Optimering til tablets Der er foretaget en række optimeringer, som gør det nemmere at bruge SkoleIntra på IPad og andre tablets:

Relaterede dokumenter
UNI-server udfaset UNI-server nedlægges pr Derfor er alle referencer til UNI-server fjernet fra SkoleIntra 5.4.

Nyt i SkoleIntra 5.9. Sidst ændret den Adgang til at redigere elevplaner for elever med sekundær klassetilknytning

Nyt i SkoleIntra 5.8. Sidst ændret den Administratorstyrede indstillinger i ForældreIntra

Nyt i SkoleIntra 5.3. Generelt. LærerIntra. Sidst ændret den

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.6. PersonaleIntra. Sidst ændret den

Nyt i SkoleIntra 4.9.5

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 4.9.5

Nyt i SkoleIntra 5.10

FællesNettet. Fælles opslag på skolerne Booking på andre skoler Kursusadministration Interessegrupper

Nyt skoleår i SkoleIntra Vejledning 2017

Nyt skoleår i SkoleIntra

Skolebestyrelsen i SkoleIntra

ForældreIntra. - Sådan kommer du som forælder godt i gang. August 2016, version 1.1 Skolebestyrelsen/ MVT

ForældreIntra. - Sådan kommer du som forælder godt i gang. August 2017, version 1.2 Skolebestyrelsen/ MVT

Nyt i SkoleIntra 5.13

Nyt skoleår: Guide til SkoleIntra-administratorer

Nyt skoleår i SkoleIntra Vejledning 2016

Vejledning til ForældreIntra version Vejledning til ForældreIntra. Version 4.2.1

Tips og Tricks i SkoleIntra

Nyt i SkoleIntra 5.11

Nyt i SkoleIntra 5.7. Sidst ændret den


Kommunale integrationsløsninger i SkoleIntra v/ Ole Windeløv

FællesNettet en introduktion

Nyt i SkoleIntra 5.1. Generelt. LærerIntra. Sidst ændret den

FORÆLDRE -INTRA. En lille vejledning

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

Munkekærskolen Tjørnholmvej Solrød Strand eller Tlf.

Nyt i SkoleIntra 3.7.0

ForældreIntra. Vedligeholdelse

BørneIntra hjemmesidekursus

Fra LærerIntra til BrugerIntra

Et tilbud til alle forældre

SKOLEINTRA INDHOLD ÅBNE LÆRERINTRA 3 DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 KOORDINATION 5 EKSPORT / IMPORT 10 RESERVATIONER 10 NYT FRA SFO 12

Et tilbud til alle forældre. Lille vejledning. Ødsted Skole

Jeres vært. Signe Sloth Account Manager

Principper for anvendelse af digital kommunikation

Skole/hjem-samarbejde på internettet

ElevIntra kom godt i gang oplæg v. Andreas Flint SkoleIntra-træf 2009

Opsætning af SkoleIntra til Tabulex SFO Børn log in Fase Forklaring Navigation/tast

Oprydningsplan. Opbygning og opgavetyper

SkoleIntra. En grundig introduktion til SkoleIntra-pakken. Version: August 2012

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk

Nyt i SkoleIntra 5.14

Tabulex Daginstitution Børn

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Login. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i ForældreIntra:

ForældreIntra som en lærer oplever det


Nyt i SkoleIntra 5.23

Spørgeskemaer i SkoleIntra

ForældreIntra. Kom godt fra start med ForældreIntra og kom videre! Version: August 2012

Nyt i SkoleIntra 5.51 (Classic)

Admin i SkoleIntra. Fif til administratorer. Version: August 2012

Forældreintra2. Skole/hjem-samarbejde på internettet

Vejledning til elevadministration. Vejledning til brug af Optagelse.dk som elevadministrativt system

MINIMANUAL. ForældreIntra. På Dalumskolen.

BørneIntra-træf d maj 2012

Absalon - guide. Login. Opbygning

Indhold 1. Introduktion Hovedmenu Brugere Oprettelse af brugere enkeltvis Oprettelse af flere brugere

Velkommen til SkoleIntra. en quick-guide 1

Tabulex Dagpleje Børn

Tips & tricks for den avancerede bruger af SkoleIntra

Guide til datamigrering - Intra lukker Hvad skal jeg gøre? Pædagogiske personale i skolen

Skolens forside. Oplæg vedr. Skolebestyrelsens brug af SkolePorten / Intranet Til brug ved skolebestyrelsesmødet 11/12-08 /Bo

Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Vejledning til LærerIntra version Brugervejledning til LærerIntra. Version 4.1.5

Første informationsmøde for lokale Aula-administratorer. Mandag d. 17. december 2018 Tirsdag d. 18. december 2018 Fredag d. 4.

Tabulex Dagpleje Børn

Vejledning til forældreintra på pc og mobil

Servicebrev BørneIntra 2.14 (Web og App)

Årsplaner i SkoleIntra

SkoleIntra kan håndtere uddannelsesparathedsvurderinger (UPV) fra og med version

Servicebrev BørneIntra version 2.8

AgeForce MINI vejledning

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012

Uddannelsesparathedsvurderinger i SkoleIntra

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

Sådan vil SkoleIntra se ud efter sommerferien

Servicebrev Opdatering af BørneIntra App en (BørneIntra version 2.12)

BRUGERVEJLEDNING TIL BRUG AF MC IKAST HJEMMESIDE.

