Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Relaterede dokumenter
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Fakta om frie skoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Pædagogisk personale i grundskolen

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Trivsel og social baggrund

Kommunernes skolestruktur

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Bilag 1, supplerende data

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Elevtalsprognose Elevfremskrivning

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

Profilmodel Ungdomsuddannelser

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

HVEM ER EUD ELEVERNE?

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/ /06

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,

Den årlige statistik på de sikrede institutioner

Udskudt skolestart er børn

Transkript:

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen. Det svarer til niveauet for de seneste år. Knap 3 procent af eleverne i børnehaveklasse i 2016 var omgængere. Heraf udgjorde drenge 66 procent. Antallet af omgængere har siden 2013 været stabilt og ligget på knap 3 procent af eleverne i børnehaveklasse. Der er flere omgængere i frie grundskoler men en mere ligelig fordeling mellem drenge og piger sammenlignet med folkeskoler. Langt de fleste elever (knap 93 procent) starter i børnehaveklassen i det år, hvor de fylder 6 år. Dog har pigerne tendens til at starte tidligt, mens drenge i højere grad starter sent. Ca. 66.300 elever går i børnehaveklasse I skoleåret 2016/2017 var der 66.325 elever i børnehaveklasse i hele grundskolen, jf. tabel 1. Niveauet for antallet af elever i børnehaveklasse har været rimelig konstant de seneste fem år. Tabel 1. Elever i børnehaveklasse i grundskolen, 2012-2016 2012 2013 2014 2015 2016 Børnehaveklasse 67.147 65.812 66.940 66.314 66.325 Kilde: Undervisningsministeriets databank I det følgende ses kun på elever i børnehaveklasse i folkeskoler og frie grundskoler. For disse to skoletyper er det samlede elevtal i børnehaveklasse 65.544 i skoleåret 2016/2017. Det betyder, at elever i børnehaveklasse i specialskoler og dagbehandlingstilbud ikke indgår i de efterfølgende analyser. I 2016 var der 1.692 omgængere svarende til knap 3 procent af eleverne i børnehaveklasse i folkeskolen og frie grundskoler. I 2015 var antallet af omgængere 1.751, hvilket også svarer til knap 3 procent af eleverne, jf. figur 1.

Figur 1. Elever i børnehaveklasse fordelt på nystartede og omgængere, 2013-2016 70.000 60.000 1.807 1.905 1.751 1.692 50.000 40.000 30.000 63.210 63.969 63.713 63.583 20.000 10.000 0 2013 2014 2015 2016 Nystartede Omgængere Tabel 2 viser den procentvise andel af hhv. nystartede elever og omgængere i børnehaveklasse i perioden 2013-2016. Andelen af nystartede elever har hele perioden ligget på et stabilt niveau på 97 procent. Tabel 2. Elever i børnehaveklasse fordelt på nystartede og omgængere, procent, 2013-2016 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 Pct. Pct. Pct. Pct. Nystartede 97,2 97,1 97,3 97,4 Omgængere 2,8 2,9 2,7 2,6 I alt 100 100 100 100 Flest omgængere i børnehaveklassen er drenge Ud af de i alt 1.692 omgængere i børnehaveklasse i 2016 var 66 procent drenge. Udviklingen i perioden 2013-2016 har været, at drengene udgør en stigende andel af alle omgængere jf. figur 2. 2

Figur 2. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på køn, 2013-2016 7 6 5 4 3 2 1 63% 62% 37% 38% 66% 66% 3 3 2013 2014 2015 2016 Drenge Piger Der er flere omgængere i frie grundskoler Som nævnt udgør omgængerne ca. 3 procent af eleverne i børnehaveklasse i 2016. I folkeskoler udgør omgængerne 2 procent af eleverne i børnehaveklasse i 2016, mens det samme gælder for 3 procent i frie grundskoler, jf. figur 3. Figur 3. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på institutionstype, 2013-2016 6% 5% 3% 2% 5% 3% 2% 2% 2% 3% 1% 2013 2014 2015 2016 Folkeskoler Frie grundskoler 3

