LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990



Relaterede dokumenter
LOKAL PLAN AUGUST 1988

LOKAL PLAN JUNI 1988

LOKAL PLAN DECEMBER 1988

LOKALPLAN ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETER FREUCHENS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1985

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

LOKAL PLAN MARTS 1989 VADUM MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKAL PLAN FEBRUAR 1989

Ærø Kommune. Lokalplan Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

LOKAL PLAN OKTOBER 1988

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr med et areal på ca m².

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

LOKALPLAN TORNHØJ, HIMMERLAND AFD. 20 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

LOKAL PLAN AUGUST 1988

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKAL PLAN SEPTEMPER 1991

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

LANGESKOV KOMMUNE LANGESKOV. LOKALPLAN NR

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

FREDERIKSSUND KOMMUNE. Lokalplan for et område ved Kirkegade. Vedtaget af byrådet den 3. juli LOKALPLAN nr.29

For et område nord for Nyborgvej 2-24 til bolig-og erhvervsfor-mål og til institution for ældre.

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKAL PLAN OKTOBER 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET HVORUP BANE M. M. VED HVORUPVEJ MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, SVALEGÅRDSVEJS FORLÆNGELSE, MØLHOLM

LOKAL PLAN APRIL 1988

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR AVLSKOVGÅRD.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund og område 1.

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKAL PLAN MAJ 1987

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN NR For et erhvervsområde ved Carlsbergvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A.

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

LOKALPLAN 4-13 Adventkirken

MRP1REEP WDMMU~E L ORRLPLAN. otm4ifz lite boli~o?wtilvel 39dg~zi~HtWIi4LLL hj, MaPIaI~eI~konintww1. FU~ I{ LS.

Lokalplan nr. 70. for et område mellem Smallegade og Howitzvej

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro,

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

RIBE BYKERNE. Kathedralskolekarreen LOKALPLAN NR

-7,IN! 1979* STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Lokalplan Vildtbanegård III og Tranebærhaven

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan nr Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

LOKALPLAN 116 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE OMKRING LINDEGÅRDSVEJ, ORDRUPVEJ, EJGÅRDSVEJ OG EJGÅRDS TVÆRVEJ I GENTOFTE KOMMUNE 1994

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLAN BOLlGOMRiiDE, VlSSEBAKKEGihD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING FEB :.:.:.:.~:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:...

LOKAL PLAN NOVEMBER 1987 NØRRESUNDBY OMRADET VADUM MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

LOKAL PLAN JULI 1990

LOKALPLAN NR Menighedshus i Nr. Herlev. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

LOKAL PLAN AUGUST 1988

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN Lokalplan Et institutionsområde ved Gildbroskolen

Gundsø byråd har d vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

SVANEVEI :/~~\ M LOKALPLAN NR NMANDS: BARKEN

Transkript:

LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET THISTEDVEJKVARTERET BYFORNYELSESPLAN NR 3 BOLIGOMRÅDE SKOVVEJ / VESTERGADE MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

En lokalplan fastlægger, hvordan nye bygninger. grønne arealer, stier, veje og lignende skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanhæftet består af en redegørelse (grå sider), evt. et kommuneplantillæg og selve lokalplanens bestemmelser. Efter kommuneplanloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Også overførsel af jord fra landzone til byzone kræver en lokalplan. Formålet med lokalplanpligten er at sikre en større sammenhæng i planlægningen. Lokalplanpligten skal også sikre borgernes kendskab til planlægningen og muligheden for deltagelse heri. Nærmere oplysninger vedrorende lokalplanen kan fås ved henvendelse til: Byfornyelsessektionen Vesterbro 14 9000 Aalborg Telefon 98 11 11 af og kort genved A Copyright.

REDEGØRELSE 1:4000 Lokalplanens baggrund og område Baggrund Lokalplanen er udarbejdet som et led i kommunens byfornyelsesplanlægning, og er desuden udformet på baggrund af ønsket om, at der inden for området kan opføres almennyttige boliger egnet for ældre. Byfornyelsesplan Lokalplanen er et nødvendigt led i det igangværende byfornyelsesarbejde. Dette betyder, at eventuelle ændringer, som besluttes efter den offentlige fremlæggelse, kan medføre ændringer i såvel lokalplanen som byfornyelsesplanen. For bebyggelsen langs Vestergade gælder, at denne er udsat for forurening fra trafikken. Der ønskes derfor en sammenhængende randbebyggelse for at forbedre miljøforholdene på gårdarealerne.

