Informationspakke til bestyrelsesmedlemmer ved University College Lillebælt Vedtægt for UCL Forretningsorden for bestyrelsen ved UCL Organisationsdiagram Udviklingskontrakt 2008 / 2009 Nytårstale Rektor Erik Knudsen, januar 2010 Vision 2015 Notat om optag 2009 Univers UCL s magasin for kommende og nuværende studerende http://www.ucl.dk/media(6319,1030)/1030_6319.pdf Oversigt over øvrige vigtige UCL dokumenter (tilgængelig på www.ucl.dk) http://ucl.dk/content/dk/servicemenu/om_os/vigtige_dokumenter UCL på Facebook http://www.facebook.com/pages/vejle-denmark/university-college-lillebaelt/36310256188?ref=nf University College Lillebælt kort fortalt University College Lillebælt er en af otte nye professionshøjskoler. Vi er 700 medarbejdere og har 7000 studerende på Fyn og i Vejle/Trekantområdet. University College Lillebælt tilbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Efter- og Videreuddannelsen samt Center for Undervisningsmidler. Dertil kommer udvikling af viden indenfor velfærdssamfundets kerneområder. 700 medarbejdere 7.000 studerende omsætter årligt for 475 millioner kr. har til huse i fem danske byer - på Fyn og i Trekantområdet
Forretningsorden for bestyrelsen ved University College Lillebælt Vedtaget af bestyrelsen 28. februar 2008 Grundlaget Forretningsordenen bygger på professionshøjskolens vedtægt. 1. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen er sammensat således: 2 medlemmer, der udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i Odense, Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Svendborg, Ærø, Langeland, Fredericia og Vejle kommuner i Region Syddanmark i forening. 1 medlem udpeget af arbejdsgiverorganisationerne i Dansk Erhverv, Finansrådet og DI i forening. 1medlem udpeget af de almene gymnasier i de ovenfor nævnte kommuner i forening. 1 medlem udpeget af Syddansk Universitet. 2 medlemmer udpeget af dimittendernes faglige organisationer i forening (Danmarks Lærerforening, BUPL, SL, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, og Foreningen af Radiografer i Danmark). 1 medlem udpeget af bestyrelserne for erhvervsakademierne i de ovenfor nævnte kommuner i forening. Indtil der er etableret et erhvervsakademi udpeges medlemmet af TietgenSkolen. 2 medlemmer valgt af og blandt de studerende med professionshøjskolen. 2 medlemmer valgt af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. 2 medlemmer udpeget af de ovenfor nævnte medlemmer af bestyrelsen. 2. Bestyrelsens opgaver Bestyrelsens opgaver fremgår af vedtægtens 7: Side 1 / 4
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af professionshøjskolen. Bestyrelsen fastlægger professionshøjskolens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og langt sigt samt godkender budget og regnskab. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Bestyrelsen fastsætter professionshøjskolens vedtægt. Bestyrelsen fastlægger professionshøjskolens organisering i vedtægten efter indstilling fra rektor. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for professionshøjskolens drift, herunder forvaltningen af de statslige tilskud m.v. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor den øvrige øverste ledelse. Bestyrelsen udpeger professionshøjskolens interne revisor. 3. Bestyrelsens arbejdsform M.h.t. bestyrelsens arbejdsform henvises til vedtægtens 12,13 og 17. Derudover bestemmes følgende: 3.1. Ved det første møde i konstituerer bestyrelsen sig med valg af formand og næstformand. 3.2. I bestyrelsens møder kan - udover rektor den øvrige direktion (prorektorer og administrationschef) deltage uden stemmeret. Derudover kan andre personer deltage med henblik på at fremlægge en sag for bestyrelsen, ligesom rektor kan udpege en anden til at tage referat af bestyrelsens møder. 3.3. Bestyrelsen lægger på sit 1. møde en plan for de ordinære møder. Herudover kan bestyrelsen afholde møde, når formanden finder dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt, eller når mindst tre stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen fremsætter krav om det. 3.4. Rektor udarbejder udkast til motiveret dagsorden for bestyrelsesmødet, som derefter forelægges formanden for bestyrelsen til godkendelse. Indkaldelse til bestyrelsesmødet sker derefter skriftligt og normalt med mindst 8 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde motiveret dagsorden for bestyrelsesmødet samt skriftligt materiale, som skal Side 2 / 4
behandles på bestyrelsesmødet. Formanden kan i særlige tilfælde indkalde til et ekstraordinært møde med kortere varsel. Som led i betjeningen af bestyrelsens formand udarbejder rektor indstillinger i forhold til hvert enkelt dagsordenspunkt. Indstillingerne sendes til formanden samtidig med, at indkaldelse til bestyrelsesmødet udsendes til hele bestyrelsen. 3.5. Ved bestyrelsens møder optages referat, der underskrives af medlemmerne, jf. vedtægtens 12, stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller rektor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat. Referatet udformes som en beslutningsprotokol og skal angive bestyrelsens beslutninger og grundlaget herfor, herunder væsentlige oplysninger, som ikke fremgår af det skriftlige materiale, hvortil der henvises i referatet. Tilsvarende gælder for beslutninger, der træffes ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Som udgangspunkt er bestyrelsens behandling af sager offentlige, således som det fremgår af referatet fra bestyrelsens møde undtaget herfor er behandling af personsager. Der kan dog træffes beslutning om, at andre sager kan behandles fortroligt. Referatet underskrives af bestyrelsens medlemmer ved næstkommende møde eller snarest derefter. Den godkendte protokol skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer, uanset om de har deltaget i bestyrelsesmødet. 3.6. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange at blive gjort bekendt med oplysninger vedrørende institutionens forhold, herunder ethvert dokument, som bestyrelsesmedlemmet skønner nødvendigt for at varetage bestyrelseshvervet. Anmodning herom rettes til bestyrelsens formand. 3.7. 3 medlemmer kan i forening forlange bestyrelsen indkaldt til ekstraordinært møde. Der skal i givet fald til formanden indgives et motiveret forslag til dagsorden senest 10 dage før mødets afholdelse. 3.8. Det enkelte bestyrelsesmedlem har pligt til at sikre sig, at vedkommende besidder den information, der er nødvendig for at varetage bestyrelseshvervet. 4. Retningslinier for formandens rolle 4.1. Formanden leder bestyrelsens arbejde. I dennes fravær er næstformanden mødeleder. 4.2. Formanden udarbejder sammen med rektor dagsorden for bestyrelsens møder. Side 3 / 4
