Beskæftigelsesplanen 2015

Beskæftigelsesplanen 2015 Jobcenter Albertslund Albertslund Kommune 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Beskæftigelsespolitiske mål for 2015 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 4. Strategier og mål i beskæftigelsesindsasten 5. Oversigt over de politiske mål i 2015 6. Budget for beskæftigelsesindsasten i 2015 2

1. Indledning Siden finanskrisen i 2008 skabte tilbagegang og stagnation, er der nu klare tegn på at økonomien er i bedring, og der forventes i de kommende år en forbedring af den økonomiske vækst, beskæftigelsen samt et fald i ledigheden. På landsplan var der iflg. Danmarks Statistik omkring 148.000 ledige i december 2013. I takt med, at konjunktursituationen forbedres, forventes ledigheden at falde med 28.000 personer til omkring 130.000 personer i december 2015 i flg. regeringens Økonomisk Redegørelse fra maj 2014. Den faldende ledighed skyldes, at flere kommer i beskæftigelse og mange forlader arbejdsmarkedet midlertidigt eller permanent. Albertslund Kommune har ligeledes oplevet en positiv udvikling med faldende ledighed fra 8,7 pct. i december 2012 til 8,2 pct. i december 2013. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose beregner Beskæftigelsesregion Hovedstaden et yderligere ledighedsfald til 7,2 pct. i slutningen af 2015. Det er et lovkrav, at kommunerne hvert år udarbejder en beskæftigelsesplan. Formålet med Beskæftigelsesplanen er at afstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats i Albertslund. Beskæftigelsesplanen 2015 tager afsæt i kortlægningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Albertslund - på kort og lang sigt. Der tages afsæt i beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder og inddrager samtidig de udfordringer og anbefalinger, der fremgår af beskæftigelsesregionens analyser og prognoser for beskæftigelse og ledighed. Ud fra disse udfordringer formuleres politiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen i Albertslund Kommune i 2015. Beskæftigelsesplanen er også udarbejdet på baggrund af en løbende dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), og de vedtagne mål og indsatsområder er et produkt af det nære samarbejde imellem Beskæftigelsesudvalget og arbejdsmarkedets parter. Dialogen med jobcentret har bidraget til at kvalificere det samlede arbejde omkring beskæftigelsesplanen og optimere mulighederne for at udmønte de vedtagne mål og indsatsområder i den daglige drift i Jobcenter Albertslund. På baggrund af de beskæftigelsespolitiske mål og udfordringer er der udarbejdet en lokal strategi for den borgerettede og virksomhedsrettede indsats. Jobcentrets indsats bygger på pligter og rettigheder og tager udgangspunkt i den enkelte borger og sikrer den korteste vej til varig beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte de ledige i at finde nyt job med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Borgere med færrest kompetencer skal tilbydes relevant kompetenceløft, og der skal tages særligt hånd om dem, der risikerer at blive langtidsledige. Flere unge skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, ligesom flere unge skal hurtigere i varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet i 2015. Samtidig vil Jobcenter Albertslund sikre et proaktivt og effektivt samspil med virksomhederne, som understøtter virksomhedernes rekrutteringsbehov med hurtig og kvalificeret arbejdskraft. Her skal beskæftigelsesplanen også ses i sammenhæng med kommunens erhvervsstrategi. Målet med denne er bl.a. at etablere 2.000 nye arbejdspladser i kommunen. Jobcentret skal i indsatsen understøtte målene i kommunens erhvervsstrategi. Albertslund står fortsat overfor en række udfordringer. Ledighedskurven er endnu ikke for alvor knækket, og det er samtidig en stor udfordring, at nogle grupper har svært ved at drage fordel af den positive udvikling. Det omhandler udsatte og marginaliserede kontanthjælpsmodtagere, nyuddannede ledige, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og langvarigt sygemeldte borgere. Samtidig har mange unge ledige komplekse og sammensatte problemer. De unge skal gøres uddannelsesparate og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcentret arbejder med at understøtte implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2014, mens anden del træder i kraft den 1. januar 2015. Regeringens intention er at skabe økonomisk sikkerhed i sygefraværsperioden samt nedbringe det langvarige sygefravær gennem en bedre og tidligere indsats. Sygemeldte borgere med livstruende og alvorlig sygdom kan få forlænget udbetaling af sygedagpenge, mens sygemeldte, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, modtager et nyt jobafklaringsforløb på ny ressourceforløbsydelse i op til 2 år. Beskæftigelsesplanen 2015 skal styrke det koordinerende samarbejde for at sikre et velfungerede lokalt og regionalt arbejdsmarked. Her forudsætter implementeringen af beskæftigelsesplanen et bredt samarbejde med alle relevante aktører for at kunne nå planens politiske mål. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedets parter, a-kasser, uddannelses- 3

institutionerne, relevante kommunale afdelinger, virksomheder m.fl. Udgangspunktet for beskæftigelsesplanen er fortsat, at beskæftigelsesindsatsen i sig selv ikke kan skabe helt nye job, men kan opkvalificere ledige, hjælpe ledige ud i ubesatte stillinger, og medvirke til at fastholde sygemeldte borgere i deres job. Regeringen og forligspartier har endvidere vedtaget en ny omfattende beskæftigelsesreform, der skal træde i kraft den 1. januar 2015. Beskæftigelsesreformen omhandler de forsikrede ledige, der dels tilbydes et uddannelseskompetenceløft på 80 pct. af a-dagpengesatsen, såfremt de er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, og dels en fremrykket beskæftigelsesindsats med aktivt tilbud inden for seks måneders ledighed. Der vil også skulle være et øget samarbejde mellem jobcentret og de lediges a-kasser i form af f.eks. fælles samtaler. De forsikrede ledige har kun krav på et aktiveringstilbud, mens gentagen aktivering ophører. Derudover nedlægges de 94 lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og de 4 Beskæftigelsesregioner, og i stedet oprettes 8 regionale Arbejdsmarkedsråd med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, der kan yde råd og vejledning til de kommunale jobcentre. Beskæftigelsesreformen indbefatter et nyt grundlæggende refusionssystem, som medfører refusionsomlægninger til dels ens refusioner på tværs af alle forsørgelsesydelser, og dels refusioner som aftager over tid. Hensigten er, at afbureaukratisere beskæftigelsessystemet gennem større kommunalpolitisk råderum og større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesreformen vil således influere på Jobcenter Albertslund fremtidige beskæftigelsesindsats ikke kun over for de forsikrede ledige, men også øvrige ydelsesgrupper. Når beskæftigelsesreformen bliver vedtaget, vil det skulle overvejes, hvilke strategier, indsatser og mål, der skal ændres i beskæftigelsesplanen som følge af ny lovgivning. 4

