Modulbeskrivelse for Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen
Modulets titel: Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Tema: Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel og/eller sundhedspædagogisk samarbejdspartner. Der er fokus på relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde inden for det sundhedspædagogiske arbejdsområde samt lovgrundlag for faget og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der er endvidere fokus på livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: 1. Redegøre for overvejelser vedrørende samarbejde og kommunikation med andre faggrupper 2. Beskrive fagets retslige og etiske aspekter og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde 3. Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring 4. Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats 5. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklingsog forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering 6. Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Fag: Psykomotorisk behandling Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Behandling Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Videnskabsteori Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Fordeling af ECTS-point på Psykomotorisk behandling: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning: 2 Samfundsfag: 3 Psykomotorisk teori og metode: 3 Videnskabsteori og metode: 1 Pædagogik: 2 2
FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for Journalisering som redskaber til Følgende lægges på Studienet: overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper. kommunikation og samarbejde med andre faggrupper. Evalueringsskema Journal - anamnese Journal - opfølgende behandlinger Journalguide Vejledning om journalføring Jf. læringsmål 1) på Jürgensen, Carsten: Muskeltest. Skolen for psykomotorik. 6 sider Drost, Susanne Muskeltest og muskeltonus, Forståelse og anvendelse af muskeltesten Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag s 50-65 og 93-107 http://www.muskeltonus.dk/problkropsterap i.pdf Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for behandling Jf. læringsmål 5) på Formidle den psykomotoriske behandlings bidrag i en tværprofessionel indsatssammenhæn g. Søgning af viden på baggrund af refleksion over eget arbejde og journal over behandlingsforløb med medstuderende. Formidle og anvende viden i praksis i behandlingsforløbet. Afdækning af andre sundhedsprofessionelles indsats i forhold til behandlingsforløbet med medstuderende. Jf. læringsmål 4) på Beskrive etiske aspekter vedrørende Etiske aspekter i berøring Kontekst og relation: Det DAPs etiske retningslinjer http://dap.dk/ 3
berøring i psykomotorisk behandling, i forhold til rammer for udøvelsen af egen profession i et flerfagligt sundhedsprofession elt samarbejde Jf. læringsmål 2 på personlige møde Blufærdighedsgrænser Iagttagelser og observation. Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning Modul: 5 Fag: Supervisiongrupper ECTS-point: Supervisiongrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point fra de humanistiske og de psykomotoriske fag. Se særskilt beskrivelse af supervision på studienet. Modul: 5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Fagets mål: Fagets indhold: Litteratur: Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Jf. læringsmål 4) på Gennem praktisk arbejde afdække og afprøve, hvordan temaer indenfor psykomotorisk gruppeundervisning kan bidrage i et tværprofessionelt samarbejde. Konkrete temaer: Grounding i naturen Labans bevægelseslære i hverdagssituationer Gennem cases planlægge, afprøve, evaluere og vurdere en Borghäll, J. (2011): RUDOLF LABAN og jeg En genial bevægelseslære i teori og praksis. Forlaget Underskoven.S. 230-248. Houmark, Pia: At danse med livet. I Afspændingspædagogen 7/1998 Schriver, Nina Billestein (2005): Skoven som rum for fysioterapi. Skovens betydning for læring og bevægelse. I: Larsen, K. (red.): Arkitektur, krop og læring. Hans 4
psykomotorisk indsats i forbindelse med tværprofessionelle problemstillinger. Reitzels Forlag, s. 191 206. Winther, Helle m.fl. (2015): Fodfæste og Himmelkys, Forlag Billesø & Baltzer, s. 33 51. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering. Jf. læringsmål 5 på Formidle og anvende udviklingsog forskningsbaseret viden i praksis, som er relevant for psykomotorisk gruppeundervisning indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Bred litteratursøgning af relevant udviklings- og forskningsbaseret viden indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.. Undervisnings og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Vejledning og supervision Logbogsarbejde Skriftlige opgaver Modul: 5 Fag: Psykomotorisk Teori og Metode ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Identificere relevante psykomotoriske metoder til undervisning af grupper inden for sundhed og sundhedsfremme Gennemgå forskellige metoder i undervisning af grupper, og se på deres relevans i forhold til sundhedsfremmende indsats. Identificere og konstruktivt forholde sig til psykomotoriske terapeuters professionsfelt og -identitet (rammer og vilkår for psykomotorisk Psykomotoriske terapeuters professionsfelt og -identitet, herunder: Beskæftigelsesområder og målgruppeområder Autorisation og overenskomst med sygesikringen DAP tager hul på debatten. DAP temanummer, august 2010, s. 4-15 5