4.3. Formanden godkender referatet fra møderne, inden det udsendes til bestyrelsens medlemmer. Referatet udsendes normalt senest en uge efter mødets afholdelse. Efter modtagelse af referatet har bestyrelsens medlemmer normalt 3 dage til at gøre indsigelse mod dette. Fremkommer der ingen indsigelser er referatet godkendt. Kommer der indsigelser mod referatet, tager formanden stilling til, om indsigelsen har opsættende virkning for beslutningens gennemførelse. 5. Retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og den daglige leder samt tilsyn med institutionens leder Professionshøjskolens rektor: 5.1. fungerer som bestyrelsens sekretær. Rektor er ansvarlig for, at der i rimelig tid forud for bestyrelsesmøder udarbejdes forslag til dagsorden, ledsaget af skriftligt materiale, som skal behandles på bestyrelsesmødet. Forslag til dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse til bestyrelsesmedlemmerne. 5.2. har ansvaret for, at bestyrelsens beslutninger gennemføres. 5.3. sikrer, at bestyrelsens dagsorden og referat er tilgængelig på professionshøjskolens hjemmeside og at information dermed er tilgængelig for dens medarbejdere, studerende og andre relevante personer om bestyrelsens beslutninger. 5.4. sørger for, at bestyrelsen får truffet de nødvendige beslutninger, der sikrer grundlaget for professionshøjskolens fortsatte udvikling. 5.5. Forelægger enhver disposition for bestyrelsen, som har væsentlig betydning for professionshøjskolens drift og udvikling. Endvidere er rektor forpligtet til at holde bestyrelsesformanden orienteret om alle væsentlige forhold. 5.6. Forelægger udkast til budget for bestyrelsen. Budgettet skal belyse professionshøjskolens drift, økonomi samt forventede investeringer. 6. Tavshedspligt Bestyrelsesmedlemmer, rektor og andre, der deltager i bestyrelsens møder, er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. 7. Ændring af forretningsordenen Forretningsordenen kan ændres, når der til et ordinært bestyrelsesmøde foreligger forslag herom. Ændringer kan ske ved simpelt flertal. Side 4 / 4
Bestyrelse EVU Chef LedelsesAkademiet Lærerfaglig afdeling Pædagogfaglig afdeling Socialfaglig afdeling Sundhedsfaglig afdeling Direktion Prorektor udvikling og vidensbaserin g Rektor Adm. chef Prorektor pædagogisk og faglig udvikling - Ledelsessekretariat - Kommunikation / Mediasyd Tværgående stabsfunktion - Udvikling og Viden - International enhed - HR -Økonomi - IT - Bygninger - Personale / jura - Studieadministration -Kval. Sikr./pæd. Udv. - Bibliotek - Studievejledning Øvrig ledelse Sygeplejerskeuddannelsen Ledende studierektor Studierektor Studierektor Fysioterapeutuddannelsen Studierektor Ergoterapeutuddannelsen Studierektor Radiografuddannelsen Studierektor Bioanalytikeruddannelsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ledende studierektor Afdelingsleder Socialrådgiveruddannelsen Administrationsbachelor Studierektor Læreruddannelsen Ledende studierektor Studierektor Afdelingsleder CFU Leder
Udviklingskontrakt for Professionshøjskolen Lillebælt 1. september 2008-31. december 2009 Mission for professionshøjskolen Lillebælt Det er Professionshøjskolen Lillebælts mission, inden for det pædagogiske område, sundhedsområdet og det sociale/samfundsfaglige samt tekniskmerkantile område At uddanne professionsbachelorer i Region Syddanmark At tilbyde relevant og aktuel efter- og videreuddannelse til såvel det offentlige som det private arbejdsmarked At fungere som udviklings- og ressourcecenter for praksisfeltet, herunder skabe koblinger mellem professionsrettet forskning, udvikling og undervisning og dermed bidrage til at højne uddannelses- og kompetenceniveauet generelt i Region Syddanmark At udvikle nye uddannelser på grund - og efter - og videreuddannelsesniveau At styrke den internationale profil gennem fagligt stærke internationale netværk på uddannelses- og professionsområdet At sikre og udnytte den geografiske spredning af uddannelsesaktiviteter i regionen At skabe stærke relationer mellem Region Syddanmarks 3 professionshøjskoler til gavn for det regionale arbejdsmarked At udbygge samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner - især Syddansk Universitet At udbygge samarbejdet med uddannelsessektoren på det teknisk merkantile område At bidrage til vækst og udvikling i Region Syddanmark At bidrage til velfærdssamfundets sammenhængskraft, vækst og udvikling 1
Vision for Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Lillebælts vision er at være blandt de førende uddannelses- og videncentre i Danmark inden for professionshøjskolens professionsområder gennem at uddanne professionsbachelorer, der er højt respekteret som nøgleaktører i et velfærdssamfund med stor sammenhængkraft, og hvor sammenhængen mellem generering, formidling og anvendelse af viden indgår i det moderne samfunds bæredygtige velfærdsudvikling. Vision for 1. september 2008 til 31. december 2009 Første skridt på vejen til den overordnede vision: Finde balancen mellem en fortsat udvikling for uddannelse og videnproduktion (kerneprocesserne) samtidig med investering i en opbygning og konsolidering af en ny organisationen (støtteprocesserne). Arbejde helhedsorienteret således: Sikring af en forsvarlig økonomistyring og dygtige supportfunktioner Tilfredshed hos studerende, aftagere og interessenter Dygtige, glade og tilfredse medarbejdere Udviklingsberedskab, der understøtter den fortsatte udvikling 2