2. De beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. Der skal derfor i planlægningen af det kommende års beskæftigelsesindsats tages højde for Beskæftigelsesministerens udmeldte mål. Ministermål for 2015 er en videreførelse af målene for 2014. De nuværende mål sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er et særligt behov for en styrket beskæftigelsesindsats. Endvidere vil de beskæftigelsespolitiske mål understøtte implementeringen af reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet. Som noget nyt bliver dele af beskæftigelsesplanerne afbureaukratiseret, og der vil derfor ikke indgå kvantitative målsætninger i de regionale kontrakter, og der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplaner baseret på prognoser på ledighed, beskæftigelse mv. Albertslund Jobcenter har valgt at opstille kvantitative mål i Beskæftigelsesplanen med udgangspunkt i de 4 ministermål og de 3 lokalpolitiske mål. Det vil medvirke til at understøtte jobcentrets løbende opfølgning på strategier, mål og resultater af beskæftigelsesindsatsen i kommunen. I forhold til mål 2 har Jobcenter Albertslund valgt at koncentrere sig om langvarige kontanthjælpsmodtagere, idet der er lokale mål for sygedagpenge, ressourceforløb og ledighedsydelsesmodtagere. Her følger tabel med oversigt over de 4 ministermål udmeldt af Beskæftigelsesminisiteren og de 3 lokalpolitiske mål udmeldt af Albertslund Kommunalbestyrelse. De første 4 mål er ministermål, mens de 3 næste mål er lokalpolitiske mål. Tabel 1. De politiske mål i beskæftigelsesplanen 2015: De beskæftigelsespolitiske mål i 2015 Mål 1. Flere unge skal i uddannelse Mål 2. Langvarige kontanthjælpsmodtagere skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål 5. Færre borgere på sygedagpenge Mål 6. Aktive indsatser til borgere på ledighedsydelse og fastholdelse af borgere i fleksjob Mål 7. Flere borgere i sammenhængende ressourceforløb 5

3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette afsnit præsenteres arbejdsmarkedet i Østdanmark og Albertslund Kommune med henblik på at redegøre for de betingelser og rammer, der er gældende for beskæftigelsesindsatsen på det lokale og regionale arbejdsmarked. Det skyldes, at arbejdskraftudviklingen i Albertslund er under kraftig indflydelse af både den lokale og regionale udvikling, hvorfor de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Albertslund skal ses både i et lokalt og regionalt perspektiv. 3.1. Konjunkturer og arbejdsmarkedsudvikling i Østdanmark Beskæftigelsesplanens mål baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets forventninger til den økonomiske udvikling og de lokale beregninger, som Beskæftigelsesregionen udarbejder på den baggrund. De beskæftigelsespolitiske udfordringer udgør således det centrale afsæt for tilrettelæggelsen af den samlede beskæftigelsesindsats, og Albertslund Kommune står i lighed med størstedelen af landets kommuner overfor store udfordringer. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden 2012 til 2013. Mens arbejdsstyrken og beskæftigelsen stiger svagt i de fleste brancher i Region Hovedstaden, og kun den offentlige har været vigende, er der forsat faldende beskæftigelse i Region Sjælland. Der er samlet en positiv udvikling, hvor det tidligere markante fald i beskæftigelsen er blevet erstattet af en stigende beskæftigelse i Østdanmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at beskæftigelsen vil stige med næsten 30.000 personer på landsplan fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015. Ledigheden forventes at falde med omkring 15.000 på landsplan i samme periode. Når ledighedsfaldet ikke er så kraftigt som beskæftigelsesstigningen, skyldes det bl.a., at arbejdsstyrken forventes at stige i samme periode, jvf. nedenstående tabel 1. Tabel 1: Fremskrivning af beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed i Østdanmark Mio. pers. 1,34 1,32 1,30 1,28 1,26 1,24 1,22 1,20 Arbejdsstyrken (venstre akse) Ledighed (højre akse) Beskæftigelse (venstre akse) Personer 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet prognose og egne beregninger. Tabel udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden &Sjælland I Østdanmark ventes beskæftigelsen i 2014 at stige med lidt over 7.000 personer, så der i 4. kvartal 2014 er omkring 1.236.150 beskæftigede. I 2015 forventes en yderligere stigning, så beskæftigelsen samlet set stiger med 1,3 % i perioden 4. kvartal 2013-4. kvartal 2015 i Østdanmark, svarende til en stigning på 15.700 personer. I nedenstående tabel beskrives ledighedsudviklingen i antal og procent i både Østdanmark og Albertslund i perioden 2013 2015. 6

Tabel 2: Arbejdskraftbalancen i Østdanmark og Albertslund ultimo 13 til ultimo 15. Område Østdanmark Albertslund I slutningen af året 2013 2014 2015 2013 2014 2015 Beskæftigede 1.166.885 1.177.420 1.186.422 11.552 11.498 11.506 Ledighed 71.948 65.788 62.072 1.027 939 886 Arbejdsstyrke 1.238.833 1.243.208 1.248.514 12.579 12.438 12.393 Udenfor arbejdsstyrken 398.303 402.159 404.085 4.964 5.068 5.069 Beskæftigelsesfrekvens 71% 72% 72% 66% 66% 66% Ledighedsprocent 5,8% 5,3% 5,0% 8,2% 7,6% 7,2% Kilde: Notat om arbejdskraftbalance fra Beskæftigelsesregionen, maj 2014. Alle tal er ultimo i gældende år. Samlet set forventes i Østdanmark et fald i ledigheden på 0,8 procentpoint i perioden 2013 2015. Ledighedsudviklingen er stort set den samme i Albertslund Kommune, hvor ledighedsprocenten forventes at falde fra 8,2 pct. i 2013 til 7,2 pct. i 2015, svarende til et ledighedsfald på 1 pct-point. Antallet af borgere i beskæftigelse i Albertslund forventes at falde fra 11.552 til 11.506 i beskæftigelse, svarende til 46 færre borgere i beskæftigelse. Endvidere forventes arbejdstyrken i Albertslund Kommune at falde fra 12.579 til 12.393, svarende til 186 færre borgere i arbejdsstyrken. Albertslund har haft det største fald i beskæftigelsen fra 2012 til 2013 i forhold til vestegnskommunerne, men ledighedsudviklingen i Albertslund forventes at være den samme som vestegnskommunerne, jvf. tabel 3. Tabel 3: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen År 2012 2013 2015 Udvikling 2012-2013 Udvikling 2013-2015 Albertslund 11.700 11.500 11.600-1,7% 1,4% Glostrup 10.300 10.300 10.400 0,2% 1,4% Ballerup 20.800 20.700 20.900-0,4% 1,2% Høje Taastrup 21.500 21.600 21.900 0,2% 1,4% Vallensbæk 7.000 7.000 7.100 0,6% 1,4% Ishøj 9.000 9.100 9.200 0,9% 1,4% Hvidovre 23.700 23.800 24.200 0,4% 1,4% Rødovre 17.000 16.900 17.200-0,1% 1,4% Brøndby 14.400 14.200 14.400-1,1% 1,4% Østdanmark 1.163.000 1.160.000 1.174.000-0,3% 1,3% Kilde. Beskæftigelsesregionen, Beskæftigelsespolitisk udfordringer i netværk 2, april 2014, tal fra slutningen af året. 7

