frygt ikke, at kineserne kører os over, men at de kører sig selv over ]
Fertilitet og middellevetid. 2011 2011 Fertilitet Middellevetid Men Women Iceland 2.02 80.7 84.1 Norway 1.88 79.1 83.6 Denmark 1.75 77.8 81.9 Sweden 1.90 79.9 83.6 Finland 1.83 77.3 83.8 France 2.01 78.7 85.7 UK 1.96 79.1 83.1 Netherlands 1.76 79.4 83.1 Belgium 1.81 77.8 83.2 Germany 1.36 78.4 83.2 Austria 1.42 78.3 83.9 Switzerland 1.52 80.5 85.0 Italy 1.40 80.1 85.3 Spain 1.36 79.4 85.4 Poland 1.30 72.6 81.1 Japan 1.39 79.6 86.4 USA 1.93 75.7 80.8 China 1.60 73.8 76.4
Middellevetiden i Danmark 1981/82-2011/12 Mænd Kvinder Gns. Ændr.M+K 1981-1982 71.38 77.44 74.41 1983-1984 71.52 77.54 74.53 +0.12 1985-1986 71.63 77.52 74.58 +0.05 1987-1988 71.84 77.70 74.77 +0.19 1989-1990 72.02 77.68 74.85 +0.08 1991-1992 72.45 77.93 75.19 +0.34 1993-1994 72.63 77.88 75.26 +0.07 1995-1996 72.87 78.02 75.45 +0.19 1997-1998 73.68 78.65 76.17 +0.72 1999-2000 74.34 78.65 76.50 +0.33 2001-2002 74.65 79.23 76.94 +0.44 2003-2004 75.19 79.89 77.54 +0.60 2005-2006 75.88 80.43 78.16 +0.62 2007-2008 76.26 80.70 78.48 +0.32 2009-2010 77.1 81.2 79.15 +0.67 2011-2012 77.9 81.9 79.9 +0.75 Fremgang 1981-1995 +1.49 +0.58 +1.04 Fremgang 1996-2012 +5.0 +3.9 +4.45 Samlet 1981-2012 + 6.5 år + 4.5 år + 5.5 år
Ældrebrøk 2050. Norden + Danmark ligger godt. HVIS fertiliteten normaliseres igen i Dk. Norden 2050=Japan 2014.
Kina har næsten ingen gamle nu men det FÅR de efter 2050 USA og Island forbliver temmelig unge. 80 2050 70 60 50 40 30 20 ICELAND USA U K Ireland NORWAY CHINA SWEDEN DENMARK Belgium FINLAND France Netherlands Austria Czech Rep EU (27) Hungary Switzerland Slovakia Poland Romania Slovenia Portugal Bulgaria Italy Spain Greece Germany Japan
Frankrig mere fremgang (23.1) (28.1) 1979-95 grundlag for indekseringen af aldersgrænsen for pension i Danmark = ca. 3 færre år på pension end nu, uanset hvor meget levealderen stiger. Velfærdsreformen i 2006 det mest radikale, man har set i Europa. Medierne udlagde det som politikerne turde ikke. I 2012 fjernede man så efterlønnen oven i. Skrap medicin. Naturligt for de veluddannede men problemer for dem, der ikke har så meget andel i den bedre sundhed Restlevetid for 60-årige i Danmark 1981-2011 Mænd Kvinder Gns. Ændr. 60-årige 1981-1982 17.14 21.59 19.37 1995-1996 17.73 21.46 19.60 +0.23 2005-2006 19.94 23.12 21.53 +1.93 2011 21.2 24.3 22.75 +1.22
Ingen reformer har virket så godt, før de blev gennemført (2012- reformen træder i kraft 2014). I 2013 under 100.000. Halvering efterlønsmodtagere siden 2003. 35 pct. fald 2007-2013. Samtidig fald i førtidspens. for over 40-årige
Forskelle i pensioner Danmark- Kontinentaleuropa Kontinentaleuropa (=et bundløst kar) Finansieret ved bidrag Tidl. erhvervsaktive skal have det, der svarer til en tjenestemandspension Ingen opsparing i pensionskassen, pengene strømmer bare igennem. Færre erhvervsaktive skal betale til flere ældre fremover Danmark (=en pengemaskine) Den store usynlige pensionsreform: Arbejdsmarkedspensionerne verdens mest opsparingsbaserede pensionssystem Mange pensionister bliver forsørgere!
2.6. Det unikke danske multipillar pensionssystem Svarer til Verdensbankens økonomiske idealer, men større lighed Grå = behovsprøvet Søjle 1 A. skattefinansierede offentlige pensioner Søjle 1 B. særlige ordninger for pensionister Søjle 1 C. opsparingsbaserede offentlige pensioner Søjle 2. Folkepension Grundbeløb Betales af Pensionstillæg skatteyderne Suppl. pens.ydelse (Ældrecheck) Boligydelse Varmehjælp Andre individuelle tillæg Diverse skattefordele og rabatter Tillægspens. (Bidrag,opspar.) ATP Arbejdsmarkedspensioner SP (afskaffet; folk blev snydt ) Sikrer mod fattigdom Opsparing: Betalt af pensionisterne selv Søjle 3. Individuelle private pensioner
Folkepensionen enestående mindstedækning Når man regner boligydelse og varmehjælp med Alt inklusive svarer det ca. til max dagpenge for enlig pens. Endnu højere mindstedækning end i Sverige Økonomisk solid men politisk skrøbelig? Boligydelse og varmehjælp kan komme under pres (rige pensionister svækker deservingness ) Velfærdskommissionen + DØR foreslået afvikling af særreglerne (men ikke muligt uden at sænke mindstedækningen) Marginalskatten på pensionsopsparing er gået lige til grænsen. Ca. 99 pct. af danske politikere uden forståelse
Table 4. Guaranteed minimum pension incl. housing allowance. Single pensioner. Percentage of average national pay, after tax. 2007 Denmark 56 % Iceland 55 % Norway 52 % Sweden 46 % Finland 38 % (steget siden) From Goul Andersen & Hatland (2014) Source: Old-age Pension Systems in the Nordic Countries. Nordic Social-StatisticalCommittee report no. 35:09. Copenhagen 2009
Figure 3. (A) Defined contribution pensions with a social minimum pension/garantipension. (Sve, No, Fin)
Figure 3 (B) Multipillar system with people s pension and labour market pension. (Dk)
Beregninger af fordelingseffekter for Danmark tyder på.. (1) At uligheden snarere falder end stiger, når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt indfaset. (2) At Danmark har det mest omfordelende pensionssystem i Europa på langt sigt.
