Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2016

Relaterede dokumenter
Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2017

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2012

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2013

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2017 Arbejdsmiljøuddannelserne

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2013

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Evaluering af koordinator netuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Evaluering af koordinator tilstedeværelsesuddannelsen

Evaluering af koordinator tilstedeværelsesuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Evaluering af koordinator netuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Skoleevaluering af 20 skoler

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Akkreditering af nye uddannelser og udbud Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk

Trivselsundersøgelse

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, forår 2010

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Evaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdstempo, bemanding og stress

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Evaluering af Master i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Sundhedspædagogik

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Specialiseret retspsykiatri

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Erfaring med selvmordstruede borgere

Evaluering af Masteruddannelsen i Vejledning, efteråret 2010

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Evalueringsrapport Soc-Survey, Flemming Pedersen

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Transkript:

Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2016

Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2016

Arbejdsmiljøuddannelserne 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 978-87-7182-024-9

Indhold 1 Indledning 5 1.1 Metode og datagrundlag 6 1.1.1 Kursistevalueringer 6 1.1.2 Oplysninger fra udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne 7 1.1.3 Nye evalueringsskemaer 7 1.1.4 Opmærksomhedspunkter i forbindelse med datagrundlaget 8 1.1.5 Viden fra kontrolbesøg 8 1.2 Rapportens opbygning 8 2 Sammenfatning 10 3 Udvikling i antallet af kursusudbud og kursister 15 3.1 Uddannelser og udbydere 16 3.2 Underviserne 17 3.3 Kursister og kurser 18 3.3.1 Kursisternes baggrund 20 4 Evaluering af uddannelsernes indhold 23 4.1 Uddannelserne for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen 23 4.1.1 Vidensniveau 24 4.1.2 Handleniveau 26 4.1.3 Det samlede udbytte af uddannelserne 27 4.2 Uddannelserne for koordinatorer 29 4.2.1 Vidensniveau 30 4.2.2 Handleniveau 32 4.2.3 Det samlede udbytte af uddannelsen 33 5 Evaluering af pædagogikken 36 5.1 Uddannelserne for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen 36 5.1.1 Tilstedeværelsesuddannelsen 36 5.1.2 Netuddannelsen 38 5.2 Uddannelserne for koordinatorer 42 5.2.1 Tilstedeværelsesuddannelsen 42 5.2.2 Netuddannelsen 43

1 Indledning Arbejdsmiljøuddannelserne er obligatoriske for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO), samt for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på store byggepladser inden for bygge- og anlægsområdet. Formålet med de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser er blandt andet at effektivisere arbejdet i AMO og styrke det forebyggende arbejde. De obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser bidrager dermed til at sikre et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at kursisterne på uddannelserne får den fornødne viden om arbejdsmiljø, og at de pædagogiske principper, der anvendes i undervisningen, understøtter kursisternes læring. En mere detaljeret beskrivelse af kravene til arbejdsmiljøuddannelserne findes i bekendtgørelse nr. 840 af 29.6.2010 om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøger løbende kvaliteten af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser og har siden 2006 fremlagt resultaterne i en årlig evalueringsrapport som denne. Dette års evalueringsrapport er baseret på evalueringer fra de 13.702 kursister, der udfyldte et evalueringsskema om en gennemført arbejdsmiljøuddannelse i 2016. Desuden er rapporten baseret på viden fra de syv kontrolbesøg, som EVA gennemførte på udvalgte arbejdsmiljøuddannelser i 2016, og oplysninger fra udbydere. Formålet med evalueringsrapporten er at: Beskrive udviklingen i antallet af uddannelser, kurser, undervisere og kursister Beskrive og analysere kursisternes vurderinger Identificere, hvilke områder udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne bør være særligt opmærksomme på. Evalueringsrapporten henvender sig både til Det Centrale AMO-udvalg, der følger udviklingen i virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, og til udbydere af og undervisere på arbejdsmiljøuddannelserne, der blandt andet kan bruge rapporten til at sammenligne egne evalueringsresultater med de gennemsnitlige resultater. I relevante afsnit i rapporten har EVA på baggrund af analysen udtrykt vurderinger og opfordringer. Disse er henvendt til udbyderne. Evalueringsrapporten er suppleret af en bilagsrapport med figurer, der viser kursisternes evalueringer af arbejdsmiljøuddannelser gennemført i 2016. Evalueringsrapporten og bilagsrapporten er udarbejdet af evalueringskonsulent Line Merling-Petersen (projektleder) og metodemedarbejder Gustav Egede Hansen, EVA. De obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser udbydes som både tilstedeværelsesuddannelser og netbaserede uddannelser. Arbejdsmiljøuddannelserne for medlemmer af AMO vil herefter blive omtalt som henholdsvis 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 22-timers-netuddannelsen, mens arbejdsmiljøuddannelserne for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet vil blive benævnt henholdsvis koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen og koordinator-netuddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 5