Spørgsmål og svar om Aula for administratorer

En blog med dansk brugerflade. Opret en Smartlog konto Gå til Opret en konto ved at skrive din adresse

Brug af Aula i skoler og dagtilbud

Forældreintra - en ny kommunikationsvej mellem hjem og skole

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet

ForældreIntra. Skole/hjem-samarbejde på internettet

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. programdatateket@viauc.dk Web:

kom godt fra start... Din guide til ForældreIntra

Guide til datamigrering for administrationen. Intra lukker Hvad skal skolen gøre?

VEJLEDNING TRIO WEB FOR LEDERE

Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Vestsjællands Amtscenter 2/19

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Indhold Login Beskeder Grupper Kalender Notifikationer Sikre filer Diverse

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

Bruger (kursist/deltager) Kom godt i gang med plan2learn. Version 0.01 Versionslog: 0.01

Transkript:

Nyt i SkoleIntra 5.2 Generelt Brugerfladeforbedringer Pop-up vinduer er erstattet af indlejrede vinduer, der bliver ikke fanget af pop-up-blokkere, og som virker bedre på mobile enheder. Ny dialogboks til udpegning af billeder og dokumenter Udvælgelse af billeder og dokumenter sker nu ved hjælp af en ny dialogboks, der giver mulighed for at vælge filer fra forskellige kilder. I LærerIntra kan der udpeges billeder fra den mappe, der hører til den aktuelle side, samt fra billedarkiv og fotoalbum og fra egen computer. I ElevIntra kan der hentes billeder fra den aktuelle mappe, fra klassens billedarkiv, fra fotoalbum, som klassen har adgang til og fra egen computer. I Skolebestyrelsens redigeringsdel benyttes den nye dialogboks til billedudpegning også. Her er der kun mulighed for at vælge fra den aktuelle mappe eller at uploade fra egen computer. Dokumenter kan hentes fra den mappe, der hører til den aktuelle side samt fra brugerens transportmappe, dokumentarkivet og fra egen computer. Filer og mapper vises altid sorteret efter titel i den nye dialogboks. Der er automatisk preview af billeder, når man lader markøren hvile på filnavnet. Hent billeder og dokumenter fra skyen I version 5.2 bliver det muligt at kopiere filer fra skyen til SkoleIntra. I første omgang laver vi en integration til Dropbox, men det er tanken, at der senere skal kunne tilbydes integration til andre cloud-tjenester. For at kunne hente filer fra Dropbox kræves naturligvis, at brugeren først opretter en konto hos Dropbox. Dernæst skal brugeren give tilladelse til, at SkoleIntra kan få adgang til Dropbox. Det gøres under Admin > Mine indstillinger > Adgang til filer i skyen i LærerIntra. I ElevIntra er der en tilsvarende mulighed under Eleven > Mine indstillinger > Adgang til filer i skyen. Forældrene skal benytte menupunktet Indstillinger > Adgang til skyen i ForældreIntra. Når brugeren har godkendt integrationen, vil Dropbox automatisk dukke op som en valgmulighed, hvor man vælger filer, fx i fotoalbum og i dialogbokse til valg af billeder, dokumenter samt ved udpegning af bilag til beskeder, dagbøger, ugeplaner, årsplaner og elevplaner. Upload til Dropbox Upload til Dropbox er implementeret i dokumentarkivet og billedarkivet i LærerIntra, ElevIntra og Forældreintra. Desuden kan der uploades til Dropbox fra samlemapper i LærerIntra og ElevIntra. Upload til Dropbox findes under ikonet "Flyt eller kopier". For at kunne uploade til Dropbox skal brugeren have givet SkoleIntra adgang til sin Dropbox-konto. Optimering til tablets Der er foretaget en række optimeringer, som gør det nemmere at bruge SkoleIntra på IPad og andre tablets: Layoutet er justeret, hvor visningen på tablets ikke var optimal. Picklister erstattes af selectbokse på tablets. Der benyttes en alternativ dialogboks til udpegning af modtagere af beskeder og SMS er på mobile enheder. Pop-up vinduer er erstattet af indlejrede vinduer. Filudveksling ved hjælp af Dropbox Ny version af editoren SkoleIntra 5.2 benytter den nyeste version af CKeditor (version 3.6.5). På editorens hjemmeside www.ckeditor.com kan man se en changelog over forbedringer og fejlrettelser i de forskellige versioner af editoren. Sikkerhedsforbedringer Der er foretaget en række ændringer i alle moduler, som øger sikkerheden og modvirker forsøg på misbrug, ulovlig indtrængen og hackerangreb.

