RAPPORT e-læring - undervisernes forventninger til, erfaringer med og oplevelser af e-læring på SDU (E-Survey foretaget efteråret 2006 på SDU blandt dets undervisere) Odense 2007 Udarbejdet af den centrale e-læringsorganisation på SDU
Indhold Indledning 3 Undersøgelsesdesign 4 E-survey 4 Svarprocent 5 Repræsentativitet 5 Afrapportering 5 Hvordan anvendes e-læring? 6 Figur 1. Besøgsfrekvens på Blackboard/Campusnet 6 Tabel 1. Brugernes kendskab til og anvendelse af forskellige værktøjer (angivet i procent) 6 Hvorfor anvendes e-læring 9 Figur 2. Argumenter for anvendelse af e-læring 9 Figur 3. Det øger de studerendes mulighed for at samarbejde 10 Figur 4. Det øger min mulighed for at kommunikere med den enkelte studerende 11 Introduktion til e-læringsplatformen 12 Figur 5. Introduktionen var god og fuldt tilstrækkelig 12 Figur 6. Introduktionen har fået mig til at anvende platformen 13 Kompetenceudvikling 14 Figur 7. Jeg har ikke tid til kompetenceudvikling 14 Tabel 2. Hvilke aktiviteter kunne du ønske udbudt? (angivet i procent) 15 Visioner for e-læring på universitetet 17 Hvilke barrierer er der for udbredelse af e-læring? 19 Biblioteket Figur 7. Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med materialehåndtering i e-læringsplatformen? 20 Tabel 3. Benytter du nogen af bibliotekets tilbud om hjælp i forbindelse med med e-læring? 20 Hvad skal der til for, at du begynder at anvende e-læring i et større omfang? 22 Afslutning og perspektivering 23 Fordele ved e-læring 23 Barrierer 23 Tid 23 Kompetenceudvikling 24 Liste over undersøgelsesrelaterede tiltag og aktiviteter 24 Litteratur 27 2
Indledning Syddansk Universitet har satset stort i at udvikle anvendelsen af it for at understøtte universitetets kerneaktiviteter: uddannelse, formidling og forskning. Den teknologiske udvikling påvirker såvel forskning som uddannelse, og universitetet må derfor berede sig på at kunne opfylde de krav samt udnytte de muligheder, der følger med denne udvikling. It indtager som værktøj og medium en væsentlig rolle i mange facetter af universitetets aktiviteter. I de første år har anvendelsen af e-læringsværktøjer på SDU været domineret af innovators og early adopters 1, som generelt er individer eller grupper af individer, som på forhånd har et vist kendskab til og erfaring med anvendelsen af it og e-læring. Man kan vælge at fokusere på at understøtte disse underviseres anvendelse af e-læring, hvilket ville skubbe til udviklingen af gode eksempler på kvalitativ anvendelse af e-læring. Imidlertid blev vi, da vi efteråret 2005 gennemførte en undersøgelse af vores studerendes oplevelse af anvendelsen af e-læring på SDU, opmærksomme på, at dette er en tilgang, der ikke understøtter de studerendes ønsker. Denne undersøgelse viste blandt andet, at de studerende ville værdsætte en konsistent og udbredt anvendelse af e-læring på universitetet 2. Derfor har vi i den seneste periode haft fokus på at udbrede anvendelsen. En vigtig forudsætning for at arbejde med dette er et kendskab til undervisernes perspektiv på anvendelsen af e-læring. I Handlingsplanen for e-læring på Syddansk Universitet 2006-2008 3 er en af de større opgaver derfor at gennemføre en intern undersøgelse af undervisernes forventninger til, erfaringer med og oplevelser af e-læring på SDU. Følgende er i handlingsplanen formuleret om undersøgelsen: Opgave: Gennemførsel af en intern undersøgelse af undervisernes forventninger til, erfaringer med og oplevelser af e-læring. Beskrivelse: Med henblik på at målrette arbejdet med e-læring på universitetet ønskes et godt kendskab til undervisernes forventninger til, erfaringer med og oplevelser af e-læring. Derfor gennemføres i efteråret 2006 en intern undersøgelse af disse. Denne undersøgelse skal supplere undersøgelsen fra 2005, hvor de studerende blev spurgt om deres erfaringer og oplevelser med e-læring. Der udarbejdes et design af undersøgelsen i foråret 2006, hvor de faglige miljøer inddrages i udformningen heraf. Ansvarlig: E-læringsstrategiudvalget Sættes i gang: Maj 2006 Afsluttes: December 2006 Formålet med undersøgelsen er altså at afdække undervisernes erfaringer med og oplevelser af anvendelsen af e-læring på Syddansk Universitet med henblik på at tilvejebringe et vidensgrundlag for målretning af universitetets fremtidige arbejde med e-læring. Således må vi søge svar på spørgsmål, som har en umiddelbar relevans deri, at de kan give svar, som kan være direkte inspirerende til konkrete tiltag. Vi ønsker altså på et overordnet niveau svar på følgende spørgsmål: Hvad er undervisernes opfattelse af e-læring og Blackboard samt den måde, det anvendes på. 1 Jf. Rogers 1962 2 Se evt. http://intern.sdu.dk/enheder/elearn/survey/pdf/. 3 Se evt. http://intern.sdu.dk/enheder/elearn/vedtagelser/handlingsplan06-08/. 3
Hvilke visioner har underviserne for anvendelse af e-læring på SDU som helhed og i deres egen undervisning? Hvad er efter undervisernes vurdering de største barrierer for udviklingen af e-læring på SDU og/eller en bedre udnyttelse af mulighederne ved e-læring og Blackboard. Hvilke faktorer er eller kunne være fremmende for udviklingen af e-læring på SDU og/eller en bedre udnyttelse af mulighederne ved e-læring og Blackboard. Hvilke forventninger og/eller ønsker har underviserne til den support/vejledning/inspiration til e-læring og Blackboard, de tilbydes. Undersøgelsesdesign Analyserne baserer sig på et spørgeskema udarbejdet i e-survey-programmet Relationwise 4. Spørgeskemaet blev distribueret via e-mail til alle undervisere på universitetet (1595 unikke respondenter (når man ser bort fra eventuelle dobbeltregistreringer)). Data er indsamlet i perioden 8. november 2006 20. december 2006, hvor der blev sendt en rykker i midten af perioden. E-survey E-surveyen er valgt som metode, fordi den giver mulighed for at samle store datamængder ind med et minimum brug af ressourcer på indtastning. Ydermere giver det mulighed for at anvende den adaptive spørgemetode, hvilket vil sige, at de spørgsmål, som respondenten stilles, er afhængige af hans/hendes svar på tidligere spørgsmål 5. Dette giver mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, der kan berige resultatet af undersøgelsen, og det gør den enkelte brugers navigation nemmere og mere hensigtsmæssig. Et yderligere argument for anvendelsen e-survey er, at det sikrer en høj grad af