Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 2010/2011

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport 2011/2012

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

ORD BLINDE INSTI TUTTET

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport 2011/2012

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011/2012

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Den kommunale Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Center for Undervisning

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Børne og Skoleudvalget

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Kvalitetsrapporten 2012

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: Telefon: Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og adresse.

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Gennemsnitlige afgangskarakterer

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Center for Børn og Undervisning

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Udviklingsaftale Skole og dagtilbud

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Nordbyskolens evalueringsplan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Kvalitetsrapporten 2010

ORDBLINDEINSTITUTTET. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblindeinstituttet. Ordblindeinstituttet

Transkript:

Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1

Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af skolen... 3 2. Resultater... 4 2.1 Karakterer ved afgangsprøverne... 4 2.2 Andelen af tilmeldte ungdomsuddannelserne i 9. klasse... 5 3. Rammer og ressourcer... 6 3.1 Antal klassetrin og spor pr. trin... 6 3.2 Elevernes fravær... 6 3.3 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 6 4. Pædagogiske processer... 7 4.1 Kompetencecenterudvikling... 7 4.2 Folkeskolens afgangsprøver... 8 4.3 Udskoling... 8 4.4 Udviklingsarbejder og kompetenceudvikling... 9 4.5 Teamkultur - teamsamarbejde... 10 4.6 Elevernes sygefravær... 10 4.7 Elevernes trivsel på OI... 11 4.8 Sorg handleplan... 11 4.9 Inklusion i børnehøjde... 12 5. Skolebestyrelsens samlede vurdering... 12 6. Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering... 12 2

1. Indledning 1.1 Beskrivelse af skolen Ordblindeinstituttet er en specialfolkeskole, hvor elever fra 3.-10. Klasse undervises. Målgruppen er ordblinde elever (Elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder). Elever som, hvis de ikke havde været ordblinde, ville kunne gå i en almindelig klasse. Undervisningen retter sig imod folkeskolens Fælles Mål, hvilket blandt andet indebærer, at eleverne undervises i folkeskolens fagrække på de klassetrin, loven foreskriver. Den eneste fravigelse herfra er tilbud om 2. fremmesprog (tysk/fransk). Elevernes timetal følger timetallet for kommunes øvrige elever. Ordblindeinstituttets vision Vi ønsker at videreudvikle vores kompetencecenter for undervisning af elever med dysleksi. Gennem faglig dygtighed, videreuddannelse og erfaringsopsamling ønsker vi at fremstå som den institution, der udfører den bedste undervisningspraksis, hvor andre, f.eks. medarbejdere i kommunale institutioner, kan hente viden, sparring, supervision og indgå i praktisk samarbejde. Vores egen undervisningsopgave skal altid gå hånd i hånd med den teoretiske og faglige udvikling, da vi på den måde bedst kan fremstå for andre institutioner som det gode eksempel. Vi skal kunne optage de elever, som i samarbejde mellem forældre og kommune henvises til os. Ordblindeinstituttets formål Vi ønsker at give en færdigheds- og udviklingsorienteret undervisning til svært ordblinde elever i henhold til folkeskoleloven ved at bringe eleverne videre i deres læse- /staveudvikling udvikle eleverne personligt og socialt give eleverne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse sætte eleverne i stand til generelt at klare sig i informationssamfundet Det fremmes ved at være den mest velorienterede specialfolkeskole på området samarbejde med alle, der har betydning for elevens udvikling formidle viden om ordblindhed give råd og vejledning om undervisning af elever med svære læsevanskeligheder indtage en central plads i et netværk af fagfolk Kompetencecenter Ordblindeinstituttet tilbyder som kompetencecenter for ordblindeundervisning: Rådgivning og vejledning Vejledende læseundersøgelser Observationsundervisning Supplerende undervisning Mentorordning Kurser for fagfolk, forældreinformationsmøder Supervision, supportordning, m.v. Opgaverne udføres af skolens lærere som en del af deres normale tjeneste og som en del af deres arbejdsplan. 3