Den stigende beskæftigelse i Region Hovedstaden sker på det private arbejdsmarked. I løbet af det seneste år er beskæftigelsen bl.a. steget inden for byggeri (2 pct.) og i den private servicesektor (1 pct.). Industrisektoren er imidlertid aftagende, og det skyldes både effektivisering, men også at arbejdspladser outsources til lande med billigere produktionsomkostninger. Nedenstående tabel 4 viser den forventede udvikling fremover. Tabel 4: Den forventede beskæftigelsesudvikling i Østdanmark i 2014 og 2015, branchefordelt Personer 14.000 12.090 12.000 10.000 8.000 Personer 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 6.000 4.000 2.000 2.653 3.294 4.000 2.000 0-2.000-4.000-102 Landbrug mv. -2.231 Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service 0-2.000-4.000 Anm.: Opgjort ultimo året. Kilde Økonomi- og Indenrigsministerriet og Beskæftigelsesregionens beregninger. Analyserapport 2015, Beskæftigelsesregionen. Stigningerne i den private sektor hænger også sammen med statens massive investeringer i offentlige anlægsprojekter som gennemføres over de kommende 10 år. Den samlede anlægssum udgør ca. 200 mia. kr. i Danmark, heraf ca. 145 mia. kr. i Østdanmark. I Østdanmark gælder det investeringer i sygehuse, Femern Bælt forbindelsen, Storstrømsbroen, jernbaner, metro og letbane, motorvejsbyggeri og havvindmølleparker. De største projekter i Hovedstaden er: Metroen (21 mia.) Jernbane København-Køge-Ringsted (10,4 mia.) Hospitalsbyggeri: Bispebjerg, Nordsjælland, Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet (i alt 9,5 mia.) Letbane Storkøbenhavn (3,9 mia.) Panum, Niels Bohr Bygningen, Nyt Naturhistorisk Museum, KUA, Transportministeriets styrelser (6 mia.). Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at de direkte beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved byggeriet omfatter ca. 8.700 fuldtidsstillinger i gennemsnit over perioden på landsplan, mens der i hovedstadsregionen forventes ca. 2.400 fuldtidsstillinger, heraf ca. 30 pct. til ufaglærte. Efterspørgslen topper i Hovedstaden i 2014 med knap 5.000 stillinger, hvor et vigtigt mål er, at Jobcenter Albertslund dels opkvalificerer og dels leverer arbejdskraft til de store anlægsprojekter. 3.2. De lokale beskæftigelsesudfordringer I dette afsnit beskrives antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Albertslund og dernæst ledighedsudviklingen på alle forsørgelsesgrupper i perioden februar 2013 til februar 2014. Herefter beskrives kort de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Albertslund i forhold til de 4 ministermål fra Beskæftigelsesministeren, samt de 3 lokalpolitiske mål udmeldt af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune. Albertslund har flere borgere på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i Østdanmark. I 2013 var andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse 31,9% mod 25,5% i Østdanmark. Det udgør en lokal udfordring, og størstedelen udgø- 8

res af personer på førtidspension og kontanthjælp. Borgere på førtidspension udgør den største forsørgelsesgruppe, men med reformen af førtidspension og fleksjob har Albertslund Jobcenter halveret tilgangen til førtidspension i 2013. I nedenstående tabel 5 beskrives ledighedsudviklingen i perioden februar 2013 til februar 2014. I februar måned 2013 var der 2064 på a-dagpenge og kontanthjælp, mens der i februar måned 2014 er 1913, svarende til et fald på 7,3 pct. Antallet af forsikrede ledige (a-dagpenge og uddannelsesydelse) har været faldende det seneste år, ligesom antallet af personer på ledighedsydelse og førtidspension har oplevet et fald. Omvendt er antallet af personer i fleksjob, revalidering og ressourceforløb steget i Albertslund Kommune i det sidste år. Regeringen har vedtaget en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til de forsikrede ledige, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelsen erstatter den midlertidige uddannelsesydelse, der ophører medio 2014. Regeringen har også vedtaget en ny uddannelseshjælp til unge ledige uden uddannelse med virkning fra 1. januar 2014. Uddannelseshjælp skal motivere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, idet ydelsen er sat markant ned og er på samme niveau som SU (Statens Uddannelsesstøtte). Tabel 5: Fordelingen på ydelsesgrupper i Albertslund. Tal er fra februar måned 2013 og 2014. Ydelsesgrupper 2013 2014 Udvikling i procent A-dagpenge 845 658 Samlet: -12,3% Uddannelsesydelse* 35 113 Kontanthjælp 1.184 798 Samlet: -3,5 Uddannelseshjælp** (ikke indført endnu) 344 Sygedagpenge 699 592-15,3 Forrevalidering 20 21 5,0 Revalidering 53 63 18,9 Ledighedsydelse 57 46-19,3 Fleksjob 214 244 14,0 Førtidspension 1.190 1.120-5,9 Ressourceforløb 0 30 I alt 4.297 4.029-6,2% Kilde: jobindsats.dk. Tal er trukket i februar måned i hvert år. *Borgere på a-dagpenge og uddannelsesydelse er forsikrede ledige. Data på den nye arbejdsmarkedsydelse kan ikke trækkes endnu. **Kontanthjælpsreformen betyder, at mange unge nu modtager uddannelseshjælp fremfor kontanthjælp. I de nedenstående afsnit beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer i forhold til de politiske mål i Beskæftigelsesplanen 2015. Først beskrives ministermål, og dernæst de lokalpolitiske mål fra Kommunalbestyrelsen i Albertslund. 3.2.1 Ministermål - flere unge i uddannelse Albertslund Kommune har 375 ledige unge på offentlig forsørgelse i februar måned 2014, jvf. tabel 6. Det svarer til et fald i ungeledigheden på 17,5% i forhold til sidste år. Det markante fald er også udtryk for, at kontanthjælpsreformen virker, idet jobcentrets uddannelsesafklarende og uddannelsesunderstøttende indsatser har en positiv uddannelsesog jobeffekt, ligesom den lavere uddannelseshjælpsydelse også øger motivationen for at starte på uddannelse. 9