4 Området Områdets afgrænsning er vist på. kortet på forige side. Syd for lokalplanområdet, på den anden side af Vestergade, ligger et erhvevsområde med b1.a. Slagteriselskabet Sundby, N.A.F.A., og Kosangas. Området set mod Skovvej / Kirkegade Karakteristik af lokalplanområdet Bebyggelsen i de to kareer er hovedsagelig fra perioden 1890-1939. Bebyggelsen er meget forskelligartet. Der findes såvel enfamiliehuse i 1 1/2 etage og byejendomme i 3 1/2 etage. Den mest almindelige bebyggelsesform er dog byejendomme på 2 1/2 etage. Langs Vestergade og Spiesgade fremtræder bebyggelsen med 2 1/2 og 3 1/2 etages huse. Langs Skovvej og Kirkegade er bebyggelsen meget forskelligartet med både erhvervsejendomme og enfamiliehuse. Bebyggelsesprocenten for områdets er idag 91, svarende til et etageareal på 12.569 m2. I bebyggelsen langs Vestergade er der mange butikslokaler. flere af disse stå ubenyttede hen.

Dampvaskeriet og et autocenter dominerer området ved et forholdsvist stort arealforbrug og miljøbelastende aktiviteter. Erhvervsbygningerne i området er ofte dårligt vedligeholdt og noglc tilfælde passer erhvervet dårligt med områdets karakter af boligområde. Gårdenes friarealer har en ringe rekreativ værdi på grund af de mange baghuse, uhensigtsmæssige belægninger og manglen på grønne miljøer. Servicemoessigt ligger området tæt på Nørresundby centrum med både offentlige kontorer og butikker. Ved plejehjemmet Elmely nordvest for området ligger en mindre park. Lokalplanens indhold Mål Lokalplanen har til formål at fastlagge hovedtrækkene for den kommende byfornyelses-, friareal-, opholdsareal- og boligforbedring, som byfornyelsesplan nr. 3 åbner mulighed for, b1.a. ved lejlighedssammenlægninger, renovering og nybyggeri. Nybyggeri og enhver ændring af bestående bygninger skal udføres så kvarterets præg af boligdomineret område styrkes, og det nuværende antal boliger ikke formindskes. Bebyggelsen mod Vestergade skal bevares som en sammenhængende randbebyggelse for at værne mod trafikstøjen. Der skal fortsat kunne være forretninger og kontorer i stueetagen langs Vestergade. Jens Langesgade nedlægges b1.a. for at give mulighed for en sammenhængende randbebyggelse langs Vestergade. Samtidig er det lokalplanens formål at skabe grundlag for en bedre udnyttelse af områdets friarealer. Private gårde og haver bevares i videst mulig omfang og suppleres med fælles friarealer. Baghuse kan bevares i det omfang de ikke hindrer friarealforbedringer eller er miljøforringende. Området set fra Vestergade