anonymitet, idet systemet automatisk adskiller personidentifikationsdata (e-mail-adresser) fra besvarelser, automatisk håndterer rykkerudsendelse mm. Dette er en fordel, da forskning har vist, at anonymitet har en positiv virkning på svar-procenten 6. Imidlertid opfattede vi også den modsatte effekt, idet vi fik et par henvendelser, hvor respondenten efter rykkerudsendelsen spurgte, hvordan vi kunne identificere, at netop han/hun ikke havde svaret. Der er et par ulemper ved den metode, vi har valgt. For det første kan modtagelsen via personlig email-adresse af et spørgeskema, som man ikke selv har anmodet om, virke påtrængende 7. Vi mærkede dette, idet flere især efter rykkerudsendelsen sendte direkte svar tilbage, hvor de meddelte, at de nu havde besvaret spørgsmålene, at de var på ferie, på orlov, sygemeldt el.lign., eller at de ikke havde erfaring med anvendelsen af e-læring. De har altså følt sig meget direkte personligt ramt af mailen. For det andet betyder den hurtige teknologiske udvikling, som Smith påpeger 8, at e-mailadresser hurtigt bliver out-of-date. Også det blev vi berørte af, da vi efter udsendelse til de i alt 1595 respondenter, fik i alt 188 systemadministrator-meddelelser om, at e-mailen ikke kunne leveres. En af årsagerne hertil ligger i det forhold, at der ikke eksisterer en samlet liste over undervisere og deres tilhørende mail-adresser, som vi kunne trække på. I stedet har vi været henvist til, med stor hjælp fra lønkontoret og ITService, at stykke en liste sammen over undervisere og deres matchende mail-adresse, på baggrund af løn- og stillingskategorier registreret hos lønkontoret. Besværligheden med at fange underviserne på SDU ud fra stillings- og lønkatgorier har således ikke været optimal, og må også siges at have bidraget med en ikke uvæsentlig fejlmargin til bl.a. de 188 afviste emails. 4 Få evt. flere informationer om programmet her: http://intern.sdu.dk/enheder/studie/stat/esurvey/. 5 jf. Kehoe and Pitkow 1996. 6 jf. Kiesler & Sproull 1986. 7 jf. Mehta and Sivadas 1995. 8 jf. Smith 1997. 4
Svarprocent Undersøgelsen har opnået en svarprocent på 36% svarende til, at 572 undervisere ud af de 1595, vi udsendte til, har færdiggjort skemaet. Fratrækker vi de ikke-leverede emails (jf. ovennævnte systemadministrator-fejlmeddelelser) er svarprocenten lidt højere: 41%. Der er en forholdsvis stor gruppe, som har påbegyndt, men ikke afsluttet spørgeskemaet. Således har hele 49%/55% påbegyndt skemaet, svarende til 779 af de 1595/1407 undervisere, som skemaet blev udsendt til. Repræsentativitet Gruppen af undervisere, der har besvaret skemaet, vurderes til at udgøre en rimelig jævn fordeling mellem universitetets fem fakulteter, om end vi ikke kunne producere eksakt procentvis data. Således har vi modtaget 124 besvarelser fra det humanistiske fakultet, 153 fra det samfundsvidenskabelige fakultet, 138 fra det sundhedsvidenskabelige fakultet, 90 besvarelser fra det naturvidenskabelige fakultet og 52 fra det tekniske fakultet. Vi havde valgt at udarbejde en særskilt undersøgelse blandt underviserne på det tekniske fakultet, da alle undervisere fra det tidligere IOT efter fusionen med Syddansk Universitet i 2006 havde anvendt e-læringsplatformen Campusnet. Således blev alle respondenter indledningsvist bedt om at svare på, hvorvidt de havde anvendt Blackboard, Campusnet eller både Blackboard og Campusnet. De respondenter, der svarede enten Blackboard eller både Blackboard og Campusnet, fik et spørgeskema med spørgsmål vedrørende Blackboard, og de respondenter, der svarede Campusnet, fik et spørgeskema indeholdende spørgsmål vedrørende Campusnet. Vi har ikke i analyserne lagt vægte ind for at udligne de mindre forskelle mellem de forskellige repræsenterede fakulteter, men afrapporterer, hvor der er en betydelig variation. Afrapportering Rapportens primære formål er at præsentere undersøgelsens indkomne data på en objektiv og beskrivende facon, så dens vigtigste resultater kan formidles og anvendes bredt på SDU. Hvor det er fundet hensigtsmæssigt, er undersøgelsens data således suppleret med kommenterende og forklarende tekst. Rapporten er således heller ikke en fuldstændig afrapportering af alle undersøgelsens data, men præsenterer i stedet den væsentligste og mest signifikante data, samt fokuspunkterne for disse. Rapporten afsluttes med en perspektivering af undersøgelsens resultater, samt henvisning til en række initiativer, der vil blive iværksat på baggrund af disse. Endelig kan det bemærkes, at undersøgelsen vil blive fulgt op af en række fokusgrupper, der vil forsøge yderligere at kortlægge en række problemstillinger om barrierer, fremtidige perspektiver, samt kompetenceudvikling. 5
Hvordan anvendes e-læring? En stor del af respondenter besøger Blackboard/Campusnet ofte. 58% af respondenterne anvender systemet én eller flere gang ugentligt, 26% sjældnere end én gang om ugen, og 16% anvender det aldrig. Figur 1 viser hyppigheden af anvendelsen af Blackboard/Campusnet på SDU som helhed og på de enkelte fakulteter. Det fremgår, at underviserne på Samfundsvidenskab anvender e- læringsplatformen mest 82% svarer her, at de anvender den én eller flere gange ugentligt, mens 16% anvender den sjældnere og kun 2% aldrig og at Sundhedsvidenskab anvender den mindst her anvender 33 platformen én eller flere gange om ugen, 41% anvender den sjældnere end ugentligt, og 26% anvender aldrig platformen. Figur 1. Besøgsfrekvens på Blackboard/Campusnet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele SDU Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Teknik Aldrig Sjældnere end én gang om ugen Én gang om ugen Flere gange om ugen Dagligt En mulig forklaring på, at anvendelsesfrekvensen på det sundhedsvidenskabelige fakultet er lav, er, at undervisningen på dette fakultet er opdelt i moduler, og at man har valgt at have en enkelt ansvarlig på hvert modul til at tage sig af arbejdet med Blackboard. Det betyder, at den enkelte underviser ikke nødvendigvis logger ind i Blackboard, selvom det anvendes i vedkommendes kurser. Tabel 1 viser undervisernes kendskab til og brug af Blackboards funktionaliteter. Muligheden for at distribuere information og materiale benyttes af 75% af respondenterne og er dermed den mest anvendte. Derefter er kommunikationsværktøjerne (68%) og værktøjer til håndtering af henholdsvis undervisningsmateriale (27%) og opgaver (22%) de mest anvendte. Tabel 1. Brugernes kendskab til og anvendelse af forskellige værktøjer (angivet i procent) Kender ikke Har planer om Kender, men Anvender I alt at anvende anvender ikke Værktøjer til distribution af information og undervisningsmateriale: Det kan f.eks. være muligheden for at 9 5 11 75 100 udsende dokumenter og multimedie- 6
