Indholdsfortegnelse:

1

Indholdsfortegnelse: Fokuspunkt s. 3 Læsning... s. 3 Tværfagligt samarbejde.... s. 6 Trivsel... s. 6 Børnenes alsidige udvikling. s. 6 IT... s. 7 Dansk som andetsprog.. s. 7 Holddeling. s. 8 Dansk... s.8 Matematik... s. 12 Kristendom.. s. 16 Idræt s. 19 Billedkunst.. s. 21 Musik.. s. 22 SFO. s. 23

Fokuspunkt Vores fokuspunkt på 1. årgang er: Sundhed og bevægelse for alle børn Status: Børnene på 1. årgang skal undervises i det brede og positive sundhedsbegreb. Det handler både om kost og motion, men også trivsel generelt, som bl.a. indbefatter at arbejde med konfliktløsning og sociale relationer. Skolen er igen i år tilmeldt www.sundskolenettet.dk, hvilket betyder, at der bl.a. vil blive foretaget målinger af børnene, som indbefatter BMI, livvidde, hoppehøjde, kondital og skridttælling. Målingerne skal efterfølgende tastes ind i projektets database, og forældrene vil sammen med deres barn kunne se resultaterne ved at bruge barnets UNI-login. Målingerne skal bruges i det videre arbejde med sundhed, og der vil blive udarbejdet en rapport, hvori sundhedsarbejdet bliver evalueret. Mål: At det enkelte barn trives både socialt og fagligt på årgangen At børnene er friske og har energi i undervisningen og SFO At børnene har en begyndende viden om og forståelse af hvad sundhed er Tegn: At børnene efterspørger og kommer med ideer til bevægelse i undervisningen og SFO At børnene kan arbejde og lege sammen med flere forskellige At børnene kan tackle små konflikter selv og hente hjælp hvis de har brug for det Tiltag: Bevægelse i undervisningen - Vi vil forsøge at samle ideer til videndeling Sunde madpakker hvad har vi brug for og hvad gør maden ved os? Udeundervisning inddrage nærmiljøet i undervisningen Alle børn cykler cykelemne og færdsel Aktiv rundt i Danmark bevægelse og viden om Danmark Evaluering: På børneniveau i forbindelse med forløb evalueres mål og tegn gennem samtale og tegne/skrive opgaver. Fokuspunktet indgår som et delemne i årets afsluttende porte-folie. På vokseniveau på teammøder evalueres gennem samtale, afprøvning af praksis og videndeling af ideer til bevægelse og fokus på sundhed i mange former. Gennem året samles ideer til bevægelse, udeundervisning og trivselsøvelser i en samlemappe, som så deles med resten af skolen/sfo. Læsning - Faglig læsning i alle fag- uddrag af skolens læseplan Mål for slutningen af 1. klasse Mundtligt: Arbejdsområder Mundtligt: Det er målet, at eleven kan fortælle et hændelsesforløb uden hjælp udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge og fortælle ud fra fx logbog eller fortælle om en ferie 3

samtale om tekster, eleven har hørt eller set erstatte lytte-/talesituationen med en læse- /skrivesituation Læsning: give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer. Læsning: Det er målet, at eleven kan ord anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn og form) skelne mellem vokaler og konsonanter opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10), fx Ib er i skole. synge abc-sange differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser. ( Strategiugler et AKEA-mat.) medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Skrivning: Det er målet, at eleven kan skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. ved hjælp af børnestavning. Skrivning: diverse læse-/skriveaktiviteter: f.eks. posthus, skrive postkort, vareskilte, billetter, plakater, brochurer. skrive logbog om weekender, åbne uger og ferier skrive egne bøger som eksempelvis afslutning på et emne. Stavning: Det er målet, at eleven kan Stavning: sortere ord fra en kendt sætning i lydrette og ikke-lydrette ord anvende stavning svarende til trin 1 det fonematiske princip der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem). lege med de 120 mest almindelige ord evt. via AKEA-materialet.

Ideer til materialer Sproglege af Jørgen Frost og Annette Lønnegaard Lydret læsning 1 med værkstedsopgaver (til de svageste læsere) Læse let-bøger Tips til funktionel stavning af Herdis Joensen Strategiuglerne AKEA-materiale Lydtavler AKEA-materialer Mest almindelige og hyppige ord AKEA-materiale Supplement til de Mest almindelige og hyppige ord AKEA-materiale Den første læsning Ina Borstrøm m.fl. Den første læsning-frilæsning af Ina Borstrøm m.fl. Læs med læsefidusen fra Dansklærerforeningen Evaluering Jan./feb.: ordstillingsprøven OS64 Januar-april: national læsetest Maj: retest af OS64 af børn uden for kategorierne A1, B1 og C1 Løbende evaluering LUS læseudviklingsskema: Ved slutningen af 1. klasse er målet, at eleverne er nået til LUS-pkt. 9: Eleven bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord (den udforskende fase). Kendetegn: Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder helordslæsning. Lister nye ud ord ved hjælp af ord, der kendes i forvejen. Eleven bruger bogstavlyden ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten. Eleven korrigerer undertiden sig selv. Eleven bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen selvkorrektion er sædvanlig. Eleven kan erstatte en tale/lytte-situation med en skrive/læse-situation. Eleven bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. 5