1.1 Metode og datagrundlag Rapporten baserer sig på tre datakilder: Kursistevalueringer af arbejdsmiljøuddannelser gennemført i 2016 Oplysninger fra udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne Viden fra de syv kontrolbesøg, som EVA gennemførte i 2016. Desuden inddrages tidligere års kursistevalueringer som sammenligningsgrundlag. Nedenfor beskrives de tre datakilder. 1.1.1 Kursistevalueringer Kursisterne har evalueret uddannelsen via standardiserede evalueringsskemaer, umiddelbart efter at uddannelsen var gennemført. Udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne har indtastet resultaterne fra evalueringsskemaerne i et optællingsskema, som de dernæst har sendt til EVA. Kursistevalueringerne udgør den primære datakilde. Processen er illustreret i figur 1 nedenfor: Figur 1 Dataindsamling Kursister udfylder evalueringsskemaer Udbydere indtaster evalueringsresultater i optællingsskemaer Optællingsskemaer sendes til EVA EVA behandler og analyserer evalueringsresultaterne Kilde: EVA. Nedenstående tabel 1 viser svarprocenten for hver af uddannelsestyperne. Tabel 1 Svarprocent Antal, der har gennemført arbejdsmiljøkurserne Antal, der har besvaret evalueringsskemaerne Svarprocent 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 12.992 12.327 95 % 22-timers-netuddannelsen 305 202 66 % Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen 1.053 1.018 97 % Koordinator-netuddannelsen 194 155 80 % 14.544 13.702 94 % Det er samlet set en høj svarprocent, der udgør en udmærket indikator for, at rapportens resultater kan anses for repræsentative for populationen af kursister på arbejdsmiljøuddannelserne. Dog er der væsentlige udsving i svarprocenterne, når man sammenligner på tværs af uddannelsestyperne. Som det fremgår af tabel 1, er svarprocenten på de netbaserede kurser betydeligt lavere end svarprocenterne på tilstedeværelseskurserne. Derudover er svarprocenten på koordinatornetuddannelsen særligt lav. EVA har været i kontakt med flere af udbyderne, og mens den lave svarprocent hos nogle har været et resultat af tekniske problemer ved overgang til et onlinespørgeskemasystem, peger andre på udfordringen ved, at kursisterne ikke er anonyme, når de sender deres spørgeskemaer tilbage til udbyderen via e-mail. Omvendt er der også netuddannelser, som har en svarprocent på 100 %. Hos dem skyldes de høje svarprocenter, at kursusdiplomet først udleveres, når evalueringsskemaet er besvaret. EVA er opmærksom på problemerne med svarprocenterne på netuddannelserne og er i dialog med de pågældende parter. Vi forventer dermed, at problemerne bliver løst i 2017. Arbejdsmiljøuddannelserne 6