Tabel 6. Modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp under 30 år i Albertslund. Tal trukket i februar måned. År 2014 Uddannelseshjælp Uddannelsesparat 127 Åbenlys uddannelsesparat 30 Aktivitetsparat 185 Kontanthjælp Jobparat 25 Aktivitetsparat 8 I alt 375 Kilde: jobindsats.dk Det er imidlertid en udfordring, at mange unge frafalder uddannelse, jvf. nedenstående tabel 7. I 2012 faldt 44 pct. af de unge ledige, der var startet uddannelse fra offentlig forsørgelse i Østdanmark, fra uddannelsen i løbet af det første år. 14 pct. vendte tilbage på offentlig forsørgelse. Det er jobcentrets vurdering, at frafaldet fra de erhvervskompetencegivende uddannelser nogenlunde matcher udviklingen i Albertslund Kommune, hvorfor en af hovedudfordringerne i ungeindsatsen er at minimere frafaldet fra erhvervskompetencegivende uddannelser i 2015. Tabel 7: Andel af offentligt forsørgede i Østdanmark, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år. Procent 60 Procent 60 50 40 51 15 49 46 44 19 16 14 50 40 30 30 20 10 36 30 30 30 20 10 0 2009 2010 2011 Tilbagefald til offentlig forsørgelse Afmeldt uddannelsen Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (uddannelsesregistre og DREAM) og egne beregninger Anm.: Årstallene måletidspunktet et år efter uddannelsesstart. Årsperioderne går fra oktober til september. Afmeldt uddannelse er uddannelsesinstitutionernes oplysninger om afbrydelse af uddannelse. Tilbagefald til offentlig forsørgelse er mindst 4 ugers sammenhængende offentlig forsørgelse. Afmeldt uddannelse tæller før offentlig forsørgelse hvert frafald er således kun registeret én gang. Frafald indeholder også omvalg af uddannelse. For de unge, der har gennemført en uddannelse, bør vejen til varig beskæftigelse være lettere. Der er imidlertid en udfordring med dimittendledighed, jvf. tabel 8. Ledigheden for nyuddannede i Østdanmark steg kraftigt med lavkonjunkturen og har i 2010-12 ligger på ca. 20 pct., der ikke er i arbejde et år efter fuldført uddannelse. Det er væsentligt, at jobcentret iværksætter en målrettet ungeindsats, der får flere unge i beskæftigelse og forebygger langtidsledighed. 2012 0 10

Tabel 8: Nyuddannede i Østdanmark 2007/08 2011/12, fordelt på forsørgelse 1 år efter fuldførelse af uddannelsen Personer Procent 35.000 25 29.317 29.905 30.014 30.576 31.279 30.000 4.154 6.076 6.749 7.293 7.458 20 25.000 20.000 15 15.000 10.000 5.000 24.983 23.829 23.265 23.283 23.820 10 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 Job, udd mv. offentlig forsørgelse Ledighedsprocent (højre akse) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og Beskæftigelsesregionens beregninger Anm.: Omfatter personer over 18 år, som har gennemført en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, ekskl. universitetsbachelorer. Antallet af nyuddannede i 2012 er opjusteret ift. kildedata, fordi nyeste kildedata er foreløbige. Årsperioderne går fra august til juli. Antallet af 18-års-debutanter steg kraftigt, da lavkonjunkturen satte ind, jvf. nedenstående tabel 9. Da antallet af 18- årige i den østdanske befolkning er steget i samme periode, har andelen af 18-års debutanter dog været nogenlunde konstant på ca. 10-12 pct. hen over lavkonjunkturen. Det gælder også Albertslund, som har 10 pct. af 18-årige, der debuterer på kontanthjælp, inden de fylder 19 år. 18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de ofte har personlige og sociale problemer og får langvarige forløb i kontanthjælpssystemet. I Østdanmark modtager 44 pct. af 18-årsdebutanterne offentlig forsørgelse fem år efter deres debut. Til sammenligning gælder det kun 10 pct. af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp. Albertslund ligger i den lavere ende i regionen med 38 pct. som får kontanthjælp efter 5 år. Tallene siger ikke noget om varigheden af det aktuelle kontanthjælpsforløb. Ungeindsatsen skal være mere forebyggende og tværfaglig i forhold til at minimere tilgangen af 18-årsdebutanter gennem indsatser for de 15-17 årige i tæt samarbejde med UU Vestegnen. Tabel 9: Andel af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp og udvikling i deres forsørgelse. Andel 18- års debutanter 18- års debutanter 5 år efter Ikke debutanter 5 år efter Job Uddannelse Offentlig forsørgelse Job Uddannelse Offentlig forsørgelse Albertslund 10% 30% 32% 38% 40% 49% 10% Østdanmark 10% 32% 25% 44% 40% 50% 10% 0 Kilde: Dream og Beskæftigelsesregionens beregninger. Tal for 18-årige i 2008 og deres forsørgelsesstatus i uge 26, 2013. Analyserapport 2015, Beskæftigelsesregionen. 3.3. Ministermål - langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig indsats Med reformen af førtidspension og fleksjob indførtes en række tværfaglige og sammenhængende indsatser for at udvikle udsatte gruppers funktions- og arbejdsevne, genskabe deres arbejdsidentitet og øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og fællesskabet. Antallet af nye førtidspensioner var allerede svagt faldende i 2010, men er faldet kraftigt siden reformen i januar 2013 i Østdanmark, jvf. nedenstående tabel 10. 11