Faste tiltag Skønlitterært læsekursus med letlæselige bøger. Evt. Den første læsning-frilæsning m. kopiark Fagligt læsekursus: Solstrålebøgerne (+ opgaver og lærervejledning) September: Læseaften for forældrene i forbindelse med forældremøde på årgangen. Et samarbejde mellem dansklærerne, læsevejlederne og skolebiblioteket. Marts: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejledere og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for konferencen er læseprøven OS64. Maj/juni: Eftermiddagsarrangementet Begynderlæsning og valg af materialer, som afholdes af læsevejlederne og skolebiblioteket. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Tværfagligt samarbejde Vi arbejder på tværs af fagene i forskellige emner året igennem. Dels i åbne uger, hvor vi arbejder med emner som Natur, sundhed/motion, bogmesse osv. Dels arbejder vi tværfagligt i emner, som er fordelt over året. Emner som Afrika, Naturfag og bevægelse, Juletraditioner, At være sammen og alene samt Den gode fortælling er eksempler på emner, hvor vi arbejder på tværs af fagene. For at skabe overblik for børn, lærere, pædagoger og forældre har vi lavet en køleskabsmodel, hvor det er muligt at se, hvad der arbejdes med i de enkelte fag året igennem. Trivsel sociale mål Det overordnede mål er, at det enkelte barn skal ses og udfordres socialt og fagligt. Sociale mål for årgangen: At børnene gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb får gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter At børnene oplever et fællesskab gennem at lege, synge og bruge kroppen At børnene oplever forskellighed som noget positivt og brugbart At børnene leger og mødes på tværs af klasserne og bruger en god tone i leg og samtale At børnene føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden At børnene passer på vores ting, klasser og fællesområde samt hjælper med at holde orden Børnenes alsidige udvikling Dette er udarbejdet med udgangspunkt i faghæfte 47. Fælles mål for Elevernes alsidige udvikling. Barnets lyst til at lære mere At vi sætter fokus på motivation som en forudsætning for at lære At børnene oplever at kunne og skulle vælge i undervisningen At lære at stå ved et valg Konkrete tiltag: mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver indenfor et emne og stå ved valget, være opmærksomme på at børnene har brug for forskellig mængde forklaring.

Barnets mulighed for at lære på forskellige måder At børnene lærer på mange måder og bruge forskelle konstruktivt At vi snakker om hvordan, hvor og hvornår vi kan lære At vi opstiller mål og evaluerer i samarbejde med børnene Konkrete tiltag: læringsstile, værksteder, logbog, Barnets mulighed for at lære sammen med andre At bruge fællesskabet som et læringsrum at lære af andre og at lære andre noget At vi gennem oplevelser og praktiske opgaver i skolen og skolens nærmiljø skaber en følelse af fællesskab Konkrete tiltag: tværfaglige emner på årgangen, ture ud af huset i lokalområdet og længere væk, holddeling på tværs af klasserne. Barnets mulighed for at forholde sig til at være og lære At børnene oplever at skulle forholde sig til hinanden og tage stilling At børnene kan fortælle om deres oplevelse af situationer og se sig selv i forhold til normer og regler. At børnene kan lytte til andres oplevelse af en situation og få en begyndende forståelse for at andre kan have andre opfattelser Konkrete tiltag: klassemøde/fortællekreds hvor børnene oplever at komme til orde og at lytte aktivt, arbejde med klasseregler, skolens mobbeplan præsenteres og emnet er løbende på dagordnen, give plads til nyt fra elevrådet og klæde elevrådsrepræsentanterne på til møderne. IT - Undervisning i it, med it og gennem it Med udgangspunkt i børnenes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning. Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere børnenes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at børnene tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag. (Jf. Faghæfte 48) Ifølge faghæfte 48 skal it indgå som en naturlig del af undervisningen. It er ikke noget særligt i sig selv. Det er et helt naturlig redskab i det 21 århundredes folkeskole. Undervisningen af børnene i forskellige it-færdigheder skal derfor foregå, når behovet opstår i undervisningen. På 1. årgang vil vi helt konkret have ekstra fokus på IT i dansk-forløbet om Den gode fortælling. Her skal der arbejdes med at give en fortælling et nyt udtryk gennem brugen af programmet Photostory eller animationsprogrammet Monkey Jam. Rønbækskolens samlede IT-strategi kan læses på skolens hjemmeside. Dansk som andetsprog Vi vil i vores undervisning have fokus på dansk som andetsprog som en del af alle fag, emner og problemstillinger. Vi har 4 børn på årgangen, som har dansk som andetsprog, og vi vil naturligt støtte og udvikle deres sproglige kompetencer bl.a. gennem holddannelser. Målet er, at de tosprogede elever klarer sig lige så godt som de etsprogede. Ligeledes skal de føle sig som en 7

accepteret og naturlig del af skolens fællesskaber. Vi vil på årgangen arbejde med sproglig opmærksomhed og ordtilegnelse, da dette er væsentligt for alle elevgrupper. I forhold til tosprogsområdet og det globale perspektiv vil vi arbejde med: Forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene Gråzoneord/det førfaglige ordforråd Vi vil udvikle børnenes interkulturelle kompetence ved at tænke det globale perspektiv ind i emner og den daglige undervisning Holddeling: Vi vil arbejde med holddeling inden for og på tværs af klasserne. Vi vil holddele med forskellige formål og dermed sætte fokus på undervisningsdifferentiering. Dreng/pige finde ind i nye arbejdsfællesskaber, venskaber og lære af hinanden mht. adfærd og sprogtone. Gode arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen at lære af forskellighed og det at vi har forskellige kompetencer og stærke sider (læringsstile og CL) Efter faglig kunnen at kunne udfordre alle børn lige netop der, hvor de er lige nu. Efter interesse og dermed fokus på motivation. Dansk Undervisningsformer Vi er opmærksomme på at vi lærer på forskellige måder og inddrager derfor læringsstile. Vi arbejder med emnetimer, hvor der vil være fælles opstart med oplæg, sang, samtale, skrive/tegne/kreative opgaver. Året igennem vil vi inddrage værksteder, hvor børnene arbejder i mindre grupper med forskellige opgaver. Opgaverne kan være i forhold til at øve, grammatik, læsning eller andre danskfaglige discipliner. Værkstederne kan også passe til et emne eller en årstid/tradition. Bevægelse er en del af årgangens fokuspunkt og inddrages i undervisningen på forskellig vis. Læsning Vi tager udgangspunkt i skolens læseplan. Der læses i klassen hver dag på forskellig vis læsebogen, fælles klassesæt fra skolen og VIA, det rullende klassebibliotek med forskellige sværhedsgrader og billedbøger, bibliotekstime og oplæsning. Vi introducerer børnene til læsestrategier ved at bruge læseuglerne. Desuden sætter vi fokus på, at der skal læses min. 15 min hjemme hver dag. Grammatik Vi arbejder med Bogstavbogen, som har fokus på bogstaver og grammatik. Desuden inddrages bogstavhuset, funktionel stavning og andre opgaver. Skrivning Vi tager udgangspunkt i at alle børnene børnestaver og dermed kan skrive fra første dag. Løbende inddrager vi hæfter og kopimateriale til at øve skrivning af bogstaver, logbog, som er et hæfte med plads til at tegne og skrive om sine oplevelser, samt små bøger med emne eller efter egen ide. IT www.netfidusen.dk www.frilæsning.dk www.superbog.dk www.elevdelta.dk