Som det fremgår af tabel 1, er der stor forskel på, hvor mange kursister der gennemfører hver uddannelse. Når der er få besvarelser, skal man være varsom, når man læser og fortolker resultater angivet i procent, da selv få kursister kan rykke det samlede billede væsentligt. Det gælder også, når man sammenligner over tid. Det er desuden værd at være opmærksom på, at ikke alle kursister har besvaret alle spørgsmål i evalueringsskemaerne. Antallet af kursister, der har besvaret de enkelte spørgsmål, er i tabellerne i denne evalueringsrapport angivet med N. EVA har analyseret resultaterne fra kursisternes evalueringer ved at se på tværs af udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne og fokusere på kursisternes besvarelser af de enkelte spørgsmål. Resultaterne giver altså et overordnet billede af den nuværende status med hensyn til kvaliteten af arbejdsmiljøuddannelserne, mens der ikke er lavet analyser på udbyderniveau. EVA er ikke i besiddelse af baggrundsdata på individniveau, og det er derfor ikke muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem kursisternes baggrund og deres evaluering af uddannelserne. Analysen af kursisternes evalueringer er foretaget, ved at der er udarbejdet frekvenstabeller for alle evalueringsspørgsmål. Frekvenstabellerne er illustreret med figurer i bilagsrapporten, hvor de sammenlignes på tværs af uddannelsestyper i de tilfælde, hvor det er muligt. I alt 13.702 kursister har udfyldt et evalueringsskema i 2016. Rapportens opgørelser og resultater baserer sig på de kursister, der har udfyldt et evalueringsskema, og det er således disse, der henvises til, når vi i rapporten omtaler kursister. Når der kommenteres på forskelle med hensyn til svarfordelinger i forbindelse med vurderende spørgsmål i tabeller, kommenterer vi primært på forskelle på mindst 5 procentpoint. De områder, hvor uddannelserne vurderes bedst og dårligst, vil dog også blive fremhævet, selvom forskellen til næstbedste/-dårligste kan være mindre end 5 procentpoint. I disse tilfælde bør læseren være opmærksom på, at mindre forskelle kan være udtryk for tilfældigheder. Der kan være udbydere, hvis kursister evaluerer uddannelsen mere positivt end gennemsnittet af kursister, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Hvis de enkelte udbydere ønsker at se, hvordan deres uddannelse vurderes relativt set, kan de sammenligne det optællingsskema, som de har sendt til EVA, med tallene i bilagsrapporten. 1.1.2 Oplysninger fra udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne I forlængelse af kursisternes evalueringer af hvert kursus oplyser udbyderne følgende: Hvorvidt kurset var et brancherettet eller et generelt kursus Hvorvidt kurset var et virksomhedsrettet kursus eller et åbent kursus Antallet af kursister, der har gennemført kurset Antallet af kursister, der har afleveret et evalueringsskema i forbindelse med kurset. Oplysningerne giver indblik i karakteren af de kurser, der afholdes, samt i sammensætningen af de forskellige typer af kurser. Udbyderen oplyser også antallet af aktive undervisere, der er tilknyttet uddannelsen. Det reelle antal aktive undervisere i den samlede udbyderstab kan være mindre end det antal, evalueringsskemaerne summer op til, idet den samme underviser kan være tilknyttet flere udbydere eller undervise på flere uddannelsestyper. På den måde kan den samme underviser komme til at figurere i opgørelsen flere gange. 1.1.3 Nye evalueringsskemaer I januar 2015 blev nye evalueringsskemaer taget i brug. Evalueringsskemaerne blev revideret dels for at afspejle bekendtgørelsesændring nr. 114 af 5.2.2013 vedrørende indhold i koordinatoruddannelsen, dels for at lave mindre sproglige justeringer på baggrund af løbende henvendelser fra udbydere og Det Centrale AMO-udvalg. EVA har forestået metodisk sparring med hensyn til formulering af de konkrete spørgsmål samt kvalitetssikret spørgeskemaet gennem pilotinterviews med personer, der har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. De endelige skemaer er godkendt af Arbejdstilsynet. I samtlige evalueringsskemaer er der foretaget mindre justeringer af formuleringer. I skemaerne for 22-timers-uddannelserne er der tilføjet et enkelt nyt spørgsmål, mens der i skemaerne for koordinatoruddannelserne er tilføjet en række ekstra spørgsmål. Gennemgående bliver kursisterne på koordinatoruddannelserne i det nye evalueringsskema bedt om at vurdere deres forståelse af Arbejdsmiljøuddannelserne 7