Hovedmålsætning 1: Høj faglig kvalitet Professionshøjskolerne skal udbyde og udvikle uddannelser, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft. Professionsuddannelse skal føre til beskæftigelse. For at imødekomme såvel de studerende som arbejdsmarkedets behov, herunder det regionale arbejdsmarked, skal de eksisterende uddannelser styrkes og udvikles, og der skal udvikles nye uddannelser Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger Sikring af aftagerrelevans Antal etablerede forpligtigende Ultimo 2009: gennem samarbejde med partnerskaber med aftagere om Partnerskaber etableret inden for 3 aftagerne om kompetenceudvikling for udvalgte ud af de 8 professioner, vi uddanner kompetenceudvikling og medarbejdergrupper inden for de til uddannelsesudvikling professioner, vi uddanner til (output) Styrkelse og udvikling af eksisterende uddannelser og nye uddannelser; herunder flerfaglige uddannelse Udvikling af nye diplomuddannelser eller kursusforløb, som der er efterspørgsel efter (output), Ultimo 2009: Mindst 1 ny diplomuddannelse eller kursusforløb er udviklet. Der skal udvikles flere uddannelsestilbud i samarbejde med private virksomheder for derigennem at række bredere ud på arbejdsmarkedet og give fleksible uddannelsestilbud Kvalitet af uddannelserne skal sikre dimittenderne en relevant kompetenceprofil og øge de studerendes employability, så de overgår til beskæftigelse efter gennemført uddannelse CFI 1.1: Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse (output) er opgjort for alle uddannelser for studieåret 2008/2009. Medio 2009 Sygeplejerskeuddannelsen: Vejle 92 %, Odense 95 %, Svendborg 90 % Ergoterapeutuddannelsen: 90 % Fysioterapeutuddannelsen: 90 % Radiografuddannelsen: 100 % Den sociale Højskole: 95 % Læreruddannelsen: Jelling 94 %, Odense 90 %, Skårup 90 % Pædagoguddannelsen: Jelling 90 %, Etablering af udviklingsfællesskaber med aftagerfeltet, således uddannelserne bedst muligt er i stand til at imødekomme professionens behov. (kan først afrapporteres når tilgængelig data foreligger) Suppleres med måling april/maj 2009 af senest tilgængelige data 3
Odense 95 % Kvaliteten af uddannelserne skal afspejle sig i, at de studerende opnår tilfredsstillende præstationer i deres bacheloropgaver: CFI 1.2: De studerendes opnåede karakterer i bacheloropgaven (output) er opgjort på alle uddannelser for 2009: Ultimo 2009 Sygeplejerskeuddannelsen: Vejle 8,4, Odense 8,0, Svendborg 8,5 Ergoterapeutuddannelsen: 8,1 Fysioterapeutuddannelsen: 8,4 Uddannelsernes udviklingsbasering sikrer, at de studerendes bachelorprojekter har høj faglig kvalitet, herunder at de er både forskningsbaserede og Radiografuddannelsen: 9 professionsrelevante og at Den sociale Højskole: 7,5 vejledningen i forhold til Læreruddannelsen: Jelling 7,4, bachelorprojekt vejledningen er af Odense 8,2, Skårup 8,2 tilsvarende høj kvalitet Pædagoguddannelsen: Jelling 8,3, Odense 8,4 Kvaliteten af teori og praksis koblingen skal styrkes Tilfredshed blandt studerende, undervisere og kliniske vejledere/ praktikvejledere med koblingen af praktikkens udbytte med uddannelsens teoretiske elementer Ultimo 2009: Resultatet udgør afsæt for evaluering Fremadrettet. Målingerne foretages på alle uddannelser Styrkelse af arbejdet på såvel strategisk, taktisk og operationelt niveau Alle uddannelser har en strategi for styrkelse af teori og praksis Kvaliteten øges ved at uddannelserne internationaliseres Etableret tværgående samarbejde med udenlandske institutioner Studenter mobilitet Udvikling af internationale moduler for pædagog- og sygeplejerske- Ultimo 2009: Forpligtigende samarbejdsaftale indgået med min. 2 udenlandske universiteter Øget udgående mobilitet for de studerende med 5%. Uddannelserne har beskrevet en international strategi i forhold til de for området specifikke udfordringer uddannelsen Udvikle 2 internationale moduler 4
Hovedmålsætning 2: Uddannelse til flere Professionshøjskolerne skal bidrage til, at 50 % af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. Optaget skal således øges på professionshøjskolernes uddannelser, frafaldet skal bringes ned og færdiggørelsesalderen skal reduceres. Professionshøjskolerne har også pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle dele af det regionale forsyningsområde Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger Øge søgningen til Antal optagne ved 1. oktober2009 Rekruttere unge til pædagogområdet Afsæt: 84 studerende pædagoguddannelsen i Jelling pædagoguddannelsen i Jelling på en ny måde og dermed nå nye 1. oktober 2009: 100 studerende målgrupper til professionen Give kommunerne mulighed for at tiltrække arbejdskraft til det pædagogiske felt Øge søgningen til læreruddannelsen Regional dækning af bioanalytikeruddannelsen Antal optagne ved læreruddannelsen samlet set Antal optagne ved bioanalytikeruddannelsen 1. oktober 2009: Søgningen ved studiestart 2009-2010 øget med 10 % 1. oktober 2009: Uddannelsesopstart august 2009 med 35 studerende Udvikle en differentieret uddannelsesstrategi og skabe en mere fleksibel uddannelsesstruktur, der appellerer til flere målgrupper og tager lokale hensyn (Jelling, Skårup, Odense) Sikre udbud af bioanalytikeruddannelse i Region Syddanmark for at imødekomme et regionalt arbejdsmarkedsbehov Øge gennemførelsen på alle uddannelser CFI 2.1: Andel af nyoptagne studerende i studieåret 2008/09, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved udgangen af studieåret (output): 1. oktober 2009: Sygeplejerskeuddannelsen: Vejle 80 %, Odense 85 %, Svendborg 82 % Ergoterapeutuddannelsen: 87 % Fysioterapeutuddannelsen: 92 % Gennem forskellige strukturelle, pædagogiske, indholdsmæssige samt medarbejderudviklingsmæssige tiltag øge fastholdelsesevnen og fastholdelsespotentialet for dermed at sikre at flere studerende 5
