LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000
HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger el ler større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bygninger, og når forældede byplanvedtægter skal moderniseres. HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan består af to dele - en redegørelse for planen og planens juridiske bestemmelser. Formålet med redegørelsen er at orientere kommunens borgere og andre interesserede om den planlagte udvikling. I redegørelsen for planen beskrives de eksisterende forhold i området. Lokalplanens indhold og dens forhold til den øvrige planlægning beskrives. Desuden forklares lokalplanens retsvirkninger. Den juridiske del indeholder de bestemmelser, der efter lokalplanens vedtagelse er bindende for grundejerne og brugerne. Lokalplanens bestemmelser er udformet som paragraffer og suppleret med kortbilag, og kommunen tinglyser lokalplanen på alle ejendomme inden for planens område.
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN NR. 123 Kvikmarkens Privatskole i Gladsaxe kvarter Baggrund Kvikmarkens Privatskole har fremsendt ansøgning om tilbygning til skolen, så den kan blive en fuldt tosporet skole. Skolen er i dag delvis tosporet, idet der hvert andet år oprettes henholdsvis to nye parallelklasser og en ny klasse. Af pædagogiske og driftsmæssige årsager ønsker man at skabe en fuldt tosporet skole og opføre en tidssvarende gymnastiksal til skolens elever. Byrådet har vedtaget at imødekomme ansøgningen ved at udarbejde dette forslag til lokalplan. Hovedindgang Ny pavillion og ældre bygninger LOKALPLANENS OMRÅDE Lokalplanen afgrænses mod syd af Kvikmarken og Klintemarken, mod øst af den kollektive trafikterminal ved Buddinge Station, mod nord af Farumbanen og mod øst af skellet mod rækkehusbebyggelsen Klintemarken 2A - 8D, som vist på kortbilag 1. HISTORIE Kvikmarkens Privatskole er oprettet i 1966, hvor skolen begyndte i lejede lokaler på Telefonvej. I 1968 flyttede skolen fra Telefonvej til Kvikmarken og etablerede sig i en tidligere industribygning. I 1986 blev der opført en pavillon, og samtidig blev skolens areal udvidet med det vestlige areal, som kunne erhverves, da betonvarefabrikken K. Hindhede på Klintemarken stoppede.
INDHOLD Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en tilbygning til den eksisterende hovedbygning på 700 m 2 med en gymnastiksal og nye klasseværelser i det byggefelt, som er angivet på kortbilag 1. Det er samtidig hensigten at sikre gode arealer til udeophold for skolens elever, samt at fastlægge en parkeringsnorm, som er i overensstemmelse med antallet af dagbeskæftigede. Skolens placering tæt ved et knudepunkt for kollektiv trafik betyder, at der kan fastsættes en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 2 dagbeskæftigede. Nærheden til knudepunk- Situationsplan Skolens bygninger repræsenterer forskellige arkitektoniske stilarter Farumbanen belaster skolens område med støj 4
tet kan motivere til i højere grad at vælge kollektiv transport frem for bilen. Med den forholdsvis store bebyggelsesintensitet, som en udbygning medfører, vil det ikke være hensigtsmæssigt at disponere skolens beskedne arealer til parkeringsformål. Der bør derfor findes passende alternative muligheder. Lokalplanen anviser mulighed for at anlægge en del af de parkeringspladser, som parkeringsnormen fastlægger, på vejarealet efter nærmere forhandling med kommunen som vejbestyrelse Skolens naboskab til Farumbanen medfører en væsentlig støjbelastning af skolens areal. Ny bebyggelse skal derfor være disponeret således, at undervisningslokaler og anden støjfølsom anvendelse placeres i størst mulig afstand fra banen og afskærmes så vidt muligt ved at placere sekundære rum mod støjkilden. Facaden mod banen skal under alle omstændigheder etableres som en effektiv støjskærm. TRAFIK Skolen ligger i nær tilknytning til det kollektive trafikknudepunkt ved Buddinge Station. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Klintemarken og Kvikmarken, som begge i trafikplanen er klassificeret som lokalveje, der i princippet vil kunne indrettes som stilleveje eller legeog opholdsområder efter færdselslovens bestemmelser. STØJ Skolens virksomhed betragtes som støjfølsom anvendelse. Derfor skal det ved opførelse af nye bygninger sikres, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 db(a), og at støjniveauet udendørs ikke overstiger 60 db(a). Facade mod Kvikmarken Trafikbilledet er broget ved skolen Skolen ligger tæt ved buddinge station 5