LærerIntra Adgang til beskyttede elevdata I SkoleIntra 5.2 forbedres sikkerheden omkring beskyttede elevdata i klasselog, elevplaner og kontaktbøger Tidligere blev oplysninger i klasseloggen fx. beskyttet med et kodeord. Det er nu ændret, så adgang til følsomme elevdata styres ved hjælp af et særligt rettighedssystem. Administrator finder rettighedsstyringen under Admin > Adgang > Beskyttede elevdata. Her er der mulighed for at give medarbejdere og eksterne brugere læse- og skriveadgang, kun læseadgang eller ingen adgang til en given elevs data. Adgang kan gives til klasser, hold eller enkeltelever. Der kan oprettes undtagelser, hvis en medarbejder ikke må få adgang til oplysninger om enkelte elever. Undtagelser overtrumfer evt. læse- eller skriveadgang. Ved databaseopdateringen i forbindelse med installation af SkoleIntra 5.2 tildeles automatisk adgang til beskyttede elevdata på grundlag af følgende: 1. Medarbejdere, som har skrevet i en klasselog i indeværende skoleår, får læse- og skriveadgang til beskyttede elevdata for klassens elever. 2. Medarbejdere som har adgang til at skrive i klassens kontaktbøger får læse- og skriveadgang til beskyttede elevdata for klassens elever. 3. Medarbejdere som har læse- og skriveadgang til elevplaner for indeværende skoleår, får tilsvarende rettigheder til beskyttede elevdata i den nye rettighedsstyring. Medarbejdere som kun har læseadgang, får kun læseadgang til beskyttede elevdata, med mindre punkt 1 eller 2 giver skriveadgang. Da ovennævnte er en automatiseret proces, som er afhængig af de eksisterende data, bør den SkoleIntraansvarlige umiddelbart efter oprulning til SkoleIntra 5.2 lave en kritisk gennemgang til rettighederne ved at gå til Admin > Beskyttede elevdata. Manglende adgang bør tilføjes manuelt, og overflødige rettigheder bør fjernes. I forbindelse med skift til nyt skoleår bliver klassebetegnelser automatisk oprullet, så en medarbejder, som før sommerferien havde adgang til 2B nu har adgang til 3B. Når der sker lærerskift, bør administrator opdatere listen over adgang til beskyttede elevdata. Det vil være en god idé, at skolen under alle omstændigheder reviderer listen mindst én gang om året. Revideret klasselog Klasselogbogen under Samarbejde > Klasselog har fået en grundig overhaling. Adgang til eksisterende såvel som nye klasselognoter styres nu også af de nye regler for beskyttede elevdata. Man kan ikke længere bruge et fælles kodeord til at skaffe sig adgang til den enkelte klasses klasselog. Man skal i stedet gentage det personlige kodeord/uni-login, som man brugte ved indlogningen til LærerIntra. Skolen kan bestemme, at der kræves brug af UNI-login ved at vælge dette under Admin > Tilpasning > Tilpasning af Klasselog. Brugen af dette ekstra kodeord er med til at højne sikkerheden omkring følsomme elevdata - og lever op til Datatilsynets regler. I klasseloggen kan man nu kun se noter om de klasser og elever, som man har fået læse- eller skriveadgang til. Det er administrator, der styrer adgangen til beskyttede elevdata via Admin > Adgang > Beskyttede elevdata. Selve visningen af klasseloggen er også blevet ændret. Man skal nu i et filter vælge en synsvinkel: Klasse/Hold/Elev. Hvis man vælger Klasse, kan man nu se noter om elever i de klasser man har adgang til. Hvis man vælger Hold, kan man se noter for de hold man har adgang til - og hvis man vælger elev, kan man vælge mellem hver enkelt elev, man har adgang til at læse eller skrive om. I elevsynsvinklen kan man nu se samtlige noter om eleven, uanset om noten er skrevet i klasse- eller hold- synsvinklen. Elevens kort Man kan nu få et samlet overblik over elevens data. Via Databaser > Elever > Elevkartotek > Ikonet Elevens kort kan man se elevens kort. Her kan man nemt skifte mellem oplysningerne stamdata, elevens individuelle skema, elevens hold, klasseloggen, elevplaner, elevens