Danske pensioner: Bedste af alle verdener Udlandet: Hvad er jeres problem???? Melbourne Mercer Global Pension Index 2013 Kåret til verdens bedste. Ældrebyrden er i alt væsentligt finansieret i Danmark-Norge-Sverige: Ikke nødv. med besparelser/forringelser, ikke nødv. med skattestigninger
Pensionsbomben i Danmark 1960-2003... antal folkepens. udgifter til folkepens. % af BNP 1960 *) 468.000 4.4 1970 582.000 5.6 1980 683.000 5.8 1990 706.000 5.3 1995 712.000 5.2 2003 710.000 4.5 *) fuld folkepension først indført 1964-1970 Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi. Juni 2005.
Mere om aldring - Danmark Sund aldring ikke flere år på plejehjem, når levealderen stiger. Men stigende sociale (og regionale) forskelle i sundhed. Groft sagt: 60 årig ufagl = samme alder som 72 årig m videregående udd. Fremtidens ældregruppe: Hvis vi definerer ældre som gruppen over 65 år, er det en gruppe, der i vid udstrækning er i arbejde. Hvis vi definerer de ældre som dem, der har forladt arbejdsmarkedet, bliver de ældre meget ældre end i dag. Glem billedet af golfspillende ældre. Fremtidens ældre er ikke 60+, heller ikke 65+. Snarere 75+ årige Danmarks Statistik 2013: Det offentlige tjener på ældre under 75 år Mange ældre fremover er med til at finansiere velfærdsstaten lige til de dør eller rammes af alvorlig sygdom Fra skolelærere/sygeplejersker og opad betaler folk ca. lige så meget i indkomstskat, som de skal have i pension, hvis de arb. fuldtids, til de bliver 65 Der er en lille hage ved verdens bedste pensionssystem : Den effektive marginalbeskatning er meget høj i bunden undertiden
Aldringen er finansieret i Danmark! Forsikring og Pension december 2012. På basis af DREAM-modellen: Ingen øgede nettoudgifter som følge af aldring af befolkningen Pension + ældrepleje + ekstra behandling i sundhedsvæsenet: (Hele) regningen er betalt (1) Senere tilbagetrækning. Indeksering pensionsalder (2) Skat af pensionsopsparing + af løbende afkast (PAL) (3) Besparelser på folkepensionen (pensionstillæg)
Aldringen er finansieret hvorfor er mange borgmestre så bekymrede? (1) Fordi fordele og ulemper ikke er lige fordelt stat-kommune - staten sparer pensionstillæg, suppl. pensionsydelse mv - staten får PAL-skat af pensionsafkast - kommunerne får ekstraudgifterne til ældrepleje (2) Kommunerne glemmer de ekstra indtægter, de også får. (3) Nogle kommuner har ikke samme andel i fordelene som fx de nordsjællandske (rige, super sunde ældre) Men kommunerne kan blive snydt, fordi staten snupper gevinsten
Dansk pension: PENGEMASKINE Næsten 4.000 Mia kr. i pensionsfonde. Staten ca. 40 pct. til gode (udskudt skat) = ca. 1.500 mia kr. formue, som ikke er bogført Gave til næste generation opsparet de sidste 25 år 15 pct. (PAL) skat løbende indtægter = selskabsskat på sigt Udlandsgælden væk stor nettoformue købe hele verden Ekstremt vigtigt økon. spørgsmål, hvor godt formuen forvaltes. 1 pct. rente/afkast = 6 mia kr. til staten nu+ 13.6 mia. senere BNP har det skidt, men BNI er steget 2½ gange så meget som BNP sidste 10 år (ligesom Norge) Helt anden økonomi end tidligere ikke helt forstået endnu (Meget stor fejl at omlægge kapitalpens. til alderspension)
9,6 9,4 8,7 8,5 7,3 7,1 6,6 6,4 5,4 5,1 4,2 3,8 3,8 2,1 0,0 0,0 Pensionsopsparing i pct. af BNP. OECD 2012. (* = 2011) 220,0 200,0 197,4 180,0 160,0 149,5 140,0 136,2 132,6 120,0 119,4 106,9 100,0 94,0 91,9 84,5 80,0 69,2 60,0 59,4 52,2 44,5 40,0 20,0 21,0 17,3 16,4 13,9 13,1 0,0 Denmark Iceland Netherlands* Canada USA Switzerland* U K* Australia Finland* Sweden Chile Israel Ireland* Korea Poland New Zealand Mexico* Spain Slovak Rep Portugal France* Estonia Norway* Czech Rep Japan (2005) Slovenia Germany (2010) Austria* Belgium* Hungary* Turkey Luxembourg Greece* Italy (n.a.)