Radiografuddannelsen: 80 % gennemfører deres uddannelse Den sociale Højskole: 88 % Læreruddannelsen: Jelling 87 %, Odense 88 %, Skårup 85 % Pædagoguddannelsen: Jelling 91 %, Odense 92 % (Angiv evt. målemetode i Skabe en god platform til den nye professionsbacheloruddannelse i offentlig administration Øge kendskabet til vore uddannelser Antal optagne ved professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration Optaget af studerende fra gymnasiet, HF og VUC bemærkningskolonne) 1. oktober 2009: Optag øges fra 14 til 30 studerende ved studiestart 1. oktober 2009: Optag samlet øges med 5% Øge det regionale kompetenceniveau gennem øgede efter- og videreuddannelsesaktiviteter Omsætning af efter- og videreuddannelsesaktiviteter på det socialfaglige område Et øget aktivitetsniveau af efter- og videreuddannelse i Trekantsområdet Medio 2009: Omsætning øges med 5 % i forhold til omsætning realiseret første halvår 2008 Medio 2009: Omsætning for aktiviteter i Trekantsområdet øges med 10 % i forhold til omsætning for skoleår 2007-2008 Den sociale Højskole indgik fra 1.1.2008 i Professionshøjskolen Lillebælt. Der ønskes en generel omsætningsstigning for eftervidereuddannelsesaktiviteterne i den nye struktur 6
Hovedmålsætning 3:: Udviklingsorienterede institutioner Professionshøjskolens uddannelser skal inddrage de nyeste erfaringer fra erhvervet og professionen samt den nyeste viden for forskning på området. Udviklingsbasering sikres bl.a. gennem et strategisk og konkret samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner foruden de erhverv og professioner, som uddannelserne retter sig imod. Professionshøjskolen skal udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Samlet forudsætter det et samarbejde mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier, ingeniørskolerne, universiteterne og andre relevante forskningsinstitutioner. Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger Opbygge forskningsbaseret viden om professionshøjskolens genstandsfelt Ultimo 2009: CFI 3.1: Omfang af institutionens interne ressourceforbrug til udviklingsaktiviteter opgjort ved a) institutionens samlede forbrug af udviklingstid blandt medarbejderne og b) antal ph.d. finansieret i samarbejde med et universitet og evt. andre aktører (input). Mål for perioden opgjort a) 40 årsværk b) 7 Udviklingsforpligtelse hos alle undervisere for derved at sikre opdatering og erhvervelse af sidste nye viden inden for såvel faglige, pædagogiske, didaktiske felter og dermed højne kvaliteten i undervisningen Udviklingsaktiviteter har i stigende grad ekstern medfinansiering CFI 3.2: Omfang af ekstern finansiering af institutionens udviklingsaktiviteter (input/outcome). Ultimo 2009: 4 mio. skoleår 2008-2009 Over tid indgår alle fastansatte undervisere på grunduddannelserne i UC Lillebælts udviklingsaktiviteter CFI 3.3: Andel af institutionens fastansatte undervisere på grunduddannelserne, der indgår i institutionens udviklingsaktivitet (output). Ultimo 2009: I løbet af kontraktperioden indgår 30 % af alle fastansatte undervisere. Øge muligheden for intern medarbejderudvikling herunder sidemandsoplæring 7
Kandidater med professionsbaserede udviklingskompetencer, der kan bringes i spil i professionen for at fremme bidrag til en kontinuerlig velfærdsudvikling CFI 3.4: Andelen af studerendes bacheloropgaver i studieåret 2008/2009, der knytter sig til konkrete udviklingsaktiviteter indenfor institutionen, der direkte involverer aftagere fra pågældende profession (output) Medio 2009: Sygeplejerskeuddannelsen: samlet 25 % Ergoterapeutuddannelsen: 75 % Fysioterapeutuddannelsen: 20 % Radiografuddannelsen: 85 % Den sociale Højskole: 2 % Læreruddannelsen: samlet 5 % Pædagoguddannelsen: samlet 10 % Institutionens skal producere og omsætte viden, der imødekommer arbejdsmarkedet behov CFI 3.5: Institutionens indtægter ved henholdsvis a) leverede ydelser af udviklingsviden og b) almindelig ÅU-aktivitet. (output) Ultimo 2009: For kontraktperioden målsættes (måletidspunkt bør præciseres): : a) > 17 mio. b) > 45 mio. Aftagere/opdragsgiver er overvejende tilfredse eller meget tilfredse med UC Lillebælts leverede ydelser af udviklingsviden CFI 3.6: Grad af tilfredshed hos deltagere fra aftagere/professionen med institutionens leverede ydelser af udviklingsviden (outcome). Medio 2009: Ydelser leveret i Efter- og Videreuddannelsesregi målsættes en tilfredsgrad på 3,5 på en skala fra 1-5 Gennem signaler fra brugere og opdragsgivere foretager kontinuerlige kvalitetscheck og evalueringer. System for grunduddannelserne skal udarbejdes Samarbejde med erhvervsakademiet i regionen Kan der siges noget mere konkret om de indholdsmæssige ambitioner for samarbejdet Indgåelse af en samarbejdsaftale med erhvervsakademiet i regionen Medio 2009: Aftale indgået Indgåelse af partnerskabsaftale med erhvervsakademiet i regionen foregår umiddelbart efter, at betingelserne herfor er til stede (output) 8
Hovedmålsætning 4: Institutionsspecifikke udfordringer Professionshøjskolen Lillebælts afsæt er 8 uddannelser og 12 forskellige geografiske adresser. Dette forhold stiller store krav til professionelt drevne støttefunktioner, således ressourcerne udnyttes optimalt og giver den bedst mulige effektivitet. Effektivitet og ressourceudnyttelse nås af forskellige veje. Ved en forbedret omkostningsstyring og ved at skabe nye indtægtsmuligheder samtidig med, at kvaliteten sikres og fortsat udvikles. Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger Lokalaftale for de uddannelsesfaglige medarbejdere Bidrage til intern medarbejderudvikling og organisatorisk læring. Ultimo 2009: Der skal udarbejdes en lokalaftale, der kan håndtere institutionens fremtidige udfordringer under de nye rammer Ressourceanvendelse skal holdes inden for taxameterbeløbet til uddannelse og udvikling Ressourceanvendelsen skal være mere fleksibel og differentieres i forhold til opgaven Der skal skabes en bedre sammenhæng og større integration mellem GU/EVU/UDVIKLING Økonomisk skal dersom minimum skabes en nul løsning (effektivisering) Måling foretages på de angivne indikatorer Udgangssituationen skal først kendes før der kan formuleres konkrete kvantitative indikatorer at måle på Styrke Integration af ny teknologi i undervisningen Tilfredshed blandt de studerende i forhold til den teknologi forankring i undervisningen Ultimo 2009:Tilfredshedmåling/ hensigtsmæssighedsmåling, der viser et resultat over middel ved første måling Udvikle og implementere en samlet e-læringsstrategi 9