filer (forelæsningsnoter, Power Pointpræsentationer, videoklip o.lign.) Værktøjer til håndtering af undervisningsmateriale: Det kan f.eks. være muligheden for at 47 6 20 27 100 vedligeholde og redigere undervisningsmateriale via Content System Kommunikationsværktøjer: Det kan f.eks. være kommunikation med studerende og/eller andre brugere via f.eks. Announcements 14 5 14 68 100 (korte meddelelser), e-mail via e-learn.sdu.dk/blackboard, diskussionsfora eller chatsessions Planlægningsværktøjer: Det kan f.eks. være den fælles 45 4 46 5 100 elektroniske kalender Værktøjer til gruppearbejde: Muligheden for at organisere en gruppes arbejde (f.eks. filhåndtering 48 7 32 13 100 og kommunikation) via Group-funktionen eller Content System Værktøjer til fjernundervisning via e-learn.sdu.dk/blackboard: Muligheden for at gennemføre egentlig fjernundervisning ved hjælp af 66 5 26 2 100 f.eks. chat-værktøjer, talebaserede kommunikationsværktøjer (Horizon Wimba) Værktøjer til opgavehåndtering: Muligheden for at stille og/eller aflevere opgaver elektronisk via Digital 45 6 27 22 100 Dropbox, Content System, Discussion Board el.lign. Værktøjer til registrering af de studerendes resultater: F.eks. anvendelse af online karakter- 71 2 25 2 100 bog Værktøjer til understøttelse af den enkelte studerendes læring: F.eks. muligheden for at arbejde med individuelle læreplaner i Portfolio- 76 3 19 2 100 funktionen, Content System, Survey el.lign. Værktøjer til understøttelse af evaluering og selvevaluering: F.eks. muligheden for at udarbejde 64 7 21 8 100 Tests og Surveys til evaluering og selvevaluering Samarbejde med andre kolleger: Muligheden for at samarbejde i Con- 66 3 22 9 100 7
tent System, et Community el.lign. Ikke overraskende afspejler anvendelsesfrekvensen sig i kendskabet til de forskellige muligheder på den måde, at de respondenter, som aldrig anvender platformen har et langt ringede kendskab til dem end de respondenter, der anvender den dagligt. F.eks. kender 100% af de daglige brugere værktøjerne til både distribution og kommunikation, mens kun 64% henholdsvis 38% af de respondenter, som aldrig bruger platformen, kender de to typer værktøjer. De muligheder, som færrest respondenter kender til, er værktøjer til samarbejde med kolleger (62% af daglige brugere/15% af ikkebrugere), værktøjer til evaluering og selvevaluering (60% af daglige brugere, 17% af ikke-brugere), værktøjer til karakterregistrering (50% af daglige brugere/9% af ikke-brugere) samt værktøjer til læringsunderstøttelse (49% af daglige brugere/12% af ikke-brugere kender dem). Der er fra fakultet til fakultet en række afvigelser i anvendelsen af og kendskabet til de forskellige muligheder. Samfundsvidenskab og Humaniora ligger generelt en lille smule højere end gennemsnittet, Naturvidenskab ligger tæt på gennemsnittet, dog lidt højere ved kommunikationsværktøjer og lidt lavere ved værktøjer til opgavehåndtering og håndtering af undervisningsmateriale, Teknik ligger noget højere ved visse værktøjer (værktøjer til håndtering af materiale, kommunikation, planlægning, gruppearbejde og samarbejde med kolleger) og lidt lavere end gennemsnittet ved andre, mens Sundhedsvidenskab generelt ligger lavere end gennemsnittet. Af de værktøjer, som kun en lille procentdel anvender, har en stor del kendskab til planlægningsværktøjer (46% kender, 4% anvender) og værktøjer til gruppearbejde (33% kender, 11% anvender). Kendskabet til en lang række af de yderligere muligheder er mere begrænset. 27% kender værktøjerne til såvel egentlig fjernundervisning som opgavehåndtering, 25% kender værktøjerne til registrering af de studerendes resultater, 21% værktøjer til både understøttelse af evaluering og selvevaluering og samarbejde med kolleger. Lavest i denne skala over kendskabet til de værktøjer, som kun få anvender, ligger værktøjer til understøttelse af den enkelte studerendes læring. Disse værktøjer anvendes af kun 2% af respondenterne, og kun 19% kender til dem. Udover værktøjerne i e-læringssystemet anvender en stor procentdel (51%) e-mail uden for e- læringsplatformen, mens 29% anvender en hjemmeside (18% fakultetets/instituttets/studiets hjemmeside og 11% egen hjemmeside). Værktøjerne Skype, MSN Messenger og Weblog anvendes kun i et meget lille omfang (0-4%). 8
Hvorfor anvendes e-læring En stor del af respondenterne mener, at e-læring letter materiale- og informationsoverførslen mellem undervisere og studerende. Således er 85% af respondenterne enige i (helt enige eller delvist enige), at anvendelsen af e-læringsværktøjer gør det nemt at udsende information og materiale til de studerende, og 85% mener (er helt enige eller delvist enige i), at det er en stor hjælp for de studerende, at de nemt kan få adgang til relevant information og materiale. Tager vi udgangspunkt i de studerendes vinkel, er der også stor tro på læringsmæssige fordele. 68% mener (41% er helt enige i og 27% er delvist enige i), at anvendelsen af e-læringsværktøjer bidrager til og understøtter de studerendes læring, mens kun 4% er delvist uenige og 2% helt uenige i dette. De resterende respondenter svarer enten Hverken enig eller uenig (16%) eller Ved ikke (11%). De mere konkrete fordele udtrykkes der mindre sikkerhed om. Som det fremgår af figur 2, falder langt størstedelen af respondenterne i enten en kategori, som udtrykker enighed i en given fordel ( Helt enig eller Delvist enig ) eller en kategori, der angiver, at respondenten ikke mener at kunne vurdere den pågældende påstand ( Ved ikke eller Hverken enig eller uenig ). Der er således generelt få, der tilkendegiver uenighed. Figur 2. Argumenter for anvendelse af e-læring 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Det giver mig mulighed for at designe forskellige aktiviteter Det øger de studerendes mulighed for selvevaluering Det øger den studerendes mulighed for at håndtere sin egen læreproces Det øger de studerendes mulighed for at samarbejde Det øger min mulighed for at tilgodese mine studerendes forskellige måder at lære på Det øger min mulighed for at kommunikere med den enkelte studerende Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Ser man på den fakultære fordeling af svarene på disse spørgsmål, er der stor enighed ved mange af kategorierne, men ved to af kategorierne ses udsving. 9