Danmark: Vi er ved at købe hele verden 50,0 Udlandsgæld/-tilgodehavende som pct. af BNP 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 1998K4 1999K2 1999K4 2000K2 2000K4 2001K2 2001K4 2002K2 2002K4 2003K2 2003K4 2004K2 2004K4 2005K2 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2-20,0-30,0
Olie + pensionsreform + øk. politik siden 1986 = nu 2½ gange højere vækst BNI end BNP. BNP måler (kun) produktion, BNI velstand. 160,0 Danmark. BNP og BNI 1990-2013 (1990=100) 156,0 150,0 140,0 138,6 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 100,0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 index BNP index BNI
3. Globaliseringen en udfordring? Et nyt begreb tidligere talte man om internationalisering Begrebet Globalisering fra begyndelsen af 1990 erne (under Clinton) Knyttet til en fortælling om nye nødvendigheder (i Danmark genopdukket som konkurrencestaten også nyliberal term fra den tid) Nordiske velfærdspolitikker allerede fra 1950 erne indrettet på at spille positivt sammen med konkurrenceevne
1990 erne: Mange useriøse argumenter om globalisering. NU: De seriøse argumenter vedr. globalisering & velfærdsstat Videns-intensiv Økonomi (EU) /Teknol. udvikling Økonomisk Globalisering (OECD) Pres på ufaglærte Ændret økonomisk politik Skærpet konkurrence Valg mellem lighed og beskæftigelse? Mindre handlefrihed i økon.politik Skattekonkurrence: Race to the bottom for mobile skatteobjekter? * Kapital * Personer
Glabalisering, beskæftigelse og lighed Ofte hævdet, at vi må vælge: Enten acceptere mere ulighed for at få fuld beskæftigelse Eller acceptere arbejdsløshed som pris for at beholde lighed Det modsiges af de nordiske lande: De nordiske lande har mindre arbejdsløshed og højere beskæftigelse blandt lavtuddannede end USA
Har mindre sammenpressede lønstrukturer hjulpet de lavtuddannedes ledighed i andre lande? Ledighed, opdelt efter uddannelse. 2010. Pct. (1) Folkeskole ledighed, opdelt efter højeste udd (alder: 25-64) (2) (3) Ungd. Videregående udd. (1:3) % besk. blandt lavtudd. mænd USA 16.8 11.2 5.3 3.2 61.2 UK 10.3 6.2 3.4 3.0 66.3 Frankrig 12.9 7.2 4.9 2.6 62.4 Belgien 13.2 6.6 4.0 3.3 59.2 Tyskland 15.9 6.9 3.1 5.1 65.5 Danmark 9.0 6.1 4.6 2.0 69.7 Sverige 11.1 6.1 4.3 2.6 73.7 Norge 5.5 2.2 1.6 3.4 68.1
Samme resultater i 2003 Ledighed, opdelt efter uddannelse. 2003. Pct. ledighed, opdelt efter udd, 2003 (alder: 25-64) % besk. blandt lavtudd. mænd (1) Folke-skole (2) Ungd. udd. (3) Videregående (1:3) USA 9.9 6.1 3.4 2.9 68.9 UK 6.9 3.9 2.4 2.9 61.9 Frankrig 12.1 7.5 6.1 2.0 68.3 Belgien 10.7 6.7 3.5 3.1 61.9 Tyskland 18.0 10.2 5.2 3.5 61.2 Danmark 7.2 4.4 4.7 1.5 71.6 Sverige 6.1 5.2 3.9 1.6 73.3 Norge 3.9 3.6 2.5 1.6 71.7
Lighed under pres? kun politisk Kilde: Finansmin. Gini: 0 = total lighed 100= en person tjener alt 1994 1998 2002 2004 2005 2006 Gini pers.indkomst 1994-2006 40.1 39.7 39.8 38.9 37.9 37.5-2.6 - skat heraf -19.5-18.9-18.9-17.8-17.4-17.3 2.2 Pers.indk. efter skat kapitalindkomst - skat heraf Kap.indk. efter skat - pens.indbetaling 20.6 20.8 20.9 21.1 20.5 20.3-0.3 0.7 2.7 3.6 4.0 5.7 6.8 +6.1 0.0-0.5-1.1-1.1-1.4-1.6-1.6 0.7 2.2 2.6 2.9 4.3 5.2 +4.5-1.4-1.4-1.2-1.4-1.5-1.6-0.2 Gini disp.indkomst 19.8 21.6 22.3 22.7 23.3 23.9 +4.1 Ikke stigende ulighed i personlig indkomst = uligheden kommer ikke udefra fx pga globaliseringen. Skatterne omfordeler lidt mindre fra 2004 = skattelettelser. Går lige op med mindre ulighed i personlig indkomst. Det er kapitalindkomst. Skyldes ISÆR stigende lejeværdi. Stigende ulighed mest en kunstig effekt af voldsomt stigende ejendomspriser 2004-06 (60 pct. i gennemsnit næsten verdensrekord). Men det siger ikke noget om trends. I 2008-2009 siger tallene, at ligheden er steget. Det er den ikke. Også lavere renteudg. (neg. kapitalindkomst) og afkast på værdipapirer gav større ulighed i kapitalindkomst.
Globalisering og skatter Selskabsskatter = race to the bottom? Indkomstskatter = traditionelt ikke anset for problem. Arbejdskraften immobil. Men vil det ændre sig? Brain drain fremover?
Selskabsskatter Ikke den eneste faktor, der betyder noget Ikke særlig stort provenu Skattesatserne sænket MEGET siden 1980 erne (Schlüter: 50 pct. en overgang) Men regeringers provenu er steget. Danmark tredoblet i 2007, fordoblet i dag. Som pct. af BNP. Forklaring: Broadening the tax base. Færre fradrag, lavere procenter
Lav skat på arbejde i Danmark! (ret lav siden 1993-skattereformen) 2011, OECD Average tax Marginal tax Single, no children Couple, two children Lønniveau (brutto) 67 % AW 100 % AW 167 % AW 100+67 % AW Denmark 36.8 38.4 44.8 33.9 EU-21 37.8 41.5 46.1 35.6 Denmark 40.9 42.3 56.1 42.3 EU-21 48.1 51.0 52.2 49.6 AW= Average Worker/gennemsnitsarbejder (Danmark bruttoløn ca. 380.000 kr i 2011). Kilde: OECD Taxing Wages.