2. Resultater 2.1 Karakterer ved afgangsprøverne 1 9. klasse Fag 2009 2010 (antal elever) 2011 (antal elever) Ballerup Kommune Dansk Læsning 4,6 2,75(12) 5,77 Retskrivning 2,2 1,17(12) 6,08 Skriftlig fremstilling 5,3 3(14) 3,33(6) 6,22 Orden 6,4 3,14(14) 6,5 (6) 5,63 Mundtlig 8,1 4,67(12) 6,67 (9) 7,35 Samfundsfag Mundtlig 6,58 (12) 6,08 Geografi Skriftlig 6,33 (9) 7,26 Biologi Skriftlig 5,14 (14) 6,98 Obligatorisk projektopgave 6,21(19) 4,3(27) 8,08 (Kilde: Skolens indberetning til UNI-C og Undervisningsministeriet) 10. klasse FSA : Bundne prøvefag 2009 2010 2011 (antal elever) Dansk Læsning 4,6 4,8 3,38(13) Retskrivning 0,4 2,1 1,69(13) Skriftlig 3,6 3,9 2,43(14) Orden 5,8 3,8 5,07(14) Mundtlig 9,9 7,67(15) Engelsk Mundtlig 4,3 5,67(6) Matematik Færdighedsregning 4,9 6,5 5,29(7) Problemløsning 1,8 4,3 3(7) FS10: Vurderinger og evalueringer Obligatorisk selvvalgt opgave 6,88 (16) (Kilde: Skolens indberetning til UNI-C og Undervisningsministeriet) 1 Karaktergennemsnittet for Ballerup Kommune er beregnet på baggrund af karaktererne i almenskolerne og Unge2. Fag, hvor 5 elever eller derunder har været til prøve, er udeladt af oversigten af hensyn til elevernes anonymitet. 4

2.2 Andelen af tilmeldte ungdomsuddannelserne i 9. klasse Andel tilmeldte til ungdomsuddannelse marts 2011 Ordblindeinstituttet Ballerup Kommune Opgjort i % 2008 2009 (29 elever) 2010 (32 elever) 2011 (43 elever) 2011 Grundskole 48 72 66 70 47 Erhvervsuddannelse 21 24 22 26 13 Gymasial uddannelse 33 Individuel uddannelse 4 2 Produktionsskole 9 2 3 Andet 10 3 2 1 Arbejde 7 Ej udfyldt 14 1 Total 100 100 100 100 100 Overgangsfrekvens 79 100 97 98 97 (Kilde: UU) 5

3. Rammer og ressourcer 3.1 Antal klassetrin og spor pr. trin Ordblindeinstituttet Elever Klasser Kvotient SPECIALSKOLE 85 11 7,7 (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september 2010) 3.2 Elevernes fravær Opgørelsen viser antal fraværsdage i gennemsnit pr. elev Ordblindeinstituttet Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Alle fraværstyper 2008/2009 12,6 5,2 1,3 19,1 2009/2010 10,5 4,6 0,3 15,4 2010/2011 8,5 4,0 0,7 13,2 Kommunen 2010/2011 5,9 2,6 1,6 10,1 (Kilde: KMD elev) 3.3 Anvendelse af lærernes arbejdstid Tabellen viser undervisningstiden i procent for personale med undervisningsopgaver Skolen Skolen 2009/2010 2010/2011 Ordblindeinstituttet 29% 34% (Kilde: Skolernes indberetning til Undervisningsministeriet) 6

