Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan dække de forventede merudgifter på en række områder. Der foreligger endnu ikke et endeligt regnskab for, og de afledte virkninger på budget 2008 er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed på dette tidlige tidspunkt af året. På den baggrund anbefaler Direktionen at genopretningen af kommunens økonomi tilrettelægges som en 3-trins model med følgende elementer: her og nu besparelser samt anlægsforskydninger. en indefrysningsmodel, som indarbejdes og udmeldes nu. Yderligere muligheder synliggøres i forbindelse med regnskab og 1. budgetopfølgning. Kontaktperson: mftof E-mail: mftof@assens.dk Dir. tlf.: 64747398 Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Desuden vil der i forbindelse med budget 2009 blive foretaget analyser, som viser og underbygger Assens kommunes økonomiske vilkår i et landsperspektiv med henblik på at få øgede tilskud fra staten for at kunne tilnærme serviceniveauet i Assens til landsgennemsnittet. Det vurderes, at det vil kræve en ihærdig indsats i flere år at nå dette resultat. Endelig arbejdes der på at udvikle finansierings- og ejerformer med henblik på at kunne finansiere kommunens anlægsniveau. Baggrund Forud for sammenlægningen af de 6 kommuner var der ingen af disse, som kunne karakteriseres som rige kommuner forstået på den måde, at man havde mulighed for at finansiere et højt serviceniveau. Alle kommuner havde et serviceniveau som lå under landsgennemsnittet. Dette forhold har strukturreformen ikke ændret. Tværtimod havde den nye kommune et tab på strukturreformen på 78 mio. kr., som blev delvis kompenseret med 47
mio. kr. i finansieringsreformen. Et væsentlig element i denne kompensation var, at kommunen fik lov til at fastsætte en høj skatteprocent på 26,1. Tabet på 31,4 mio. kr. svarer til en ændring i beskatningsniveauet på 0,66. I, 2008 og 2009 er der indført overgangsordninger for at mindske de økonomiske virkninger for kommunerne. Disse overgangsordninger indebærer blandt andet, at staten har fastsat max udskrivningsprocent og max grundskyldspromille for den enkelte kommune. Overgangsordninger sikrer i, at Ny Assens Kommune maximalt kan tabe 0,2 skatteprocentpoint svarende til ca. 10 mio. kr. Ordningen kan nedsættes med yderligere 0,2 skatteprocentpoint i 2008 og 2009. I 2008 må tabet altså udgøre 0,4% og i 2009 får reformen fuld virkning med et beregnet tab på 0,66%. Overgangsordningen betyder altså også, at presset på kommunens samlede økonomi øges hvert af årene 2008 og 2009. Erfaringer med Statens styring af kommunerne og de fremtidige forventninger hertil. 2006 For 2006 vedtog Folketinget en sanktionslovgivning med henblik på at sikre at kommunerne ikke overskred den ramme for serviceudgifter, der var fastlagt for hver enkelt kommune. Hvis kommunerne samlet set overskred niveauet for de aftalte serviceudgifter havde staten mulighed for at lave individuelle sanktioner efter krone-til- krone princippet overfor den enkelte kommune. Sanktionen kunne blive udmøntet ved at trække beløbet i den nye kommunes bloktilskud for. Ved aflæggelsen af regnskaberne for de 6 kommuner i 2006 kunne det konstateres at Sanktionen blev udmøntet på den måde, at Assens Kommune ikke kan få frigivet hele den deponerede overskudslikviditet i 2008 men fortsat skal binde et beløb på ca. 7 mio. kr. som efter de hidtidige udmeldinger kan frigives efter 5 år. I forbindelse med vedtagelsen af budget kunne det konstateres væksten i serviceudgifterne på landsplan lå ca. 0,3 mia. kr. over det aftalte niveau. Samtidig lå budgetterne 0,3 mia. kr. under den samlede udmeldte bruttoanlægsramme og konklusionen blev, at aftalen mellem Regeringen og KL samlet set var overholdt. Der er derfor ikke umiddelbart fastlagt sanktionsmuligheder for. Men der er fra Statens side meget stor opmærksomhed på, hvorvidt kommunerne er i stand til at Side 2 af 7
