PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007
1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport 564 Lærer 13073 Forældre 19190 Elev 73231 1
2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole 9b: Jeg har det godt med mine kammerater i skolen 9c: Jeg har det godt med mine lærere i skolen 9d: Jeg synes elever og lærere har det godt med hinanden på skolen 2
9e: Jeg er sikker på, at jeg vil klare mig godt i skolen 2a: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på 2b: Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på 3
2c: Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært 3a: Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine 3b: Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden jeg vælger den endelige idé 3c: Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget 4
3d: Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre 4a: Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før 4b: Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det 4c: Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår 5
5a: Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal 5b: Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen 5c: Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever 6a: Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag 6
6b: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i dansk 6c: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i matematik 6d: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i engelsk 6.1a: Jeg har en individuel elevplan med de mål, jeg skal nå 7
6.1b: Læreren har udarbejdet en plan for de mål, vi skal nå i klassen 7a: Jeg får ofte opgaver, der er svære, men som jeg godt kan løse 7b: Jeg får ofte opgaver, der er for nemme 8a: I de fleste fag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at blive bedre 8
8b: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg er god til 8c: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg skal blive bedre til 8.1a: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i dansk? 8.1b; Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i matematik? 9
8.1c: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i engelsk? 10a: Jeg tænker tit på, hvordan jeg kan blive bedre i skolen 10b: Jeg tænker tit på det, jeg lærer i skolen 10
10c: Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå 11a: Jeg har ro til at arbejde i timerne 11b: Lærerne er gode til at skabe ro i klassen 11
11c: Jeg er tryg på skolen 11d: Jeg er tryg i klassen 12
3. Forældrenes svar 1a: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns indsats i skolen 1b: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns adfærd i skolen 1c: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns resultater i skolen 13
1d: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn klarer sig i skolen 1e: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen 1.1a: Hvor ofte får du information om dit barns indsats? 1.1b: Hvor ofte får du information om dit barns adfærd? 14
1.1c: Hvor ofte får du information om dit barns resultater? 2a: Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 15
2b: Lærerne hjælper mig til at forstå, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 3a: Jeg bruger den viden, jeg får fra lærerne om mit barns indsats, adfærd og resultater til at støtte mit barn i at lære 16
4. Lærernes svar 9a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 9b: Skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 9c: Jeg har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 17
9d: Jeg har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til os som lærere 10a: Skolens ledelse sikrer, at skolens mål omsættes til praksis 10b: Ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen 11a: Ledelsen følger op på resultaterne af min undervisning 18
11b: Ledelsen følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 12: Skolens ledelse er generelt synlig i skolens undervisningsmiljø 12.1: Hvor ofte er ledelsen fysisk til stede i din undervisning? 19
12.2: Hvor ofte observerer ledelsen systematisk din undervisning? (her tænkes på, hvor lederen observerer undervisningssituationen og det faglige indhold) 13a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 20
14a: Jeg har været i dialog med ledelsen om mål for evaluering af undervisningen 14b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 15: Jeg arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskultur 21
16a: Skoleledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen 16b: Skoleledelsen ved, hvad jeg foretager mig i min undervisning 17a: Skoleledelsen deltager som sparringspartner og vejleder, når jeg udvikler undervisningen 22
17b: Jeg er i konkret dialog med ledelsen om min undervisning 18a: Skoleledelsen bidrager gennem en målrettet pædagogisk linje aktivt til, at skolen når de ønskede resultater for elevernes udbytte af undervisningen 18b: Ledelsen hjælper mig til at nå de ønskede resultater 23
18c: Jeg følger den formulerede pædagogiske linje i min undervisning 19a: Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen 19b: Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro 24
19c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen 20: Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer 21: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen 25
22: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen 23a: Jeg er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i mine fag på mange forskellige måder 23b: Jeg ved hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 26
24: Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har 25: Jeg fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte deres børns læring 26: Langt hovedparten af forældrene bruger den viden, som jeg formidler om elevernes resultater og indsats til at støtte deres børns læring 27
27: I vores team inddrager vi altid den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen 28a: I vores team drøfter vi ofte de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd 28b: I teamet tager vi stilling til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes individuelle behov 28
28c: Jeg har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov 28.1: Hvor tit diskuterer du med dine kolleger, hvordan du/i kan gøre undervisningen bedre? 29a: Jeg varierer min undervisning med hensyn til metoder 29
29b: Jeg varierer min undervisning med hensyn til træning af grundlæggende færdigheder 29c: Skolens ledelse understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 29.1: Hvordan fordeler din undervisningstid sig ca. på følgende undervisningsformer? 30
Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde 30a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 30b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 31
