Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Relaterede dokumenter
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Den Tværsektorielle Grundaftale

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

1. DELTAGEREVALUERING AF HJERTE FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Region Nordjylland og kommuner

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Systematisk hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Hjerterehabilitering tværsektorielt -detduer efter 2 år

Succesfyldt samarbejde Sådan! Et forløb 2 (3) sektorer

FEBRUAR 2014 REGION SYDDANMARK. Bilag til status for implementering af forløbsprogrammer i Region Syddanmark

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Hjerterehabilitering Lokal forankring af hjerterehabilitering på tværs af sektorer

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Bilag 1 Oversigt over eksisterende gruppebaserede patientuddannelsestilbud Hjerteområdet

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Til ledere og beslutningstagere i almen praksis og på sygehus

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis

Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Praktiksteds- beskrivelse

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Samarbejdserfaringer mellem Hillerød Børneungeafdeling og hjemkommunerne. Konference Liljeborg 31 maj 2018

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Sociale relationer, helbred og aldring

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Ensomhed og hjertesygdom

Rehabiliteringsforløb

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Projekt Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Gode rammer for hjerterehabilitering

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel

Transkript:

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg

European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice (version 2012) Recommendations Class Level GRADE Ref All patients requiring hospitalization or invasive intervention after an acute ischemic event should participate in a cardiac rehabilitation program to improve prognosis by modifying lifestyle habits and increasing treatment adherence. IIa B strong OASIS 5** EUROASPIRE III* ** Chow CK, Jolly S, Rao-Melacini P, Fox KA, Anand SS, Yusuf S. Association of diet, exercise, and smoking modification with risk of early cardiovascular events after acute coronary syndromes. Circulation 2010;121:750 758. * Kotseva K, Wood D, De Backer G, De Bacquer D,Pyörälä K, Keil U; EUROASPIRE Study Group. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2009 Apr;16(2):121-37.

Rehabiliterings tilbuddet påsvs Udbydes i Esbjerg og i Grindsted 3 Individuelle ambulante konsultationer incl. ledsager: 2 uger (30 min sygepl.: BMI, hofte/talje, BT begge arme, dep. test, visitere til træning A, B, indiv, stratificere) (30 min diætist: Fedt score og fisk+grønt score (Ålborg modellen), rådgivning og visitation til evt. indiv. forløb) (30 min læge: Klinisk status, NYHA og CCS score, alle risikofaktorer, al medicin, PLAN) 3 mdr: (60 min hos sygeplejerske med tæt kontakt til læge: Klinisk status, risikofaktorer, medicin gennemgang, følge op påplan) 12 mdr: (som ved 3 mdr) Hjerteskole: 3 holdundervisninger efter ca. 2; 4; 6 uger Hjertets funktion, hjertesygdom, risikofaktorer, livsstil, psykiske reaktioner, arbejdsliv og udfordringer Fysisk træning: Arb. Test, deles på2 hold, 16 x i fys., opfordres til at fortsætte i det kommunale tilbud umiddelbart efter.

Intervention I 2010 indførte vi Forløbskoordinator Følger op på fremmøde til amb. kontroller Tager tlf. kontakt ved udeblivelse Vurderer ud fra stratificeringen behov for indiv. opfølgning ved lokale kommunale forløbskoordinator og formidler denne kontakt. Fra 2013 skal hver rehab. sygepl. selv følge op som anført.

Patient karakteristika ved undersøgelsen i 2009 og 2011 (i alt 872 patienter i spørgeskema us., 78% svar) 2009 (n=352 pt.) 2011 (n=330 pt.) Gennemsnitlig alder 67,0+11,1 år 67,47+10,64 år P>0,05 Kvinder 31,8% 28,7% P>0,05 Mænd 68, 2% 71,3% P>0,05 Tilknytning til arbejdsmarkedet: På arbejdsmarkedet 23 % 26 % P>0,05 pensionister 61 % 55 % P>0,05 på efterløn 4 % 5 % P>0,05 førtidspension 7 % 9 % P>0,05 andet 3 % 2 % P>0,05 Familiestatus alene boende 23 % 25 % P>0,05 boende med partner 72 % 70 % P>0,05

Tilbud om rehabilitering bekræftet:

Stratificering og koordination af indsatsen for kroniske hjerte-patienter (Forløbsprogram for kronisk hjertesygdom i Region Syddanmark, 2010) I. Patienter med - Kliniske risikofaktorer og stabil hjerte-sygdom - God egenomsorgs evne III. Patienter med - Kliniske risikofaktorer og stabil hjerte-sygdom - Ringe egenomsorgs evne II. Patienter med -Akut behandlingskrævende hjertesygdom/kompleks sygdom Evt. somatisk comorbiditet - God egenomsorgs evne IV. Særligt sårbare patienter med -Akut behandlingskrævende hjertesygdom/kompleks sygdom Evt. somatisk comorbiditet - Ringe egenomsorgs evne Patienters evne til at udøve egenomsorg kan vurderes på baggrund af oplysninger om bl.a. alder, erhvervsuddannelse, socialt netværk, comorbiditet (ikke somatisk)- herunder psykisk sygdom, misbrug, økonomi, boligforhold, arbejdsforhold, relation til partner, relation til familie eller børn, tilstedeværelsen af sygdom i nær familie og etnisk baggrund.

Patienternes tilfredshed med kvaliteten af hjerterehabiliteringen Patients tilfredshed med kvaliteten af rehabiliteringsdel i høj eller nogenlunde grad 2009 (n=352 pt.) 2011 (n=330 pt.) Ambulant konsultation hos læger 82% Ambulant konsultation hos sygeplejersker 90% 85% Ambulant konsultation hos diætister 84% Undervisning i hjertesygdom 44% 51% Genoptræning 55% 68%

Patienternes tilfredshed med ambulant kontrol, blandt alle 330 pt., i %, 2011 Ikke svar meget nogenlunde slet ikke ved ikke LÆGER relevant 7 64 24 2 3 kvaliteten 10 59 23 5 3 tidspunkt efter udskrivelsen 11 60 22 4 3 SYGEPLEJERSKER relevant 6 75 16 1 2 kvaliteten 8 69 21 1 1 DIÆTISTER relevant 8 59 29 3 1 kvaliteten 11 59 25 3 2

Patienternes tilfredshed med undervisningen, blandt alle 330 pt. (i %, 2011) Ikke svar meget nogenlunde slet ikke ved ikke relevant 42 40 13 3 2 varighed 44 37 15 1 3 tidspunkt efter udskrivelsen 43 36 15 3 3 kvaliteten 43 35 16 3 3

Patienternes tilfredshed med genoptræningen på sygehuset, blandt alle 330 pt. (i %, 2011) Ikke svar meget nogenlunde slet ikke ved ikke relevant 26 58 13 3 0 varighed 27 51 19 2 1 tidspunkt på dagen 28 50 16 6 0 kvaliteten 27 55 13 3 2 Information på sygehus om genoptræningen i kommuner Ja 72% Nej 12% Ikke svar 16%

Patienternes tilfredshed med genoptræningen i kommunerne, blandt alle 330 pt. (i %, 2011) ikke svar meget nogenlunde slet ikke ved ikke relevant 60 29 9 1 1 varighed 61 24 9 3 3 tidspunkt på dagen 61 26 10 2 1 kvaliteten 60 29 7 3 1 Sammenhængende med genoptræning i kommunen 62 25 7 3 3 Fordeling af patienterne blandt kommunerne (jf. pt s svar) Esbjerg- 85 pt. Varde -33 pt. Billund-20 pt. Tønder -1 pt. Fanø-6 pt. Vejen-9 pt.

Ophør af valgt rehabilitering før tiden (frafald), i % blandt alle patienter. rehabiliteringsdel 2009 n=352 genoptræning 21% 2011 n=330 - på sygehuset-13% - i kommunerne-22% undervisning 12% 8% ambulante kontroller 3% 3%

Patienternes frafald i rehabiliteringsforløb: ( %, blandt mænd og kvinder i 2009)

Frafald i rehabiliteringsforløb, i %, blandt mand og kvinder (2011)

Frafald i rehabiliteringsforløb, i % blandt patienter i forskellige aldersgrupper (2009) 50 år (n=32) 51-65 år (n=116) 66--75 år (n=116) 76 år (n=88) ambulatoriet 9 3 0 3 undervisning 12 15 10 10 genoptræning 22 19 22 24

Frafald i rehabiliteringsforløb, i % blandt patienter i forskellige aldersgrupper (2011) frafald < 50 år (n=30) 51-65 år (n=104) 66-75 år (n=115) nej 40 48 53 52 ambulant kontrol 7 6 1 4 undervisning 13 12 8 2 >76 år (n=81) genoptræning på sygehus 23 16 10 10 genoptræning i kommune 33 29 19 14 ophør uden konkretisering 0 0 2 1 ikke svar 3 9 18 22