Som det fremgår af figur 3, skiller det tekniske fakultet sig ud ved Det øger de studerendes mulighed for at samarbejde, hvilket mange respondenter fra dette fakultet er enige i ( Helt enige eller Delvist enige ): 62%. Figur 3. Det øger de studerendes mulighed for at samarbejde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Generelt Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik Naturvidenskab Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Derudover er der visse forskelle i forhold til påstanden Det øger min mulighed for at kommunikere med den enkelte studerende (se figur 4). Her ligger Humaniora meget højt med 72%, der er helt eller delvist enige, og Teknik også ret højt med 66% helt eller delvist enige respondenter, mens Sundhedsvidenskab ligger under det generelle niveau med 41%. 10
Figur 4. Det øger min mulighed for at kommunikere med den enkelte studerende 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Generelt Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik Naturvidenskab Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig En mulig forklaring på denne forskel kunne være, at de undervisere, der ikke mener, at e-læring øger muligheden for at kommunikere med den enkelte studerende, generelt ikke oplever et behov for en sådan kommunikation. Visse fag på f.eks. det sundhedsvidenskabelige fakultet og det samfundsvidenskabelige fakultet har et indhold, som ikke umiddelbart fordrer direkte kommunikation mellem den enkelte studerende og underviseren. 11
Introduktion til e-læringsplatformen Samlet set har under halvdelen (45%) af alle respondenterne fået en introduktion til den e- læringsplatform, de anvender. Dette tal dækker over interne forskelle mellem fakulteterne. Det sundhedsvidenskabelige fakultet ligger i bunden med 33%, der har fået en introduktion, herefter følger det samfundsvidenskabelige fakultet, hvor 44% har fået en introduktion, og i toppen ligger det humanistiske fakultet med 51% samt det tekniske fakultet og det naturvidenskabelige fakultet, hvorfra 53% af respondenterne angiver, at de har fået en introduktion. Det er oftest en e-læringskoordinator (48%), der har stået for introduktionen, og på andenpladsen og tredjepladsen optræder henholdsvis en kollega (24%) og en underviser på et kursus (19%). Den generelle og den fakultære vurdering af introduktionerne ses i figur 5 og figur 6. Figur 5. Introduktionen var god og fuldt tilstrækkelig 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Generelt Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedvidenskab Teknik Naturvidenskab Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Langt størstedelen af respondenterne er glade for den introduktion, de har modtaget: 70% er helt enige eller delvist enige i, at introduktionen var god og fuldt tilstrækkelig, og kun 16% er helt uenig eller delvist uenige i det samme. Størstedelen af de tilfredse respondenter kommer fra det tekniske fakultet og det humanistiske fakultet. 12
Figur 6. Introduktionen har fået mig til at anvende platformen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Generelt Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedvidenskab Teknik Naturvidenskab Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Tabel 6 viser, at introduktionerne har haft stor effekt på anvendelsen af Blackboard. Under 20% af respondenterne er uenige (helt uenige eller delvist uenige i), at introduktionen har fået ham/hende til at anvende Blackboard/Campusnet. Når et problem opstår, vælger en stor procentdel (33%) at prøve sig frem, mens 18% spørger en kollega til råds, og 15% kontakter en e-læringskoordinator/systemadministrator. 7% vælger at løse problemet ved at søge information på SDUs supportsite under elearn.sdu.dk/blackboard, og kun 3% læser i en manual. De resterende angiver, at de aldrig har problemer (8%), eller at de vælger at løst opgaven på anden vis (6%). I kommentar-feltet til dette spørgsmål angiver en række respondenter, at de anvender forskellige af de nævnte strategier. Der var i spørgeskemaet kun mulighed for at angive en enkelt strategi, da det var den umiddelbart valgte strategi, der blev efterspurgt. 13
Kompetenceudvikling 78% af det samlede antal respondenter er helt eller delvist enige i, at det er den del af jobbet at blive bedre til at anvende e-læring hensigtsmæssigt i undervisningen. Kun 6% er helt eller delvist uenige i dette. Meget få, 10%, er helt eller delvist enige i, at de ikke har behov for kompetenceudvikling. 64% af respondenterne mener, at de har et behov. Det er på baggrund af de svar, der er givet på spørgsmålene om kompetenceudviklingsmulighederne, svært at skabe et tydeligt billede af vurderingen af de hidtidige kompetenceudviklingsmuligheder på universitetet, hvilket skyldes, at en meget stor del af respondenterne svarer ved ikke eller hverken enig eller uenig. Således angiver 50% af respondenter ved ikke og 17% hverken enig eller uenig til påstanden De nuværende kursustilbud fra Syddansk Universitet er relevante og tilstrækkelige. Til påstanden Jeg kan ikke få finansieret kompetenceudvikling angiver 60% ved ikke og 13% Hverken enig eller uenig. Kun påstanden vedrørende tid er der enighed om blandt en stor del af respondenterne, hvilket illustreres af figur 7. Figur 7. Jeg har ikke tid til kompetenceudvikling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Generelt Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik Naturvidenskab Ved ikke Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Som det fremgår af tabellen, er en stor procentdel generelt og på de enkelte fakulteter helt eller delvist enige i, at der ikke er tid til kompetenceudvikling. Der er flest respondenter fra det humanistiske fakultet, der oplever et pres i denne henseende. At manglen på tid er et problem for udviklingen af den enkeltes anvendelse af e-læring underbygges i høj grad af, at den i undersøgelsen langt hyppigst omtalte barriere for udviklingen af e-læring på Syddansk Universitet er mangel på tid. En række eksempler er: At anvende nye systemer kræver overvejelser og tid til planlægning som institutterne ikke afsætter tid til 14