Der er en mere ligelig kønsmæssig fordeling af omgængere i frie grundskoler Uafhængig af institutionstype udgør drenge den største andel af omgængere, men der er alligevel en forskel mellem frie grundskoler og folkeskoler. 68 procent af omgængerne i folkeskoler i 2016 er drenge, mens det kun drejer sig om 59 procent i frie grundskoler jf. figur 4. Der er altså en mere ligelig fordeling af omgængere mellem drenge og piger i frie grundskoler sammenlignet med folkeskoler. Tendensen er den samme i hele perioden 2013-2016. Dog ser det ud til, at drenge udgør en stigende andel af omgængere i frie grundskoler, mens drengenes andel er forholdsvis stabil for folkeskoler. Figur 4. Omgængere i børnehaveklasse fordelt på institutionstype og køn, 2013-2016 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 3 35% 32% 32% 47% 4 42% 41% 66% 65% 68% 68% 53% 56% 58% 59% 2013 2014 2015 2016 2013 2014 2015 2016 Folkeskoler Frie grundskoler Drenge Piger Langt de fleste elever starter i børnehaveklasse rettidigt Ifølge folkeskoleloven skal børn starte i skole det år, de fylder 6 år. Det betyder, at en elev starter rettidigt i børnehaveklasse i 2016, hvis eleven er født i. Elever født tidligere, dvs. 2009 eller før, er startet sent, mens elever født i 2011 eller senere, er startet tidligt. I figur 5 ses de nystartede elevers fødselskvartal. Langt størstedelen (92,6 procent) af de 63.583 nystartede elever er født i og er således startet rettidigt. 6,3 procent er startet sent, mens 1,1 procent er startet tidligt. 4

Figur 5. Fødselskvartal for nystartede elever i børnehaveklasse, 2016 30, 25, 23,3% 24,3% 25,2% 20, 19,8% 15, 10, 5, 0, 1,1% 1,3% 2 kvt, 2009 eller før 3. kvt 2009 3,9% 4. kvt 2009 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt. 1,1% 1. kvt. 2011 eller senere I figur 6 inddeles elever, der startede i børnehaveklasse i 2016 i tre kategorier på baggrund af deres alder ved skolestart: tidligt, rettidigt og sent. Alderen er opgjort i forhold til deres første forløb i børnehaveklasse, hvilket betyder, at omgængere i 2016 vurderes i forhold til deres skolestart i børnehaveklasse i 2015. Blandt omgængere er der en større andel (16 procent) af eleverne, der er startet tidligt sammenlignet med de nystartede elever, hvor en tilsvarende andel udgør ca. 1 procent. Tilsvarende er en mindre andel af omgængerne startet sent eller rettidigt sammenlignet med de nystartede elever. Niveauerne for at starte sent, rettidigt og tidligt har ligget stabilt over perioden 2013-2016. 5

Figur 6. Alder ved skolestart, fordelt på omgængere og nystartede elever, 2016 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 92,6% 79, 16, 6,3% 4,6% 1,1% Sent Rettidig Tidligt Nystartede Omgængere Piger starter oftere rettidigt Generelt starter flere piger end drenge rettidigt i børnehaveklasse. Således var 95 procent af pigerne i 2016 begyndt rettidigt, mens det samme kun gælder for 91 procent af de nystartede drenge. Derimod starter 9 procent af drengene sent, mens det samme kun gælder for 4 procent af de nystartede piger, jf. figur 7. Tendensen har været gennemgående for hele perioden 2013-2016. Figur 7. Alder ved skolestart for nystartede elever fordelt på køn, procent, 2016 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 95% 91% 9% 1% 2% Sent Rettidig Tidligt Drenge Piger Omgængere er udeladt i ovenstående figur. 6

Værd at vide om analysen Oplysninger om elever og klasser er indsamlet af Danmarks Statistik og indarbejdes i Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal. Elevtallene opgøres som bestandstal pr. 30. september. Når der i notatet skrives 2016, dækker det således over elevtallene for skoleåret 2016/2017 opgjort pr. 30. september 2016. 7