VARMEFORSYNING Lokalplanområdet er beliggende i naturgasområde. AFLEDNING AF REGNVAND I Miljøplan 1996-2000 prioriteres en forbedring af grundvandsdannelsen ved at begrænse befæstede arealer og etablere nedsivningsanlæg, hvor dette er muligt. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om, at regnvand fra tage så vidt muligt skal afledes til faskiner og lignende med henblik på at tilføre grundvandet øgede vandmængder og dermed stabilisere dette. På grund af lokalplanområdets tidligere anvendelse til farveri og fremstilling af betonvarer kan der være jordforurening, som i forbindelse med nedsivning af regnvand kan forurene grundvandet. Nedsivningsanlæg kræver i henhold til lov om Miljøbeskyttelse tilladelse fra Københavns Amt. KOMMUNEPLAN Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for enkeltområde 11.D.6 i Gladsaxe kvarter. De nuværende rammer giver ikke mulighed for at opføre tilbygningen, idet den højst tilladelige bebyggelsesprocent i rammerne er sat til 35, og den planlagte tilbygning vil medføre en bebyggelsesprocent på 38,5. Parallelt med fremlæggelsen af dette forslag til lokalplan fremlægges et tillæg til kommuneplanen, som fastsætter den højst tilladelige bebyggelsesprocent til 40, mens de øvrige bestemmelser fortsættes uændret. Områdets anvendelse fastlægges til undervisningsformål. Den maksimale bebyggelsesprocent må ikke overstige 40, og etageantallet må ikke være mere end 2 etager. BYPLANVEDTÆGT Lokalplanområdet er omfattet af byplan 3 for kvarteret mellem Buddinge Hovedgade og Slangerupbanen. Anvendelsen fastlægges i byplanen til industriformål og er i overensstemmelse med den oprindelige anvendelse af skolens bygninger. Lokalplanen afløser bestemmelserne i byplan 3 for lokalplanens område. LOKALPLANENS FREMLÆGGELSE OG VEDTAGELSE Forslaget til lokalplan blev vedtaget af Byrådet 09.02.2000 og fremlagt til offentlig debat i perioden 22.02. - 25.05.2000. I denne periode modtog kommunen en helhedsplan udarbejdet for Kvikmarkens Privatskole, som på nogle områder afveg så meget fra det fremlagte forslag til lokalplan, at der blev iværksat en supplerende høring i perioden fra 27.06. - 25.07.2000. Byrådet vedtog 23.08.2000 lokalplanen med de ændringer af byggefeltet, som følger skolens helhedsplan. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter Byrådets offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse har lokalplanen retsvirkninger som beskrevet i 13. 6
LOKALPLAN NR. 123 Kvikmarkens Privatskole i Gladsaxe kvarter I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 551 af 28.06.1999) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 LOKALPLANENS FORMÅL Denne lokalplan har til formål: At muliggøre opførelse af en tilbygning til Kvikmarkens Privatskole, som indeholder klasseværelser og gymnastiksal. At fremme arkitektonisk kvalitet i området. At fastlægge beliggenheden af ny bebyggelse. At fastlægge principper for parkering af biler og cykler. 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet, som er beliggende i byzone, afgrænses af skellet mod syd af Klintemarken og Kvikmarken, mod øst af den kollektive trafikterminal ved Buddinge Station, mod nord af Farumbanen og mod øst af skellet mod rækkehusbebyggelsen Klintemarken 2 A - 8 D som vist på kortbilag 1. 2.2 Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 14 di, af Buddinge. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til skoleformål, Kvikmarkens Privatskole. 4 UDSTYKNING Der må ikke udstykkes yderligere i området. 7