Evaluering Vi vil løbende evaluere forløb, arbejdsformer og samarbejdet på forskellig vis. Bl.a. ved brug af disse metoder: Samtale i klassen Selvevaluering - målcirkler med udsagn - kan kan næsten kan ikke Fortælle hinanden om, hvad man har lært og evt. undervise hinanden Elevsamtaler Uge Emne Mål og indhold 33-35 Mig og mine Mål: klassekammerater At bruge talesproget i samtale og at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig At bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk At børn og voksne lærer hinanden at kende Indhold: Oplæsning og arbejde med postkort Min egen bog om klassen Logbog A4 hæfte Opsamlings-portefolie (ringbind) Afrika Balje eller bladkasette til det løbende arbejde Mål: At få kendskab til børn med anden kulturel baggrund At kende til nogle af Afrikas dyr Indhold: En lille bog om Afrikas dyr. 18 små film om børn fra Karamojo i Uganda (VIA) 36 Åben uge naturfag Mål: At bruge og mærke naturen på en ny måde At arbejde kreativt med ting fundet i naturen At samarbejde om at løse små konkrete opgaver Indhold Alle børn cykler Aktiviteter fra www.skoveniskolen.dk 9

37-40 Lær gennem krop og natur Mål: At få kendskab til færdselsregler At arbejde under andre undervisningsformer end ellers og sætte fokus på at lære med øjne, øre, hænder og krop At bruge kroppen mens man lærer At kunne inddrage uderummet i undervisningen 41 Åben uge med motionsdag - sundhed 42 Efterårsferie 43-46 Læsning af og arbejde med litteratur 47 Åben uge afdelingsuge 48-51 Jul 1/12 klippedag 52 Juleferie Indhold: Færdsel Alle børn cykler Værksteder med fokus på færdsel og cykler Bygge sin egen by med huse, veje osv. udeundervisning Mål: At sætte fokus på hvordan, hvornår og hvor meget vi bevæger os At arbejde sammen på årgangen Indhold: Aktiv rundt i DK Foretage målinger til Sund skolenet Mål: At samtale om litterære tekster ud fra en umiddelbar oplevelse både individuelt og i fællesskab At forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier Indhold: Læse Mis med de blå øjne (VIA) Kendskab til begreber som forfatter, titel og bagsidetekst Værksteder og opgaver der bearbejder bogen på forskellig vis Mål: At få kendskab til hvordan og hvorfor man holder jul i Danmark. Indhold Julefortællinger Julesange Juleudsmykning Julespil/opgaver på nettet Daglig: klassens julekalender

1-5 Sammen eller alene 19/1- værdidag Mål: At kunne læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier At begynde at se sig selv i forhold til personer i en fiktiv historie At få en begyndende forståelse for sociale relationer og deres betydning 6 Åben uge - bogmesse 7 Vinterferie Indhold: Læse Palle alene i verden (VIA) Genfortælle i drama og rollespil Opgaver med fokus på læseforståelse 8-11 Koglefolket storyline Mål: At kunne omsætte en historie til et kreativt udtryk At kunne skrive i enkle fiktive genrer At kunne skrive berettende At kunne arbejde tæt sammen i en mindre gruppe Indhold: Ole og koglefolket af Poul Dyrhauge oplæsning + læs let udgave Fremstille sin egen koglefigur Tegne og skrive om sin figur Fremstille et koglebo i samarbejde med en gruppe Evt. lave animationsfilm 12-13 UEA Uddannelses-, Mål: erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteri At kunne give udtryk for egne drømme og forventninger ng At kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag At kende til enkle produktionsforløb Indhold: Give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø fx skolen og deres forældre Skrive om hvad man gerne vil være når man bliver stor Arbejde med hvordan forskellige menneskers hverdag ser ud Arbejde med klassens undervisningsmiljø det er jo deres arbejdsplads 14 Påskeferie 11