6 Anvendelse Omfang Byggefelter Udseende Friarealer Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål. Lokalplanen er opdelt, i område A og B. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 110. Da lokalplanområdet er 13.800 m2 stort betyder dette, at det fremtidige etageareal ikke må overstige 15.180 m2. Bygninger må kun opføres inden for fastlagte byggefelter. Illustrationsplanerne på side 7 viser området som det ser ud i dag og et eksempel på, hvordan området kan blive ændret. På side 8 er vist et eksempel på, hvordan bebyggelsen kan blive udformet. Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse i området. Dette betyder, at bygningerne skal opføres i gade-linien, at vinduer og udvendige døre skal fremtræde som huller i mur, at der ikke må være sammenhængende vinduesbånd, og at, tage udføres som ligebenede saddeltage med skifer eller teglsten. Der skal gennem udlæg af fælles friarealer og private fællesgårde sikres opholdsarealer for lokalplanområdets beboere. Stiforbindelserne gennem området anlægges for at sikre adgang mellem Skovvej og Vestergade, se bilag nr. 2. Ved nybyggeri skal udlægges parkeringspladser svarende til mindst 1 for hver 50 m2 etageareal til erhvervsformål, og mindst 1 til hver bolig. Parkeringspladserne skal fortrinsvis etableres inden for områdets friarealer. Område A Område A må kun anvendes til boligformål. Inden for området må opføres bygninger og indrettes fællesrum for områdets beboere. Mod Vestergade må stueetagen dog anvendes til mindre butikker, kontorer og privat service. Inden for område A må etagearealet ikke overstige 14.430 m2. Randbebyggelsen må opføres i 1 1/2 og 2 1/2 etage og gårdbebyggelsen må opføres i op til 2 1/2 etage, som vist på bilag nr. 2. Gårdbebyggelse må ikke opføres højere end den tilhørende randbebyggelse. Område B Område B må kun anvendes til boligformål. Inden for området må opføres bygninger og indrettes fællesrum for områdets beboere. Langs Kirkegade må dog indrettes lokaler til mindre butikker, kontorer og privat service. Inden for område B, må etagearealet ikke overstige 750 m2.

ILLUSTRATIONSPLAN (EKSEMPEL)

ILLUSTRATIONSPLAN (EKSEMPEL)

Lokalplanens forhold til anden planlængning 1. Kommuneplanen Kommuneplan 1986 I kommuneplanen fra 1986 er lokalplanområdet omfattet af rammebestemmelserne for rammeområde D3, Thistedvejkvarteret. Som vist nedenfor og næste side. boliger boliger og erhverv rekreativt område beplantning overordnet trafikvej øvrige trafikveje og vigtige lokalveje fartdæmpende trafikveje vejadgang sti/stiforbindelse ad roligvej/gågade jernbane Rammebestemmelser I kommuneplanen er der for området fastsat en bebyggelsesprocent på højst 70 for den enkelte karre. Lokalplanen forudsætter, at områdets bebyggelsesprocent kan blive op til 110, hvorfor det er nødvendigt at udarbejde et tillæg nr. 6.09 til kommuneplanens rammebestemmelser. *) Bestemmelserne i rammetillægget er ændret med hensyn til bebyggelsesprocenten, som er forhøjet til 110 for området som helhed, og med anvendelsesbestemmelserne, der fastlagger områdets anvendelse til boligformål og enkelte butikker og liberale erhverv. *) Det omtalte tillæg nr. 6.09 er vedtaget af Aalborg byråd, den 11. juni 1990.

10 2. Bolig- og befolkningsprognosen Inden for lokalplanområdet forventes en boligtilvækst på godt 75 boliger. Dette er ikke i overensstemmelse med bolig- og befolkningsprognosen for 1990-2000, hvorfor denne vil blive rettet i o- verenstemmelse hermed. 3. Offentlige institutioner Boligudbygningen, der b1.a. forventes at blive almennyttige boliger egnet for ældre, formodes ikke at give problemer for bydelens institutioner. Inden for en kort afstand af lokalplanområdet findes plejehjem, skole, fritidshjern, børnehave og vuggestue.

11 4. Tekniske anlæg Fjernvarme Spildevandsplanen Vandforsyningen Ny bebyggelse skal tilsluttes eksisterende fjernvarmeanlæg. Lokalplanområdet er fælleskloakeret til eksisterende ledning langs havnen. Fra pumpestation Søvangen ved jernbanebroen pumpes spildevandet under fjorden og videre til rensning på. Rensningsanlæg Vest. Under regn udledes opspædt spildevand direkte til fjordcn. I vejarealernc gennem området - Jens Langes Gade og stien gennem området - er i dag placeret vandledninger. I forbindelse med nedlæggelsen af Jens Langes Gade og nybyggeri kan det blive nødvendigt at omlæggge vandledningerne. 5. Miljø Depoter Støjforhold Inden for lokalplanens område er der ikke kendskab til deponering, der kan indebære en forureningsrisiko for omgivelserne. Da området i en årerække har været anvendt til virksomheder, bvor der kan være benyttet kemikalier, skal man være opmærksom på, at der kan være forureningsrisiko. For at sikre et rimeligt støjniveau fastlægger lokalplanen: at udendørs opboldsarealer og mindst en facade har et støjniveau under 55 db(a). Lokalplanens retsvirkninger Retsvirkninger Lovlig anvendelse Dispensation Bygningsbevaring Efter byrådets vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, i følge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. Aalborg kommune kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 5, stk. 5.1 en bestemmelse om, at bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra kommunen. Hvis tilladelsen nægtes kan den ejer, der afskæres fra en økonomisk forsvarlig udnyttelse af sin ejendom, kræve denne overtaget af kommunen mod erstatning. Reglerne berom f remgår af kommuneplanlovens 33.