en række forhold adskilt for henholdsvis projekteringsfasen og udførelsesfasen. Dette afspejler bekendtgørelsesændringen. I rapporten vil det fremgå af en note til tabellerne i de tilfælde, hvor besvarelser af et revideret spørgsmål fra 2015 og frem sammenlignes med besvarelser fra tidligere år. 1.1.4 Opmærksomhedspunkter i forbindelse med datagrundlaget I forbindelse med dataindsamlingen har EVA igen i år oplevet en række udfordringer forbundet med at indsamle optællingsskemaer med kursisters besvarelser fra udbyderne. Det skyldes, at vi har modtaget mangelfulde skemaer. Herudover har EVA oplevet, at nogle udbydere havde vanskeligheder med hensyn til at oplyse kursets art, antallet af kursister, der har gennemført arbejdsmiljøkurserne, og antallet af kursister, der har udfyldt evalueringsskemaerne. I forbindelse med EVA s indsamling af data har flere udbydere glemt at indsende disse oplysninger, eller de har indsendt fejlbehæftede tal. EVA har i disse tilfælde taget kontakt til udbyderen og fået oplyst manglende tal eller sammen med udbyderen kvalitetssikret de indsendte tal. EVA vurderer derfor, at de ovennævnte udfordringer ikke udgør et problem for resultaterne samlet set. Det skal bemærkes, at der er varierende svarprocenter på de forskellige uddannelser samt på udbyderniveau under de forskellige uddannelser. Endvidere er det vigtigt som læser at holde sig for øje, at antallet af kursister, der har udfyldt evalueringsskemaerne for netuddannelserne, er relativt lille, og derfor kan meget få besvarelser forårsage relativt store procentvise udsving. 1.1.5 Viden fra kontrolbesøg EVA gennemførte i 2016 syv kontrolbesøg på udvalgte uddannelser. I forbindelse med kontrolbesøgene observerede EVA undervisningen og interviewede kursister, undervisere og udbydere. Under besøgene var der blandt andet fokus på, om underviserne differentierer undervisningen på baggrund af kursisternes forudsætninger, og hvordan holdets sammensætning og størrelse påvirker undervisningen og udfoldelsen af de pædagogiske principper. EVA har i forbindelse med planlægningen af kontrolbesøgene lagt vægt på at besøge udbydere, der ikke tidligere er blevet besøgt, eller hvor det er lang tid siden, udbyderen er blevet besøgt. Seks ud af syv kontrolbesøg er gennemført hos udbydere af 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, som udgør langt størstedelen af de uddannelser, der udbydes. Det sidste besøg er gennemført hos en udbyder af koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen. Tidligere har EVA gennemført fem årlige kontrolbesøg, men på et møde i Det Centrale AMO-udvalg i foråret 2014 blev det besluttet at give mulighed for, at EVA gennemfører 1-3 ekstra årlige kontrolbesøg. Hvor de ekstra kontrolbesøg finder sted, besluttes med udgangspunkt i EVA s tidligere erfaringer samt oplysninger, der er indhentet i forbindelse med evalueringsskemaerne. Erfaringer fra kontrolbesøgene vil i rapporten blive brugt til at perspektivere resultaterne fra kursisternes evalueringer i de tilfælde, hvor det er relevant. 1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens resultater. I dette kapitel er der også opsummerende betragtninger om, hvad udbydere og undervisere bør være opmærksomme på i forbindelse med deres udvikling af arbejdsmiljøuddannelserne. Kapitel 3 viser udviklingen i antallet af uddannelser, udbydere, undervisere, kurser og kursister. Kapitel 4 indeholder beskrivelser af kursisternes evalueringer af uddannelsernes indhold opdelt efter distinktionen mellem vidensniveau og handleniveau som i bekendtgørelsen. Vidensniveauet refererer til, i hvilken grad kursisterne vurderer, at de har fået tilstrækkelig viden om arbejdsmiljøområdet. Handleniveauet vedrører, hvor god viden kursisterne vurderer, de har fået om, hvordan de håndterer konkrete opgaver i AMO efter endt uddannelse. Først behandles vurderingerne af 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 22-timers-netuddannelsen og dernæst af koordinatortilstedeværelsesuddannelsen og koordinator-netuddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne 8

Kapitel 5 præsenterer kursisternes vurderinger af, hvordan underviserne på de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser forvalter de pædagogiske principper, der er fastlagt i bekendtgørelsen. Ligesom i kapitel 4 behandles først 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 22-timers-netuddannelsen. Herefter behandles koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen og koordinator-netuddannelsen. Alle uddannelserne behandles separat i dette kapitel, og der vil derfor ikke blive foretaget sammenligninger. Som i evalueringsrapporten for 2015 formidles resultaterne fra kursisternes evalueringer gennem tabeller. Formidling af resultaterne for samtlige spørgsmål i evalueringsskemaerne via figurer kan findes i bilagsrapporten. Arbejdsmiljøuddannelserne 9