10
Nytårskuren 2009 1. Indledning Godt nytår. USA's første sorte præsident Barack Obama har med ordene yes we can skabt nogle forventninger. Tiden må vise om disse tre ord på trods af finanskrise og andre udfordringer bliver en tro på fremtiden og ikke kun et håb for fremtiden. Når jeg nævner disse tre ord som indledning er det for at sige, at de forandringer, som UC Lillebælt uden sammenligning i øvrigt har stået i og fortsat står over for på samme måde kræver, at vi alle ledelse og medarbejdere tror på, at vi i fællesskab kan løfte disse udfordringer. Vi har i de senere år haft vores egen finanskrise. Det gælder jo ikke mindst her, hvor søgningen er under voldsomt pres. Og selv om jeg mener, at vi har nogle gode bud på en platform for professionshøjskolen, som kan bære os fremad, så ændrer det ikke ved, at vores vej i den nærmeste fremtid vil komme til at bære præg af en anstrengt økonomi, vigende optag og professioner under pres. University College Lillebælt Direktionen Soldalen 8 7100 Vejle Dato 30. december 2008 Reference ERKN Tlf. 6318 3602 E-mail erkn@ucl.dk Journalnummer nytårstale Som I kan se, har jeg også taget en lille planche med. Hvis I har set UC Lillebælts julekort, er motivet bekendt. Det er billeder af os selv, af vores kolleger, af vores studerende og af vores rammer og virke. Det er ikke alene en farvestrålende mosaik, det er også symbolet på vores spændvidde og mangfoldighed og et billede på, at der er mennesker bag hele den komplekse størrelse, som bærer navnet University College Lillebælt. Jeg har suppleret mosaikken med vores værdier: Side 1/9 Faglighed og kvalitet UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Udvikling og nytænkning Respekt og ansvar Involvering, samarbejde og åbenhed Det er med afsæt heri, at jeg i min nytårstale vil forsøge at tage pejling af fremtiden og dermed give mit bud på, hvad vi i UC Lillebælt i fællesskab skal forpligte os på. 2. Status på året, der er gået Men først vil jeg kort vende mig mod året, som er gået. 2008 er år 1 som professionshøjskole og for de fleste medarbejdere endnu et år med omstilling/tilpasning i en kompleks institutionsstruktur og geografi. For andre er det første år i en sådan struktur, som det vil tage tid at vænne sig til at være en del af. En ny uddannelse igangsat (professionsbachelor i offentlig forvaltning), en ny uddannelse samt to diplomuddannelser er netop blevet positivt akkrediteret og godkendt med henblik på udbud i 2009 (bioanalytikeruddannelsen i samarbejde med UC Vest og lokalt med Dalum Uddannelsescenter nu Kold College samt diplomuddannelsen som naturfagsvejleder og diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik). Den store udfordring er fortsat vores uddannelser og søgningen til dem. Optaget faldt ganske vist kun 7% i 2008, men generelt var der status quo eller fald på de fleste af vores uddannelser. Lyspunkterne sidste år var dels en betydelig stigning i optaget på fysioterapeutuddannelsen, et flot første optag på pædagoguddannelsen i Skårup, en lille stigning i optaget til pædagoguddannelsen i Jelling samt en fastholdelse af optaget både på læreruddannelsen i Odense, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen og endelig at vi fik igangsat professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration. På lærer- og pædagoguddannelserne er optaget på 50-70% af, hvad det var i 2002. Det er afgørende af hensyn til vores samlede økonomi, at vi får ændret på denne situation i positiv retning. De to pædagoguddannelser i Odense er blevet samlet til én det er sket næsten problemfrit, takket være en stor indsats og vilje fra både medarbejdere og ledelse. Side 2/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Der foregår imidlertid også betydelige aktiviteter uden for vores grunduddannelser: Det gælder Center for Undervisningsmidler: Her er fusionen mellem de to enheder i Odense og Vejle nu gennemført. Det har bl.a. betydet o at sammenlægning af CFU s to udlånssamlinger i Vejle og Odense er realiseret o at der er etableret en ny, fælles hjemmeside o at kursustilbuddene for de to afdelinger er samlet i ét katalog med virkning fra kursussæsonen foråret 2008 Samtidig lykkedes det under et voldsomt tidspres i sidste øjeblik at finde en ny lokalitet for Center for Undervisningsmidler i Odense på Karlavej. Vi arbejder p.t. med at få lejemålet forlænget yderligere her. Det gælder Efter- og Videreuddannelsen: Her er der fortsat en betydelig positiv udvikling i form af en betydelig vækst i videreuddannelsesaktiviteterne især i kommunerne herunder ikke mindst en betydelig vækst i lederuddannelse. o 2008 har været det første år, hvor alle fem EVU-afdelinger har fungeret under et 1. januar 08 kom den socialfaglige afdeling til som den sidste afdeling o Omsætningsmæssigt er vi nu mindst på 65 mio. Det er en samlet stigning på 20 25 mio. og dermed en stigning på 40-50% i forhold til 2007 Og endelig gælder det også Mediasyd: Mediasyd har hen over sommeren har været igennem en udviklingsproces for at finde nye veje for Mediasyd. Hvor er vi nu? Hvordan ser den verden ud, som vi skal operere i? Skal vi skifte spor? Skal vi udvikle nye veje? Har vi den rigtige sammensætning af medarbejdere? Spørgsmålene er mange, men det har været en god proces, som peger i den rigtige retning. Side 3/9 o Den store udfordring er at kunne stå helt på egne ben, dvs. at håndtere en markedsmæssig konkurrence, samtidig med at sammenhængen til UC Lillebælt skal indpasses i forhold til en sådan forretningsmodel. Det giver nogle budget- og regnskabsmæssige udfordringer. o Det er dog vurderingen, at gevinsterne ved at være en del af en koncern viser sig. Samtidig kan vi når vi sammenligner os med andre University Colleges se, at vi er i UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