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 12-035 Boligområde ved Skovvej, Kirkegade, Vestergade og Spiesgade i Nørresundby. I henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen skal sikre, at der i området kan foretages en byfornyelsc, således: at det nuværende antal boliger ikke formindskes, at der kan gennemføres ningsmæssige forhold, en forbedring af bolig- og byg- at der kan gennemføres en forbedring af opholdsarealerne for lokalplanområdets beboere, at bygningsmæssige ændringer og nybyggeri sker under hensyntagen til den eksisterende bebyggelse i området, at ny bebyggelse mod Vestergade og Skovvej opføres som sluttet randbebyggelse, at bygninger opføres på en sådan måde, at der skabes et indtryk af et åbent gårdanlæg, at Jens Langesgade nedlægges, og at der kan etableres stier gennem området fra Vestergade til Skovvej.

2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og 2, og omfatter følgende matrikelnumre: Nørresundby bygrunde 97 s, 97 aa, 99, 100 a, 100 b, 101, 102 a, 102 b, 103, 104 a, 105, 106, 107, 108, 111 a, 111 b, 112 a, 112 b, 112 d, 112 f, 112 g, 112 h, 112 o, 113 a, 113 b, 113 c, 113 d, 113 g, 113 h, 113 k, 113 l, 113 m og del af offentligt vejareal litra d samt alle parceller, der efter den 30. juni 1989 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne A og B, som vist på bilag nr. 1 og 2. 3. Områdernes anvendelse Område A 3.1 3.2 Område A må kun anvendes til boligformål med de nedenfor anførte undtagelser. I randbebyggelsens stueetage må der langs Vestergade indrettes lokaler til mindre butikker og privat service. Bruttoetagearealet må ikke overstige 200 m2 pr. virksomhed / lejemål. Område B 3.3 Område B udlægges til boligformål. Langs Kirkegade må indrettes lokaler til mindre butikker og privat service. Bruttoetagearealet må ikke overstige 200 m2 pr. virksomhed / lejemål. Område A og B 3.4 3.5 Inden for lokalplanens område, må der indrettes lokaler eller opføres mindre bygninger til brug for områdets eller ejendommens beboere. Inden for lokalplanens område må der opføres transformerstationer og lignende tekniske anlæg bl.a. til forsyning af lokalplanområdet, når de placeres og udformes under hensynstagen til bebyggelsen og de ubebyggede a- realer.