Tabel 10: Udviklingen i den årlige tilgang til førtidspension i Østdanmark, januar 2010 september 2013 Personer Personer 8.000 8.000 7.000 7.000 6.000 6.000 5.000 5.000 4.000 4.000 3.000 3.000 2.000 2.000 1.000 1.000 0 0 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 Kilde: jobindsats.dk Den samme udvikling gælder i Albertslund Kommune, jvf. nedenstående tabel 11. I april måned 2012 var tilgangen 90 personer, mens tilgangen var 65 personer i april 2013 og faldet til 27 personer i april måned 2014. Tabel 11: Tilgang til førtidspension i Albertslund, samlet tilgang 12 mdr. tilbage fra den nævnte måned. År 2012 2013 2014 Tilgangen af personer til førtidspension 90 65 27 Kilde: jobindsats.dk. Tal er trukket i april måned i hvert år. 3.4. Ministermål - langtidsledigheden skal bekæmpes I løbet af det seneste år har langtidsledigheden i Østdanmark været svagt faldende, jvf. nedenstående tabel 12. I december 2012 var andelen af langtidsledige i Østdanmark 28 pct., og i Albertslund 36 pct. Faldet skyldes alene et fald blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i samme periode er steget. En del af faldet blandt dagpengemodtagerne skyldes, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til kontanthjælp eller uddannelsesydelse, som også tæller med i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Albertslund har dog færre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere end tallet på landsplan og til gengæld flere langtidsledige dagpengemodtagere. 12

Tabel 12: Antal og andel langtidsledige personer (ledige mere end 80% af året) samt bruttoledige personer Antal langtidsledige Antal bruttoledige Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer personer (ministermålsoner per- Albertslund Ydelsesgrupper i alt 2013 371 1.056 35,1 A-dagpenge 2013 137 535 25,6 Kontanthjælp 2013 234 521 44,9 (jobklar) Hele landet Ydelsesgrupper i alt 2013 43.543 153.595 28,3 A-dagpenge 2013 21.096 105.055 20,1 Kontanthjælp 2013 22.447 48.540 46,2 (jobklar) Kilde. Beskæftigelsesregionen. Data for 2013 er trukket i december måned 2013. Tal fra Beskæftigelsesregionen viser, at nyuddannede og personer med anden etnisk baggrund har størst fare for langtidsledighed, jvf. nedenstående tabel 13. I Albertslund ses, at ledige dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund har mindre andel langtidsledige end personer med dansk oprindelse, hvorimod andelen blandt kontanthjælpsmodtagere er større. Tal for dimittendledighed er det ikke muligt at trække i jobindsats.dk. Tabel 13: Andel langtidsledige personer af samtlige bruttoledige personer i forhold til herkomst. 2013 Andel langtidsledige Personer med dansk oprindelse Ydelsesgrupper i alt 31,6 A-dagpenge 26,1 Kontanthjælp (jobklar) 37,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Ydelsesgrupper i alt 42,2 A-dagpenge 23,8 Kontanthjælp (jobklar) 58,4 Kilde: Beskæftigelsesregionen. Data for 2013 er trukket i december måned 2013. 3.5. Ministermål - en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Både i Albertslund og de øvrige Vestegnskommuner ligger der store erhvervsområder. Der er mange lokale virksomheder i umiddelbar nærhed af Albertslund. Jobcenter Albertslund har et tæt og systematisk samarbejde med mange lokale og regionale virksomheder, både i forhold til virksomhedsservice og virksomhedsaktivering. I Albertslund Kommune er der 650 virksomheder med over 2 ansatte jf. nedenstående tabel 14. Heraf er der 64 virksomheder med over 50 ansatte. I den umiddelbare nærhed er der et betydeligt antal virksomheder. I Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup, Brøndby og Ballerup kommuner er der 3.932 virksomheder med over 2 ansatte. Tabel 14: Tabel over antal virksomheder i Albertslund og omegn Albertslund Glostrup Brøndby Høje Tåstrup Ballerup 2 49 ansatte 586 417 709 969 795 Over 50 ansatte 64 72 89 104 127 I alt 650 489 798 1073 922 13

Det er væsentligt, at de ledige får adgang til jobåbninger. Hvert år genbesættes gennemsnitligt hver tredje stilling i de østdanske virksomheder med nye medarbejdere. Det giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, og det er derfor helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen styrker samarbejdet med virksomhederne om at besætte de løbende jobåbninger. En løbende og tæt dialog med de private virksomheder vil øge mulighederne for, at jobåbningerne synliggøres på arbejdsmarkedet og bringes i åbent spil og fair konkurrence over for de ledige og de langtidsledige, ligesom dialogen vil skabe plads til de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Finanskrisen indebar et markant dyk i antal synlige jobåbninger i 2008, mens der siden 2011 har der været en positiv stigning i synlige jobåbninger, jvf. nedenstående tabel 15. Tabel 15: Udvikling i jobsynlighed (jobåbninger/jobopslag) Procent 35 30 25 20 15 10 5 Procent 35 30 25 20 15 10 5 0 0 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og Jobindsats.dk Anm.: Nyopslåede stillinger ift. antal jobåbninger i året. Jobåbninger 2008 er opgjort i perioden fra januar 2008 til januar 2009, i de øvrige årsperioder er opgørelsen fra september til september. Der ses alene på antallet af nye jobåbninger på jobnet.dk Jobcentret har gennem flere år haft fokus på at bruge virksomhedsrettet aktivering. Målet i 2014 er, at mindst 55 pct. af alle aktiveringstilbud er virksomhedsrettede tilbud. Andelen har i flere år ligget lige under 50 pct., men forventningen er, at Jobcenter Albertslund øger de virksomhedsrettede tilbud til at udgøre mindst 55 pct. af alle aktiveringstilbud i 2015 jf. nedenstående tabel 16. Tabel 16: Virksomhedsaktivering af alle ydelsesmodtagere i helårspersoner. 2012 2013 År Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Tilbud i alt 530 456 Ansættelse med løntilskud 143 122 Virksomhedspraktik 109 99 Virksomhedsrettede forløbs andel af alle 47,5% 48,5% Virksomhedsaktivering har den bedste jobeffekt, og på arbejdsmarkedet bliver borgernes faglige og sociale kompetencer vedligeholdt og opkvalificeret, ligesom de ledige får et værdifuldt branchenetværk, der kan føre til varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Endvidere giver virksomhedsaktivering høj refusion på ydelsen. Det er derfor afgørende i beskæftigelsesindsatsen, at borgerne placeres i virksomheder med det rette match mellem virksomhedens behov og borgerens sociale og faglige kompetencer i 2015 og årene frem. 3.6. Lokalpolitisk mål - færre på sygedagpenge Andelen af borgere på sygedagpenge er faldet med knap 15 pct. i perioden februar måned 2013 til februar måned 2014. Jobcentret har en tæt dialog med virksomhederne, og hovedparten af de sygemeldte borgere vender tilbage til varig beskæftigelse eller ledighed, mens andre sygemeldte borgere får revalidering, fleksjob eller førtidspension. 14