præsentationsmapper, læsekontrakter, Bogkassen, elevens personlige logbøger, links til portfolioer i elevintra, elevens tracking i EI. Man kan kun se klasselog og elevplaner for den valgte elev, hvis man har adgang til disse data via den nye adgangsstyring til beskyttede elevdata. Større sikkerhed omkring elevplaner Adgang til eksisterende såvel som nye elevplaner styres nu også af de nye regler for beskyttede elevdata. Den enkelte bruger kan se, hvilke elevplaner vedkommende har adgang til, under linket Adgang til elevplaner i elevplan-værkstedet. Administrator kan ændre adgangsreglerne under Admin > Adgang > Beskyttede elevdata. Den nye adgangsstyring giver en øget sikkerhed mod misbrug og er nemmere at administrere. For at få adgang til klasselognoter i elevplan-værkstedet, skal man genindtaste sin personlige adgangkode/uni-login på samme måde som i selve klasseloggen. Ændringen medfører, at man ikke længere skal angive læse- og skriveadgang ved oprettelse af elevplaner, og at man skal ikke benytte en fælles klasselogkode for at få adgang til klasselognoter. Ændret adgang til elevernes kontaktbøger Medarbejdernes adgang til kontaktbøger er nu også underlagt den udvidede beskyttelse af elevdata. Det betyder, at man ikke længere inde i kontaktbogsmodulet skal markere, hvem der må skrive i en klasses kontaktbøger, men at adgangen styres centralt under Admin > Adgang > Beskyttede elevdata. Mødeplanlægger LærerIntra har fået et nyt værktøj, som kan benyttes til at finde tidspunkter, hvor en gruppe medarbejdere kan mødes. Initiativtageren til mødet opretter en række mulige mødetidspunkter under Værktøj > Mødeplanlægger og sender en besked til deltagerne om mødeforespørgslen. Deltagerne markerer derefter de tidsrum, hvor de har mulighed for at deltage. Når alle har svaret, kan initiativtageren vælge det tidspunkt, der passer deltagerne bedst. Det er nemt at lægge mødet ind i aktivitetskalenderen og give deltagerne besked om den endelige mødedato. Besked om ændrede kontaktoplysninger Skolesekretæren kan via indstillinger under Admin > Indstillinger > Ændrede kontaktoplysninger få tilsendt besked om manuelt ændrede telefonnumre og e-mailadresser. Man kan nu selv bestemme detaljeringsgraden, idet man kan til- og fravælge, om beskeden skal indeholde ændringer for medarbejdere, elever og/eller forældre. Eksterne brugere Nu kan man under Admin > Tilpasning > Eksterne brugere tilføje oplysninger om funktion til eksterne brugere, så det er lettere at overskue, hvem de forskellige eksterne brugere er. Eksempler på funktioner kan fx være vikar, praktikant, sundhedsplejerske. Beskyttede samlemapper Når en bruger opretter en gruppemappe under Arkiv > Samlemapper, kan vedkommende vælge at beskytte mappen, så det kun er ejeren selv, der kan tilføje/fjerne deltagere eller slette samlemappen. Ud over ejeren vil administrator have adgang til at ændre og slette en beskyttet samlemappe. Kaldenavne for medarbejdere Personalet kan indtaste et kaldenavn i personalekartoteket. Hvis der findes et kaldenavn, vises dette i stedet for fornavn og mellemnavne mange steder i SkoleIntra. Forespørgsler til forældre og elever - samt eksport til regneark Man kan nu også oprette forespørgsler til elever og forældre. Det sker via LærerIntra > Værktøj > Forespørgsler. Målgruppen kan adviseres om forespørgslen via en besked. Eleverne besvarer forespørgsler i ElevIntra > Eleven > Forespørgsler mens forældrene besvarer forespørgsler i ForældreIntra via Dialog > Forespørgsler - eller via en advisering med rødt flag på forsiden af ForældreIntra Man kan nu også eksportere data/besvarelser fra en forespørgsel til et regneark via XLS-download ikonet i

administrationsoversigten over forespørgsler. Advisering om kontaktbogsnoter Under Admin > Tilpasning > Kontaktbøger kan skolen nu vælge imellem, om alle med adgang til en klasses kontaktbøger skal adviseres om nye kontaktbogsnoter, eller om det skal være forældrenes vurdering af, hvem noten er relevant for, der bestemmer, hvem der bliver adviseret. Adviseringen sker vha. påmindelsesdialogen, som popper op ved indlogning i LærerIntra. Flytte ekstern bruger til personalekartotek Nu kan man via et ikon i oversigten over eksterne brugere under Admin > Tilpasning > Eksterne brugere ændre status for en ekstern bruger til at være almindelig bruger. Det kan fx være ønskeligt, hvis en løs vikar bliver ansat som fast medarbejder. Når den eksterne medarbejder flyttes til personalekartoteket, skal der indtastes nogle supplerende oplysninger, fx cpr-nummer. Forbedringer i vikarmodulet 1. Bilag til vikarsedler. Man kan som fraværende lærer eller vikarpåsætter skrive noter/vikarseddel til de vikarer, der skal læse ens time, mens man er fraværende. Nu er det også muligt at uploade bilag til en vikarsedlerne. Bilagene bliver bl.a. vist på de sider, som vikaren tilgår for at se sit vikarskema. Det er således muligt at lægge filer til brug i undervisningen direkte til vikaren - uden at skulle sende ekstra beskeder eller mails. 2. Respons fra vikar Vikaren kan nu også give en respons til den fraværende lærer. Ud for hver lektion i vikarskemaet er det nu muligt at tilføje en kommentar om, hvordan vikartimen er gået, hvor meget der blev nået, og hvilke aftaler om fx. lektier, der er indgået. Responsen tilføjes nedenunder lærerens egne noter og er markeret med en svag gul baggrund. 3. Masseopdatering af skematekster i vikarskemaet Hvis man laver vikarskemaer ud i fremtiden og derefter ændrer det almindelige skoleskema, er der ikke altid overensstemmelse mellem skemateksterne i ugeskemaet og i vikarskemaerne. Dette har hidtil kunnet synkroniseres for hvert enkelt skema med et lille genbrugsikon - men nu kan vikarpåsætteren gøre det for alle skemaer fra den valgte dato og frem ved at vælge Opdater skematekster Import af skemaer fra Tabulex Skemaservice Tabulex Trio og Trio Flex har samlet en skemaservice, der kan levere skemadata online til SkoleIntra uden download og upload af filer. Denne service er kun tilgængelig for kunder, der har data hostede hos Tabulex. Den nye importmulighed findes under Admin > Import/Eksport > Import af skemaer > Importer skemaer fra Tabulex Skemaservice. Import af fravær og vikarskemaer fra Tabulex Skemaservice Tabulex Trio og Trio Flex har samlet en skemaservice, der kan levere skemadata online til SkoleIntra uden download og upload af filer. Denne service er kun tilgængelig for kunder, der har data hostede hos Tabulex. Man kan importere vikarskemaer lagt i TRIO Flex. Den nye importmulighed findes under Admin > Import/Eksport > Import af vikaroplysninger > Import af vikaroplysninger fra Tabulex Skemaservice. Import af skemaperioder fra KMD Matrix/Ariane er ændret Vi har ændret i importen af skemaer fra KMD Matrix og Ariane. Tidligere forsøgte programmet at finde og bruge de skemaperioder, som var indeholdt i datamaterialet. Det kunne være meget forskellige skemaperioder. Det har også jævnligt givet problemer bl.a. i forhold til skemaperioder omkring årsskiftet. Nu oprettes i stedet en række skemaperioder af en uges varighed. Ved import af skemadata for et helt skoleår kan der således blive oprettet 40 skemaperioder. Denne måde at importere skemaer på har altid været brugt i forhold til Tabulex skemaer - og nu har vi valgt at justere importen fra KMD Matrix og Ariane, så der bruges samme metode for alle skemaimporter, der er datobaserede. MUS-samtaler