front, når det gælder hjemmeside, markedsføring, filmklip m.m., bl.a. takket være de kompetencer, som Mediasyd har. Og det er ikke kun samarbejdet med kommunikationsenheden, men mange af afdelingerne, som nu har fundet sammen i et samarbejde. Vores udviklingsbasering og klyngestruktur er ved at finde sin form og forventes at være endeligt på plads i 2009. Vi deltager i en række videncenteraktiviteter, hvor medarbejdere fra UC Lillebælt yder et godt og værdifuldt stykke arbejde. Som et eksempel kan nævnes, at Videncenter for Læremidler er kommet vældig godt fra start. Der er her såvel som andre steder udviklet nye samarbejdsflader i dette tilfælde mellem professionshøjskolen, kommuner og private forlag. Ledelsesstrukturen er nu på plads der kan dog være behov for at arbejde med strukturen omkring de ledende studierektorer og deres rolle/opgave i forhold til studierektorerne på de andre udbudssteder. Den interne organisering og infrastruktur er næsten på plads. Der udføres i dagligdagen et stort arbejde for at få hverdagen til at fungere. Der er dog fortsat en række felter på det administrative område, hvor tingene ikke helt er på plads. Det gælder it, hvor udrulningen afsluttes i første kvartal i 2009, ligesom vi også forventer at kunne løse vores problemer med netperformance med en ny leverandør. Og det gælder økonomi, hvor økonomistyring og økonomiopfølgning fortsat har ledelsesmæssig topprioritet. Dernæst vil vi i direktionen igangsætte projekter i 2009 med fokus på arbejdsgange og de administrative funktioners opgaveløsning dels for at styrke opgaveløsningen, dels for at understøtte de enkelte enheder bedre. Samarbejdsstrukturen er på plads. Der er udarbejdet en række politikker, og en personalehåndbog er klar her i begyndelsen af 2009. Det er sket i et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. I 2008 lykkedes det at finde en bygningsløsning i Odense, som gør det muligt formodentlig i 2013 at samle alle aktiviteter bortset fra aktiviteterne på Tolderlundsvej på Niels Bohrs Alle. Der er på den korte bane udfordringer i at få løst de bygningsmæssige forhold indtil da. På tilsvarende vis undersøger vi pt. om og hvordan vi i fremtiden kan huse vores aktiviteter i Vejle (for god ordens skyld skal det understreges, at aktiviteterne i Jelling ikke indgår heri). En række tekniske systemer er under udvikling: ESDH (dokumenthåndteringssystemet) tages i brug i begyndelsen af 2009, Side 4/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
PURE (vidensregistreringssystem) implementeres i løbet af 2009, e- læringssystem og intranet m.v. er også på vej. Det er min vurdering, at der i 2008 er skabt et fundament, som skal udfoldes yderligere, men som kan danne ramme og grundlag for at bære professionshøjskolen videre herunder også skabe grobund for en positiv udvikling især i søgningen til vores uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Det ændrer dog som nævnt ikke ved, at den faldende søgning vil lægge et særligt pres på enkelte udbudssteder, hvis det ikke lykkes at ændre søgningen i positiv retning. Det gælder især sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og læreruddannelsen i Skårup, og på sigt muligvis også læreruddannelsen og pædagoguddannelsen i Jelling. 3. Udfordringerne Mere overordnet står UC Lillebælt på skuldrene af de uddannelser og enheder, som før professionshøjskolen blev virkelighed, har løst en masse opgaver rigtig godt. Herunder - har de bidraget til høj faglighed og kvalitet - har der været et godt studiemiljø gennem tætte relationer til de studerende - har de fungeret som samarbejdspartnere i forhold til omverdenen, praksis m.v. Disse opgaver skal vi stadig løse til de studerende, kursister, aftagerne og omgivelsernes tilfredshed. De skal imidlertid løses i en stadig mere kompleks organisatorisk og geografisk kontekst. Udfordringen er, at vi selv om nogen kunne ønske det ikke kan vende tilbage, men skal finde den nye vej her, hvor vi står og finde nye svar på de udfordringer, vi står over for. Og det skal vi gøre i fællesskab. Det gælder uddannelsesmæssigt, udviklingsmæssigt, økonomisk, organisatorisk og administrativt. Værdierne faglighed og kvalitet samt udvikling og nytænkning vil til stadighed være bærende piller for UC Lillebælt. Det synes jeg, at vi dagligt ser mange eksempler på. Det vil også i fremtiden være en helt afgørende forudsætning for professionshøjskolen, at vi til stadighed kan fastholde den nødvendige kvalitet og udvikle vores uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Det gælder om at se den enkelte uddannelses og aktivitets sammenhæng til og betydning for UC Lillebælt, og at den enkelte uddannelse Side 5/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