i en allerede for travl hverdag er det ikke realistisk at afsætte tid til at lære/bruge flere værktøjer bedre timegodtgørelse det er en tidsrøver Da det er meget ressourcekrævende at sætte op så skal det prioriteres højere fra ledelsen. Lige nu er det ikke manglende vilje fra min side, men en prioritering i forhold til mine andre opgaver. Der skal en normgivning til, hvilket kun er rimeligt. Efterhånden benytter man rigtig megen tid på udlægning, design, kommunikation m.v. Ressourcer til at bruge de mange redskaber der er i normerne kun plads til det mest nødtørftige og ikke til meget spræl Tid. Jeg har jo andre opgaver end at sidde og lave et super attraktivt kursus materiale i black board. Man må som forsker tage valget: skal jeg anvende BB eller bruge tiden på forberedelse. Hvad tror I jeg vælger? konsensus om at brug af e-læring fradrages i antal konfrontationstimer Fordelingen af markeringer ved svarmulighederne til spørgsmålet Hvilke aktiviteter kunne du ønske udbudt? ses af tabel 2: Tabel 2. Hvilke aktiviteter kunne du ønske udbudt? (angivet i procent) Generelt Humaniora Samfunds- Sundheds- Teknik Naturvidenskab videnskab videnskab Faglige netværk, hvor e- læring er til diskussion 13 15 16 11 18 10 Gode eksempler på anvendelsen af e-læring 57 60 65 56 61 53 Tilbud om hjælp til konkrete projekter/opgaver 29 40 26 33 25 27 Kurser, som beskæftiger sig med e-læring inden for mit 32 35 30 39 29 31 fag-område Kurser, som retter sig mod anvendelsen af værktøjer til e-læring 36 33 40 45 37 27 Eksempler på og rådgivning om de forskellige muligheder, der 30 33 35 31 37 23 eksisterer 57% af respondenterne ønsker sig gode eksempler på anvendelsen af e-læring, 36% kurser, som retter sig mod anvendelsen af værktøjer til e-læring, og 32% ønsker sig kurser, som beskæftiger sig 15
med e-læring inden for respondentens eget fagområde.30% af respondenter angiver, at de ønsker sig eksempler på og rådgivning om de forskellige muligheder, der eksisterer, og 29% vil gerne have tilbud om hjælp til konkrete projekter/opgaver. Kun 13% viser interesse for at deltage i faglige netværk, hvor e-læring er til diskussion. Størstedelen af kommentarerne til dette spørgsmål relaterer sig til to hovedområder. Det første er mangel på tid, f.eks.: Omvurdering af omregningsnormen for KT er, således at der afsættes tid til arbejdet med e-læring der dermed også kan kræves Der er behov for, at indsats på området indgår i timeregnskaber og således kompenseres. Norm-givende selvlæringsaktiviteter Og det andet er individuel support, når behovet opstår. Et lille udvalg af eksempler er: The best would be to have access to a person who can show me things when a problem arises En in-person-hotline, der kommer når man står over for et problem og som kendte systemet 110% og som kiggede en over skulderen en halv times tid og kom med gode råd. Nem og direkte adgang til individuel support. En konsulent-telefon for brugere af blackboard. På det efterfølgende spørgsmål Kunne du være interesseret i, at en af SDUs e-læringsvejledere tilbød dig rådgivning om og vejledning i, hvordan e-læring kan anvendes hensigtsmæssigt i din undervisning? svarer over halvdelen af respondenterne, 57%, ja. 15% svarer nej og 21% svarer ved ikke. Den fakultære fordeling af svar på dette spørgsmål er sådan, at der er størst procentdel af ja-svarere på Samfundsvidenskab (64% svarer ja, 13% nej ) og Sundhedsvidenskab (63% svarer ja, 11% nej ). Den laveste procent af ja-svarere findes på Naturvidenskab, hvor 43% svarer ja, og 21% svarer nej. 16
Visioner for e-læring på universitetet Respondenterne bliver i undersøgelsen bedt om at beskrive sine visioner for anvendelsen af e- læring på SDU generelt og i respondentens egen undervisning mere specifikt. Der kommer her en række forskellige bud på visioner og relevante tiltag. Der viser sig i den samlede mængde fem spor, på hvilke der nedenfor gives en række eksempler: 1) forslag vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og afvikling, f.eks.: at det i stadig større grad bliver en naturlig og integreret del af de forskellige tilrettelæggelsesformer, der bruges Bedre sammenhæng mellem e-læring og eksamensformer 2) forslag omhandlende ledelsens beslutninger og strategier på området, f.eks.: At det blev et anerkendt fokusområde også ressourcemæssigt. Det er ikke i længden holdbart, at brugen af e-læring blot er lagt an på personligt engagement Der skal fastsættes standarder for hvad der kræves af undervisere mhp e- læring, og disse skal indarbejdes i timenormen. gennemtænkning af forholdet mellem krav til trad. undervisning og e-ditto Klare udmeldinger fra ledelsen om, hvordan e-læring skal prioriteres Gerne mere i en art strategisk satsning 3) forslag, der fremhæver behov for et øget fokus på pædagogisk udvikling, f.eks.: udvikling gennem staerkere fokus paa de paedagogiske tanker Først og fremmest gennem udvikling af pædagogikken og så hvordan e- læring kan støtte den pædagogik man går ind for. Dvs. at udgangspunktet for udvikling af e-læring ikke bør være funktionaliteter i BB der kan måske arbejdes mere med selve definitionen af læring blackboard er et godt redskab, som kan fremme læring, men som ikke nødvendigvis gør det pr. automatik 4) forslag, der omhandler udbygning af de tekniske ressourcer og forbedring eller udskiftning af de nuværende medier, f.eks.: At f.eks. Blackboard kunne tilpasses mere fleksibelt til min undervisning jeg føler mig til tider låst fast i systemet. Mere brugervenlig Blackboard 17
Stationære pc ere og projektorer i alle lokaler vil være en stor forbedring bedre funktionalitet og gennemskuelighed af Blackboard 5) forslag om udvikling af helt nye uddannelser eller omlægning af eksisterende uddannelser til rene e-lærings-uddannelser, f.eks.: At flere fag gøres til virtuelle fag Mere brug af fjernundervisning og som støtte til selvstuderende SDU burde i flere sammenhænge satse på næsten ren fjernundervisning Samlet viser forslagene til visioner, at en stor del af respondenterne ønsker, at e-læring udvikles i en række henseender. En stor del fokuserer på, at udviklingen bør ske som en større satsning på tværs af universitetet. Således lægges der vægt på, at e-læring skal være en naturlig og integreret del af universitetets andre aktiviteter, og at udvikling bør ske med udgangspunkt i universitetspædagogik generelt. E-læringsorganisationen har bl.a. på baggrund af denne undersøgelse netop udarbejdet et visionsoplæg for e-læring på SDU, hvori det hedder for en af visionens fire kernepunkter: På SDU er e-læring en væsentlig og integreret del af det universitetspædagogiske udviklings- og kvalitetssikringsarbejde. Hertil knytter sig en hanlingsplan, som skitserer en række tværfakultære opgaver, der gerne skulle skabe større sammenhængskraft mellem brug af e-læringen, anvendt pædagogik og de undervisningskrav og studieordninger der stilles for de enkelte kurser og uddannelser. 18