Under Koordination > MUS-samtaler finder man et nyt værktøj til administration af medarbejderudviklingssamtaler. Her kan lederen oprette MUS-samtaler og definere mulige samtaletidspunkter. Systemet kan automatisk sende besked om, at der er åbent for tilmelding. Når alle deltagerne har booket en tid efter først-til-mølle -princippet, kan lederen udskrive en oversigt og oprette samtalerne i aktivitetskalenderen. Masseoprettelse af aktiviteter med samtidig reservation af lokaler Man kan under Koordination > Kalender vælge at masseoprette aktiviteter og fra og med version 5.2 kan man nu også reservere lokaler til aktiviteten i samme hug. Efter oprettelsen af aktiviteten ledes man til en ny formular, hvor man vælger et lokale samt de lektioner det skal bookes i. Man kan massereservere flere lokaler til samme aktivitet. Hvis man sletter en masseoprettet aktivitet, vil man i samme omgang kunne få slettet evt. reservationer. Standardindstilling for visning af aktiviteter i Infokiosk Nu kan skolen selv vælge, om der automatisk skal være flueben i feltet Infokiosk ved oprettelse af aktiviteter. Indstillingen foretages under Admin > Tilpasning > Aktivitetskalender. Medarbejdernes arbejdstelefoner Det er nu muligt for en medarbejder at indtaste et evt. arbejdstelefonnummer i personalekartoteket under Databaser > Personale > Personalekartotek. Samme sted kan medarbejderen vælge hvilke af disse telefonnumre, der skal vises i ElevIntra, Forældreintra og Skoleporten. Fotoalbum for hold og SFO Nu kan man oprette fotoalbum, hvor målgruppen er hold eller SFO-afdelinger. Man ser alle fotoalbum, som eleven har adgang til, hvis man går ind under Skolen > Fotoalbum i ElevIntra eller Information > Fotoalbum i ForældreIntra. På SFO-forsiden ses kun de fotoalbum, der er tilknyttet elevens SFO-afdeling. På holdforsiden ses kun fotoalbum, hvor holdet er i målgruppen. Formularer i samlemapper Ved oprettelsen af et dokument i en samlemappe, kan man nu også vælge blandt formularskabelonerne og oprette et dokument, der er baseret på en formular. Man udfylder formularen og dens indhold gemmes som en html-tekst og kan ses som sådan. Hvis man vil redigere dokumentet, åbnes formularen igen og man kan ændre på sine data og gemme ændringerne. Når man kopierer et dokument fra samlemappen til andre mapper, så er det kun html-udgaven, der kopieres til den nye mappe. Dog kopieres 'formularen' også med, hvis der kopieres til en anden samlemappe eller faneblad i LærerIntra. Skjult medlem i skolebestyrelsen Nu kan man oprette skjulte medlemmer af skolebestyrelsen under Databaser > Skolebestyrelsen > Medlemmer af skolebestyrelsen. Skjulte medlemmer bliver ikke vist i lister over skolebestyrelsesmedlemmer andre steder i SkoleIntra. Ideen med at tilføje et skjult medlem kan være at give fx en skolesekretær adgang til at lægge dokumenter i skolebestyrelsens dokumentarkiv i skolebestyrelsens redigeringsdel. Skifte mellem at være administrator og almindelig bruger Hvis LærerIntra er indstillet til at bruge lodret menu, vises brugerens navn i sidehovedet. Det er nu lavet sådan, at en nøgle foran brugerens navn angiver, at vedkommende er logget ind med administratorrettigheder. Når man klikker på navnet, kommer man til en side med personaleoplysninger. Hvis brugeren har adgang til at logge på som administrator, kan vedkommende nu skifte mellem at være administrator og almindelig bruger ved at klikke på et link på denne side. For at skifte fra almindelig bruger til administrator skal man indtaste sikkerhedskoden. I LærerIntras vandrette menu symboliserer en hvid nøgle til højre i menulinjen, at brugeren har administratorrettigheder. En grå nøgle symbiliserer, at man er almindelig bruger. Klikker man på nøglen, kan man skifte mellem at være alm. bruger og bruger med administratorrettigheder.