Frafald i rehabiliteringsforløb, i % blandt patienter med og uden tilknytning til arbejdsmarkedet Pt. på arbejdsmarkedet Pt. uden for arbejdsmarkedet 2009 (n=81) (n=271) genoptræning 24% 20% p>0,05 undervisning 10% 13% p>0,05 ambulante kontroller 4% 3% p>0,05 genoptræning 2011 (n=86) (n=244) sygehuset 14% 12% p>0,05 kommunerne 32% 19% p=0,01 undervisning 10% 7% p>0,05 ambulante kontroller 1% 4% p>0,05

Analysen blandt patienterne, som har afslået hele rehabiliteringstilbuddet. Undersøgelse i 2009.

Årsag til fravalg og frafald i rehabilitering blandt alle 352 pt. I % (2009).

Årsag til frafald i rehabiliteringsforløb og fravalg i rehabilitering, blandt alle 330 pt., i % (2011) 10%

Årsag til ophør før tiden eller fravalg i rehabilitering, blandt alle 330 pt. (blandt 124 pt., som har besvaret spørgsmålet), i %, 2011

Årsag til ophør og fravalg i rehabilitering blandt mænd og kvinder (i %, 2009)

Årsag til frafald og fravalg i rehabilitering, blandt mænd og kvinder, i %, 2011

Årsag til ophør/fravalg af rehabilitering blandt patienterne med og uden tilknytning til arbejdsmarkedet (%, 2009) %

Årsag til ophør før tiden eller fravalg i rehabilitering, blandt patienter med og uden tilknytning til arbejdsmarkedet, i %, 2011

Årsag til frafald og fravalg af rehabilitering blandt patienternei forskellige aldersgrupper (%, 2009)

Årsag til frafald og fravalg i rehabilitering, blandt patienter i forskellige aldersgrupper, i %, 2011

Årsag til ophør/fravalg af rehabilitering blandt patienterne med forskellig familiestatus (%, 2009)

Årsag til ophør før tiden eller fravalg i rehabilitering, blandt patienter med forskellig familiestatus (i %, 2011)

Årsag til ophør før tiden og fravalg i rehabilitering, blandt alle 330 pt. (blandt 124 pt., som har besvaret spørgsmålet) : 1. tilbuddet var unødvendigt eller meningsløst jf. pt. 10% (27%) 2. havde ikke tid 12% (31%) træningen passede ikke til pt s fysiske niveau: 3. var for højt til pt s niveau 5% (14%) 4. var for lavt til pt s niveau 5% (14%) 5. pt. var utilfreds med forløbet 4% (11%) 6. problemer med transporten 4% (11%) 7. for lang afstand til sygehus 5% (14%) 8. der var for lang afstand til kommunens træningslokaler 4% (10%) 9. Andre årsager 4% (11%)

patienteners compliance ( i % blandt alle 330 pt., 2011)

Compliance - pt s frafald/fravalg (2011) aldrig glemmer medicin eller < 1/ mnd. (n=301) hver 2. uge eller >1/uge (n=21) alt 45% 45% p>0,05 valg del 53% 46% p>0,05 fravalg alt 2% 9% p<0,05 frafald ja 36% 33% p>0,05 nej 51% 52% p>0,05

Kontakt til praktiserende læge, blandt alle pt., i %:

Vurdering af pt s praktiserende læge indsats (2011)

Patients livskvalitet efter rehabilitering, blandt alle 330 pt.: Fysiske tilstand er forbedret 42%, uændret 26%, forringet 18%, kan ikke bedømmes 3%, ikke svar --11% Psykisk tilstand er forbedret 22%, uændret 44%, forringet 16%, kan ikke bedømmes 5%, ikke svar 13% Livsstilsændringer i forbindelse med rehabilitering: holdt op med rygning efter udskrivelsen eller i rehabiliteringsperioden 19% har opnået mål for vægttab 16% har ændret kostvaner 52% dyrker mere motion--52% har ændret alkoholvaner--14% Ikke svar 26%

Patients livskvalitet efter rehabilitering, i %, blandt alle patienter

Livsstilsændringer i forbindelse med rehabilitering, i % blandt alle patienter