15-20 Den gode fortælling Mål: At sætte fokus på den mundtlige dimension At lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet At udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst At bruge og skrive på computer At få en begyndende forståelse for forskelle mellem fiktion og ikke-fiktion Indhold: Photostory/animationsfilm Film Den gode fortælling i forskellige udtryksformer 21 Åben uge afdelingsuge 22-26 Portefolio og afslutning Mål: At kunne se tilbage på årets emner og oplevelser At kunne få en begyndende forståelse for at evaluere egne produkter Indhold: Samle et udsnit af produkter fra årets arbejde På forskellig vis skrive og fortælle om det som er lært i årets løb Matematik Matematik er sjovt Matematik er helt nødvendig Matematik er et redskabsfag Matematikundervisningen på første årgang veksles mellem værkstedsundervisning og arbejde i bogen. Bogsystemet Format, som eleverne arbejder i består af en elevbog og et træningshæfte. Værkstedarbejdet er struktureret for at få overblik, over hvad eleverne kan, hvor de er rent fagligt, og om eleverne opfylder de Fælles mål, der er sat for matematik. Værkstedsundervisning giver rig mulighed for at differentiere i matematikundervisningen. Eleverne kan arbejde i værkstederne på forskellige niveauer og samtidig bliver indlæringen sjov, kropslig og idérig. Værkstedsundervisning er en arbejdsform, som appellerer til mange elever. Værkstederne er opbygget, så der er en progression. Det samme værksted udbygges, så det passer til den enkelte elev alt efter niveau. Samtidig understøtter værkstedsundervisningen elevernes mange intelligenser. Emner vi vil komme omkring i løbet af 1. klasse: - Talforståelse. - Addition (plus). - Geometriske figurer.

- Subtraktion (minus). - Symmetri og mønstre. - Titalssystemet. - Måling. Kompetencer: Undervisningsministeriet lægger vægt på, at vi i matematikundervisningen specielt vægter nedenstående otte kompetencer gennem hele skoleforløbet, hvor undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik, og have blik for, hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence) - erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) - udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) - udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) - danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) - forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) - udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) - kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Evaluering: Hver elev har en evalueringsmappe, med selvevaluerende spørgsmål i børnehøjde samt evalueringssider fra bogsystemet Format. Efter hvert hovedemne bliver der evalueret i evalueringsmappen og der følges op på resultatet med opgaver. Undervisningsministeriet lægger vægt på, at vi i matematikundervisningen vægter dialogen. Elevens udvikling sker gennem dialog og gennem arbejdet med hensigtsmæssige øvelser. I dialogen indgår spørgsmål som - Hvor er der flest/færrest? - Hvor mange? - Hvor mange mangler du, for at? - Hvor mange er der tilbage, hvis? - Hvor stor er forskellen på? - Hvad er det dobbelte/halve af? - Hvor mange kan vi få hver, hvis? Hvordan fandt du ud af det? (www.uvm.dk) I nedenstående målcirkel er det udspecificeret, hvilke mål der er for matematik i 1. klasse. 13

Eksempel på evaluering i matematik: Det skal jeg lære Emne: Tal i hverdagen Mine mål: Jeg kan tælle ting på en tegning Jeg kan tælle ting i mine omgivelser Jeg kan indsætte manglende tal i en talrække Jeg kan forbinde tal i rækkefølge Jeg kan sætte tal i orden efter størrelse Jeg kan finde ud af hvilke tal der er lige og ulige Jeg kan finde ud af, om jeg har vundet noget i Lotto, ved at spille på 7 tal. Kan Kan næsten Kan ikke endnu Natur/teknik Er den farlig? Kan det spises? Er det giftigt? Natur og teknik er et praktisk fag, hvor eleverne når frem til erkendelser ved at iagttage, undersøge eksperimenterer, designe, bygge og udforske. Skolen har udarbejdet en lokal læseplan, som vi følger tæt. Emne Mål Materiale Evaluering Naturens smådyr Høst Kendetegn for insekter og bløddyr. Kende til forskellige kornsorter. Syltetøjsglas, bestemmelsesdug, mikroskoper, lup, ormegård, terrarium. Kværn Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Tegninger, samtale på klassen, tegneserier 15

Magnetisme Danmark Opfindelser Vand Blomster Hvad kan man bruge æblet til? Hvad kan man bruge kartoflen til? Kende til nord og sydpol. Kende til hvilke materialer, der tiltrækkes af en magnet Eleverne skal kende til forskellige byer i Danmark, hvor Danmark er placeret i verden. Danmarks floder, søer, højeste punkt. Eleverne skal få et kendskab til begreber som lodder, trisser, vægtstangprincippet. Eleverne skal forstå, hvor vigtigt vandet er for livet på jorden Eleverne skal kende til blomstens opbygning og kende til de mest almindelige arter. Magnetkassen Globus, atlas. Mange forskellige materialer, som eleverne selv kan arbejde med. Spiringsforsøg, life straw, Rødekors materiale Bestemmelsesdug, lup og mikroskoper Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Fremlæggelse på klassen. Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Tegninger, tegneserier, evalueringsark, samtale på klassen. Kristendomskundskab Fagets områder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen dens forskellige udtryk historisk og nutidig Arbejdsformer: I klassen findes et område på væggen som hele tiden afspejler, hvad vi arbejder med. Oplæsning og fortælling eleverne lytter og tegner Samtaler om emner, historier, billeder Drama små skuespil over emner eller historier, dukketeater Tegne og skrive, synge, se film Materialer: "Liv og religion" lærervejledning, grundbog og arbejdsbog "Os og kristendom A og B" lærervejledning, grundbog A og B forskellige børnebibler og sangbøger