både ser sig selv og som en del af det fælles, og det gælder om fortsat at udvikle samspillet mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt mellem grunduddannelser, efter- og videreuddannelse og udviklingsaktiviteter. Der er næppe tvivl om, at de fremtidige økonomiske rammer for professionshøjskolen bliver et helt afgørende parameter for vores muligheder for at realisere vores egen vision og visionen for professionshøjskolerne. Den afgørende lakmusprøve bliver finanslovforhandlingerne 2010, hvor også globaliseringsaftalerne skal genforhandles. Derfor arbejdes der ihærdigt på at skabe en alliance mellem Danske Regioner, KL, FTF og rektorkollegiet for professionshøjskolerne, som kan skabe den nødvendige politiske opbakning til projektet. Udfordringen bliver især at få formidlet, tydeliggjort og udviklet professionsuddannelserne særlige platform: læring baseret på samspillet mellem teori og praksis. Dette samspil skal vi understøtte, ikke blot i indholdet i uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, men også i organiseringen af uddannelserne, i vores udviklingsaktiviteter og i den måde, vi arbejder med vore medarbejderes kompetenceudvikling. Nøgleordene vil være: - uddannelsesdifferentiering - laboratorier - partnerskaber I første omgang handler det om at tydeliggøre og demonstrere de muligheder og den fleksibilitet, der ligger i de professionsrettede uddannelser. Vurderingen er, at det netop er koblingen mellem teori og praktik som skal til, hvis den politiske 50%-målsætning skal realiseres hvor det er især drengene og danskere med anden etnisk baggrund, som uddannelsesmæssigt halter bagefter. De unge er meget bekymrede for at blive låst fast i deres karrierevalg. Svaret for UC Lillebælt er begrebet uddannelsesdifferentiering. Og hvad mener vi så med det? Det er ikke en bestemt model, men derimod er den enkelte uddannelse blevet bedt om at komme med sit bud på, hvordan uddannelserne kan tilrettelægges, så de i indhold og tilrettelæggelse kan gøres mere attraktive for de unge. Det kan være gennem spordeling (læreruddannelsen), trainee-modellen (pædagoguddannelsen), særlige profiler på de enkelte udbudssteder eller specialiseringer eller noget helt fjerde. Det kan være i samarbejde med erhvervsakademier, andre professionshøjskoler eller universiteter. Det Side 6/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
kan være i nye måder at samarbejde mellem teori og praksis og endelig kan det også være i et livslangt læringsperpektiv. Her bliver muligheden for at kunne udbyde professionsmasteruddannelser helt afgørende også i et rekrutteringsperspektiv. Det afgørende er, at der skabes nye billeder af muligheder for de unge og tydeligere billeder af, hvordan teori og praktik kobles og er forbundet. I den sammenhæng er det samtidig vigtigt dels at kunne kommunikere på de unges præmisser, dels at kunne udvikle samspillet mellem teori og praksis, så det bliver tydeligt og meningsfuldt for de studerende. Et af budene på, hvordan vi viser det særegne ved professionshøjskolen, kunne være gennem tydeliggørelsen og udviklingen af læringsplatforme ved hjælp af begrebet laboratorier både fysiske og virtuelle hvor vi faciliterer mødesteder, hvor både profession, brugere/borgere, forskere, virksomheder og studerende samt uddannelse kan mødes. Hvor sammenhængen mellem teori og praksis bliver tydelige, og hvor der kan ske videndeling og videnproduktion, således at vi kan demonstrere, at videnproduktion ikke er forbeholdt klassisk forskning, men at det afgørende spring for udviklingen i samfundet måske netop ligger i at kunne organisere platforme eller laboratorier, hvor teori og praksis mødes og udvikles. Som et element heri bliver det også afgørende at kunne demonstrere, at kompetenceudvikling af medarbejdere ikke kun omfatter formel læring, fx gennem master- eller ph.d.-uddannelse, men at der også indgår praksisnær læring som element i kompetenceudviklingen. Endelig handler det om udvikling af samspillet og samarbejdet med omverdenen i første omgang med region og kommuner, men også med private aktører som konsulenter og private virksomheder gennem partnerskaber. Partnerskaber, der bl.a. kan understøtte aftagerne i rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere gennem bl.a. livslang læring, om udvikling af vidensgrundlag i professionerne, om at etablere nye former for samarbejder om vidensgrundlag, videndeling og vidensproduktion gennem udvikling af læringsplatforme. Og dermed også om generel velfærdsudvikling. For professionshøjskolerne handler partnerskaberne bl.a. om at skabe samarbejder, der udvikler samspillet mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt om vidensudvikling og samspil på nye måder. Det handler om rekruttering gennem f.eks. beskrivelse af jobprofiler mv. og dermed om tydeliggørelse af sammenhængen mellem uddannelse og profession eller mellem teori og praksis. Side 7/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
I UC Lillebælt er vi enige om, at respekt og ansvar samt involvering, samarbejde og åbenhed er centrale værdier. Selv om der er mange ting, som vi ikke selv er herre over, er vi omvendt ikke prisgivet omstændigheder udefra, men har stor indflydelse på og ansvar for, at vores arbejdsliv er meningsfuldt og givende. Vi er samtidig professionelle. Det vil for mange især forstås i en faglig sammenhæng, forstået som kompetencer i mit fag, men det handler også om kvalitet i relationer altså i forhold til kolleger, studerende og samarbejdspartnere. Vigtigheden af dette er senest blevet tydeliggjort i forbindelse med AKFs store frafaldsundersøgelse som bl.a. peger på, at mange studerende efterlyser en tættere relation til underviserne. Det viser, at vi i det daglige måske skal have endnu mere fokus på det professionelle i vores relationer. Hvordan arbejder vi med det, og hvordan styrker vi kommunikationen i det daglige både i forhold til vores studerende, til vores kolleger og mellem ledelse og medarbejdere? Samtidig skal vi have fokus på, at vi altid kommunikerer på modtagerens præmisser, ikke på vores egne. Og det er ikke så let, som det lyder Åbenhed er et nøgleord for vores virke. Men hvad betyder det? For mig er åbenhed synonymt med gennemsigtighed og åbne kort. Men åbenhed er ikke det samme som en forpligtelse til at fortælle alt videre i det sekund, vi får det at vide. Ansvarlig kommunikation er også at foretage vurderinger af, hvornår ny information og ny viden står i passende forhold og gavner både institutionen og den enkelte. Generelt er samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere præget af gensidig stor respekt. Det er en styrke, som vi for alt i verden skal