5 VEJE OG STIER 5.1 Området vejbetjenes af Klintemarken og Kvikmarken, som i sin østlige ende fortsætter i en sti til Buddinge Station. 5.2 Klintemarken og Kvikmarken kan indrettes som stilleveje eller leje- og opholdsområder efter færdselslovens bestemmelser. 5.3 Tagvand skal så vidt muligt afledes til faskiner eller lignende. Der skal foretages undersøgelser for jordforurening, før der etableres faskiner. Etablering af nedsivningsanlæg kræver amtets godkendelse. 5.4 Langs lokalplanområdets nordskel er der planlagt en hovedsti, som skal forløbe langs Farumbanen. 6 BYGGELINIER OG PARKERING 6.1 Der fastlægges en vejbyggelinie på 5 meter fra vejskel. 6.2 Der skal udlægges parkeringsareal svarende til en parkeringsplads pr. to dagbeskæftigede på skolen, med mindre andre parkeringsmuligheder kan anvises, jfr. 5.2 og 11.1. 6.3 Cykelparkering skal tilrettelægges på en hensigtsmæssig og funktionel måde, så cyklerne ikke virker skæmmende. 6.4 Inden for lokalplanens område må der ikke ske parkering af lastbiler, busser og større varevogne (totalvægt over 3.500 kg). 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 for området under et. 7.2 Ny bebyggelse skal placeres inden for det byggefelt, som er vist på kortbilag nr. 2, dog kan mindre bygninger beregnet til ejendommens drift placeres uden for byggefeltet efter Byrådets særlige tilladelse. 7.3 Bygningshøjden må ikke overstige 2 etager. 8
8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Ny bebyggelse skal ved sin udformning harmonere med de bæredygtige arkitektoniske træk i området. 9 UBEBYGGEDE AREALER OG HEGNING 9.1 Skolens friarealer skal anlægges og vedligeholdes, så de både er velegnede til undervisningsformål og udeophold. Oplag på grunden af materialer og genstande, som efter Byrådets skøn virker skæmmende, må ikke finde sted. Til materialer og genstande henregnes større lystbåde, campingvogne, uindregistrerede biler, affald o.l. 9.2 Hegn i vejskel må kun etableres som levende hegn med en største højde på 1,8 m. Hegn i naboskel må kun etableres som levende hegn, plankeværk eller stakit med en største højde på 1,8 m. 9.3 Der skal udarbejdes en samlet plan for friarealernes disponering, beplantning og eventuel hegning omkring boldbaner, som skal godkendes af Byrådet. 9.4 Der skal ved udformningen af de interne trafiklinier tages hensyn til adgangsforholdene for bevægelseshæmmede, således at de kan bevæge sig i et sammenhængende logisk opbygget system. 10 ANTENNER OG SKILTNING 10.1 Der må opsættes parabolantenner indtil 1,8 m s højde over terræn, hvis placeringen sker min. 10 m fra skel mod vej. Andre placeringer af sådanne antenner kræver Byrådets særlige tilladelse. 10.2 Skiltning skal godkendes af Byrådet. 11 VILKÅR FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE Før ibrugtagning af ny bebyggelse skal det være fastlagt, hvordan skolens parkeringsbehov skal dækkes. Dette gælder både for biler og cykler. 9
12 OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT Byplan 3, tinglyst 11.07.1946, ophæves for det område, lokalplanen dækker. 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 13.1 Ejendommen, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil, idet lokalplanen ikke medfører en handlepligt i form af krav om etablering af de anlæg, som planen muliggør. 13.2 Byrådet kan meddele dispensationer til mindre afvigelse fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun finde sted ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.3 Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Således vedtaget af Gladsaxe Byråd, den 9. februar 2000 Ole Andersen / Marius Ibsen Lokalplanen er i henhold til planlovens 27 vedtaget endeligt af Gladsaxe Byråd den 23. august 2000 Ole Andersen / Marius Ibsen Indført i dagbogen 15705 Gladsaxe Civilret, den 1. september 2000 Lyst H. Bach 10