2 Sammenfatning Dette kapitel præsenterer evalueringsrapportens vigtigste resultater. Undervejs peges på forhold, som udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne bør være særligt opmærksomme på. Evalueringen viser, at størstedelen af kursisterne vurderer arbejdsmiljøuddannelserne positivt. Det gælder både indholdet af uddannelserne og varetagelsen af de pædagogiske principper. Det tyder på, at kursisterne via uddannelserne har fået den fornødne viden og handlekompetence, og at de på den baggrund vil kunne bidrage til at effektivisere arbejdet i AMO og styrke det forebyggende arbejde. Der er dog variationer i graden af tilfredshed mellem uddannelsestyperne og mellem de enkelte områder inden for arbejdsmiljøarbejdet, hvilket vil blive beskrevet nærmere i denne sammenfatning og i kapitel 4 og 5. 2.1. Kursusudbud og kursister I 2016 gennemførte 14.544 kursister en arbejdsmiljøuddannelse, og af dem indgår 13.702 i de optællinger af kursisternes evalueringer, som udbyderne har sendt til EVA. Det betyder, at 94 % af de kursister, der har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse i 2016, har udfyldt et evalueringsskema. Det er disse skemaer, denne evalueringsrapport er baseret på. Kursisterne har været fordelt på 1.045 kurser, hvoraf langt størstedelen har været på en 22-timers-tilstedeværelsesuddannelse. I 2016 var der flere udbydere, der havde få kurser, sammenlignet med 2015. Forskellen i fordelingen mellem åbne og virksomhedsrettede kurser er endvidere blevet mere markant i 2016. Således er der flere åbne kurser og færre virksomhedsrettede kurser i 2016 sammenlignet med fordelingen i 2015. Der er desuden sket et lille fald i antallet af undervisere på 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, mens der omvendt er sket en lille stigning i antallet af undervisere på koordinatortilstedeværelsesuddannelsen. Antallet af undervisere på de to andre uddannelsestyper er forholdsvist stabilt. Samlet set er den nedadgående tendens i antallet af kurser fra 2014 til 2015 fortsat i 2016. Dette skyldes et fald i antallet af udbudte kurser på 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen. Samtidig er der blevet udbudt flere kurser på koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen og koordinator-netuddannelsen, mens antallet af kurser på 22-timers-netuddannelserne er det samme fra 2015 til 2016. Det samlede antal af kursister er omvendt steget med 384 fra 2015 til 2016. Denne stigning er et resultat af, at der er flere personer, som har taget en 22-timers-uddannelse, en koordinator-tilstedeværelsesuddannelse og en koordinator-netuddannelse, mens der er færre personer, som har taget en 22-timers-netuddannelse. Det resulterer følgelig i, at det gennemsnitlige antal kursister pr. kursus er steget for 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, men faldet for de resterende uddannelser. Dog er koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen stadigvæk fra 2015 til 2016 den uddannelse, der har gennemsnitligt flest kursister pr. kursus. For 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen er der sket en lille forandring i kursisternes baggrund, mens der for 22-timers-netuddannelsen er sket en mere markant forandring. På 22-timers-netuddannelsen var der i 2016 sammenlignet med 2015 flere kursister, der var arbejdsledere, mens der, som følge heraf, var færre, som var arbejdsmiljørepræsentanter eller havde en anden baggrund end arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder. Hvad angår kursisterne på koordinator-til- Arbejdsmiljøuddannelserne 10