overholde de vedtagne budgetter. Et markant merforbrug i må derfor forventes at udløse en reaktion fra Regeringens side. 2008. For kommunerne under ét kan det konstateres, at væksten i serviceudgifterne overskrider det aftalte niveau med 0,6 mia. kr. svarende til 0,3 %. Overførselsudgifterne ligger 0,1 mia. kr. over det aftalte niveau svarende til en afvigelse på 0,2 %. Anlægsudgifterne ligger ligeledes over det niveau der var forudsat, men der er ikke aftalt et loft over kommunernes anlægsudgifter i 2008. For Assens kommune indebærer det vedtagne budget for 2008 at serviceudgifterne udgør 1.514 mio. kr. Det svarer til en realvækst på 1,3% i forhold til budget. Den fastsatte servicevækstramme var fastsat til 0,8 %. Der skal i den forbindelse erindres om, at det i den allersidste fase af budgetlægningen lykkedes at nedbringe serviceudgifterne med 10 mio. kr. svarende til 0,7 %. På trods af dette kan det ikke udelukkes, at Assens Kommune er på Regeringens observationsliste, da væksten i serviceudgifter overstiger det aftalte niveau. Overførselsudgifterne udgør 316 mio. kr. og på dette område er der en realvækst på 2,2 % i forhold til budget. I forbindelse med Folketingsvalget blev kommunerne lovet frit lejde i forhold til den budgetterede overskridelse, men samtidig blev det fra regeringens side understreget, at budgetterne skal overholdes i 2008 og at man samtidig forbeholder sig ret til at inddrage den konstaterede overskridelse i budget 2008 i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2009. En overskridelse af serviceudgifterne i forhold til budget 2008, når regnskabet for 2008 foreligger, kan derfor betyde at Regeringen laver individuelle sanktioner overfor kommunerne. Det er derfor nødvendigt at have stærkt fokus på udviklingen i kommunens serviceudgifter, hvis en sanktion skal undgås. Det er altså ikke tilstrækkeligt at der skaffes finansiering til stigning i serviceudgifterne ved at udskyde anlæg. Dette hindrer ikke et muligt indgreb fra Regeringens side. Det kan dermed godt blive en brat opvågning for kommunerne, når Regeringen nu efter valget skal fastlægge balancen mellem hensynet til en stram styring af den offentlige økonomi og hensynet til øget velfærd, som blev lanceret i valgkampen. De offentliges lønninger har ligeledes været et varmt tema i valgkampen. Regeringen og KL har den 18.12. indgået en tillægsaftale om kommunernes og regionernes øko- Side 3 af 7
nomi, som indebærer at en del af de forventede lønstigninger i 2009 nu fremrykkes til 2008. Det vurderes at denne aftale vil betyde øgede lønudgifter på ca. 8 mio. kr. i 2008. Udgiften forventes kompenseret over bloktilskuddet ved en midtvejsregulering i 2008. Da udmøntningen af denne aftale er en del af de igangværende overenskomstforhandlinger anbefales at regulering af budgetterne i 2008 afventer resultatet af disse. 2009 Tilkendegivelser fra Regeringen tyder på at kommunernes økonomi bliver særdeles stram for 2009. Samtidig er 2009 også året hvor virkningerne af finansieringsreformen indfases fuldt ud i Assens kommune svarende til et tab på ca. 10 mio. kr. Hvis vi kigger på det budgetoverslagsår 2009, som fremgår af det vedtagne budget for 2008 er der da også et underskud på 10 mio. kr. inden budgetlægningen starter op. På den baggrund er budgetlægningsproceduren også tilrettelagt ud fra en forudsætning om at der laves tema-budgettering med fokus på de 3 store serviceområder: Skoler, Dagpasning og Ældre. Udgangspunktet er en 95 % model på disse områder Udvikling i serviceudgifter og overførselsudgifter i Assens kommune Serviceudgifter: Serviceudgifter (1.000 kr. ) Stigning i forhold til opr. budget (pct.) Bemærkninger: Opr. budget Korr. budget Forbrug pr. 15.1.2008 2008 2009 1.497 1.532 1.529 1.514 1.506 Udover tillægsbevillinger indeholder det korr. budget decentrale inst. overførsler fra 2006 2,4 2,2 1,2 Det konstaterede forbrug d.d venter stadig på endeligt regnskab Fald i forhold til budget 08 På 0,6 pct. Side 4 af 7