uge emne Aktiviteter og evaluering Formål og mål 33-35 Hvad er tro, Aktiviteter: Tale om fagets indhold Gud og Samtale ud fra billeder i bogen. Kende til bibelen kristendom? Oplæsning af skabelses-beretningen. Kende fortællinger fra Synge "Op al den ting". det gamle testamente Tegne og skrive til Synge og kende salmer skabelsesberetningen start på Gengive historier elevernes egen tegnede bibel. Evaluering: Samtale om faget og tegne forside til deres egen bibel. 36 Åben uge 37-40 Godt og ondt Aktiviteter: Samtale - gode og onde ting der sker eller ting vi gør. Fortællingen om de ti plager og fortællingen om Noas ark. Fælles skib med dyr og mennesker. Tegne og skrive til historierne i deres egen bibel. Tegne gode og onde fantasidyr eller eventyrfigurer. Tegne gode og onde masker. Evaluering: Samtale hvad viser at noget er ondt eller godt? Hænge masker op. 41 Åben uge 42 Ferie 43-46 Engle Aktiviteter: Hvad er en engel? Hvordan ser de ud? Fortællinger og talemåder om engle. Være engle for hinanden - skytsengle Fortæl og tegn om engle og tegne sin egen engel Synge "lysets engel går med glans" Evaluering: Fortælle om sin egen engel og udstille engle-tegninger på årgangen 47 Åben uge 48-51 Jul traditioner og højtider Aktiviteter: Samtale om juletraditioner Synge julesange og salmer samt tale om indholdet Læse juleevangelium og tegne tegneserie Evaluering: Læse tegneserie op for klassen og lille quiz om juletraditioner Kende fortællinger fra det gamle testamente Omsætte historierne til et kreativt og personligt udtryk Kende eksempler på religiøst sprog sætte ord på livets små mirakler give udtryk for egen tro på det naturlige/overnaturlige synge og kende salmer Samtale om hvad kristendom er Kende til højtider i kristendommen Synge og samtale om salmer og sange 17

52 Juleferie 1-5 Kirken Aktiviteter: Evt. besøg af præsten. Hvad bruger man kirken til? tegne og skrive om egne oplevelser Kirkens indretning - tegne en kirke udefra og indeni Tegne en altertavle Evaluering: Samtale om oplevelser i kirken og udstilling af altertavler 5 Palle alene i verden 6 åben uge 7 vinterferie 8-11 Nordisk mytologi Tale om almene tilværelsesspørgsmål Kende eksempler på faglige begreber som fx alter, døbefont, prædikestol, kirkeskib Kende til kirkens indretning og udsmykning Samtale om nogle af kirkens symboler Tværfagligt Hvad er det vigtigste for et menneske når det skal have det godt? Aktiviteter: Oplæsning af myter Tegne og skrive om guderne og steder fra Nordisk mytologi Stangdukker af guder, gudinder og jætter - lave små teaterstykker Evaluering: vise teaterstykker for hinanden 12-13 Påske Aktiviteter: Hvorfor holder vi påske? Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag - oplæsning/fortælling - tegne til egen børnebibel. Sange der knytter sig til påsken - "Du kom til vor runde jord" Hvilke traditioner knytter sig til påsken? Evaluering: Tegne det de ved om påske. 14 Påskeferie 15-18 Det gamle testamente Aktiviteter: Hvad består bibelen af? Historier fra det gamle testamente læses højt - eleverne tegner og skriver til. Opsamling på de første historier i bibelen. Evaluering: Hvilke historier og personer kender I fra Det gamle testemente? Kendskab til andre ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Kende nogle af guderne Kendskab til nogle få af myterne Kende til højtider i kristendommen Kende til de 4 vigtigste påskedage Kende til årets rytme i kristendommen Kende til salmer der knytter sig til og fortæller om en højtid Kende til fortællinger fra Det gamle testemente Tale om indholdet i bibelske fortællinger

19-24 Det nye testamente 21 Åben uge 25-26 Afrunding af året. Aktiviteter: Historier fra det nye testamente læses højt - eleverne tegner og skriver til. Fortælling og samtale om Jesu liv. Billedfrise om Jesu liv. Evaluering: Billedfrisen udstilles. Aktiviteter: Lave egen bibel færdig. Fremstille bagside og gøre forside helt færdig. Evaluering: Samtale om årets emner med udgangspunkt i børnenes egen bibel. Fernisering og præsentation af deres egne bibler. Kende til fortællinger fra det nye testamente Gengive fortællingerne i en billedlig form. Samtale om bibelens fortællinger i forhold til nutiden Evaluere året og samtale om form og indhold Idræt Idræt er sjovt Idræt er alsidigt Idræt er eksperimenterende Idræt er leg Idræt er for alle Eleverne skal have en alsidig idrætsoplevelse, som giver dem mulighed for en kropslig og alsidig udvikling. Vi ønsker at styrke en livslang glæde ved idrætten. Eleverne skal opnå indsigt i og erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fokusområde på 1. årgang i idræt er den gode taber og den gode vinder ( fairplay...). Emne Indhold Mål Evaluering Lege Forskellige små lege, hvor der bruges enkelte redskaber og hjælpemidler, ex. kegler, ærteposer, tøndebånd, bolde mm. Eleverne finder glæde ved idrætsundervisningen samt at arbejde med, at eleverne lærer at indgå i regelbaserede Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. Løb, spring og kast Småøvelser og lege der lægger op til atletikkens færdige discipliner, ex. hækkeløb over aktiviteter Eleverne lærer at udføre enkelte former for løb, spring og kast samt kendskab til kroppens reaktion på Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert 19

Redskabs-aktiviteter Boldbasis, inde Musik og bevægelse Orienteringsaktiviteter Boldspil flamingo-kasser, kast med cykeldæk, boldkast, præcisionskast, længdespring, løb. Vi vil arbejde med: Afsæt, landing, rulning, hovedstand, baglæns, forlæns, balance mm. Småspil og lege hvor der arbejdes med kaste, gribe, studse, sparke og drible. Bevægelse til musik, herunder diverse musik- og sanglege. Små orienteringsøvelser i nærområdet, ex. stjerneløb, samle billeder/løse gåder, bingoleg og skovstratego. F.eks. rundbold, høvdingbold, fodbold og lign. fysisk aktivitet. Eleverne lærer at kontrollere enkelte grundlæggende gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, landing, rulning, spring, spænding, afspænding, simple balance og krydsfunk-tioner samt vægt på armene. Eleverne lærer at lære at kaste, gribe og sparke samt at aflevere og modtage forskellige boldtyper. Eleverne lærer at anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer. Eleverne lærer at samarbejde samt følge simple kortanvisninger. Eleverne lærer at spille enkelte boldspil med få regler. idrætsmodul. Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. Vi vil benytte os af fortællekreds samt kort evaluere mundtligt med eleverne i slutningen af hvert idrætsmodul. Som udgangspunkt er vi ude fra sommer til efterårsferien og fra påske til sommerferien. Og husk at alle eleverne bader efter idrætstimerne.