professionsudøvelse) Formidle og redegøre for psykomotoriske kernekompetencer, indenfor konteksten; sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde Jf. læringsmål 4 og 6) på Om autorisation og overenskomst med sygesikringen Professionens tavse dimensioner Arbejde med at identificere og formidle psykomotoriske professionsfaglige og professionspersonlige kompetencer. Brok, Helle: Kropslige relationskompetencer. I Afspændingspædagogen 2/2007 Danske afspændingspædagogers præsentationshæfte: Afspænding og psykomotorik krop-erkendelse-handling, 14 sider (udleveres af underviser) Føgh, Maja: Afspændingspædagogisk behandling af stress, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget 1946-2003, Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s. 177-187) Ivanouw, jan: Hvad er en afspændingspædagog, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget 1946-2003, Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s. 115-119) Jørgensen, Grethe: Afspænding. En grundbog. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Kapitlet: Sundhed, sygdom, helbredelse (s. 157-168). Jørgensen, Per Schultz: Den personlige underviser i et videnssamfund. I: Winther, Helle (red.) (2012), Kroppens sprog i professionel praksis om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation, Værløse, Billesøe & Baltzer, s. 29-39. 6
Studieordningen, s. 5-6 Winther, Helle m.fl. (2001): Fodfæste og Himmelkys, Højbjerg, forlaget Hovedland, s. 48-58. Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver vejledning Modul: 5 Fag: Pædagogik ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have grundlæggende viden om almenpædagogik og socialpædagogik samt indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde Introduktion til faget pædagogik i sundhedsarbejde og centrale pædagogiske teorier. Glinsvad, Birte (2006): Sundhedspædagogik. I Hørdam, Britta & Pedersen, Carsten (Red.). Vidensformer Pædagogik Sundhed. (s.107-138) Jf. læringsmål 5) på Præsentation af pædagogisk udviklingsarbejde Olsen, Anne Breinhold (2009): Livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn. Bakspejlet, (tema EVA), s. 36-41. Lokaliseret den 27. juni 2012 på: http://www.eva.dk/dagtilbud-forboern/bakspejlet/artikler/tema_li vsglaede.pdf Have grundlæggende viden om menneskesyn og sundhedssyn i arbejdet og samarbejdet med børn, unge og forældre samt mennesker med særlige behov Jf. læringsmål 5) på Pædagogisk tilgang til sundhedsfremme. Sundhedspædagogiske grundsyn i arbejdet med børn og deres familier samt målgrupper med særlige behov. Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Munksgaard. Kap. 2: Sundhedssystemet i bredt perspektiv (s. 23 50). 7
Have viden om sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser i pædagogisk arbejde og i perspektiv af pædagogisk teori Jf. læringsmål 5) på Have viden om pædagogisk arbejde i relation til læring og forandringsprocesser Have færdigheder i at kunne analysere, fortolke og reflektere over sundhedspædagogiske grundsyn Jf. læringsmål 5) på Sundhed og pædagogik, teoretisk og begrebslig introduktion til forholdet mellem to faglige perspektiver i arbejdet med sundhedsadfærd og livsstil Sundhedspædagogisk arbejde med fysisk træning, og evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling. Sundhedpædagogik som forandring. Eksempler på igangsætning af lærings- og forandringsprocesser i praksis Introduktion til værdier i relation til sundhedspædagogiske teorier og sundhedsfremmende arbejde. Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Munksgaard. Kap. 3: Sundhedslæring (s. 51-70). Sundhedsstyrelsen (2011): Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling (s.9-13 + 27-58) Lokaliseret d. 27. juni på: http://www.sst.dk/publ/publ2012/ BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivite thaandbog.pdf Sundhedsstyrelsen (2007): Sundhedsstyrelsen: Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale i teori og praksis. (s.7-53) Lokaliseret d. 27. juni på: http://www.sst.dk/publ/publ2007/ CFF/GetMoving/bevaegkommskole _17dec07.pdf Wistoft, Karen (2009) Sundhedspædagogik viden og værdier. Hans Reitzels forlag.( S. 141-169) Have færdigheder i at identificere pædagogiske aspekter og perspektiver i sundhedsrelateret og psykomotorisk arbejde Jf. læringsmål 1) og 5) på Analyser af og refleksioner over sundhedsfaglige felter og faggrupper i møder med brugeren/borgeren/klienten/ barnet Jacobsen, Caroline (2005). Sundhed i pædagogisk praksis. Århus Academia. Kap. 14: Sundhed og Pædagogens kompetencer ( s. 253-274). Undervisnings- og arbejdsformer: Problembaseret læring undervisning Gruppearbejde Studierelateret læsning Vejledning 8