Ændringer i kursusmodulet Når man opretter et kursus, skrives beskrivelsen af kurset nu i en lille editor, der giver lidt flere muligheder end et simpelt tekstfelt. Man kan via kursusmodulets administrative del oprette en aktivitet i kalenderen, når et kursus er slået op. Man kan nu vælge om aktiviteten også skal vises på Skoleporten i aktivitetskalenderen, idet nogle fællesnet bruger Skoleporten til at offentliggøre kurser. Der er også lavet en ændring i programmet, der vedrører kurser, hvor der ER oprettet en tilknytning til aktivitetskalenderen. Hvis administrator tilmelder eller sletter en kursist på et kursus, så revideres aktivitetskalenderen med de nye oplysninger om kursusdeltagerne, samtidig med at kursusdeltagerne bliver gemt. Udveksling af elevdata mellem skoler Under Admin > Import/eksport > Udveksling af elevdata mellem skoler finder man et nyt værktøj til at udveksle elevdata i forbindelse med en elevs skoleskift. Kopieringen af data sker, ved at man på den afgivende skole eksporterer elevens data til en central server hos UNI-C. Den modtagende skole kan efterfølgende importere elevens data, når eleven er lagt ind i elevkartoteket på den nye skole. Tidligere var der en tilsvarende mulighed for udveksling vha. zip-filer. Denne mulighed er udfaset, da den var både belastende for systemet og medførte risiko for, at data kunne havne i de forkerte hænder. Modtagere i beskedsystemet Der er tilføjet endnu en gruppe, som man kan vælge som modtagere af beskeder, nemlig medlemmer af klasseråd/forældreråd. Forudsætningen er, at skolen har lagt medlemmerne ind i SkoleIntras database. Det gøres i LærerIntra under Databaser > Forældre > Klasse- eller forældreråd. Forbedret filtrering af opslag Når man klikker på bjælken Opslagstavlen på forsiden af LærerIntra, kommer man til en oversigt over opslag. Oversigten kan vise både aktuelle, kommende og tidligere viste opslag. Oversigten kan desuden vise opslag fra de forskellige moduler LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten. Da mængden af opslag kan være overvældende, er der tilføjet en ny og mere brugervenlig filtreringsmulighed, hvor man vælger aktualitet, modul og målgruppe. Samhørende noter i vagtbog Når man opretter fælles noter i vagtbogen under Koordination > Vagtbog, kan man indsætte den samme note på flere datoer. Sådanne samhørende noter kan man nu ændre og slette i én arbejdsgang. Eksport af oplysninger fra vagtbog Under Koordination > Vagtbog > Vis/udskriv lister kan man lave forskellige udtræk af oplysninger fra vagtbogen. Der er tilføjet en knap til siden ved navn Gem som regneark. Klikke man her, gemmes oplysningerne som regneark i Excel-format på brugerens computer. Private svar på tilmelding Når man opretter tilmeldingsblanketter for elever eller medarbejdere under Koordination > Tilmelding, kan man markere, som deltagernes svar skal være private. Private svar kan kun ses af den person, som har oprettet tilmeldingsblanketten. Elevplanen baseret på formularer kan nu ses i formularformat eller i tabelformat Læreren kan nu se en færdig formularbaseret elevplan på to måder: Den normale formularvisning - og en noget mere komprimeret tabelvisning. Læreren kan skifte mellem de to visninger ved at vælge at gennemse elevplan og her vælge visningsformat. Oversættelse af ordet Elevråd Der er nu mulighed for at få oversat ordet elevrådet til ungerådet. Indstillingen foretages under Admin > Indstillinger > Oversættelse af udvalgte termer. Hvis oversættelsen også skal gælde i ElevIntra, skal samme ændring foretages samme sted i ElevIntra.