Lav skat på arbejde i Danmark. 2013 (ikke nyt siden 1993 skattereformen) OECD 2014 Taxing Wages (2012-2013) Gns.skat Enlig 67 % AW Enlig 100 % AW Enlig 167 % AW Enlig m. to børn 67 % AW Gift m. to børn 100+67 % AW Denmark 36,6 38,2 44,3 11,2 33,8 OECD-EU 21 38,2 42,0 46,6 21,8 36,2 Marginalskat Denmark 40,3 42,3* 56,2 40,3 49,4** OECD-EU 21 48,6 50,9 52,8 51,5 49,9 *) Korrigeret fra 49.4 i teksten, hvilket er fejl, jf flg. Figur (og OECD 2012,2013 osv)
Marginalskatten i Danmark. 2013 % 100 single person, 0 children 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 40,26 42,28 Sociale bidrag 56,23 Kilde: OECD Taxing Wages (2014)
Marginalskatten i Tyskland. 2013 % 100 single person, 0 children 90 80 70 60 50 40 53,26 60,50 52,37 57,63 44,38 30 20 Sociale bidrag 10 0 Kilde: OECD Taxing Wages (2014)
Marginalskatten i UK 2013 100 90 80 70 60 single person, 0 children 100 90 80 70 60 single parent, 2 children 76,27 64,47 50 40 40,25 49,03 50 40 49,03 40,25 49,03 30 30 20 20 10 10 0 0 Kilde: OECD Taxing Wages (2014)
Marginalskatten i USA 2013 % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 single person, 0 children Sociale bidrag 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 single parent, 2 children Kilde: OECD Taxing Wages (2014)
Skat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECD-lande. 2013. Pct. af bruttolønudgift. 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Belgium Germany Austria Hungary France Italy Finland Sweden Czech Rep Slovenia OECD-EU 21 Greece Portugal Slovak Rep Spain Estonia Turkey (1) Denmark Norway Luxembourg Netherlands Poland Iceland Japan U.K. USA Canada Australia Ireland Switzerland
Marginalskat på arbejde for gennemsnitsarbejder, udvalgte OECD-lande. 2013. Pct. 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Belgium Canada Austria Germany France Finland Luxembourg Italy Portugal Norway Slovenia OECD-EU 21 Greece Spain Denmark Hungary Czech Rep Netherlands Sweden Turkey Slovak Rep USA Iceland DENMARK corr Estonia U.K. Australia Ireland Poland Japan Switzerland
Marginalskat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECDlande. 2011. Pct. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Belgien Ungarn Østrig Tyskland Finland Italien Luxembourg Frankrig Norge Slovenien Grækenland OECD-EU 21 Tjekkiet Spanien Sverige Portugal Holland Slovakiet USA Island Estland DANMARK Storbritannien Irland Polen Japan Schweiz
Flygter danskerne fra skatten? Siden 1990 talt om, at det nok ville ske fremover Ingen tendens indtil nu Ikke marginalskatten, der betyder noget, det er samlede skat, hvis der er effekt Også ejendomsskat (!) og andre skatter Rettere: Skat + nødvendige sociale udgifter For de aldersgrupper, der er mobile (<35 år) Sjældent økonomisk klogt at forlade Skandinavien, hvis man skal have børn. De økonomiske incitamenter passer perfekt med, at der ikke er stigende udflytning. (Andre ting, der kan skræmme eller lokke folk til)
Udgift til børnepasning i pct. af nettoindkomst for par med gennemsnitsløn 60 50 40 30 20 51 10 27 26 23 19 18 17 15 14 12 11 11 10 9 0 5 3 OECD (2011). Doing Better for Families. Paris: OECD
EU som udfordring? Østarbejderproblemet var undervurderet. Problemet ikke byggeri, men rengøring, transport mv. (pres på ufaglærte) Problemet med tilpasning af lovgivningen overvurderet. Man skal blot sørge for ikke at diskriminere (åbenlyst). Der kan i praksis stort set altid findes en løsning, som Danmark kan leve med (men behov for større nordisk samarbejde herom)
Danmark diskussionen om børnepenge Er det et problem??? (overskudsforretning) Det kan man ikke overbevise vælgerne om. Embedsmændene har ikke opvist imponerende kreativitet look to Sweden!!
Tre forbundne kar i støtten til børnefamilierne (forskellige mix fra land til land) Skattefradrag (som i Danmark før 1971) Kontante tilskud Tilskud til børnepasning Svenske børnepenge mindre end Danmark Men til gengæld langt større tilskud til børnepasning. (Danmark burde indføre ekstra præmier for 3. og 4. barn stik modsat fejlen i genopretningspakken 2010 Og afskaffe særskatten på velstillede børnefamilier i form af behovsprøvning. Også en økonomisk fejl børnene er en overskudsforretning for staten)
Hvis man sætter tilskud til børnepasning = Sverige. Hvor stor skal børne-/unge ydelsen så være for at stille danskerne neutralt? (2013) Børnecheck for 0-2 årige ca. -500 kr 3-6 årige ca. 450 kr 7-10 årige i SFO ca. 18 kr Svenske regler giver højere fertilitet Kunne som begunstigelse sende til østarbejdere efter nugældende regler det ville i så fald være positiv diskrimination, dvs. penge, som EU-retten ikke giver krav på. Goodwill
Skattereformer International bølge 1981-nu Startede med Reagan i USA 1981 / 1986 Sænkede højeste marg.skat fra 70 til 28 % Færre trin Tax credits for working poor Kontinuerlig skattereform i Danmark: 1985/87, 1993/94, 1998, 2003/04, 2007, 2009, 2012 (plus de små) Lavere marg.skat, finansieret v udvidelse af skattebasen (=mindre fradrag), samt nye afgifter mv. (hvor der handles, der spildes mange mia. 2012 skatterabat v omlægning kapital- til alderspension-. 2009 salg af SP-aktiver til bundkurs. 2003/04 og 2007 ufinansierede skattelettelser).
DK: Ufinansierede skattelettelser? Skattereformen 2003/04. delvist ufinansieret (benzin på bålet). Nybrud ved kun at lette skatten for beskæftigede. Skattereformen 2007. ufinansieret Arbejdsmarkedskommission sendt på jagt efter pengene Blev regnet som krisestimulans (sic!) og som sådan finansieret af genopretningspakken 2010. Skattereformen 2009. Fuldt finansieret i 2019. Netto flytning: Ca. 10 mia. fra erhvervsliv til højtlønnede. Direktørernes kup mod aktionærerne Udbetaling SP-pension = tyveri i børneværelset (og Danmarkshistoriens største bondefangeri) Skattereformen 2012. Første, der var åbent medfinansieret af sociale besparelser. - Tyveri i børneværelset: Mulighed for fremrykket beskatning kapitalpension (alt for dyrt for staten)
Hvad skete der egentlig med dansk økonomi i 00 erne, hvor skatten faldt? Skulle give økonomisk effektivitet Lønnen steg mere end i andre lande Produktiviteten steg mindre det gik ud over konkurrenceevnen Meget langt fra det tilsigtede (ikke argument mod lavere skat, men mod ureflekteret tiltro til gavnlige virkninger)
Globaliseringtrussel mod velfærd? Ikke problem indtil nu: (1) Ikke ufaglært overskudsbefolkning, (2) ikke skatteflugt kapital eller arbejde. Hvorfor er det gået de ufaglærte godt: Der er forsvundet flere 100.000 ufaglærte jobs. MEN der er forsvundet endnu flere ufaglærte arbejdere. Generationsudskiftningen. Nu er uddannelsesrevolutionen gået i stå. 50-60 årige i dag næsten lige så veluddannede som unge (også problem i USA og Tyskland) Afgørende at få løftet uddannelsesniveauet (ikke mindst faglige udd.) Ikke noget nyt det er bare blevet forsømt Kina ikke trussel. Det var Japan heller ikke. Eller Hong Kong. Ved den første globaliseringspanik omkring 1990 havde Danmark overskud på handelen med Asien (Japansk import, især danske landbrugsvarer). Kan gentage sig for Kina.
