Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Relaterede dokumenter
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Forsøg med Easy-Strø

Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

4. Byggeri, teknik og Miljø

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Boksforsøg nr. 105 og 106

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

RUGETEMPERATUR: FREMME AF MUSKEL OG KNOGLEUDVIKLING SAMT KØNSDIFFERENTIERING, SENIORFORSKER, NIELS OKSBJERG OG JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

4 Byggeri, teknik og miljø

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

FJERKRÆKONGRES SLAGT

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Fra vådfodertank til krybbe

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

Kursus (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

DANISH CROWN RÅDGIVNING

Skjoldborg teststation

Fodring af smågrise og slagtesvin

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Fodring af søer, gylte og polte

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Transkript:

Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN

BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne? 2) Kan CV tallet for slagtekyllingeflokken mindskes ved at vægtsortere rugeæg eller daggamle kyllinger? 2...

KONKLUSION Høj opstarts temperatur kan resultere i kompensatorisk vækst, lavere dødelighed og forbedret foderudnyttelse. Sortering efter klække vægt kan mindske variationen i en kyllingefloks slagtevægt, og forbedre landmandens mulighed for at levere en kyllingeflok med en lav vægt CV. 3...

FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge, hvordan opstarts temperaturen påvirker slagtekyllingers produktionsresultater. Derudover var det målet at undersøge hvor meget vægtsortering af daggamle kyllinger påvirker resultaterne. 4...

MATERIALE OG METODER (1) Vi udførte et forsøg med 8 behandlinger: 2 Opstarts temperaturer 2 Klække vægt grupper 2 Forældredyrs aldre Stalde: 2 forsøgsstalde hos Århus Universitet i Foulum Stald A: Opstarts temperatur = 37 o C Stable B: Opstarts temperatur = 33 o C 24 bokse per stald => 48 bokse i alt 28 kyllinger per boks (14 haner og 14 høner) Alle kyllinger fik standard foder fra dag 0 til 34. 5...

MATERIALE AND METODER (2) Kyllinger: 1344 dgl. Kønssorterede Ross 308 kyllinger fra DanHatch 50 % af kyllingerne var efter forældredyr på 28 uger 50 % af kyllingerne var efter forældredyr på 50 uger For hver forældredyrsalder blev hane- og hønekyllinger sorteret op i 2 hold med en klække vægt over eller under gennemsnitsvægten for hele gruppen Statistisk analyse: Data blev analyseret med en mixed model i SAS. Modellen håndterede forældredyrs alder, klække vægt, opstartstemperatur og vekselvirkninger som fixed effects. Least square means blev estimeret. 6...

TEMPERATUR KURVER I FORSØGSSTALDENE 40 35 30 25 Høj Temperartur, 37 C Normal Temperatur, 33 C 20 15 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 7...

EFFEKT AF OPSTARTS TEMPERATUR Opstarts temperatur P-værdi 33 C 37 C - Bokse, n 24 24 - Vægt dg 7, g 184 180 0,0079 Vægt dg 34, g 2.243 2.228 NS Total foderoptagelse, g 3.370 3.305 0,03 Kg foder/kg kylling, dg 0-34 1,50 1,48 0,20 Døde dg 0 7, % 1,1 0,6 0,17 Døde dg 0 34*, % 5,1 3,8 0,24 * 81 % af de døde kyllinger var haner. 8...

HØJ OPSTARTS TEMPERATUR REDUCERER 7 DAGES VÆGTEN 210 210 200 200 190 190 180 180 170 Vgt. dag 7, g 170 Vgt. dag 7, g 160 160 150 33 C 37 C 33 C 37 C 150 33 C 37 C 33 C 37 C Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs alder: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 9...

HØJ OPSTARTS TEMPERATUR => KOMPENSATORISK VÆKST 2400 2400 2350 2350 2300 2300 2250 2250 2200 2200 2150 Vgt. dg 34, g 2150 Vgt. dg 34, g 2100 2100 2050 2050 2000 33 C 37 C 33 C 37 C 2000 33 C 37 C 33 C 37 C Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs alder: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 10...

HØJ OPSTARTS TEMPERATUR SÆNKER FODERFORBRUGET VED DG 34 1,505 1,505 1,495 1,495 1,485 1,485 1,475 1,475 1,465 1,465 1,455 1,445 1,455 FU dg 34 1,445 FU dg 34 1,435 1,435 1,425 1,425 1,415 33 C 37 C 33 C 37 C 1,415 33 C 37 C 33 C 37 C Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs alder: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 11...

OPSTARTS TEMPERATUR PÅVIRKER KYLLINGERNES KROPS TEMPERATUR 41 40,5 40 39,5 39 * ** * ** Krops temp. 0 hr, C Krops temp. 5 hr, C Krops temp. 24 hr, C 38,5 38 Opstart ved 37 C Opstart ved 33 C * Søjler med 1 stjerne er statistisk forskellige ** Søjler med 2 stjerner er statistisk forskellige 12...

OPSTARTS TEMPERATUR PÅVIRKER KYLLINGERNES ADFÆRD Aktivitetsniveau: Fra dag 0 til 6, var aktivitetsniveauet signifikant højere for kyllinger ved høj opstarts temperatur (37 C). Kro fyldning: 24 timer efter indsættelse havde 91% af kyllingerne en fyldt kro. Kro fyldning var signifikant lavere hos kyllinger ved høj opstarts temperatur (37 C). Haner havde en højere grad af kro fyldning end høner. 13...

KLÆKKE VÆGT PÅVIRKER PRODUKTIONSRESULTATER Klække vægt P-værdi Lav Høj - Bokse, n 24 24 - Vgt. dg 0, g 38,5 43,4 <0,0001 Vgt. dg 7, g 176 188 <0,0001 Vgt. dg 34, g 2.192 2.279 <0,0001 Total foderoptagelse, g 3.273 3.400 <0,0001 Kg foder/kg kylling dg. 0-34 1,49 1,49 NS 14...

KLÆKKE VÆGT OG FORÆLDREDYRS ALDER PÅVIRKER SLAGTEVÆGTEN 2400 2350 2300 Vægt dag 34, g c d 2250 2200 b 2150 2100 2050 a Vægt dag 34, g 2000 1950 Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs ader: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 15...

KONKLUSIONER Opstarts temperatur: Høj start temperatur reducerede 7-dages vægten og forbedrede foderudnyttelsen (lidt). Høj opstarts temperatur fremmer kompensatorisk vækst hos slagtekyllinger. Klække vægt sortering: Der var signifikant forskel på slutvægten for kyllinger med lav og høj klække vægt. Kyllinger med høj klække vægt havde en slutvægt der var 65-105 g højere end kyllinger med en lav klække vægt. 16...

ANERKENDELSER Projektet blev finansieret via en bevilling fra Fjerkræafgiftsfonden og EU s LD program Tak for hjælpen til: DanHatch Anja Brinch Riber, Diego Alberto Guzman Kirsten Lund Balthzersen Ida S. Kristoffersen Marlene Trinderup. 17...

Tak for opmærksomheden 18... 1. marts 2017