Adgang til dagbøger Tidligere kunne man kun give personalet adgang til dagbøger ved at markere de enkelte medarbejdere. Der er nu tilføjet en mulighed for også kan give adgang på team-basis. Det gør det nemmere at håndtere adgang til dagbøger i forbindelse med skift til nyt skoleår. Hvornår er internetkalenderen sidst blevet synkronisereret? Under Koordination> Kalender > Eksport/Import > Internetkalendere... kan man finde nu finde en dato og et klokkeslet for, hvornår der sidst er sket en synkronsering med SkoleIntras kalender - forudsat man har valgt at abonnere på internetkalenderen via fx. Google Kalender, MS Outlook eller mobile enheder Det er desværre pt. ikke muligt at få anført, hvilken enhed, der har synkroniseret kalender. Adgang til at tilmelde sig til samtaler og arrangementer Nu kan skolen fratage en given forælder adgang til at tilmelde sig til skole-hjem-samtaler og arrangementer i ForældreIntra. Det kan være nyttigt i forhold, hvor forældrene ikke er på talefod, og hvor skolen gerne vil forbeholde rettet til at tilmelde sig til den forælder, der normalt har kontakten til skolen. Forældres adgang til tilmelding styres fra forældrekartoteket under Databaser > Forældre > Forældre og andre kontaktpersoner. Filtrering på afdelinger Vi har udvidet rækken af steder i LærerIntra, hvor man kan indsnævre visningen til en enkelt afdeling eller et enkelt afdelingsteam. Det er en fordel på store skoler med flere afdelinger. Filtreringsmuligheden er indført følgende steder: Ved udpegning af medarbejdere som modtagere af beskeder I personalekartoteket og i personalelister i værktøjskassen Ved udpegning af medarbejdere til MUS-samtaler I oversigten over årsplaner I oversigten over lærernes blogs Forbedringer på afdelingsforsider Der er tilføjet et nyt element på afdelingsforsider, nemlig skiftende billeder. Desuden er det blevet muligt at begrænse antallet af aktivitetskalenderen på afdelingsforsiden. Ændret udpegning af medarbejdere ved tilpasning af beskedsystemet Når man udpeger, hvem elever og forældre må sende beskeder til, har man nu mulighed for at vælge alle skolens medarbejdere eller klassens lærere/pædagoger, og som noget nyt kan man nu supplere med udvalgte brugere fra en liste over medarbejdere, eksterne brugere og team. Det betyder, at man fx kan give adgang til en klasses elever og forældre til at skrive til klassens lærere + til en vikar eller en støttepædagog, der er oprettet som ekstern bruger. Ved at klikke på linket Vis valgte får man et totalt overblik over, hvem klassens elever eller forældre må sende beskeder til. ElevIntra Debatrum for grupper Debatforum for grupper er udvidet, så elever også kan deltage. Gruppedebatter kan fortsat kun oprettes af medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. Når man opretter gruppedebatter, kan man nu også vælge elever som deltagere. I ElevIntra kan eleverne deltage i gruppedebatter under Mødestedet > Debatforum. Besked til hold og sfo Hvis en elev kan vælge elever og forældre fra en eller flere klasser som beskedmodtagere, kan der nu også automatisk vælges elever og forældre fra de hold, som eleven går på. Hvis eleven går i skolefritidsordningen, kan der også sendes beskeder til elever og forældre i den SFO-afdeling, som eleven er tilmeldt.

Besked til kontaktlærer til elevrådet Elevrådsmedlemmer kan nu vælge elevrådskontaktlæreren som modtager af beskeder i ElevIntras beskedsystem. Hvis et elevrådsmedlem markerer Elevrådet i modtagerdialogen, vil kontaktlæreren stå nederst i listen under elevrepræsentanterne. Forespørgsler Personalet kan nu også oprette forespørgsler til elever. Det sker via LærerIntra > Værktøj > Forespørgsler. Målgruppen kan adviseres om forespørgslen via en besked. Eleverne besvarer forespørgsler i ElevIntra > Eleven > Forespørgsler. Beskeder til medarbejdere Man fastlægger hvem eleverne må sende beskeder til under menupunktet ElevIntra > Admin > Tilpasning > Klassens beskedsystem > Hvem må klassen sende beskeder til? Nu er der under medarbejdere også mulighed for at udpege et eller flere lærerteam som modtagere. Historik i anmeldelser Nu registrerer ElevIntra, hvem der læser, kommenterer og ændrer anmeldelser. Historikken bruges til at vise røde flag ved nye og ændrede anmeldelser samt ved anmeldelser, hvor der er tilføjet respons. Læreren kan således via røde flag se, når der er nye ulæste anmeldelser, og eleven kan se, om læreren har skrevet en respons til anmeldelsen. Udvalg af links fra linksamlingen Man kan nu som lærer vælge en delmængde af links fra linksamlingen - et udvalg af de links der allerede ligger i samlingen. Man kan på den måde forberede en lille stak links, der kan indgå i et undervisningsforløb - og eleverne får præsenteret de relevante links i en lille samlet oversigt - og skal ikke selv lede efter dem. Når eleverne tilgår linksamligen via fx. Eleven > Links vil de under fanebladet Udvalgte links finde lærernes udvalgte links - og læreren vil under samme faneblad finde adgangen til at redigere udvalget. ForældreIntra Forespørgsler Man kan nu også oprette forespørgsler til forældre. Det sker via LærerIntra > Værktøj > Forespørgsler. Målgruppen kan adviseres om forespørgslen via en besked. Forældrene besvarer forespørgsler i ForældreIntra via Dialog > Forespørgsler - eller via en advisering med rødt flag på forsiden af ForældreIntra Profilbilleder Forældre kan nu upload et profilbillede til ForældreIntra under Indstillinger > Personoplysninger. Profilbilleder vises mange steder i ForældreIntra som links eller thumbnails. Brugerstyret advisering Systemet kan udsende adviseringsmails til forældre, når der er noget nyt i ForældreIntra. Der indgår op til 15 forskellige emner i adviseringerne. Forældrene kan nu selv styre, hvad de vil adviseres om. Til- og fravalg foretages i Forældreintra under Indstillinger > Advisering. Fotoalbum Udvælgelsen af billeder er forbedret. Ud over masseupload af billeder fra egen computer er der nu også mulighed for at tilføje billeder fra billedarkivet og fra de andre mapper i fotoalbummet. Hold og SFO som modtagere i beskedsystemet Hvis forældre må sende beskeder til elever og forældre fra en eller flere klasser, kan de nu også vælge elever og forældre fra de hold, som eleven går på, som beskedmodtagere. Hvis eleven går i skolefritidsordningen, kan der desuden også sendes beskeder til elever og forældre i den SFO-afdeling, som eleven er tilmeldt.