Danmark: KRISEN efter 2008 - globaliseringsproblem?
Galt er det gået værre end Island BNP Danmark og Island, 2007-2013 (2007=100) 102,0 100,0 100,0 98,0 96,0 97,6 96,0 94,0 92,0 90,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 BNP Danmark BNP Island
Men islændingene har haft mere lidelse 105,0 100,0 BNI Danmark og Island, 2007-2013 (2007=100) 100,0 100,5 95,0 90,0 94,7 91,5 85,0 80,0 75,0 74,4 70,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 BNI Danmark BNI Island
Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når... Der har været overskud på betalingsbalancen i 22 af sidste 23 år (p.t. rekord på 7 pct. af BNP) Udlandsgælden er afløst af dansk nettotilgodehavende på 6-700 mia.kr. Nettostatsgælden er tæt på nul Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg og Estland er de eneste lande, der gennem hele krisen har været kvalificeret til Euro-medlemskab Danmark (+ Sverige) de eneste EU-lande, hvor aldringen ikke udgør problem for off. finanser fremover
Hvad var skyld i krisen? Danske vælgere: Ikke politik-fejl. Bankerne prügelknabe. Årsager til krisen 2009. WorldPublicOpinion Landets egen økon. politik USA s økon. politik Forbrugerne påtaget sig for megen gæld Bankerne for risikovillige Danmark 2009 15 36 36 64 Danmark, valg 2011 19 49 36 63 Tyskland 27 68 31 78 UK 41 57 83 89 Frankrig 32 56 49 64 USA 45 45 74 77 Ukraine 68 40 34 43 Kina 20 38 13 11 Men de danske vælgere tog fejl
Vælgerne tog fejl: Fogh regeringen begik fejl, der skabte krisen Løkke + Thorning reg. kom til at forlænge krisen Fogh/Bendtsen: Benzin på bålet Løkke/Thorning: Vand på de sidste gløder Løkke/Thorning tog (delvist) fejl af krisen. modsat krise af Sydeuropa + danske krise i 1980 erne Danmark i øvrigt et af de få lande, hvor staten IKKE tabte penge på bankkrisen
Efterhånden enighed om politik-fejl i 00 erne 1. Finanspolitikken for slap: Benzin på bålet 2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol: (a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl.=norge/finland/sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + Skattestop Boligpriser allerede fordoblet 1995-2003. Yderligere 60 pct. 2004-06. Dk. rekord: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble (b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i 2008 - Bankerne fulgte lidt den Islandske Model 3. Regeringen uforberedt efter 15. Sep. 2008. Åbningstale okt.2008: Genindføre SP (suspenderet 2004-2008 for at stimulere økonomien).! Få dage efter måtte staten stille bankgaranti på 4.200 mia. kr.
Boligkreditboblen Politikfejl I. Deregulering (landbruget kreditpolitik værre) Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, 1993-2012. Pct. af BNP. 90 80 70 60 50 40 44 40 40 40 42 48 49 49 52 55 59 60 65 68 72 73 80 78 78 79 Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto. 2009. Pct. af BNP. 180 160 140 120 100 80 157 132 122 110 106 101 95 90 86 77 30 60 67 65 62 58 57 56 54 20 40 10 20 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 0 Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien
Dog: Husholdningernes gæld ikke så foruroligende, som det ser ud Dk+NL+IS+UK: Gældsatte husholdn.+ Store Pens.formuer Husholdningernes gæld 2009 Pensionsformuer 2011 180 160 157 200 180 187 140 120 100 80 60 132 122 110 106 101 95 90 86 77 67 65 62 58 57 56 54 160 140 120 100 80 60 136 117 106 95 84 64 40 40 20 0 20 0 13 9 8 7 5 5 4 0 Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien Danmark Holland USA Schweiz U.K. Finland Sverige Spanien Frankrig Portugal Noge Østrig Tyskland Belgien Grækenland
Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker, (2005 2008). Mia.kr. Mia.kr. Mia.kr. 2.400 2.200-42 0-100 2.000-200 1.800-300 1.600-400 1.400-500 1.200 1.000-624 -600-700 800 1. Q. 03 2. Q. 03 3. Q. 03 4. Q. 03 1. Q. 04 2. Q. 04 3. Q. 04 4. Q. 04 1. Q. 05 2. Q. 05 3. Q. 05 4. Q. 05 1. Q. 06 2. Q. 06 3. Q. 06 4. Q. 06 1. Q. 07 2. Q. 07 3. Q. 07 4. Q. 07 1. Q. 08 2. Q. 08 3. Q. 08 4. Q. 08 1. Q. 09 2. Q. 09 3. Q. 09 4. Q. 09 Indlån Udlån Indlånsoverskud (højre akse) -800 I 2013 er problemet løst (kilde: DØR), men kredittørke i mellemtiden...
Og det GIK galt i Danmark... Stigning i ledigheden 2007-2012. Procentpoint. 5,0 4,6 Kumulativ økonomisk vækst 2007-2012. Pct. 4,0 3,7 4,0 4,1 3,3 15,0 13,2 3,0 2,6 10,0 2,0 1,0 - -1,0-2,0-3,0 1,9 1,7 1,6 0,8 0,7 0,3 Danmark Sverige Finland Norge Island Tyskland Holland -2,5 Belgien -0,2 Østrig Frankrig Italien U.K. USA EU-27 5,0 0,0-5,0-10,0-4,4 5,2 Danmark Sverige Finland -2,8 3,3-5,2 3,6-0,2 2,1 3,1 6,2 0,0 Norge Island Tyskland Holland Belgien Østrig Schweiz Frankrig Italien Spanien Portugal Irland UK -6,9-4,2-5,7-6,0-1,3-2,1 2,9 Euro17 USA Japan -0,8 5,9 Canada Australien
8-9 års nulvækst 2007-2015/2016? = rekord Finland 1990: 7 år Island 2008: 7 år (forv.) Japans tabte årti: dog BNP + 5.6 pct. 1990-1999 Alle ovenstående=bolig-/kredit-/asset value bobler Danmark 2008: 8 år - iflg. regeringen 9 år
Hvorfor så svært at komme ud af krisen? Regeringen tog fejl af sygdommen Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom? Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet: - firmaerne konsoliderer sig - forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne) - bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke = HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?