4. Pædagogiske processer 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen Indledning Beskrivelse af de pædagogiske processer rummer en afsluttende status og vurdering af arbejdet med de fokusområder, som indgik i den dialogbaserede aftale mellem skoleleder og Skole- & Ungechefen for skoleåret 2010-2011: 1. Kompetencecenterudvikling 2. Folkeskolens afgangsprøver 3. Udskoling 4. Udviklingsarbejder og kompetenceudvikling 5. Teamkultur teamsamarbejde 6. Elevernes sygefravær 7. Elevernes trivsel på OI 8. Sorg og handleplan 9. Inklusion i børnehøjde 4.1 Kompetencecenterudvikling Ordblindeinstituttet har som mål at være en af de mest vidende institutioner inden for undervisningen af ordblinde elever. Der arbejdes på et højt fagligt plan både internt og eksternt. Målene i forhold til at videreudvikle vores kompetencecenter vil for skoleåret 2010/2011 være: At holde os orienteret om hvad der sker indenfor ordblindeområdet, så vores kursustilbud fortsat vil være efterspurgte. At tydeliggøre OI s supportordning/rådgivning til ordblinde elever, der er inkluderet i normalundervisningen. At tydeliggøre vores tilbud/kompetence i forhold til Ballerups skoler og andre kommuner. Status I lighed med tidligere år har vi også I skoleåret 2010-2011 haft medarbejdere tilmeldt p.d. i læsning. Vi har gennemført de opslåede kurser med undtagelse af 1. Et andet kursus måtte vi dublere. Vi har gennemført supervisionsforløb i 5 kommuner i 2010-2011. Det ene forløb indeholdt også en egentlig kursusrække for en række medarbejdere det pågældende sted. Vi har informeret om skolens tilbud på ledermøder i Ballerup. Vi deltager i Ballerup kommunes kompetencecenterprojekt. 7

Vurdering Ved løbende at have medarbejdere i videreuddannelsesforløb sikrer vi, at lærerne er fagligt opkvalificerede, og at de præsenteres for den nyeste viden inden for læsning og læsevanskeligheder. Dette afspejles bl.a. i skolens kursusudbud. Vi er meget tilfredse med, at så mange kurser er blevet gennemført, og at deltagerne generelt har udtrykt stor tilfredshed med indhold og form. Informationen om vores tilbud har resulteret i et enkelt samarbejdsprojekt med en Ballerupskole omkring en elev. Herudover har 3 elever fra Ballerup været henvist til supplerende undervisning. Evalueringen af supportordning og rådgivning har været positiv. 4.2 Folkeskolens afgangsprøver Målet er at alle elever skal til folkeskolens afgangsprøver i alle fag både skriftligt og mundtligt Status Der er generelt kommet øget fokus på deltagelse i/ fritagelse for at gå til afgangsprøver. Ved prøveterminen maj/ juni 2010 blev der i 9. klasse afholdt prøve i alle fag (læsning, retstavning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi samt udtræksfagene historie/samfundsfag og geografi/biologi). I 10. klasse blev der gennemført prøver i dansk, matematik og engelsk. Antallet af 9. klasseelever, som gik til afgangsprøve i 2010 var lavere end de to forudgående år. Antallet af 10. klasseelever som gik til prøve i dansk var højt. Til prøverne i engelsk og matematik var antallet under 50 %. Vurdering Antallet af elever, som går i hhv. 9. og 10. klasse er relativt lavt, hvorfor blot få elevers deltagelse i/ fritagelse for afgangsprøve procentuelt vil give et stort udsving. Det lave antal 9. klasseelever, som gik til afgangsprøve, kan forklares med, at godt 90 % er fortsat i 10. klasse, og har valgt at vente med at gå til prøve. Vi mener, at det er positivt, at der er kommet et øget fokus på afgangsprøver, og vi forventer at det vil afspejle sig i antallet af elever, som i de kommende år går til afgangsprøve. 4.3 Udskoling Det overordnede mål er, at mindst 95 % af de unge afgangselever på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse for at give dem de bedste betingelser i voksenlivet. Delmål: Sikre at alle afgangselever på Ordblindeinstituttet bliver udskolet til fortsættelse på en ungdomsuddannelse, efterskole eller til et planlagt forløb eks. en produktionsskole. Status I alt 56 elever har forladt Ordblindeinstituttet efter 9. eller 10. klasse i 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010. Af disse elever har der været kontakt med 50. Elevernes gruppering på hovedområder på tidspunktet for gennemførelsen af efterundersøgelsen fremgår af skemaet. 8