stedeværelsesuddannelsen, er der ikke sket en forandring i deres fremtidige anvendelse af uddannelsen, mens der for kursister på koordinator-netuddannelsen er sket et fald i antallet, som skal være koordinatorer. Dette fald kan dog skyldes, at der er tilføjet en svarkategori, der hedder Ved endnu ikke, hvordan jeg kommer til at bruge uddannelsen. Modsat observationerne gjort i 2015 har EVA under kontrolbesøgene i 2016 ikke haft kontakt med nogen udbydere, der fremhævede, at det var et problem at få nok kursister på holdene. EVA observerede under et af kontrolbesøgene i 2015, at de mest udadvendte kursister fylder meget i undervisningen, når holdet er stort, og dermed er der flere kursister, der er mindre deltagende. I forlængelse heraf fremgik det af kontrolbesøgene i 2016, at store hold kan bevirke, at der ikke er tid til dybdegående spørgsmål, der kan tjene det formål at få kursisternes egne erfaringer frem. Omvendt fremgik det også af besøgene i 2016, at store hold kan give nye perspektiver og medføre vidensdeling og erfaringsudveksling. Kontrolbesøgene indikerer derfor, at der knytter sig forskellige fordele og ulemper til henholdsvis små og store hold. Under kontrolbesøgene har EVA oplevet både kursister, som var glade for de brancherettede kurser, og kursister, som var glade for diversiteten på de generelle kurser. Som forventet har de brancherettede kurser den fordel, at de går i dybden med det, som er særligt relevant for kursisterne. Omvendt peger kursister på de generelle kurser på, at det er spændende at høre om hinandens arbejdspladser og arbejdsmiljøproblematikker, og at forskelligheden er inspirerende og lærerig. 2.2. Uddannelserne for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen I de følgende afsnit sammenfattes evalueringen af uddannelserne for medlemmerne af AMO, dvs. 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 22-timers-netuddannelsen. 2.2.1. Indhold Kursisterne på 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen og 22-timers-netuddannelsen vurderer uddannelserne positivt, både når det gælder vidensniveauet, og når det gælder handleniveauet. På vidensniveauet vurderer kursisterne på begge uddannelser, at det område, som uddannelsen har forberedt dem bedst inden for, er, hvilke opgaver AMO har. På handleniveauet vurderer kursisterne på begge uddannelser at være bedst forberedt med hensyn til, hvordan AMO kan påvirke holdningen til arbejdsmiljøet i virksomheden. Tilsvarende positive vurderinger giver kursisterne på tilstedeværelsesområdet dog af to andre områder: hvordan virksomheden kan arbejde langsigtet med arbejdsmiljø, blandt andet via den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og hvilken rolle arbejdsmiljørepræsentanter eller ledere har med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø. Med hensyn til vidensniveauet vurderer kursister, der har været på en af de to uddannelser, netuddannelsen og tilstedeværelsesuddannelsen, at de, i store træk, er lige godt forberedt. Et område, hvor de to 22-timers-uddannelser adskiller sig særligt, er med hensyn til, hvor godt kursisterne oplever at være forberedte med hensyn til, hvilke eksterne samarbejdspartnere AMO kan hente bistand hos. Her er kursisternes vurdering af 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen mere positiv end kursisternes vurdering af 22-timers-netuddannelsen. Med hensyn til handleniveauet er vurderingerne fra kursister på de to uddannelser forholdsvist ens. Kursisternes vurderinger af tilstedeværelsesuddannelsen viser, at de føler sig bedre forberedt på et ud af seks områder, nemlig hvordan virksomheden kan arbejde langsigtet med arbejdsmiljø, blandt andet via den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Noget tilsvarende gør sig gældende for kursisternes vurdering af netuddannelsen, hvor kursisterne vurderer, at de er bedre forberedt med hensyn til, hvordan AMO kan påvirke holdningen til arbejdsmiljøet i virksomheden. På de resterende fire områder vurderer kursisterne, at de er lige godt forberedt. For begge uddannelsestyper angiver kursisterne, at den største udfordring er, hvordan man kan få samarbejdet i arbejdsmiljøgruppen til at fungere. Sammenlignes den samlede vurdering af 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen fra 2016 med vurderingen fra 2015, så forekommer der ingen forskel. Således er andelen af kursister på uddannelsen i 2016, der vurderer i høj grad at være klædt på til arbejdet i AMO, den samme som i Arbejdsmiljøuddannelserne 11