Vidensformidling Dialogbaseret Modul: 5 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Den studerende skal kende forskellige principielle opfattelser af begreberne sundhed og sygdom Jf. læringsmål 5 Sundhedsbegreber og sygdomsmodeller Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspsykologisk intervention Den studerende skal kende centrale målsætninger for sundhedsfremme og forebyggelsesprogrammer, kende eksempler på konkrete interventioner og kende kriterier for bedømmelse af deres effekt Jf. læringsmål 5 Den studerende skal kende til overvejelser omkring særlige målgrupper for sundhedspædagogiske interventioner. Jf. Modulets indledning Den studerende skal kende principielle problemområder i tværfagligt samarbejde samt have kendskab til ressourcer til frugtbargørelse af et sådant. Jf. læringsmål 1. Kønsforskelle og etnicitet i sundhedsfremme arbejde Sociale og personlighedsfaktorer i sygdomsudvikling og sundhedspsykologisk interventioner. Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Tværfaglighed og kommunikation mellem forskellige faggrupper Schröder & Fink: Belastningsreaktioner og funktionelle lidelser I: Friis-Haché, Frostholm & Schröder (red.) (2013) Klinisk sundhedspsykologi, 2. udgave. København: Munksgaard. (s. 206-214). Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s. 9-67+ 150-162) Friis-Haché: Sundhed, sygdom og funktion I: Friis-Haché, Frostholm & Schröder (red.) (2013) Klinisk sundhedspsykologi, 2. udgave. København: Munksgaard. (s. 34-43). Jørgensen, T.: Sundhedsadfærd og forebyggelsesmodeller. I: Sørensen, L.V. (red.) (2009) Sundhedsfremme og forebyggelse. København: Gads Forlag. (s. 40-57). Jørgensen, T.: Kroniske sygdomme. I: Sørensen, L.V. (red.) (2009) Sundhedsfremme 9
og forebyggelse København: Gads Forlag. (s. 77-83). Jepsen & Valbjørn: Minoritetsgrupper. I: Friis-Haché, Frostholm & Schröder (red.) (2013) Klinisk sundhedspsykologi, 2. udgave. København: Munksgaard (s. 383-395). Rolighed, A: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse I: Sørensen, L.V. (red.)(2009) Sundhedsfremme og forebyggelse København: Gads Forlag. (s. 15-20). Mach-Zagal, R. og Saugstad,T. (red.) (2009) Sundhedspædagogik for praktikere (3.udgave) København: Munksgaard. (s. 33-50) Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (red.) (2013) Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, 3.udgave. København: Alinea. (s. 85-108, 169-190). Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Vejledning 10
Modul: 5 Fag: Samfundsfag ECTS-point: 3 Grundbog: Niklasson, Grit (red.) (2013): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. København, Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have et grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier og metoder for både at kunne bruge og vurdere forskningsbaseret viden og selv at kunne anvende teori og metode til dokumentation. Jævnfør læringsmål 3) og 5) på Gennemgang af principper i centrale klassiske og moderne sociologiske teoretikere for at få grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier som referenceramme for at vurdere og anvende viden baseret på forskning. Introduktion til metodebegreber som kvantitativ/kvalitativ metode Jacobsen, Benny et. al (1998): Hvordan udforsker sociologer samfundet. I Sociologi og modernitet, Columbus s. 24-29 Larsen, Kristian (2010): Pierre Bourdieu. I Sundhedssociologi. En grundbog. 2010. Hans Reitzels Forlag. S 50-77 Jacobsen, M Hvid og Kristiansen, S: Erving Goffman. Sociologien om det elementære livs sociale former. Kap 4 tilværelsen som et teater samfundet som en scene Hans Reitzels Forlag. s 88 116 At kende aktuelle definitioner på centrale begreber indenfor modulets overordnede genstandsfelt. Have kendskab til undersøgelser af faktorer, der påvirker menneskers helbred. Have kendskab til forskellige sociologiske forklaringsmodeller på ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen for at kunne reflektere over egen praksis. Jævnfør læringsmål 5) på Begrebsliggøre temaer som sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik både individuelt og kollektivt Formidling af viden om hvordan både strukturelle og individuelle faktorer påvirker menneskers helbred Præsentation af kortlægninger af befolkningens helbred set ift sociale forhold og arbejdsliv for herigennem at få kendskab til social ulighed i fordeling af sundhed og sygdom Grundbog, flg. kapitler: Kap. 3 Jensen, Bjarne Bruun: Sundhedsfremme og forebyggelse. S 63-86 Kap 5. Iversen, Lars: Ulighed i sundhed levekår og livsstil. S 111-128 Kap. 13. Lund, R og Nilsson, C.J.: Sundhed og sociale netværk. S. 271-293 11