Antal Procent Grundskole 1 2 Erhvervsuddannelse 26 52 Gymnasial uddannelse 10 20 Individuel uddannelse EGU/STU 1 2 Afsluttet uddannelse 1 2 Andet 9 18 Andre uddannelser 2 4 Total 50 100 De 18 % under Andet fordeler sig med 6 %, der er i arbejde, 4 % er på produktionsskole, og endelig er 8 % i en kommunal foranstaltning. Samlet set er antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse mindre end 95 %. Vurdering Efterundersøgelsen er foretaget blandt de elever, som har forladt skolen indenfor de seneste 3 år (2010/2011 er ikke medtaget). Den anvendte fremgangsmåde er ikke egnet til at vurdere, hvor stor en del af skolens elever, der på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette vil kræve yderligere en kontakt til eleverne efter mindst 4 år. Vi vil dog godt kunne dokumentere, hvordan det går eleverne efter endt skolegang her, så denne ekstra undersøgelse påbegynder vi allerede fra det kommende år. Vi mener, at vi i alle de tre beskrevne år har sikret, at alle afgangselever er blevet udskolet til fortsættelse på en ungdomsuddannelse, efterskole eller til et andet planlagt forløb. Vi vil fortsat prioritere indsatsen omkring elevernes udskoling meget højt. 4.4 Udviklingsarbejder og kompetenceudvikling Ordblindeinstituttet har som mål at være en af de mest vidende institutioner inden for undervisningen af ordblinde elever. Det forudsætter, at medarbejdernes faglige og pædagogiske kvalifikationer til stadighed udvikles. Derfor prioriteres kurser og forsøgs- og udviklingsprojekter meget højt på skolen. Målet for skoleåret 2010/2011 vil være at iværksætte og arbejde med følgende udviklingsarbejder: Læsning i fagene (flerårigt) Klemmekasse (etårigt) Længere lydrette ord (flerårigt) Ordblindelæreruddannelsen (flerårigt) Status Et projekt omkring læsning i fagene blev forberedt i skoleåret 2010-2011, men bliver først startet op i efteråret. 9

Udviklingsarbejdet omkring Klemmekassen er tilendebragt. Resultatet blev som ønsket en lang række konkrete undervisningsmaterialer. Materialerne er blevet præsenteret for medarbejderne ved et par møder. Arbejdet med lange lydrette ord følger den tidsplan som er lagt. Det forventes derfor. at arbejdet bliver tilendebragt i skoleåret 2011-2012. Vi har opfyldt vores mål med udarbejdelse et koncept for en Ordblindelæreruddannelse i form af en kursusrække. Nærmere beskrivelse kan ses i vores kursuskatalog samt på vores hjemmeside. Vurdering Det er for tidligt at vurdere indsatsen omkring faglig læsning. Det vil tidligst kunne lade sig gøre i slutningen af skoleåret. Arbejdet med Klemmekassen har været en succes på den måde, at en række af de udarbejdede materialer bliver benyttet i det daglige arbejde. En egentlig evaluering vil først finde sted, når materialet har været benyttet i en længere periode. Der er interesse for udviklingsarbejdet omkring lange lydrette ord også uden for skolen. Der er således allerede nu lavet aftale med Specialpædagogisk Forlag om udgivelse af materialet, når arbejdet med det er tilendebragt. Det lykkedes ikke at få startet et hold omkring Ordblindelæreruddannelsen i indeværende skoleår. Forklaringen kan være, at kursusrækken blev udbudt så sent i foråret, at planlægningen på mange skoler allerede var i fuld gang, og nye kurser/tilbud derfor ikke har kunnet søges. Generelt for udviklingsarbejder gælder, at de i høj grad medvirker til, at medarbejdernes faglige og pædagogiske kvalifikationer til stadighed udvikles. 4.5 Teamkultur - teamsamarbejde Forventninger til det professionelle teamsamarbejde afstemmes ved skoleårets første teammøde. Teamsamarbejdet evalueres ved årets sidste møde. En skoleleder inviteres til samarbejde omkring forventnings- og evalueringsmødet. Vi havde til hensigt at arbejde med teamkultur i skoleåret 2010-2011. Vi blev dog på grund af diverse omstruktureringer nødt til at udsætte projektet, så der først arbejdes med det i 2011-2012. Det er derfor ikke muligt at vurdere indsatsen. 4.6 Elevernes sygefravær At sætte fokus (elever, forældre, lærere, ledelse og skolebestyrelse) på elevernes sygefravær, som er højere end sygefraværet på de fleste af kommunens øvrige skoler. At nedbringe elevernes sygefravær til gennemsnittet for kommunens skoler. Status Eleverne på Ordblindeinstituttet har et højere fravær end på de fleste af kommunens øvrige skoler. Selv om dette kan forklares ved en række faktorer som f.eks. en lang transportvej, flere elever med kroniske lidelser, vejrlig og busstrejker, som hindrer eleverne i at komme til skole et antal gange hvert år, har der været arbejdet på at nedbringe fraværet. 10