Besked til medlemmer af klasseråd Forældre kan nu også vælge medlemmer af klassens forældreråd som modtagere af beskeder i ForældreIntras beskedsystem. Upload af elevfotos Hvis skolen ønsker at give forældre mulighed for selv at lægge portrætbilleder af deres børn ind i SkoleIntra, kan der åbnes for muligheden under Admin > ForældreIntra > Elevfotos. Hvis der åbnes for forældreadgang til at uploade elevfotos, får forældrene automatisk adgang til menupunktet Indstillinger > Elevfotos i ForældreIntra. Forældrenes billeder overskriver eksisterende elevportrætter, og evt. nye portrætfotos vil blive benyttet overalt i SkoleIntra, hvor der vises elevfotos. MobilIntra Antal ulæste vises i menu Hvis der er ny information i MobilIntra, som brugeren endnu ikke har læst, vises antallet af ulæste i en lille badge ovenpå ikonet i MobilIntras menu. Den lille badge vises kun ved de emner, hvor systemet registrerer, hvad brugeren har læst, dvs. beskeder, ugeplaner, kontaktbogsnoter, dokumenter mm. Marker beskeder som ulæste Når man har læst en besked i MobilIntra, får man nu mulighed for at markere den som ulæst via et link under beskeden. Det kan være nyttigt, hvis beskeden indeholder information, som man skal huske, og som man derfor gerne vil påmindes om senere. Udgive ugeplaner Nu kan medarbejderne inde fra MobilIntra offentliggøre ugeplaner i ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten. Infokiosk Beskedoversigt for afdelingsteam Nu kan man tilføje en parameter som fx Afdeling=4 til de to sider, der viser initialerne på de brugere, som har ulæste beskeder og derved begrænse visningen til medlemmer af et afdelingsteam. Dagens elevfravær ifølge vagtbogen Infokiosken har fået en ny side, der kan vise noter fra vagtbogen, som er oprettet under fanebladet Fravær. Noter for den aktuelle dato medtages i oversigten, og de vises sorteret efter kategori. Ugeplan for SFO Nu kan man vælge at få vist den aktuelle ugeplan for SFO (eller en SFO-afdeling) på Infokiosken. I weekenden vises ugeplanen for den kommende uge. Fællesnet Forespørgsler Brugerfladen ved oprettelse af forespørgsler er blevet forbedret på Fællesnettet. Nu kan man filtre potentielle deltagere efter skole - og derefter vælge deltagere. Advisering af interessegrupper når et dokument oprettes Man kan nu også kan advisere medlemmer af Fællesnettes interessegrupper med en besked, når man uploader et nyt dokument til dokumentarkivet. Tidligere kunne man kun advisere enkelte brugere, teams eller personalegrupper Spørgeskemaer kan udsendes til interessegrupper Man kan nu oprette spørgeskemaer, som kan udsendes til medlemmerne af en eller flere interessegrupper

Ændringer i kursusmodulet Når man opretter et kursus skrives beskrivelsen af kurset nu i en lille editor, der giver lidt flere muligheder end et simpelt tekstfelt. Man kan via kursusmodulets administrative del oprette en aktivitet i kalenderen, når et kursus er slået op. Man kan nu vælge om aktiviteten også skal vises på Skoleporten i aktivitetskalenderen, idet nogle fællesnet bruger Skoleporten til at offentliggøre kurser. Der er også lavet en ændring i programmet, der vedrører kurser, hvor der ER oprettet en tilknytning til aktivitetskalenderen. Hvis administrator tilmelder eller sletter en kursist på et kursus, så revideres aktivitetskalenderen samtidig med at kursusdeltagerne bliver gemt. Skolebestyrelsens redigeringsdel Advisering Der afsendes nu adviseringsmails en gang i døgnet til skolebestyrelsesmedlemmer, hvis der er nyt i skolebestyrelsens redigeringsdel. Der benyttes samme teknik som ved advisering om nyt i ForældreIntra. Skolebestyrelsesmedlemmer adviseres om: Nye beskeder sendt til indbakken i skolebestyrelsens redigeringsdel Nye indlæg i debatforum for skolebestyrelsesmedlemmer Nye indlæg i debatrum for grupper, hvor medlemmet er deltager Nye dokumenter i skolebestyrelsens åbne dokumentarkiv Nye dokumenter i skolebestyrtelsens lukkede dokumentarkiv Nye dokumenter i kontaktforældrenes dokumentarkiv