30c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 30d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 31a: Jeg kan i samarbejde med mine kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 32
31b: Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 31c: Kommunalbestyrelsen prioriterer res-sourcerne således, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager un-dervisningen på distriktsskolen 32a: Jeg får faglig sparring fra ressourcepersoner således, at elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning 33
32b: Skolens ledelse prioriterer, at jeg eller skolens lærere hurtigt får hjælp eksempelvis i form af faglig sparring omkring et barn med særlige behov 33a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 33b: Jeg oplever, at elever med særlig behov identificeres og visiteres ensartet 34
33c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning 34a: Undervisningen af elever med særlige behov sker struktureret efter en bestemt tilgang eller metode 34b: Undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø 35
35a: Jeg har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35b: Mine kolleger har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35c: Skolens ledelse understøtter, at vi på skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og potentialer uanset hvilken baggrund, ele-verne har 36
36a: Jeg arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36b: Mine kolleger arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36c: Jeg arbejder aktivt for, at mine elever har det godt med hinanden 37
36d: Jeg synes, elever og lærere har det godt med hinanden 37a: Jeg giver elever med særlige behov tilbagemeldinger på selv små fremskridt 37b: Jeg giver systematisk elever med særlige behov hyppigere tilbagemeldinger sammenlignet med de øvrige elever 38
37c: Skolens ledelse er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig 39
5. Skoleledelsens svar 4a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 4b: Jeg stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 4c: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 40
4d: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de forventninger, ledelsen stiller til dem som lærere 5a: Jeg sætter dagsorden for skolens pædagogiske praksis 5b: Jeg sikrer at skolens mål omsættes til praksis 6a: Jeg følger op på resultaterne af den enkelte lærers undervisning 41
6b: Jeg følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 7a: Hvor ofte er du som leder fysisk til stede i en undervisningssituation? 7b: Hvor ofte observerer du systematisk som leder undervisningen? 42
8a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen 8b: Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 43
9a: Jeg har været i dialog med lærerne om mål for evaluering af undervisningen? 9b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 9c: Jeg følger konsekvent op på evalueringen af undervisningen og børnenes udbytte, hvis der er behov herfor 10: Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringskultur 44
11a: Jeg har overblik over, hvad der sker i den enkelte lærers undervisning 11b: Jeg har overblik over, hvad der sker i lærerteamets undervisning 12: Jeg er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen 45
12.1: Hvor ofte er du i konkret dialog med en lærer om vedkommendes undervisning? 12.2: Hvor stor en andel af din arbejdstid anvender du ca. på at fungere som sparringspartner og vejleder for lærere i deres udvikling af undervisningen? 13a: Jeg er tydelig i min formidling af de krav til tryghed og arbejdsro, som vi har på skolen 46
13b: Skolens medarbejdere efterlever skolens politik/retningslinier om tryghed og arbejdsro for eleverne 13c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne på skolen 14a: Langt hovedparten af lærerne er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder 14b: Langt hovedparten af lærerne ved, hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 47
15: Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 16a: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? 16b: Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? 48
16c: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og ind-sats? 17a: Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på min skole 17b: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen 17c: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges 49
18: Der er formuleret tydelige mål om, at vores skole skal være så rummelig som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning? 18.1: Hvor mange elever af skolens samlede elevtal er visiteret til specialpædagogisk bistand på skolen via PPR pr. 5. september dette skoleår? 19: Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 19.1: Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 50
19.2: Er den angivne andel i forrige spørgsmål af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse baseret på dokumentation eller skøn? 20a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 20b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 20c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 51
20d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål om samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og i specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 21a: Lærerne kan i samarbejde med deres kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 21b: Skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 52
21c: Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen 22a: Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud 22b: Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen 53
24a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 24c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisningen 24b: Jeg oplever, at elever med særlige behov identificeres og visiteres ensartet 54
55
Forvaltningens svar Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolernes elever Kommunalbestyrelsen har opstillet ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolernes elever Kommunalbestyrelsen engagerer sig i skolepolitikken gennem drøftelser af områdets mål og udvikling 56
Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsats? 57
Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på skolerne Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges 58
Kommunalbestyrelsen har formuleret tydelige mål om, at skolerne skal være så rummelige som muligt og forebygge at elever bliver henvist til specialundervisning? Kommunalbestyrelsen har formuleret det som et mål, at der er et samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen 59
Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen 60