Hvilke barrierer er der for udbredelse af e-læring? Undersøgelsen identificerer en række barrierer for anvendelsen af e-læring på Syddansk Universitet. Den hyppigst omtalte barriere, manglen på tid, er beskrevet tidligere i rapporten. Derudover angiver en række respondenter, at de ikke kan se en fordel ved/nytte af at anvende det. Således optræder manglen på dette som den anden mest nævnte barriere. Et par eksempler på dette fra undersøgelsen er: Jeg har intet behov for e-learn, udover ved sygemelding og annoncering af semesterplan. Jeg underviser i psykologi og jeg tror på, at den bedste måde at lære psykologi er ved at kommunikere direkte med hinanden i undervisningslokalet. At mit fag lægger op til det. Hvis man ikke arbejder med studenteroplæg, opgaver, opponering herpå mv. er det ikke relevant at kunne filhåndtere her kan e-learn blot bruges til information, og det er fint nok sådan. Det skal være relevant for mit fag, og det er det aktuelt ikke. Det fremgår af undersøgelsen, at en af de primære grunde til, at det er svært at se en fordel ved/nytte af e-læring i undervisningen, er, at undervisningsstrukturen og studieordningerne på universitet ikke lægger op til det. Dette kommer frem i formuleringer om de nødvendige forudsætninger for en øget anvendelse af e-læring: At Bb-baserede arbejds- og prøveformer indskrives i studieordningen Ændrede kursusbeskrivelser. Jeg er p.t. bundet til forelæsninger, og den form lægger i høj grad op til at bruge BB som materiale og informations distribution og ikke andet En anden kursusstruktur som lægger op til e-læring Opsamlende kan man bemærke, at respondenterne peger på manglende sammenhæng mellem på den ene side satsningen på e-læring på universitetet og på den anden side gældende studieordninger, fagindhold på kurser o.lign. De barrierer undersøgelsen peger på, korresponderer således også fint med den efterfølgende vision e-læringsorganisationen har udarbejdet på bl.a. baggrund af rapporten. Som det fremgik ovenfor fokuserede et af visionens fire punkter på integrationen af e-læringen i det universitetspædagogiske udviklings- og kvalitetssikringsarbejde. Et andet af de fire punkter fokuserer på kvalificeringen af undervisernes brug af e-læring og hedder: På SDU er der optimale betingelser for den enkelte undervisers kvalificerede anvendelse af e-læring. Netop disse to aspekter af e-læringen, som undersøgelsen viser kan forekomme barrierefyldt, forsøger visionen at imødegå medsærligt fokus og en række tilhørende aktiviteter og tiltag i handlingsplanen. I den henseende bør det påpeges, at barrierer vedr. e-læring på områder som studieordninger, timestruktur, eksamenskrav mv. ikke er tvister e-læringsorganisationen selv kan fjerne eller eliminere. Sådanne spørgsmål må opfattes som organisatoriske, og må derfor primært løses i de tilhørende organisatoriske fora. 19
Biblioteket Der er meget få undervisere på universitetet, der anvender bibliotekets tilbud om hjælp til e-læring, selvom en stor andel oplever ophavsretslige og tidsrelatede barrierer i forbindelse med materialehåndtering i e-læringsplatformen. Herudover angiver en stor del af respondenterne deres manglende kendskab til relevante materialer som en barriere. I figur 7 ses respondenternes svar på spørgsmålet Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med materialehåndtering i e-læringsplatformen?, der er et spørgsmål under undersøgelsens del omhandlende biblioteket. Figur 7. Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med materialehåndtering i e- læringsplatformen? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik Naturvidenskab Ophavsretslige Økonomiske Tidsrelaterede Manglende kendskab til relevante materialer Disse barrierer underbygges af en række svar på spørgsmålet Hvad skal der til for, at du begynder at anvende e-læring i et større omfang, end du gør på nuværende tidspunkt? : Mulighed for at lægge længere tekster ind på Blackboard, end det hidtil har været tilfældet (Copy-dan aftale) Mulighed for at indscanne empiri (f.eks. artikler fra livsstilsmagasiner etc.) direkte kontakt til lærebogsmateriale På trods af den store andel af undervisere, der oplever ophavsretslige og tidsrelaterede barrierer, er der, som det fremgår af tabel 3, kun meget få, der gør brug af bibliotekets hjælp: Tabel 3. Benytter du nogen af bibliotekets tilbud om hjælp i forbindelse med med e-læring? (angivet i antal respondenter) Humaniora Samfunds- Sundheds- Teknik Natur- 20
videnskab videnskab videnskab Hjælp til clearing af dokumenter: 3 3 1 1 2 Hjælp til indskanning af ophavs- 7 3 2 2 3 retsbelagt materiale Hjælp til at finde digitalt 1 6 4 1 4 materiale til undervisningen Tilbud om undervisning i 7 5 7 2 0 informationskompetence Argumentet for, at underviserne på trods af oplevelsen af de nævnte barrierer ikke gør brug af bibliotekets tilbud, kan bunde i manglende kendskab til de forskellige tilbud. I en kommentar nævnes det i hvert fald, at: I didn t know that [ ] the library should also help us with BB og en anden respondent opfatter: en vis grad af uvidenhed/uvilje mod at oplyse om, hvorvidt vores bibliotek i Esbjerg kan/skal hjælpe med at scanne tekster ind. Er det mig eller dem, der skal gøre det helt officielt? eller er det biblioteket i Odense? Et par andre respondenter giver udtryk for en opfattelse af, at det er deres opgave: en væsentlig hurtle til at komme igang med BB var at lære at scanne materialer, og at I would have to scan a lot of documents in order to use BB fully, and I don t have easy access (nor the time for scanning). Desuden svarer 76% nej, og 24% ja til spørgsmålet Inddrager du bibliotekets udbud af elektroniske tidsskrifter og bøger i forbindelse med e-læring. 21