I nedenstående tabel 17. fremgår deres status før modtagelse af sygedagpenge i perioden 2008 2013. Omkring 60 pct. kommer fra beskæftigelse i 2013, hvilket er faldet med omkring 10 pct. siden 2008 som følge af finans- og vækstkrisen. Omvendt er tilgangen fra forsikrede ledige steget med omkring 10 pct. til knap 20 pct. i samme periode, mens de selvstændige og borgere i fleksjob ligger nogenlunde stabilt i perioden. Tabel 17: Udviklingen i fordelingen mellem modtagere af sygedagpenge i procent af alle. Status før modtagelse af sygedagpenge. Kilde: jobindsats.dk Folketingets nye reform af sygedagpenge betyder, at borgernes funktions- og arbejdsevne skal afklares og vurderes inden for 5 måneder i forhold til forlængelse af sygedagpenge. Såfremt de sygemeldte borgere ikke får forlænget deres sygedagpenge, skal de modtage et jobafklaringsforløb på ny ressourceforløbsydelse i op til 2 år. På den baggrund er det fremover interessant, hvor mange borgere som får sygedagpenge over og under 22 uger, ligesom det er væsentligt, hvor mange sygemeldte borgere, som modtager et jobafklaringsforløb i 2015. Det er imidlertid ikke muligt at trække data fra jobindsat.dk på antal sager over og under 22 uger, men det forventes på sigt. Som det fremgår af nedenstående tabel 18, har antallet af sygemeldte borgere over 26 uger ligget nogenlunde stabilt i perioden februar 2012 til februar 2014, mens der har været et stort fald i sager under 26 uger fra 2013 til 2014. Samlet har der været et markant fald i antallet af sygedagpengemodtagere i Albertslund. Tabel 18. Antal forløb med over og under 26 ugers varighed i Albertslund, ultimo måned År 2012 2013 2014 Sygedagpengesager over 26 uger 121 132 126 Sygedagpengesager under 26 uger 332 302 224 Kilde: jobindsats.dk. Data er trukket i februar måned for hvert år. 3.7. Lokalpolitisk mål - Aktive indsatser til borgere på ledighedsydelse og fastholdelse af borgere i fleksjob 15

Efter førtidspensionsreformen får flere tilkendt ledighedsydelse og flere kommer i fleksjob. Det giver en udfordring med at finde jobåbninger, hvor fleksjobbere helt ned til 2 timer om ugen kan få et fleksjob på arbejdsmarkedet. Tal for Østdanmark viser, at tilgangen til nye fleksjob er faldet efter førtidspensionsreformen, jvf. tabel 19. Tabel 19: Udviklingen i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse i Østdanmark Antal 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Antal 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Fleksjob Ledighedsydelse Fleksjob el. ledighedsydelse Kilde: DREAM og beskæftigelsesregionens beregninger Anm.: Omfatter personer, som er skiftet til fleksjob og ledighedsydelse fra anden forsørgelse. Fleksjob el. ledighedsydelse omfatter tilgang til fleksjob/ledighedsydelse fra anden forsørgelse end fleksjob/ledighedsydelse. Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse og i fleksjob kan ikke genkendes i Albertslund, hvor der er en positiv stigning i personer på fleksjob og et positivt fald i ledighedsydelsen. Dette kan imidlertid skyldes, at data fra Albertslund er nyere, så den indsats, der er gjort af bl.a. fleksjobambassadører, har haft en positiv effekt. Antallet af fleksjob er også steget i Østdanmark fra 2013 til 2014, dog ikke så meget som i Albertslund, jvf. nedenstående tabel 20. Tabel 20: Antal på ledighedsydelse og i fleksjob År 2013 2014 Udvikling i % Ledighedsydelse 57 46-19,3 Fleksjob 214 244 14,0 Kilde: jobindsats.dk. Tal trukket i februar måned. 3.8. Lokalpolitisk mål - flere borgere i sammenhængende ressourceforløb Beskæftigelsesministeren har bemærket, at tilgangen af personer til ressourceforløb i landets jobcentre er lav og har henstillet til, at kommunerne øger tilgangen af personen til ressourceforløb. Den lave tilgang af personer til ressourceforløb skyldes, at reformen af førtidspension og fleksjob skulle implementeres i kommunerne. Der er også kommet øget tilgang i tilkendelserne til ressourceforløbsydelse i landets Rehabiliteringsteam, jvf. tabel 21. fra Østdanmark. 16

Tabel 21: Udviklingen i antallet af personer i ressourceforløb i Østdanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Jobcenter Albertslund har ligeledes skullet implementere reformen af førtidspension og fleksjob, og der behandles omkring 5-6 sager om ugen i gennemsnit i Albertslunds rehabiliteringsteam. Jobcenter Albertlund forventer, at tilgangen af personer til ressourceforløb både over og under 40 år stiger kraftigt i løbet af 2014 og 2015. Tabel 22: Antal i ressourceforløb i Albertslund År 2013 2014 Ressourceforløb 14 31 Kilde: jobindsats.dk. Tal i 2013 er fra december, mens tal for 2014 er fra maj. 17