4. Bebyggelsens omfang og placering 4.1 Bebyggelsesprocenten må for lokalplanens område under et ikke overstige 110. Område A 4.2 4.3 4.4 4.5 Inden for område A må etagearealet ikke overstige 14.430 m2. Bebyggelse mod Vestergade skal opføres som sluttet randbebyggelse i gadelinien, som vist på bilag nr. 2. Inden for område A, skal bebyggelsen opføres i 1 1/2 og 2 1/2 etage, som vist på bilag nr. 2. Bebyggelsen skal opføres inden for de viste byggefelter, se bilag nr. 2. De på bilag nr. 2 med krydsskravering viste byggefelter, må hver højst have et bebygget areal på 50%. Gårdbebyggelse (mindre skure, udhuse, fælleshuse m.v.) må opføres uden for de på bilag nr. 2 viste byggefelter. Område B 4.6 Inden for område B, må etagearealet ikke overstige 760 m2. 5. Bebyggelsens ydre fremtræden 5.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden tilladelse fra Aalborg kommune. Bestemmelsen omfatter også udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre, maling af facade og skiltning. 5.2 Ydervæggene og bygningsfremspring, gesimser og støttevægge skal fremtræde som en konstruktiv enhed fra fortov til tag og udføres i teglsten. 5.3 Vinduer og udvendige døre skal fremtræde som huller i mur, og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Overfladebehandlingen skal være med dækkende maling. 5.4 Tagene skal udføres som sadeltage med en hældning på 40-50 og med tagbeklædning i skifer eller teglsten. 5.5 Der må ikke fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bebyggelsens facade mod vej og sti. 5.6 Markiser må kun udføres over vinduer i stueetagen. De skal følge bygningens fagdeling, og skal udføres af stof eller glas.

6. Ubebyggede arealer 6.1 Der udlægges friareal svarende til mindst 20% af området. 6.2 Der udlægges følgende friarealer, som vist i princippet på bilag nr. 2: Fælles friareal (opholdsareal, gangstrøg, plads, tilkørsel o.l.) Privat fællesgård (Opholdsareal, gårdsplads, udhuse o.l.). 6.3 Mindst halvdelen af friarealet skal udlægges som egentligt opholdsareal. 6.4 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordenligt udseende. 7. Vej sti- og parkeringsforhold 7.1 7.2 7.3 7.4 Til erhvervsformål skal udlægges parkeringspladser svarende til mindst 1 for hver 50 m2 etageareal. Til hver bolig skal udlægges mindst 1 parkeringsplads. Adgang til det fælles friareal, nævnt i 6.2, skal - hvor det er muligt - sikres direkte fra den enkelte ejendom. Der udlægges areal til stier fra Vestergade til Skovvej, som vist på bilag nr. 2, Stierne udlægges i en bredde af 3m. Jens Langesgade nedlægges som vej. Nedlæggelsen finder sted efter reglerne herom i vejlovgivningen. 8. Tekniske anlæg 8.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må kun udføres som jordkabler. 8.2 Der må ikke opsættes udendørs private antenneanlæg. 9. Miljø 9.1 Ny randbebyggelse må kun opføres, hvis støjniveauet for mindst en facade og udendørs opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a). 9.2 Ved opførelse af ny randbebyggelse skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a).

10. Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før: det til til den enkelte bebyggelse hørende fælles friareal og / eller private fællesgård er indrettet, i overenssternrnelse med afsnit 6 og 7, der er anlagt mindst halvdelen af de i 7.1 nævnte parkeringspladser, de i 7.3 nævnte stier er anlagt, det er påvist, at støjniveauet ikke overstiger den i afsnit 9 nævnte størrelse, og bebyggelsen er tilsluttet fjernvarmeanlæg efter Aalborg kommunes anvisning. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstiende lokalplan endeligt. Aalborg byråd, den 11. juni 1990 Nørresundby bygrunde Af de under pkt. 2.1 nævnte ejendomme er følgende opdelt i ejerlejligheder, der alle er omfattet af lokalplanen: Ejendommen matr.nr. 97 s - ejerlejlighederne 1-6 incl., Ejendommen matr.nr. 97 - aa ejerlejlighederne 1-2 incl., Ejendommen matr.nr. 105 ejerlejlighederne 1-5 in- cl., Ejendommen matr.nr. 108 ejerlejlighederne 1-6 incl., Ejendommen matr.nr. 112 - d ejerlejlighederne 1-5 incl. Ejendommen matr.nr. 112 h ejerlejlighederne 1-10 incl. og ejendommen matr.nr. 113 - a ejerlejlighederne 1-2 incl.

6 Lokalplanen er i medfør af kommuneplanlovens 30 offentligt bekendtgjort den 16.06.90 fra hvilken dato, planen har retsvirkning. Aalborg kommune, Magistratens 2. afdeling, den Lyst på de i afsnit 2.1 nævnte matr.nre samt de efter vedtagelsespåtegningen nævnte ejerlejligheder. \