Overførselsudgifter: Opr. budget Korr. budget Forbrug pr. 15.1.2008 2008 2009 307 301 311 315 321-2,0 +1,2 +2,7 Mangler endelige Overførselsudgifter (1.000 kr. ) Stigning i forhold til opr. budget (pct.) Bemærkninger: refusionsopgørelser Stigning i forhold til budget 08 På 1,7 pct. Den økonomiske politik i Assens Kommune Byrådet fastlagde på sit møde den 30.1. sag 64 den økonomiske politik for kommunen. Politikken fastlægger en række pejlemærker til brug for udarbejdelse af budgettet, men der er også elementer der fastlægger en offensiv økonomistyring efter at budgettet er vedtaget: Resultatet af det skattefinansierede område skal være i balance eller overskud også når regnskabet er gjort op. Hvis resultatet (regnskab) af det skattefinansierede område, inkl. renter og afdrag på lån, viser sig at være dårligere end det budgetterede skal det altid finansieres uden træk på kassebeholdningen set over en 3- årig periode. Straks det er konstateret, at et givet budget ikke kan holde skal der iværksættes en genopretningsplan Der skal overfor Byrådet følges op på den økonomiske politik minimum 2 gange årligt, dels forud for budgetvedtagelsen, dels i sammenhæng med behandlingen af regnskabet Den offensive økonomistyring i Assens i 2008 Kommunen bliver ikke velstående fra den ene dag til den anden dag. Det er vist en fælles erkendelse. Men samtidig har Byrådet besluttet at der skal satses på at skabe Side 5 af 7
vækst og udvikling i kommunen. Dette sker blandt andet gennem øget bosætning og ved at have et ambitiøst anlægsbudget. Befolkningsudviklingen har i været således: 1/1-07 3/12- Stigning 07 0-5 2.963 2.929-34 årige 6-16 6.643 6.610-33 årige 17-66 26.174 26.358 184 årige 67 årige+ 6.036 6.171 135 Samlet 41.816* 42.068 252 Bemærkning :Folketallet pr. 1.1.2008 er i CPR-registeret opgjort til 42.107 personer. Det folketal, som har betydning for kommunens økonomi er betalingskommunetallet, som først er opgjort i slutningen af januar måned. De seneste år har dette tal ligget ca. 60 personer lavere end CPR-folketallet. I Indtægtsprognosen er forudsat et folketal på 42.013 personer. Væksten i befolkningen (på 252 personer) og sammensætningen af denne vækst med færre børn og flere i den erhvervsaktive alder vil alt andet lige medvirke til at lette presset på kommunens serviceudgifter. Men det kræver en stam styring af budget 2008 og en meget tilbageholdende adfærd i forbindelse med budgetlægningen for 2009. Resultatet af 3. budgetopfølgning for viste et forventet merforbrug på 9,7 mio. kr. svarende til 0,6 % af det samlede budget. På Byrådets møde den 18.12. blev der bevilliget 9,7 mio. kr. for. Samtidig skulle der arbejdes med at afdække hvor stor en merudgift der kunne forventes i 2008 og efterfølgende år og udvalgene skulle fremkomme med forslag der kunne genoprette kommunens økonomi. Det samlede merforbrug i 2008 forventes at udgøre 15,4 mio. kr. Direktionen har udarbejdet et forslag til hvorledes denne udgift kan finansieres på kort sigt. Det endelige regnskabsresultat for foreligger endnu ikke og der er dermed ikke fuld klarhed over om regnskabet bliver bedre eller dårligere end forventet ved 3. budgetopfølgning for. Side 6 af 7
Som følge af denne usikkerhed anbefaler Direktionen at genopretningen af kommunens økonomi tilrettelægges som en 3-trins model : her og nu besparelser samt anlægsforskydninger. en indefrysningsmodel, som indarbejdes og udmeldes nu. Yderligere muligheder synliggøres i forbindelse med regnskab og 1. budgetopfølgning. Marianne Friis Toft Økonomidirektør 16-01-2008 06:57 Side 7 af 7