Hvad skal der til for, at du begynder at anvende e-læring i et større omfang? En række af de allerede gennemgåede spørgsmålskategorier giver et indtryk af, hvad der skal til for, at den enkelte underviser begynder at anvende e-læring i et større omfang, og svarene på spørgsmålet underbygger i høj grad dette indtryk. Som beskrevet gives der i undersøgelsen klart udtryk for, at en stor barriere for udviklingen af e-læring er underviserens mangel på tid. Ydermere er det klart, at den enkelte underviser skal kunne se et formål med at anvende e-læring, enten i form af en pædagogisk fordel eller en relevans i forhold til andre undervisnings- og eksamensaktiviteter. Det gøres klart, at det kræver ændringer af undervisningens tilrettelæggelse og studieordningernes udformninger, så der skabes en sammenhæng mellem rammerne for læring, undervisning, studiekrav og fagindhold i arbejdet med e-læring. Spørgsmålet om, hvilke aktiviteter respondenten kunne ønske sig udbudt, viser, at der er størst efterspørgsel efter gode eksempler på anvendelsen af e-læring. Herudover bliver det i undersøgelsen som helhed klart, at en stor del af respondenterne kunne være interesseret i en eller anden form for individuel support, rådgivning og/eller vejledning. Sidst, men ikke mindst, bliver det gennem spørgsmålene vedr. bibliotekets udbud klart, at der er en række barrierer relateret til materialehåndtering og ophavsretsmæssige problemstillinger. 22
Afslutning og perspektivering Indledningsvist identificeredes fem spørgsmål, som undersøgelsen skulle belyse: Hvad er undervisernes opfattelse af e-læring og Blackboard samt den måde, det anvendes på?, Hvilke visioner har underviserne for anvendelse af e-læring på SDU som helhed og i deres egen undervisning?, Hvad er efter undervisernes vurdering de største barrierer for udviklingen af e-læring på SDU og/eller en bedre udnyttelse af mulighederne ved e-læring og Blackboard?, Hvilke faktorer er eller kunne være fremmende for udviklingen af e-læring på SDU og/eller en bedre udnyttelse af mulighederne ved e- læring og Blackboard? Hvilke forventninger og/eller ønsker har underviserne til den support/vejledning/inspiration til e-læring og Blackboard, de tilbydes? Det i rapporten beskrevne datamateriale giver mulighed for at indkredse svarene på disse. Fordele ved e-læring Undersøgelsens gennemgåede datamateriale har tegnet et billede af, at e-læring i dag anvendes af en stor andel af underviserne på Syddansk Universitet. Det er imidlertid primært værktøjer til materiale- og informationsdistribuering samt til kommunikation, der anvendes. En stor del af underviserne mener, at en stor fordel ved anvendelsen af e-læring er, at det letter materiale- og informationsoverførslen mellem undervisere og studerende. Der er også stor tro på de læringsmæssige fordele. Lige under halvdelen af de undervisere, der har deltaget i undersøgelsen, har fået en introduktion til e-læringsplatformen, og langt størstedelen af disse har været glade og tilfredse for introduktionen. De fleste mener, at det er en del af jobbet som underviser på Syddansk Universitet at være i stand til at anvende e-læring hensigtsmæssigt i undervisningen, og en del stor del vurderer, at der er rum for udvikling af kompetencerne i forhold til dette. Barrierer En stor del af underviserne har visioner om en øget og forbedret anvendelse af e-læring på universitetet. Der identificeres fem visions-spor i undersøgelsens datamateriale. For det første en ændret tilrettelæggelse af uddannelserne og undervisningen, så der er mulighed for at skabe en hensigtsmæssig sammenhæng mellem e-læring og andre undervisningsaktiviteter. For det andet udtrykkes der ønske om, at ledelsen fastlægger en klarere strategi for e-læring på universitetet og tydelige krav til undervisernes anvendelse af e-læring i undervisningen. Et tredje visionsspor er, at der sættes fokus på pædagogik, så udviklingen af e-læring ikke tager udgangspunkt i tekniske muligheder eller funktionaliteter. Det fjerde spor har fokus på de tekniske ressourcer, f.eks. at e-læringsplatformen Blackboard skal gøres mere brugervenligt og mindre låst. Det femte og sidste visionsspor omhandler udvikling af helt nye uddannelser eller omlægning af eksisterende uddannelser til rene e-læringsuddannelser. Tid Imidlertid er der en række barrierer for opnåelse af disse visioner. Den i undersøgelsen hyppigst omtalte barriere er manglen på tid. Derudover nævnes det at kunne se en nytte/fordel ved at anvende e-læring, hvilket knyttes sammen med at fag og undervisning er planlagt sådan, at det ikke umiddelbart lægger op til anvendelse af e-læring. I tillæg identificeres der i undersøgelsens afsnit om biblioteket en ophavsrets-barriere relateret til materialehåndtering i forbindelse med anvendelsen af e-læring. 23
Kompetenceudvikling Undersøgelsen viser, at størstedelen af respondenterne anser det for et del af jobbet som underviser at blive bedre til at udnytte de potentialer e-læring giver, hensigtsmæssigt i undervisningen. Som forslag til gode kompetenceudviklingsaktiviteter nævner underviserne: eksempler på en god anvendelse af e-læring, kurser som retter sig mod anvendelsen af værktøjer til e-læring, kurser som beskæftiger sig med e-læring inden for respondentens eget fagområde, rådgivning om de forskellige muligheder der eksisterer, og tilbud om hjælp til konkrete projekter/opgaver. Som omtalt tidligere har e-læringsorganisationen valgt at udarbejde et decideret visions-papir, som beskriver SDU s visioner på e-læringsområdet. Hertil er der blevet knyttet en handlingsplan som ud fra visionens fire fokusområder tilknytter en række tiltag og aktiviteter. En række af disse er udviklet med direkte baggrund i undersøgelsen og undervisernes egne ønsker og tilkendegivelser om nye hjælpende tiltag. Nedenfor følger en liste over tiltag og aktiviteter som forsøger at imødekomme de i rapporten nævnte barrierer og ønsker som underviserne konkret har peget på. E- læringsorganisationen påtænker at iværksætte disse aktiviteter som er udsprunget fra undersøgelsen af undervisernes tilfredshed med e-læring, samt en række øvrige tiltag i relation til visionen for e- læring, indenfor det kommende år. Liste over undersøgelsesrelaterede tiltag og aktiviteter Beskrivelse: E-læringspotentialerne skal tænkes hensigtsmæssigt ind i forhold til målene på de enkelte af universitets