Billedkunst Da dette er første år eleverne har billedkunst, vil de blive introduceret for faget bl.a. hvad man laver i faget billedkunst. Og vi skal på opdagelse i billedkunst-lokalet. Vi har billedkunst 45 min. pr. gang, og tre af klasserne er i billedkunst-lokalet, den sidste klasse er i hjem-klassen. Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer opnår nogle håndværksmæssige færdigheder får kendskab til forskellige materialer lærer at anvende enkle farveblandinger undersøger og vurdere egne og andres billeder præsenterer egne billeder og fortæller historien bag Arbejdsformer: Der arbejdes både med individuelle arbejder og fællesarbejder Der vil blive lagt stor vægt på fordybelse og kvalitet i arbejdet I nogle undervisningssituationer, vil der blive brugt musik. Det kan være forbindelse med et emne, men også for at opnå en stemning af fordybelse og koncentration omkring arbejdet. Der vil blive anvendt oplæsning og fortællinger i forbindelse med arbejdet, hvor det er relevant og knytter sig til emnet. Eleverne vil blive opfordret til at hjælpe hinanden, hvis nogle er meget langt bagude med arbejdet i forhold til andre. Uger Emner og materialer Mål 33-35 Introduktion til faget billedkunst og udlevering af mapper. Herefter emnet: Afrikas dyr (Tværfagligt med dansk). Dørskilte til klasserne. Klasserne skal lave skilte med afrikanske dyr Arbejde med plane billeder. Mat: Karton, enkelt skabelon, lim, sakse. 37-46 (2 åbne uger og efterårsferie midt i) Julens låger Vi arbejder med julekalendere, hvor vi tager udgangspunkt i alfabetet. Eleverne skal lave en skitse inden selve arbejdet med julekalenderen. Mat: Julekalender, tusser, lim. 48-50 Nisser og julekort. Vi arbejder med julekort og hvad man kan skrive til familien. Eleverne skal vide hvad faget handler om, og hvad der forventes af dem. Eleverne skal arbejde med det plane billede, hvor de også bliver udfordret på det finmotoriske område. Målet er, at jeg som lærer kan få indblik i, hvad de enkelte elever kan mestre finmotorisk. Eleverne skal arbejde med det plane billede, og i år bliver udgangspunktet bag lågerne alfabetet. Målet er, at de skal kunne disponere over et billede og kende til skitser og brugen af disse. Eleverne arbejder med det plane billede og gør brug af finmotorik til dekoration ved at klippe. 21

1-13 (1 åben uge samt vinterferie midt i). 14-20 (Påskeferie midt i). Dekoration af kort. Fælles emne for hele skolen Emnet er pt. ikke besluttet endnu Min bedste bamse. Eleverne tager deres egen dejligste bamse med, og fortæller historien om den. Bamsen tegnes og males med vandopløselige caran`dache farver. 22-24 Mangler vi noget? Uafsluttede projekter gøres færdig. Derefter frie tøjler i billedkunstlokalet. 25 Tak for i år Afslutning, snak om året der gik, se digitale billeder af produkter og derefter have produkterne med hjem. God sommerferie! Målet er, at de skal lave et produkt ud fra et kendt og trygt objekt. Her er målet, at eleverne gennem iagttagelse opdager ting ved deres bamse, som de ellers ikke ville have lagt mærke til. Det handler om øget bevidsthed omkring detaljerne ved bamsen. Arbejde med blanding af farver. Målet er, at der bliver en god og rolig afslutning på året, og at der er en værdi i, at tingene bliver gjort færdige. Målet er, at eleverne får noget af deres arbejde sat i porteføljemappen, og at resten af produkterne kommer med hjem. Evaluering: Evalueringen i faget vil være forskellig fra forløb til forløb. Evalueringen kan være en fælles samling, hvor eleverne ser på de færdige produkter og kommer med kommentarer. Spørgsmålene kan være: Hvad lægger I mærke til ved billederne? Hvorfor er de gode og hvad fungerer mindre godt? Hvad kunne man have gjort anderledes? Evalueringen kan også være en fernisering, hvor eleverne udstiller deres produkter og efterfølgende har samtaler om disse. Desuden vil produkterne komme i portfolio. (Evt. i form af digitalt billede). Musik Musik i 1. klasse skal være med til at fremme den alsidige udvikling. Eleverne skal udvikle deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Udgangspunktet for musik i 1. klasse er en legende, eksperimenterende og undersøgende tilgang. Desuden skal musikundervisningen medvirke til elevernes udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab, som er en forudsætning for at kunne skabe musik sammen. Målet med musikundervisningen er ifølge Fælles Mål, at tilrettelægge undervisningen således, at eleverne får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder inden for tre hovedområder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse Hver musiktime skal være varieret og indeholde elementer fra flere af nedenstående aktiviteter:

Synge sange: Vi skal løbende opbygge et repertoire af sange. Sangene vil bestå af både årstids, - højtids- og forskellige børnesange, samt sange fra forskellige tider og stilarter. I første klasse vil vi primært synge enstemmig sang og forsøge os med kanon. Desuden skal der arbejdes med rim og remser. Tonalitet: Er tonen høj eller lav? Går det op eller ned o. l? Musik og bevægelse: Vi skal lave forskellige sanglege, hvor eleverne får mulighed for at bruge kroppen og sangen sammen. Her udvikles motorikken og de forskellige hjernehalvdeles evne til at arbejde sammen. Rytmik: Der skal igennem forskellige aktiviteter arbejdes med elevernes rytme og periodefornemmelse. Her er hovedsageligt fokus på pulsfornemmelsen. Instrumentalspil: Eleverne skal spille på forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang. Lytte: I alle forløb vil der være stor fokus på at lytte til musikken, både den de selv fremfører og musik som andre fremfører. Vi vil lytte til musik fra forskellige stilarter og øve os i at udtrykke musikoplevelsen. Improvisation: Eleverne skal improvisere inden for nogle rammer, som hjælper dem til at kunne udfolde sig frit og musikalsk fx. ved at skabe små rim, remser og sange Gennem ovenstående aktiviteter, vil vi komme omkring de musiske grundelementer: Lyd/stilhed, tonehøjde, puls, rytme, dynamik og form. SFO Indledning I vores pædagogisk dagligdag tager vi udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi har et udviklingsmiljø med Rummelighed, anerkendelse. Barnet skal ses høres forstås, via læringsstile. - Ses: Der er altid noget vi er gode til, vi skal finde ud af hvad det er. - Høres: Barnet har ret til at vise sine følelser, og skal styrkes i, at det er legalt at udtrykke og vise følelser, overfor andre børn og voksne. - Forstås: At barnet - forstået udefra den person barnet er, og med de forudsætninger barnet har. Vi forsætter med at bruge LP -modellen og eller Smittemodellen i udarbejdelse af årsplanen, handleplaner og evalueringsmetoder. Ydermere tager vi udgangspunkt i udviklingsmålene for 1.årgang. Pædagogisk praksis på 1. årgang Med udgangspunkt i et anerkendende helhedssyn på barnet er målet, at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen med fokus på sammenhæng i børnenes liv, udvikle sociale kompetencer, leg og aktiviteter. Vi vil forsætter med en daglig samling for hele årgangen, så alle ved, hvad der sker i løbet af dagen. Dette gøres for at skabe en tryghed i hverdagen, en struktur og forudsigelighed for børnene. 23

Derudover anvender vi piktogram tavler, således at det er visuelt synligt for børnene, hvem de skal gå til. Overordnet temaer skulle imødekomme SFO ens indsatsområde: Anerkendelse - Rummelighed Dannelse - Evaluering Metode: Med fokus på børnenes oplevelser i dagligdagen og gennem pædagogiske projekter fx Børnemøder, Fortællerkredsen, Ture ud i naturen, Motion, giver vi det enkelte barn mulighed for at - Opleve Reflekterer Evaluere Forstå Handle i trygge rammer. Mål: Med fokus på, at møde det enkelte barn, der hvor barnet er udviklingsmæssigt, mener vi at aktiviteterne i årsplanen, tilgodeser det enkelte barns behov, samt begge køns forskellige behov. Vores pædagogiske holdning er, at børnene via brede udvalg af aktiviteter, får mulighed for at udvikle sig alsidig. I vores pædagogisk praksis vægter vi: Barnets selvværd og selvtillid Selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. (Rønbækskolens værdigrundlag) at være kreativ at være nysgerrig at være passiv/aktiv Øve sig i sociale kompetencer og i at kommunikere Udvikle og vise sine følelsesmæssige kompetencer Lære at begå og indgå i grupper Lære at være ansvarlig for sig selv, hinanden, stedet og naturen Lære at mestre forandring Forskellighed Evaluering i hvor alle får mulighed for at blive Set, Hørt, og Forstået At være tydelige voksne nonverbalt såvel som verbalt Lave små hyggelige miljøer der opfordrer til leg Vi har faste traditioner, som fastelavn, halloween, jul, påske, pinse, kræmmerdag, disko, bamsedag, samt en fast udedag. Disse traditioner er laver børnene aktiviteter på tværs af årgangene. Dette sker for at børnene kan skabe relationer på tværs af årgangene. Vi har endvidere fokus på vores kommunikation hele vejen rundt. Vi anvender den anerkendende kommunikation blandt pædagog - lærer, barn-pædagog, pædagog - pædagog og sfo - forældre. Vi bruger intranettet i større og større grad til kommunikation med forældrene, hvor vi bl.a. sender nyhedsbreve. Fysisk og psykisk sundhed: Status: Det er vigtigt for os at skabe et godt fysisk og psykisk miljø, da det vil skabe gode og stærke relationer voksne og børn imellem. Vi har indrettet legepladser, så de opfordre til fysisk leg. Mål: At udvikle et trygt, anerkende og positivt fælles miljø, barn og voksen imellem. Få en fri og åben omgang med hinanden i hverdagen. Udvikle barnets selvværd, fællesskabsfølelse, konfliktløsning og de sociale relationer. At give børnene et godt indblik i sunde kostvaner, samt en lyst til at bevæge sig igennem leg. Tiltag: Vi vil skabe sammenhæng i barnets dagligdag fra undervisningsdel til Sfo, og udvikle barnets sociale kompetencer. Vi vil som voksne skabe et anerkendende miljø, og hvor muligt give plads til medbestemmelse. En stor del af vores aktiviteter er fysisk udfoldelse, eks. boldleg Tegn: Voksne og børn har en god, sund og åben kommunikation med hinanden. Der bliver åbent og anerkendende talt om udfordringer og problemer. Der er rummelighed til, at alle kan trives i institutionen. At børnene gerne vil være med til at forberede eftermiddagsmåltidet. At børnene leger på legepladsen og bruger deres fantasi.