Skolebestyrelsen og pædagogisk råd har haft emnet på dagsordenen, og vi har besluttet, at sygefraværet er et fast punkt på skole- hjem samtaler. Vurdering Elevernes samlede fravær er faldet fra 2008-2009 til 2009-2010 og igen til 2010-2011. Fraværet dækker på OI især sygdom, ekstraordinær fri, ulovlig fri, kommen for sent. Sygdomsfrekvensen har i de tre perioder været pænt faldende. Det udgør ca. 40 % af det samlede fravær. Ekstraordinær fri (læge- og tandlægebesøg mm.) har været svagt faldende (nu ca. 18 %), ligesom antallet af dage med ulovlig fri (ca. 3 % af fraværet). Antallet f dage, hvor eleverne er kommet for sent er derimod vokset (36 % af fraværet). Stigningen skyldes den hårde og lange vinter, hvor busser og toge i længere perioder kørte meget uregelmæssigt. Samlet konstaterer vi, at indsatsen tilsyneladende har båret frugt. 4.7 Elevernes trivsel på OI Vi skal på OI have oprettet et officielt trivelsesudvalg. Trivselsudvalget skal samarbejde med elevrådet. Møder i udvalget skal skrives ind i årskalenderen. Vi skal på OI have italesat begrebet mobning, så vi har en fælles forståelse af, hvad mobning er og har en fælles holdning til dette. Status Vi drøftede i skoleåret 2010-2011, hvordan vi bedst kunne tilrettelægge arbejdet med at skabe øget trivsel blandt eleverne. Vi fik endvidere afholdt de første møder mellem elevrådet og trivselsudvalget. Her blev bl.a. skolens antimobbestrategi drøftet. Konkret gennemførte eleverne den IT-baserede Trivselsundersøgelse fra DCUM. Her skal eleverne forholde sig til emner som generel tilfredshed med skolegangen, klassen og kammeraterne, mobning, konflikter og lærerne. Vi gennemførte en featureuge med fokus på temaerne trivsel, samarbejde og personlig udfordring. Herudover var der en enkelt trivselsdag, arrangeret af 10. klasse. Vurdering Ordblindeinstituttets elevers besvarelser i Trivselsundersøgelsen ligner landsgennemsnittets. Eleverne var motiverede for, og fandt det spændende at arbejde med de forskellige temaer i featureugen. Samlet set er vi tilfreds med indsatsen i 2010-2011, men der er behov for at arbejde med temaerne gennem flere år. 4.8 Sorg handleplan Sorghandleplan Vi skal på OI have implementeret og evalueret vores sorghandleplan, så vi er bedre klædt på til at agere i svære situationer Vi har besluttet en sorg- handleplan, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi har endvidere evalueret planen. Vi er tilfredse med den vedtagne sorg- handleplanen, og evalueringen afstedkom ikke ønsker om ændringer. 11