Hvorfor så svært at komme ud af krisen? Regeringens politik 2010-13 misforståelse Alene konkurrenceevne-problemet, ikke konsoliderings-problemet Langsigtet fokus = samme politik som før krisen. Krise=Window of Opportunity. Men ikke megen egentlig krisepolitik her og nu. Eksporten går OK, MEN Den indenlandske efterspørgsel slået ihjel
Hvilken vej skal politikken gå, ud fra de to diagnoser? Bolig- og kreditboble: Svær at komme ud af. Alle vil konsolidere sig. Privat forbrug i stå, investeringer i stå, kredittørke for små virksomheder og iværksættere Hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten op. Langt sigt: Uddannelse / innovation Hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen
Overvurderede probl. for industrien. Hurtig og kraftig tilpasning (=flexicurity), men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien (i Foråret 2014 talte DI om flaskehalse ) Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor 2008-11. Pct. af saml. tab i priv. sektor. 40,0 35,0 30,0 35,8 28,8 25,0 20,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-0,5 4,8 10,6 0,6
Hvornår er tilbagegang i industriens beskæftigelse et problem? Manufacture matters! Fremstillingserhvervene trækker megen anden besk. med sig. Men Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk. Indtil 2. verdenskrig var 55 pct. af Danmarks industriarbejdspladser i København Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum = Problem for København? Problem for Herning-Ikast-Brande? Nye jobs, højere i værdikæden Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009 Udflytning af arbejsdspladser blev ikke set som problem Dog ny, vigtig erkendelse omkring 2009 Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen til produktudvikling osv. så flytter den også med ud
Danmark har tabt markedsandele... Det går nedad... Men det har alle når BRIK m.fl. går frem. 2011 (andel 1994=100) 1,10 1,00 0,90 0,80 1,00 1,00 0,96 0,87 0,88 0,88 0,79 0,83 0,87 0,87 0,82 0,80 0,76 0,72 0,72 0,73 Bulgarien Litauen Letland Estland Ungarn Slovakiet Tjekkiet Slovenien Grækenland Portugal Spanien Italien 64 75 102 98 124 168 204 275 275 325 322 322 0,70 0,60 0,63 0,62 Irland U.K. Frankrig Tyskland 54 60 83 85 0,50 Østrig Holland 91 90 0,40 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Finland Sverige Danmark 62 74 61 0 50 100 150 200 250 300 350
Skadelig økonomisk politik? Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med stort overskud på betalingsbalancen? Politisk retorik har øget utrygheden (Borgere er også forbrugere) Reformer har øget utrygheden Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug Øget ulighed giver mindre forbrug Uden forbrug mindre investeringer Tryghed havde gjort nytte økonomisk!
Utryghed (meget+noget), 2004-2013. Pct. Kilde: TrygFonden 2004 2005 2007 2009 2011 2013 For at miste mit arbejde 9 10 6 12 14 15 For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift 22 26 21 29 31 34 For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb. 17 21 23 For at min pensionsopsparing taber værdi 40 ÅR+ 31 31 32 For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg 40 ÅR+ 36 35 37 For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel 40 ÅR+ 41 46 45 For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb. 40 ÅR+ 23 29 30 For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor EJERE 17 18 For at miste penge på min bolig EJERE 12 15 19 For at politikerne sætter boligskatten i vejret EJERE 35 Overraskende stærk sammenh. m. forbrugsindikatorer: Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig, Men også frygt for boligskatter Og generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)
Krisen i Danmark har været dyb. Men fremtidsudsigterne ret gode Det står både helt galt og helt godt til Pilen i Danmark peger endnu mere op end i Sverige
Forskruet politisk-økonomisk debat Nødvendige politik = ikke blot vrøvl, men også økon. farlig Medierne har omtalt krisen som en gentagelse af 1980 erne. Politikere har genbrugt 1980er retorik Befolkningen reagerer som i 1980 erne Men det er den modsatte krise i dag Væk med læring fra Danmark i 1980 erne mere læring fra Finland 1990, Japan 1990 osv. Hvad sker der, når en boble brister?
Krisen i 1980 erne. Krisen i Sydeuropa. Krisen i Danmark 2008ff. Danmark i 1980 erne = light udgave af Sydeuropa Danmark 2008ff = det stik modsatte af 1980 erne og Sydeuropa 1980 erne/sydeuropa: Strukturelle underskud på betalingsbal. Off.overforbrug. Privat overforbrug. Boliginvest. for store. 20088ff DK: Strukturelle overskud på betalingsbalancen. Astronomisk opsparingsoverskud i den private sektor. Galt at satse på eksporten som eneste vækst-driver. Løkke / Thorning: Selvforførelse via retorik? Genbrug af kriseretorik fra 1980 erne, selvom det er den modsatte krise. Politikken efter 2010 er økonomisk uansvarlig politik, forstået som krisepolitik
Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks kriseproblem Reg. behandlet konkurrenceevne, overset finans- og konsolideringskrisen Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013,2014 Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed Undladt at behandle den rigtige sygdom Finansredegørelse 2014 siger næsten, at der ikke KAN være noget arbejdsløshedsproblem. Det løser sig af sig selv på 4-5 år. Unødvendigt at køre økonomien så meget i sænk Ikke nem opgave at holde dampen oppe efter en boble, men man har ignoreret problemet
10,0 8,0 Økonomisk vækst Danmark+Sverige 2007-2013. Pct. 8,7 9,3 6,0 4,0 6,0 4,6 3,4 4,2 2,0 0,0-2,0 BNP Eksport Off. forbrug Privat forbrug -4,0-6,0-4,0-3,4 DANMARK SVERIGE
BNP i faste priser, 2007-2013 DANMARK SVERIGE BNP -4,0 +6,0 Import +1,8 +4,5 Eksport +4,6 +3,4 Privat forbrug -3,4 +9,3 Off. forbrug +4,2 +8,7 Bruttoinvest. -17,0-1,4 Kilde: Danmarks Statistik + SCB, aflæst 1.3.2014. Forskellen i bruttoinvesteringer dækker primært over boliginvesteringer.