4. Mål og strategier i beskæftigelsesindsatsen Først i dette afsnit beskrives den overordnede beskæftigelsesstrategi for den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. Dernæst beskrives et udvalg af de strategier og indsatser, der vil blive igangsat (eller videreført) for at indfri målsætninger relateret til de fire ministermål og de tre lokalpolitiske mål. Niveauerne for målene bygger på vurdering af hidtidig udvikling og indsats, vurdering af fremtidig udvikling på målgrupper samt Beskæftigelsesregionens prognoser for regionen og Albertslund Kommune. 4.1. Den overordnede beskæftigelsesstrategi For de fleste mennesker er det vigtigt at kunne bidrage til det samfund, som de er en del af. Målet for den borgerrettede indsats er, at der skal fokuseres på ressourcerne og mulighederne for den enkelte borger, og målet er at få flest mulige i ordinært arbejde, uddannelse eller alternativt for nogle et fleksjob. Inddragelse og ansvarliggørelse er et væsentligt element i samspillet mellem jobcenter og borger. Det er vigtigt, at borgerne er i centrum for indsatsen og får mulighed for selv at tage et større ansvar og stå for løsningen af de konkrete udfordringer. Helhed og koordinering er også et væsentligt område i den borgerettede indsats. Jobcentret skal fortsat udvikle samarbejde og koordination på tværs af faggrupper, afdelinger, sundhedssektor og øvrige samarbejdspartnere. Erfaringen er, at inddragelse af flere fagligheder bidrager til at løfte det generelle niveau i indsatsen. Jobcenter Albertslund har opbygget meget erfaring med samarbejde med virksomheder. Virksomhedsindsatsen bygger på to spor: ét, der handler om servicering af virksomhederne med udgangspunkt i deres aktuelle behov og ét, der fokuserer på lediges muligheder for at blive afklaret eller få opkvalificeret deres kompetencer på virksomhederne. Samarbejdet med de lokale virksomheder er derfor højt prioriteret og strategien skal dække de to hovedspor 1) virksomhedsservice og 2) virksomhedsaktivering. I forhold til virksomhedsservice vil jobcentret have fokus på at sikre, at virksomheder hurtigt kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft samt hjælpe virksomheder med at fastholde deres medarbejdere i beskæftigelse. I forhold til virksomhedsaktivering vil jobcentret placere ledige i virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation, idet det har bedste job- og uddannelseseffekt. Det skyldes, at virksomhedsaktivering ikke fastholder i ledighed, og de lediges kompetencer opkvalificeres samt at de ledige etablerer branchenetværk. Bekæmpelse af ungeledighed og den høje langtidsledighed samt et proaktivt og systematisk samarbejde med de lokale virksomheder har den højeste prioritet i beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Albertlund i 2015. Jobcentret har i 2014 etableret en ny ungeenhed fysisk adskilt fra jobcentret med uddannelsesafklarende og uddannelsesunderstøttende aktiviteter, så flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, og flere unge kommer i beskæftigelse. For alle grupper af ledige gælder, at aktiveringsindsatsen så vidt muligt skal målrettes de redskaber, der erfaringsmæssigt giver den højeste job- og uddannelseseffekt. Et af de mest effektive redskaber er samtaler med jobcentrets konsulenter om jobmuligheder og jobsøgningsstrategier. Herudover er løntilskud og virksomhedspraktik det væsentligt aktiveringsredskab, og målet er, at minimim 55 pct. af alle aktiveringstilbud er virksomhedsaktivering eventuelt kombineret med brug af mentorordningen. Samarbejde med private virksomheder vil have høj prioritet i 2015. Det gælder både rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, arbejdspladsfastholdelse og placering af ledige i virksomheder. Der vil også gives afklarings- og vejledningsforløb, især for ledige med sammensatte og komplekse problemer. Voksne uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive tilbudt forløb på erhvervsuddannelserne om afklaring af kompetencer og vurdering af ordinære uddannelsesmuligheder gennem GVU, voksenlærlingeforløb og jobrotationer. Derudover vil Jobcentret tilbyde kortere opkvalificeringsforløb inden for områder med mangel på arbejdskraft og mange jobåbninger, eller hvor det umiddelbart er muligt at komme i beskæftigelse. Opkvalificeringsindsatsen skal også sammentænkes med de massive anlægsprojekter i regionen. Jobcentret vil endvidere have fokus på borgernes helbredsforholds betydning for selvforsørgelse og samarbejde med den øvrige kommunale forvaltning og Region Hovedstaden om muligheder for at forbedre beskæftigelsesmuligheder, forebygge helbredsproblemer og igangsættelse af behandlingstilbud. Jobcentret vil desuden have fokus på grupper, som er i særlig risiko for at bliver marginaliserede, herunder ledige indvandrere og efterkommere samt ledige borgere med funktions- og arbejdsevnenedsættelse. 18

4.2. Ministermål 4.2.1. Ministermål - flere unge i uddannelse Ministermål 1: Flere unge skal i uddannelse Jobcentre skal have maximalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemer af faglig,- social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikre, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarkedet. Effektmål resultater som skal opnås Antallet af unge på kontanthjælp og uddannelseshjælp skal falde fra 426 i december 2013 til højst 341 i december 2015, svarende til et fald på 20 pct. fra december 2013 til december 2015. Andelen af unge som får en ungdomsuddannelse skal stige fra 89 pct. i profilmodellen 2012 til 91 pct. i 2015. Etablering af en ungeenhed med placering i Kongsholmscentret. I Ungeenheden indledes samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om at rådgive og vejlede unge om uddannelse. Nyt uddannelsesrettet kombinationsforløb til de 15-17 årige i Ungeenheden for at reducere tilgangen af nye 18-årige ledige. Ny visitationsmodel med samtaler inden for 48 timer. Hyppigere kontakt med de unge, idet de møder den samme vejleder / jobkonsulent hver gang, de er i kontakt med Ungeenheden. De unge tilbydes økonomisk rådgivning ved samarbejde med lokal bank Anvendelse af nytteindsats til åbenlyst uddannelsesparate. Screening og tidlig indsats for at bekæmpe langtidsledighed. Tidlig og øget virksomhedsaktivering over for nyuddannede. De jobklare mødes med krav om bred jobsøgning og brancheskift. Udvikle standardiserede tilbud for særligt udsatte målgrupper. Implementering af en mentor- og efterværnsstrategi. Frikøb af UU vejleder for at øge den tidlige uddannelsesvejledning. Samarbejdsaftaler med relevante uddannelsesinstitutioner, så flere unge fastholdes og gennemfører ordinære uddannelser. Flere unge i virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv. Jobkonsulenter anvender motivations- og progressionsstyring i samtaler med unge ledige borgere. Sikre at de unges faglige forudsætninger er tilstede gennem FVUtest, FVU-forløb mv., og dermed hindre uddannelsesfrafald. Flere unge i brobygningsforløb med direkte opstart i uddannelse. 19