uddannelser. Diskussioner af de forskellige muligheder må bringes ud i det enkelte studienævn. Disse diskussioner kan tilvejebringe studiespecifikke e-læringsinitiativer. Opgave: E-læringsenheden tager kontakt til det enkelte studienævn med henblik på at igangsætte og understøtte diskussioner om muligheder og tilbyder support ved implementeringen af nye særligt tilrettede initiativer. Beskrivelse: SDUs undervisere tilbydes adgang til et e-lærings-designcenter for e-læring, hvor den enkelte underviser kan booke tid eller kigge forbi i en evt. ugentlig åbningstid og få praktisk og pædagogisk hjælp og sparring til design, udvikling og opsætning af kursusforløb i Blackboard. Opgave: SDU projektsætter udvikling af designcenter for e-læring, hvor organisation, indhold og tilbud fastlægges, og igangsætter efterfølgende implementering af et sådant. Beskrivelse: SDUs e-læringsorganisation er opsøgende overfor universitetets undervisere med henblik på at give råd og vejledning om hensigtsmæssig og studiespecifik brug af e-læring. Opgave: De centrale e-læringsmedarbejdere iværksætter i samarbejde med de fakultære e- læringsmedarbejdere en opsøgende indsats overfor SDUs undervisere, hvor rådgivning og vejledning mht. e-læring og brugen af Blackboard tilbydes. Dette tiltag koordineres og projektsættes i sammenhæng med etableringen af designcenteret for e-læring. Beskrivelse: SDU arrangerer halvårlige gå-hjem-møder med oplæg om og diskussion af e- læring. Der lægges vægt på at præsentere konkrete eksempler på brugen primært fra SDU. Målgruppen er universitets ansatte undervisere og forskere med interesse i e-læring, Opgave: De centrale e-læringsmedarbejdere udvikler et koncept for halvårlige gå-hjem-møder med fokus på e-læring og iværksætter en plan for afholdelse og for fremtidige oplægsholdere. Beskrivelse: Der afsættes fra centralt hold midler til udvikling af e-læringsprojekter internt på SDU. Disse projekter understøtter på den ene side udvikling af undervisernes kompetencer inden for anvendelsen af e-læring og fungerer på den anden side som gode eksempler på an- 24
vendelsen af e-læring på SDU. Evt. støtte fra den centrale e-læringsenhed til projekter forudsætter medfinansiering fra fakultetet, instituttet eller evt. eksterne partnere. Opgave: E-læringsstrategiudvalget fastlægger, hvilke temaer og områder projekterne skal arbejde med. Der udformes en beskrivelse af de områder, som ansøgningerne skal rette sig imod, og der fastlægges retningslinier for ansøgningen og gennemførelsen af projektet. For at skabe videndeling omkring projekternes opnåede erfaringer, må udviklingsprojekterne i hele projektperioden være villige til at formidle deres viden og erfaringer ved forskellige typer af arrangementer samt skrive en mindre rapport som afslutning på projektet. Materialet fra projekterne og erfaringer gøres tilgængelige på e-læringsenhedens hjemmeside. Beskrivelse: En bred vifte af forskellige kurser udvikles og udbydes på alle SDU s fakulteter og campi. Kurserne retter sig mod differentierede målgrupper blandt universitetets ansatte, og omfatter både hands-on -kurser og kurser med fokus på innovativ anvendelse af e-læring. Opgave: Kurserne udvikles af de centrale e-læringsmedarbejdere i samarbejde med fakulteternes e- læringsmedarbejdere og bibliotekets e-læringsmedarbejder. Kurserne udbyder i CUU-regi, se evt. CUU s hjemmeside: http://intern.sdu.dk/personaleinfo/kurser/kursuskatalog/ Beskrivelse: Syddansk Universitetsbibliotek yder underviserne bistand til clearing af ophavsret i forbindelse med anvendelsen af e-læringsmateriale. Opgave: Bibliotekets e-læringsmedarbejder vedligeholder Ophavsretsmanualen og tilbyder underviserne personlig vejledning samt afholder kurser om ophavsret og e-læring. Beskrivelse: SDU har på nuværende tidspunkt en forsøgsaftale med CopyDan om indskanning af materiale. På lyd-, billede- og tv-området har SDU kun meget forældede aftaler. SDU henvender sig til Copy-Dan og indgår i forhandlinger omkring en permanent, tidssvarende aftale, der dækker hele det digitale område. Opgave: Der nedsættes et udvalg, som afdækker eksisterende aftaler og behovet for nye aftaler, samt undersøger, hvad der allerede findes af relevante ophavsrets-projekter. På baggrund af dette udarbejder udvalget en beskrivelse af et forhandlingsgrundlag, som specificerer dels SDUs behov og dels den økonomiske rammer for forhandlinger med Copy-Dan. Herefter igangsættes forhandlinger med Copy-Dan. Beskrivelse: SDU opsøger og understøtter mulige potentialer for bedre integrering af e-læring i det daglige pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde på universitetet. Opgave: E-læringsstrategiudvalget nedsætter, fastlægger retningslinjer og opdrag for et udvalg som skal undersøge mulighederne for bedre at integrere e-læring i det universitetspædagogiske udviklings- og kvalitetsarbejde. Udvalget inddrager relevante faglige miljøer samt Center for Universitetspædagogik og Center for Naturfagsdidaktik, og afslutter sit udvalgsarbejde med en undersøgelsesrapport og en række anbefalinger til konkrete tiltag. Beskrivelse: De studerende tilbydes transparent adgang til forskellige ressourcer via Blackboard, så de altid har nem og let adgang til rækken af relevante læringsressourcer. Opgave: Syddansk Universitetsbiblioteks databaser gøres tilgængelige via single-sign-on i Blackboard. Beskrivelse: Centrale dele af de informationsressourcer, som biblioteket eksponerer, er tilgængelige via Library-funktionen i Blackboard. 25
Opgave: Biblioteket prioriterer udviklingen af mulighederne for at gøre materialer tilgængelige i elektronisk form på Blackboard. Målet er, at der på baggrund af litteraturlister fra den enkelte underviser kan leveres elektroniske kompendier på holdniveau. Det kan ske ved at linke til elektronisk materiale samt ved at indskanne og lagre trykt materiale. Beskrivelse: De studerendes læring understøttes med state-of-the-art teknologierne pod- og vodcasting som et led i styrkelsen af den enkelte studerendes frie adgang til læring og undervisning. På baggrund heraf udarbejdes en mindre rapport om anvendelse af pod- og vodcasting i undervisningen. Opgave: De centrale e-læringsmedarbejdere iværksætter en række pilotprojekter med Pod- og Vodcasting i forskellige faglige miljøer på SDU og evaluerer efterfølgende på de opnåede erfaringer. 26