og modulets temaramme Have kendskab til forskellige tilgange til begreber som sygdom og sundhed for at kunne indgå i nuancerede dialoger om praksis med andre professioner. Jf. læringsmål 1), 4), 5) og 6) på Præsentation af forskellige forklaringsmodeller om sundhed og sygdom for herigennem at få kendskab til og reflektere over forskellige perspektiver på begreberne sundhed og sygdom for at kvalificere samarbejdsprocesser. Gannik, DE(2009): Diagnosen som sygdomskonstruktion er der et alternativ, I Månedsskrift for læger 11/2009 Frank, L (2011): Der må være en diagnose. Artikel Weekendavisen 22.9.2011 Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Sygdom og årsager til sygdom I Iversen m. fl. (red): Medicinsk Sociologi. København. Munksgaard Danmark. s 15-42 Have kendskab til rammevilkårene for social- og sundhedssystemet og for professionernes samarbejde for at kunne indgå i tværfaglige samarbejdsprocesser. Jf. læringsmål 1), 2), 4) og 6) på Præsentation af et moderne kritisk perspektiv på magt i mødet med borgeren. Formidling af social- og sundhedssystemets fremkomst for herigennem at forstå dets funktion og nutidens rammevilkår for professionernes (sam)arbejde. Klassisk og moderne professionsteori og nyere undersøgelser om tværfagligt arbejde Mik-Meyer, N og Villadsen, K (2007): Goffman: Interaktion og identitetsforhandling. S 43-67. I Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels Forlag Grundbog: Kap 4: Jørgensen, Torben: Folkesundhed. S 87-109 Veng, Lene Ørnstrøm og Jens Peter Veng (1994): Et spejl af tiden. I Afspændingspædagogen nr. 6. juni 1994, side 8-10 Moos, Leif (2004): Relationsprofessioner hvem er de? I Moos, Leif med fl. (red): Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s 7 16 Højholdt, Andy (2016): Tværprofessionelt samarbejde. 12
Tværprofessionalitet S 59-81 Bagtæppet til den tværprofessionelle scene s85 98 Undersøgelse af professioners samarbejde s 133 138. Hans Reitzels Forlag Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling, Dialogbaseret undervisning, Gruppearbejde Modul: 5 Fag: Videnskabsteori ECTS-point: 1 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Opnå et grundlæggende kendskab til forskningens typer og faser for at kunne læse, anvende og vurdere empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. Præsentation af forskningstyper, designs og forskningsmetoder samt deres kobling til det videnskabsteoretiske niveau Introduktion til evidensbegrebet Henrichsen, Lise Alsted (2010): Søgning, valg og brug af kilder. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (reds.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af Jf. læringsmål 5 på praksis, Forlaget UCC, s. 133-149. Forskningsprocessens faser Analyse af udvalgte artikler Salling Larsen, Anne-Lise og Hans Vejleskov (2006): Forskningens typer og faser. I Videnskab og forskning, Gads Forlag, s. 34-48. Reiper, Olaf og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF Forlaget. http://www.akf.dk/udgivelser/200 7/pdf/metodedebat_evidens.pdf, s. 12-41 Thisted, Jens (2010): Forskning og forskningsmetoder. I Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, s. 79-101 Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Udvalgte artikler 13
Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Modul 5: Tværprofessionelt forløb med studerende fra andre uddannelser af 14 dages varighed. Se særskilt plan herfor på studienet. Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; Psykomotorisk behandling og Undervisning af grupper. Har afleveret journal fra fire gange behandling af udefrakommende har fået godkendt obligatoriske studieaktiviteter i følgende fag: pædagogik og samfundsfag. Har fået godkendt obligatorisk studieaktivitet på tværprofessionelt forløb. Prøven Prøven er intern, individuel, skriftlig og bedømmes efter 7-trins skalaen. Prøven består af en 48 timers skriftlig hjemmeopgave, med en tema- og metodemæssig bunden opgave. De overordnede temaer er psykomotoriske terapeuter som sundhedsprofessionelle, professionsvilkår, tværprofessionelt samarbejde og sundhedsfremme. Tekstmateriale og spørgsmål til prøven offentliggøres på Wise-flow. Opgaven afleveres på Wise-flow 48 timer efter. Dato og tidspunkter formidles på Studienet. Eksamensopgaven består af spørgsmål, der retter sig mod analyse af en case med anvendelse af modulets pensum. Det er tilladt, men ikke et krav, at inddrage pensum fra tidligere moduler Opgaven har et omfang på 4-5 side, svarende til 9.600-12.000 tegn. 14