bevare og videreudvikle. Vi skal fortsat arbejde med at sikre, at ledelse og medarbejdere i fællesskab understøtter visioner og værdier. Vi skal arbejde med, hvad den enkelte kan bidrage med. Hvordan opfatter og omtaler vi selv vores arbejdsplads? Hvilke krav vil jeg stille til min ledelse for at sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør? Hvad er vores fælles ansvar? Det er derfor vigtigt, at vi har en åben og konstruktiv dialog. I sidste ende udgør de billeder, som vi som medarbejdere og studerende videregiver, det afgørende grundlag for, hvordan vi som institution opleves, og hvordan vi kan videreudvikle os. Inden jeg slutter, vil jeg knytte en tråd tilbage til sommerens personaledag. Jeg benytte lejligheden til at sige tak for sidst til alle jer, der var med på Personaledagen i september. For mig står dagen som et levende symbol og billede på det store potentiale og de stærke ressourcer Side 8/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
både faglige og menneskelige som vi er begavede med her i UC Lillebælt. Tak for de mange gode og konstruktive bidrag, som der fortsat arbejdes på og med at få inddraget i det videre arbejde. Endelig vil jeg også sige, at der generelt overalt i organisationen i 2008 er ydet en stor indsats for at få hverdagen til at fungere, skabe gode rammer for vores studerende, løfte opgaverne konstruktivt og fremadrettet trods udfordringerne. Det vil jeg også gerne takke for og dermed sige jer tak for indsatsen i det år, som er gået. Jeg ser trods de vanskeligheder vi står over for frem til arbejdet og samarbejdet i 2009. Med disse ord vil jeg endnu en gang ønske jer alle et godt nytår. Med venlig hilsen Erik Knudsen Rektor Side 9/9 UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk Professionsbacheloruddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og professionsbachelor i offentlig administration University College Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Bilag 3.1 Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Direktionen 24-apr-2009 LEVP Journalnummer: 0100-4856-2009 Dokumentnavn: Bilag 3.1 Strategi 2015 endelig-til best-24323 (3)-24722_(1) Strategi 2015 Mission: Uddannelser med mening, mennesker og muligheder Vision: Vi skaber sammenhængskraft, vækst og udvikling i velfærdssamfundet På vej mod 2015 skal University College Lillebælt omstille kerneydelsen og selvforståelsen i en bevægelse fra uddannelsesinstitution til viden- og uddannelsesinstitution. University College Lillebælt producerer og omsætter viden til gavn for udvikling af både uddannelse og profession. Det sker på en måde, der er helt særlig for os. Vi kalder det videnbaseret professions- og praksisudvikling - og det skal vi skærpe opmærksomheden på. Vores fokus på videnproduktion skal afspejle sig i de værktøjer, vi vælger og udvikler: 1) Professionslaboratorier, der sikrer cirkulation af viden mellem interessenter i et flow: fra tanke og idé til viden, omsætning og forankring 2) Partnerskaber med aftagere og samarbejdspartnere med fælles udviklingsmål 3) Differentiering i forhold til vore målgrupper Vi vil have fokus på samfundets behov for at flere unge vælger en videregående uddannelse samt livslang læring. Det gør vi ved at udvikle nye og eksisterende uddannelser samt etablere professionsmasteruddannelser. Gennemførelse og fastholdelse af studerende er et kardinalpunkt for alle uddannelser. Vi vil understøtte regionale erhvervsudviklingssatsninger. Det gør vi ved at være en aktiv partner i udvikling og implementering af velfærdsteknologi, hvilket betyder: Vi vil udvikle, anvende og undervise i at bruge denne teknologi, dels i vores egne læringsmiljøer og undervisningssituationer dels i professionernes praksis og virkelighed. Digitalisering er et særligt indsatsområde, både i interne arbejdsprocesser og administration, ligesom IT skal være en integreret del af undervisningen. Vi vil styrke kompetenceudvikling og nytænkning i opgaveløsningen Et klart fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø skal bidrage til den spirende fælles UC Lillebælt kultur og samhørighed. Vi vil styrke bevidstheden om, at medarbejdernes kompetencer på én gang er det vigtigste og stærkeste konkurrenceparameter. Side 1/37
Indhold 1. Mission for UC Lillebælt... 4 2. Vision for UC Lillebælt... 4 3. Viden- og Uddannelsesstrategi... 5 3.1 Videnproduktionsstrategi - Åbne videnskredsløb... 5 3.2 Samspilsstrategi partnerskaber og alliancer... 6 3.3 Differentieringsstrategi - livslang læring og uddannelsesdifferentiering... 7 3.4 Kvalitetsudviklings- og sikringsstrategi... 9 4. Ressourcestrategi for UC Lillebælt... 9 4.1 Menneskelige ressourcer... 10 4.1.1 Corporate Culture... 10 4.1.2 Værdiernes betydning i dagligdagen Spilleregler... 10 4.1.3 Medarbejderkompetencestrategi... 11 4.2 Økonomi... 12 4.3 Bygninger... 13 5. UC Lillebælts eksterne kommunikationsfokus... 14 6. Teknologistrategi for UC Lillebælt... 15 6.1 Velfærdsteknologi... 15 6.2 Digitale kompetencer på det uddannelsesfaglige område... 16 6.3 Øget digitalisering i supportsystemer... 17 7. Uddannelsesområdernes missioner og visioner... 18 7.1 Faglige strategier på tværs... 19 7.2 Kobling mellem faglige strategier og UCL Strategi... 19 7.3 Sygeplejerskeuddannelsen... 19 7.3.1 Mission... 19 7.3.2 Vision... 20 7.3.3 Sygeplejerskeuddannelsens strategiske indsatsområder... 20 7.4 Fysioterapeutuddannelsen... 21 7.4.1 Mission... 21 7.4.2 Vision... 21 7.5 Ergoterapeutuddannelsen... 22 7.5.1 Vision... 22 7.5.2 Mission... 22 7.6 Radiografuddannelsen... 22 7.7 Bioanalytikeruddannelsen... 24 7.7.1 Mission... 25 7.7.2 Vision... 25 7.8 Læreruddannelsen... 26 7.8.1 Mission... 26 7.8.2 Vision... 27 7.9 Pædagoguddannelsen... 27 7.9.1 Mission... 27 7.10 Socialrådgiveruddannelsen... 28 7.10.1 Mission... 28 7.10.2 Vision... 29 7.11 Administrationsbacheloruddannelsen... 29 7.11.1 Mission... 29 7.11.2 Vision... 29 7.12 Center for Undervisningsmidler... 30 Side 2/37