Evaluering: Evalueres på TEAM-møderne, samt børnemøder. Udeliv Status: Vi tilbringer mange timer udenfor sammen med børnene. Vi bruger vores gode ude faciliteter til mange aktiviteter. Mål: At lære børnene om naturen, respektere den og kunne begå sig i den. At børnene kommer til at trives og nyde at være udenfor. Tiltag: Gennem brugen af de mange aktiviteter så som, bold lege, klatre, cykle, løbe og andre fysiske udfoldelser, giver dette en tilgang til øget bevidsthed om kroppen og dens muligheder og begrænsninger Ved f.eks. bål aktiviteter opnås en forståelse for hvad man kan med ild, samt lære dem ikke at være bange for ild, men bruge den og have respekt for ilden. Samt hvilke redskaber der skal anvendes. At vi anvender naturen i vores pædagogiske praksis og aktiviteter. Vi vil lave 4 skovture for at kunne følge naturens gang efterår, vinter, forår, sommer. Naturens gang Tegn: Børnene er glade for at være udenfor og er gode til at finde på nye ting udenfor. Flere børn gerne vil afprøve nye ting, som f.eks. snitning. At børnene kommer hurtigt på legepladsen efter undervisningstimer. Evaluering: På årgangsmøder, samt børnemøde. Fairplay Status: Børn udviser interesse for bla. kropslige aktiviteter. Samt lære spillets regler og sociale spilleregler. Mål: Udvikling i det enkelte barns sociale og personlige kompetencer. Børnene oplever en Flowtilstand. Børn bruger fairplays spilleregler i hverdagen. Tegn: Der er færre konflikter børn imellem. Der er mere flow i børnenes leg bagefter. Børn fastholder interessen i hele perioden. Børnene viser en social evne til at bruge det lærte i dagligdagen. Der opstår en fællesskabsfølelse blandt børnene. Tiltag: Der skal afholdes nogle lege og boldspil, hvor venskabet vil være i centrum. Det vil medvirke til, at børn får styrket deres sociale kompetencer, samt de motoriske kompetencer. Der udvikles nye relationer på tværs af årgangen. Udvikling af evne til selv at igangsætte nye aktiviteter. At de anvender fairplay i forbindelse med konflikter. Evaluering: Dette gøres på teammøder, børnemøder, fællessamling. Lektiecafe Status: Det er en del af vores SFO s virksomhed at afholde lektiecafe. Mål: Forbygge og være medvirkende til at barnet er velforberedt, og opnår bevidsthed om sit eget ansvar i at få lavet sine lektier. Give børnene en rytme med brug af lektiecafe til de kommende årgange. I pædagogisk praktisk er det vores rolle på den anerkendende måde at støtte de børn, der har behov for hjælp til læsning og matematik eller andet. Tiltag: Voksenhjælp til lektierne. Te, hygge og gode snakker med børnene. Børnene vil få den oplevelse at skulle lave lektier, er en dejlig fælles oplevelse sammen med kammeraterne, og at lektierne er lavet inden man kommer hjem. Vi vil som pædagoger få en større indsigt i hver enkelte barnets faglighed. 1 X pr. uge har vi lektiecafe`, hvor der bliver skabt en stille og rolig atmosfære. Lektiecafeèn foregår i samarbejde med lærer og forældre. Tegn: At der kommer børn i lektiecafen. At der er en hyggelig stemning. At vi kan se de rykker fagligt eks. ved at forbedre deres skrift. 25

Evaluering: Bruger børnene lektiecafen? Får børnene en rytme angående lektiecafe. På årgangsmøder. Social cafe Status: At børnene får et frirum, hvor de kan tale om alt. Igennem samtaler forskellige øvelser, få større indsigt og hjælp til dagligdagens udfordringer. Mål: Vi vil skabe større forståelse børnene imellem og styrke den sociale og personlige udvikling. Tiltag: Vi vil bruge arbejdsredskaber som: Trin for trin Fortællekredsen sociale lege - skuespil / rollelege - samtaler - konflikthåndtering. Tegn: Børnene bliver i højere grad bedre til at omgås hinanden - udvise mere forståelse og tolerance - og løse egne konflikter. At de glæder sig til at komme i den sociale cafe. At de leger på tværs af klasserne. De deltager aktiv i aktiviteterne i den sociale cafe. Evaluering På årgangsmøder og sammen med børnegruppen IT Status: Vi prioriterer IT. Mål/metode: Vi vil anvende IT i vores dagligdag ved brug af vores pc ere på årgangen. Tage billeder og overføre dem til PC, som forældre og børn kan se hvad der er sket i løbet af dagen. Vi vil lave små historier på computeren sammen med børnene. At anvende computere til andet end som spillekonsoller. Tegn: Børnene gerne vil lave noget sammen med os på computeren. At de selv kommer og spørger om vi kan lave noget på pc er. At de lærer at arbejde ved en computer selvstændigt med andet end spil. Tiltag: Vi voksne sætter os ind i computeren og hvad der interesserer børnene. At vi spørger børnene hvad de godt kunne tænke sig at lære på computeren Evaluering På årgangsmøder og sammen med børnegruppen, der har arbejdet med computer projekter Drama & Musik Status: Vi har børn der gerne vil være på og børn der har godt af at øve sig i at være på. Mål/metode: Lave forskellige dramastykker sammen med børnene. At lærer børnene sammenhold og danne nye relationer på tværs af klasserne. At lære dem at være på foran andre mennesker. De skal lære at samarbejde for at løse opgaven. Tegn: De opnår øvelse i at fremlægge for andre mennesker. Børnene opnår mere selvtillid og selvværd gennem drama. De lærer at udtrykke sig. At de selv digter og opfører små dramastykker efterfølgende. Tiltag: Voksen styret aktivitet. Sætte tid af til fordybelse ved øve sessionerne. At vise små stykker drama, sange, til vores fællessamling. Evaluering: Med årgangsteamet og i børnegruppen der har lavet drama.