Vækst i privat forbrug 2007-2012. Pct. 20,0 16,2 15,0 10,0 5,0 3,7 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 5,0 5,6 6,3 6,8 7,6 8,6 11,1 11,3 11,5 10,1 12,9 14,6 1,1 1,7 2,2 0,0-5,0-10,0 Grækenland Island Estland Ungarn Irland Portugal Spanien -10,9-6,7-8,6-7,9 Italien -5,0 Storbritannien Holland -3,0-2,9-2,2 Danmark EU-27-0,8 Tjekkiet Slovenien Frankrig USA Luxembourg Japan Tyskland Slovakiet Østrig Belgien New Zealand Finland Mexico Sverige Schweiz Korea Tyrkiet Canada Norge Australien Polen Israel -15,0-14,7-20,0-19,3-17,3
Vækst i off. forbrug 2007-2012. Pct. 25,0 22,8 20,0 20,2 16,4 16,6 15,0 13,8 12,3 12,8 13,0 10,0 5,0 2,0 3,1 3,7 4,0 4,1 4,8 4,9 5,5 6,3 6,9 7,1 7,3 7,3 7,4 10,6 10,6 9,9 8,1 8,4 8,8 0,0-5,0 Grækenland Irland Portugal Italien Ungarn Island Tjekkiet Danmark USA Finland Schweiz Storbritannien Østrig EU-27 Belgien Spanien Slovenien Sverige Estland Frankrig Slovakiet Japan Holland New Zealand Tyskland Mexico Polen Norge Canada Israel Luxembourg Australien Korea Chile -10,0-15,0-14,1-15,3-20,0
Hvorfor disse misforståelser? Danmark er røget i top på off.udgifter i pct. af BNP. Men det skyldes ikke store stigninger i udgifter, Det skyldes stort fald i BNP - Brøker har både en tæller og en nævner - Danmark har ondt i nævneren - Folk er ikke så gode til brøkregning længere
Lande kvalificeret til ØMU gennem hele krisen 2008-2013 Sverige Danmark Finland Luxembourg Estland (+Norge, Schweiz, som ikke er med i EU) Alle andre (Tyskland, Holland, Frankrig osv.) skulle smides ud
Moody s klassifikation efter kreditværdighed. Toppen af poppen. Feb. 2013. Samme 14 lande i top 2014. Land Rating Outlook TOP 9. Danmark, Finland, Norge, Sverige, Schweiz, Australien Canada, New Zealand Singapore Aaa Stabil Tyskland, Holland Luxembourg Aaa Negative outlook Østrig, USA Aaa Negativ UK, Frankrig, Hong Kong Kina, Japan, S.Korea Aa1 Aa3
Yderst sunde off. finanser (2012 incl. tilbagebetal. Efterløn) EO95.May2014 Budget overskud/underskud Off.sektor nettogæld (OECD) 2007 2011 2012 2013 2007 2011 2012 2013 Denmark 4.8 2.0-3.9-0.9 +3.8 2.6-7.5-5.9 Sweden 3.6 0.0-0.7-1.3 +20.9 +18.7 +21.3 +24.1 Finland 5.3 1.0-2.2-2.5 +72.6 +54.3 +55.4 +59.6 Norway 17.3 13.6 13.9 11.1 +137.9 +157.9 +167.7 +205.1 Iceland 5.4 5.6-3.8-2.1 +21.1 28.1-30.0-30.7 Germany 0.2 0.8 0.1 0.0 42.6 50.5-50.5-49.1 France 2.7 5.2-4.9-4.3 35.7 62.3-70.3-73.6 Netherlands 0.2 4.3-4.0-2.4 27.8 38.8-42.2-44.4 Belgium 0.1 4.0-4.1-2.7 73.1 81.5-82.4-84.1 Italy 1.6 3.6-2.9-2.8 90.8 97.8-113.2-116.5 Greece 6.8 9.6-8.9-12.7 86.5 142.5-103.3-122.7 Spain 2.0 9.6-10.6-7.1 17.8 48.2-59.2-70.7 Portugal 3.2 4.3-6.5-5.0 49.7 75.2-84.4-91.8 Ireland 0.2 13.0-8.1-7.0 +0.3 65.3-83.4-90.3 UK 3.0 7.9-6.3-5.9 26.2 66.5-66.1-65.4 USA 3.7 10.7-9.3-6.4 44.3 76.1-80.0-81.2 Switzerland 1.0 0.7-0.2 0.1 8.8-8.1-8.2-8.0 Japan 2.1 8.8-8.7-9.3 80.5 127.3-129.5-137.5 Euro (15) area 0.7 4.1-3.7-3.0 43.4 60.7-65.9-68.5
Betalingsbalance. Danmarks MEGA-overskud. Pct. Af BNP.læst 2014-06 2005-2008 gns. 2009 2010 2011 2012 2013 Denmark 2,8 3,4 5,9 5,6 5,7 7,3 Sweden 8,5 6,3 6,3 6,0 6,0 6,2 Finland 3,6 1,8 1,5-1,5-1,4-1,0 Norway 15,3 11,9 11,7 13,6 14,5 10,8 Iceland -20,2-11,7-8,0-6,4-5,5 3,9 Germany 6,2 5,9 6,2 6,8 7,5 7,6 Netherlands 7,0 5,2 7,4 9,1 9,5 10,4 Belgium 1,2-0,8 1,9-1,2-2,1-1,6 France -1,0-1,3-1,3-1,8-2,2-1,4 Italy -2,4-1,9-3,4-3,0-0,3 1,0 Spain -9,0-4,8-4,5-3,8-1,1 0,6 Greece -12,1-11,1-9,6-10,0-2,7 1,2 Portugal -10,9-10,9-10,6-7,0-2,0.. Switzerland 9,8 10,4 14,8 8,9 9,7 12,9 Ireland -4,5-2,3 1,2 1,2 4,4 6,6 U.K. -1,9-1,4-2,7-1,5-3,8-4,4 USA -5,2-2,6-3,0-2,9-2,7-2,3 Japan 3,9 2,9 3,7 2,0 1,1 0,7 Turkey -5,4-1,9-6,1-9,6-6,2-7,9 Brazil 0,3-1,4-2,2-2,1-2,4-3,6 China 8,5 4,9 4,0 1,9 2,3.. Russia 8,3 3,8 4,7 5,2....