4.9 Inklusion i børnehøjde Målet er at inkludere alle eleverne på OI med hver deres sæt af faglige og emotionelle vanskeligheder Der har været arbejdet med fokusområdet sammen med fokusområde 4.7. Se dette. 5. Skolebestyrelsens samlede vurdering Skolebestyrelsen ved Ordblindeinstituttet vurderer, at den er enig i rapporten, og ønsker at udtrykke generel tilfredshed med de beskrevne mål og resultater. To områder har dog givet anledning til debat og kommentarer. 1. Et relativt lille antal 9. klasses elever gennemførte folkeskolens afgangsprøve i de forskellige danskdiscipliner i 2011. Årsagen hertil er, at mange elever har valgt at vente med at gå til FSA til 10. klasse. Skolebestyrelsen mener, at mange elever vil have glæde af også at gå til afgangsprøve i 9. klasse, selv om de planlægger med at gøre det i 10. klasse. Det vil være en god træning for dem. Skolebestyrelsen noterer sig, at karaktererne i matematik og fysik ikke er medtaget. 2. Der er ikke overensstemmelse mellem tallene i skemaet 2.2 Andelen af tilmeldte ungdomsuddannelserne i 9. klasse og tallene i skemaet 4.3 Udskoling. Dette skyldes, at det talmateriale, som Ballerup får fra UU kun omfatter de elever, som bor i de kommuner, som dækkes af UU Vestegnen. Ordblindeinstituttets egen opgørelse omfatter samtlige elever, som har forladt skolen. 6. Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering Center for Skoler og Institutioner vurderer, at Ordblindeinstituttets opgavevaretagelse og resultater er tilfredsstillende. Skolen arbejder med at realisere såvel de kommunale fokusområder som egne prioriterede mål. Resultaterne ved afgangsprøverne afspejler forventeligt elevgruppens læsehandicap, hvilket bekræftes af de fine resultater i mundtlige fag. Det bør stadig være et mål, at flest elever går til den obligatoriske afgangsprøve, hvilket skolen også er opmærksom på og arbejder hen imod. Det er forventeligt, at en stor del af eleverne fortsætter i 10. klasse. Skolen har arbejdet systematisk med de fokusområder og mål, som indgik i den dialogbaserede aftalestyring. Der er skabt et godt grundlag for videreudvikling af skolen også gennem projekt Fremtidens skole. Ordblindeinstituttet som kompetencecenter med ydelser både til BK s medarbejdere og eksterne medarbejdere er fortsat en væsentlig og vigtig del af skolens virke. Skolens udviklingsarbejder understøtter dette. De positive evalueringer af de gennemførte forløb taler for kvaliteten. 12

Skolen har haft et øget opmærksomhed på elevernes udskoling til og forbliven i ungdomsuddannelse gennem de sidste år. Undersøgelsesmetoden udvides, så eleverne kan følges over flere år. Det anses at være et meget relevant fokus. Det høje elevfravær har haft skolens opmærksomhed, og fraværet er gennem de sidste år nedbragt væsentligt. Det er forståeligt, at dårligt vintervejr kan øge fraværet. Det er glædeligt, at trivselsundersøgelsen har et landsgennemsnitligt resultat, som nu kan give anledning til sammen med eleverne fortsat at arbejde med udvalgte områder, der forventes at øge trivslen. Center for Skoler og Institutioner anbefaler derfor, at der ikke udarbejdes en handleplan for Ordblindeinstituttet. I forbindelse med den dialog skoleledelsen skal have med centerchefen, som opfølgning på denne kvalitetsrapport, vil det blive drøftet, hvordan skolen arbejder videre med drift og udvikling. Den dialogbaserede aftalestyring vil danne rammen om dette. Der vil blive fulgt op herpå i kvalitetsrapporten for 2012/13 13