En ny Ungeenhed for unge uden uddannelse Bekæmpelse af ungeledigheden er højt politisk prioriteret i Albertslund. På den baggrund implementeres en ny Ungeenhed i august 2014 i Kongsholmcentret fysisk adskilt fra jobcentret. Målet for unge uden uddannelse er nu, at de skal i uddannelse, mens unge med uddannelse skal i job. Ungeenheden varetager indsatsen for unge uden uddannelse, mens unge med uddannelse, på revalidering eller ressourceforløbsydelse stadig modtager en målrettet beskæftigelsesindsats i jobcentret på Bytorvet. Den nye Ungeenhed forventes at få et tæt samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, der indgår i CAMPUS Albertslund 1, samt med UU Vestegnen og Jobhuset, der i forvejen er placeret i Kongsholmscentret. Ungeenheden vil skabe et tværfagligt ungemiljø, så flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og flere unge hurtigt kommer i beskæftigelse inden uddannelsesstart. Desuden skal Ungeenheden bidrage til den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. En opfyldelse af den målsætning ses som et væsentligt forebyggende element i bestræbelserne på at understøtte en udvikling, hvor flere unge gennemfører en uddannelse 2. Figur 1. : Aktører i Unge-enheden. I Ungeenheden samarbejder og koordineres CAMPUS Albertslund, UU Vestegnen, Jobhuset og Jobcentret. Herudover skal Ungeenheden også samarbejde med en række øvrige samarbejdspartnere såsom afdelingen Social & Familie og afdelingen Skoler & Uddannelse. Den fælles ungeindsats på tværs af afdelinger vil skabe rammerne for et inddragende tværfagligt samarbejde i forhold til at minimere tilgangen af unge til forsørgelsesydelser. Ungeenheden vil især skærpe og forbedre samarbejdet med familieafsnittet for at sikre, at overgangen fra ung til voksen sker systematisk, og at der arbejdes videre med den viden, som rådgivere i familieafsnittet har fået gennem deres indsats. Målgrupper og mål Ungeindsatsen sker ved hjælp af en række forskellige strategier og redskaber i beskæftigelsesindsatsen. De unge ledige opdeles i 4 målgrupper; 1) de jobklare og 2) de åbenlyst uddannelsesparate og 3) de uddannelsesparate og 4) de aktivitetsparate. De unge har således meget forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Det er derfor nødvendigt med en differentieret beskæftigelsesindsats, der retter sig mod de specifikke ressourcer og behov, de forskellige grupper af unge har. 1 I CAMPUS Albertslund deltager Kongsholm Gymnasium, Københavns Tekniske Skole, VUC Vestegnen, Ungecenter, Glostrup/Albertslund Produktionsskole m.fl. 2 Ifølge kommunens seneste ungestrategi fra 2012 er målet 85 pct., men dette mål er allerede er opfyldt. Udregningsmetoden på den nationale målsætning om 95 pct. er, at opsætte en profilmodel, der fremskriver hvor stor den del af en ungdomsårgang, der vil have afsluttet mindst en ungdomsuddannelse om 25 år. 20

Her følger de væsentligste mål i ungeindsatsen for de forskellige målgrupper: at flere jobklare kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse at flere unge uden uddannelse starter på en kompetencegivende uddannelse at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse at færre unge fra offentlig ydelse frafalder en kompetencegivende uddannelse at unge oplever respekt, inddragelse og tager ansvar for deres vej mod job eller uddannelse at unge får uddannelsesafklarende og understøttende indsatser at unge oplever en sammenhængende og koordinerende sagsbehandling i kommunen Ungeindsatsen skal sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse og dermed får styrket deres muligheder for ordinært job på et fleksibelt arbejdsmarked med stigende kvalifikationskrav. Unge med en uddannelse klare sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Unge, der vurderes til at kunne gennemføre en uddannelse indenfor et år, betegnes uddannelsesparate, mens unge, der vurderes at have barrierer overfor at kunne starte på en uddannelse, betegnes aktivitetsparate. De åbenlyst uddannelsesparate skal i nytteindsatser eller i job indtil uddannelsesstart, mens de jobklare skal mødes med krav om jobfokus og varig beskæftigelse. De åbenlyst uddannelsesparate skal placeres i nytteindsatser på Albertslunds kommunale arbejdspladser. Loftet for antallet af nytteindsatspladser på de enkelte arbejdspladser er styret af forholdstalskravet, og nytteindsats indgår i forholdstallet på lige fod med virksomhedspraktik og løntilskud. Jobcentret har i først halvdel af 2014 etableret ca. 40 nytteindsatspladser og forventer at øge antallet til ca. 60 pladser i 2015. Jobcentret valgte i januar 2014 at fokusere på at tilbyde nytteindsats til de unge åbenlyst uddannelsesparate. Dette valg blev taget på baggrund af en forventning om, at der ved begyndelsen af januar 2014 ville være ca. 100 ledige i målgruppen. Antallet af unge i målgruppen er siden januar faldet og ved udgangen af maj findes 17 i målgruppen unge åbenlyst uddannelsesparate, der alle er placeret i nytteindsatser. I 2015 vil Jobcentret benytte tilbuddet nytteindsats til de grupper af ledige, der skal være i aktivitet, og hvor der ikke er krav om særlig opkvalificering eller anden form for oplæring/uddannelse. Målgrupperne der kan komme i nytteindsats er alle unge under 30 og de jobparate borgere over 30. Der gennemføres screening af alle unges kompetencer i læsning, skrivning, regning. Unge med behov for opkvalificering modtager herefter forberedende voksenundervisning, der sikrer deres grundlæggende kompetencer til fagligt at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Endvidere er det rette uddannelsesvalg væsentligt, hvorfor der iværksættes uddannelsesafklarende aktiviteter i tæt samarbejde med UU. De uddannelsesparate og aktivitetsparate Unge uden uddannelse, som henvender sig i Jobcentret for at søge uddannelseshjælp, bliver booket til første visitationssamtale indenfor 48 timer. Samtalen varetages af en socialrådgiver eller en ungevejleder. I Ungeenheden vil de unge mødes med uddannelsespålæg, og som led i uddannelsespålægget iværksættes uddannelsesunderstøttende og uddannelsesafklarende aktiviteter. Jobcentret har derfor frikøbt en UU vejleder til ekstraordinær vejledning til unge uden uddannelse. UU vejlederen deltager i alle visitationssamtaler. Formålet med at have en UU vejleder med til den første samtale er et ønske om at skærpe fokus på uddannelse og møde de unge med et uddannelseskrav fra dag et. UU vejlederen har også samtaler med unge, som er uafklaret i forhold til uddannelsesvalg. Unge, som vurderes uddannelsesparate eller aktivitetsparate ved første visitationssamtale, henvises direkte til vejledningsforløb i Ungeenheden, hvor de skal være tilknyttet, indtil de starter i uddannelse. Indholdet i vejledningsforløbet har udelukkende sigte på uddannelse. UU vejlederen har en ugentlig undervisningsdag på vejledningsforløbet for at informere og vejlede de unge om uddannelsesmuligheder. De uddannelsesparate unge vil blive mødt med tidlig uddannelsesrettede aktiviteter og nytteindsats eller virksomhedspraktik. Her vil være et intensivt og koordinerende samarbejde med UU. De aktivitetsparate unge modtager en tværfaglig indsats med koordinerende sagsbehandler og uddannelsesrettet mentorstøtte. De aktivitetsparate unge har sammensatte og komplekse problemer og vil derfor modtage en tværgående og sammenhængende indsats i tæt samarbejde med Social- og familieafdelingen. Den tværfaglige indsats tager udgangspunkt i, at knap halvdelen af de 21