Stigende enighed om, at konkurrenceevnen har det godt Ovenstående var faste priser
Ovenstående var faste priser. Danske eksportpriser stiger mere end importpriser = Bytteforholdet bedre. Danmark har fundet markeder (eller specialiseret i varer), hvor der sælges til høj pris. (Finland specialiseret i elektronik, der falder i pris?) Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).
Konkurrenceevne forringet eller nogenlunde som i 1995? I løbende priser ser det fint ud og det er løbende priser, man får betalt! Industrieksporten gået mindst lige så godt som i Tyskland under krisen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Forårsrapport 2014. + AE Rådet diverse publ.
Gode priser siden 2008! Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)
Industrieksport i løbende priser (Euro) Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre
(2008-2013 slår DK også Tyskland)
Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008: Danmark 2012: + 8 pct. Tyskland 2012: - 11 pct. Sverige 2012: - 21 pct. Kilde: AE, sep.2013
I de fleste lande er industriens kapitalapparat skrumpet under krisen, men ikke i Danmark + Sverige Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008: Kilde: AE, sep.2013
Konkurrenceevnen er altid uhyre vigtig, den var forringet op til krisen, den er forbedret siden, men de fleste er i dag enige om, at det ikke har været det store problem, og at den danske konkurrenceevne i dag er rigtig god Har man løst problemet? eller er det lidt som det ikke-eksisterende budgetproblem, Danmark i 2010 fik pålæg om at løse af EU. (Det pålæg er nu ophævet, og EU har rost Danmark for at have løst problemet det var ikke så svært, for problemet har aldrig eksisteret. Men VK-regeringen fyldte i 2010 Kommissionen med urealistiske prognoser om gigantisk statsunderskud på op mod 5 pct. af BNP over den tilladte grænse på 3 pct. Men underskuddet kom aldrig op på 3 pct. Nu er problemet løst og pålægget er ophævet. Men man glemte at sige, at problemet aldrig har eksisteret).
Tilbage til den traditionelle historie: Danmark = Succes? Opskriften på konkurrencedygtighed er at specialisere sig i varer/markeder, der kan bære en høj arbejdsløn 1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller 2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision, levering til tiden o.m.m.) Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger lavere i værdikæden (fx syersker) Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed? Sådan så man på det indtil 2008. Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne tolkning.
To velfærds-visioner Social investment welfare states Positivt samspil med markedet Velfærdspolitikken gavner økonomien = den nordiske (til dels EU) vision Konkurrencestaten (Corydons Faux Pas) Positivt samspil med markedet Velfærdsstaten underlægges markedet - Washington consensus 1990 - (produktivistisk velfærdstat fx Singapore)
Der ER dog en uløst globaliseringsudfordring Nordiske lande hidtil undgået ufaglært overskudsbefolkning og stigning i precarious jobs trods høj mindsteløn. Mindre udd.forskelle i ledighed end lande m stor ulighed Forklaring: Social investment welfare state Uddannelse + generations-udskiftn. (Lars Andersen, AE). Større fald i antal ufagl.arb. end tab af ufagl. jobs. Fra nu af er det højtudd. generationer, der går på pension Stadig tab ufagl. jobs men mindre effekt af generationsudskiftn. Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse for længe. Unges erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget og for længe og for ensidigt work first.
Og så er der langtids-skadevirkninger af høj ledighed Som kunne være undgået / mildnet Også økon. kontraproduktivt Skal modregnes i de forventet gavnlige effekter af langsigtede strukturreformer, hvis man tror på dem
Samt en uløst DANSK udfordring: Fertilitetsproblemet Befolkningsprognoser ikke nedjusteret til faldet i fertiliteten 2010-2013. De øvrige nordiske lande under ét har ikke oplevet fald i fertiliteten heller ikke kriseramte Island. Hvad skyldes forskellen? Alle lægerne kommer med den sædvanlige historie om høj fødselsalder men her er det gået ens i alle lande Alle økonomerne kommer med den sædvanlige historie om usikkerhed og krise men det land, der ligner Danmark mest, er Norge Min hovedmistænkte er Christiansborg. Genopretningspakken 2010 og derefter usikkerhed om børnepenge og forældrebetaling. Rækker i hvert fald til mistanke, måske til sigtelse, men endnu ikke til anholdelse. Men fertilitet bør være målsætning i den økonomiske politik
Kan den nordiske model overleve? Det er et rent politisk spørgsmål Ikke et økonomisk Økonomisk har den nordiske model aldrig stået stærkere, sammenlignet med resten af Europa Danmark har haft et stort tilbageslag pga. bolig- / kreditboble. Forlænget indtil 2014 pga. passivitet over for kredittørke + manglende forbrugslyst + manglende lyst til boliginvesteringer, der fulgte med Konkurrenceevnen var god og er blevet endnu bedre
Litt. Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise. Kbh: Frydenlund Academic. (kort sammenfatning af hovedargumenterne) (JGA bog om globaliseringen og de nordiske velfærdsstater undervejs, på engelsk forlag) Hjemmeside: http://goulandersen.dk (genåbnes efter 2 x hacker-angreb) e-mail: goul@dps.aau.dk
Supplerende (uddrag)
Ikke gået ret godt med dansk BNP i bredere international sammenligning. 125,0 120,0 115,0 GDP 2013 (2007=100) 110,0 105,0 104,2 106,2 100,0 95,0 90,0 91,3 95,9 97,6 85,0 80,0 75,0 76,4 Greece Italy Ireland Portugal Slovenia Spain Finland Denmark Hungary Estonia Iceland Euro area (18) NL U K Japan Luxemb Czech Rep France Belgium Austria Norway Germany USA Sweden Switzerland Canada New Zealand Mexico Slovak Rep Australia Poland OECD Key Short-term, indicators. June 2014
Hvorfor halter Danmark så meget bagefter de andre lande? I en del af den offentlige debat fik konkurrenceevnen skylden (også i regeringsgrundlaget 2011). Men det var ikke eksporten, der var problemet. Uheldig politik i 00 erne skabte krisen Uheldig krisepolitik forlængede den (erfaringer fra udlandet viser, at udfordringerne var store, men det hjælper ikke at ignorere dem)