2015. Tilsvarende forekommer der ikke en markant forskel fra 2015 til 2016 på 22-timers-netuddannelsen. EVA har under kontrolbesøgene oplevet, at det ikke er alle, som udleverer uddannelsesplanen til kursisterne. Da det er et krav i bekendtgørelsen, at uddannelsesplanen er tilgængelig for kursisterne, skal dette overholdes. Der er dog ikke krav om, i hvilken form uddannelsesplanen udleveres, så planen kan printes eller fremsendes til kursisterne via e-mail. Af kontrolbesøgene fremgik det endvidere, at der til tider ikke er en systematisk gennemgang af evalueringsresultaterne foretaget af underviser og udbyder, men at det i stedet er underviserne, som foretager kvalitetssikringen. Da det fremgår af bekendtgørelsen, at det er udbyderne, som har ansvaret for at kvalitetssikre uddannelsen, bør udbyderne være opmærksomme på, at de skal involveres i gennemgangen af evalueringsresultaterne og dermed kvalitetssikringen af uddannelsen. I løbet af rapporten opfordrer EVA udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne til at være opmærksomme på eller sikre, at områder, der på baggrund af evalueringerne ser problematiske ud, forbedres. Opmærksomhedspunkterne vedrørende 22-timers-uddannelsernes indhold er følgende: EVA opfordrer udbyderne af 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen til at være opmærksomme på, at kursisterne bliver undervist i, hvad arbejdsmiljøgruppens rolle er i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Dette var også et opmærksomhedspunkt i EVA s evalueringsrapport i 2015 og 2014. EVA opfordrer til, at udbydere af 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen bør sørge for, at uddannelsesplanen er tilgængelig for kursisterne. EVA opfordrer udbyderne af uddannelserne til at deltage i gennemgangen af de løbende evalueringsresultater med henblik på kvalitetssikring af uddannelsen. 2.2.2. Pædagogik På 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer langt størstedelen af kursisterne, at de pædagogiske principper var udmøntet rigtig godt eller godt. Ud af alle spørgsmål om de pædagogiske principper er kursisterne mest positive i deres vurdering af underviserens evne til at inddrage praktiske eksempler fra kursisternes arbejdspladser. Her mener næsten alle kursister, at underviseren har været rigtig god eller god. Hernæst vurderer en klar majoritet af kursisterne, at undervisningens sværhedsgrad har været tilpas, og 87 % af kursisterne vurderer, at den praktiske opgave gav dem erfaringer, som de kan bruge i deres arbejde som arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder. EVA erfarede under nogle af kontrolbesøgene på 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, at der på store hold kan være for lidt tid til dybdegående spørgsmål, som kan bringe kursisternes egne erfaringer i spil. De store hold opleves således ikke entydigt positivt, da der er mindre plads til den enkelte kursists erfaringer. Dette kan medføre, at nogle kursister ikke får et tilstrækkeligt svar på deres spørgsmål eller ikke i tilstrækkelig grad får relateret det lærte stof til deres egen praksis. Kursisterne på 22-timers-netuddannelsen er positive i deres vurdering af, hvorvidt tilstedeværelsesundervisningen gav et overblik over indholdet af uddannelsen samt arbejdsmiljøområdet, og at de er klar til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesundervisningen. Størstedelen af kursisterne på denne uddannelse vurderer ydermere, at aktivitetsplanen er god eller rigtig god som ramme for netperioden. I netperioden var kursisterne meget tilfredse eller tilfredse med underviserens vejledning. Kursisterne mener endvidere, at opgaverne i aktivitetsplanen var meget eller forholdsvist relevante, om end en lille andel af kursisterne vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke var klart for dem, hvad der skal gøres, for at opgaverne er tilfredsstillende løst. 59 % af kursisterne har i høj grad eller i nogen grad drøftet disse opgaver med arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdsmiljølederen på deres arbejdsplads. Derudover er kursisterne generelt tilfredse med undervisningsmaterialet og IT-systemet, og kun få kursister har svaret, at de er meget utilfredse. Kursisterne på 22-timers-netuddannelsen svarer, at de er meget tilfredse med undervisningsmaterialet og mest utilfredse med IT-systemets brugervenlighed. Arbejdsmiljøuddannelserne 12

Vedrørende pædagogikken på 22-timers-uddannelserne har EVA to opmærksomhedspunkter: EVA opfordrer udbydere af 22-timers-netuddannelsen til at være opmærksomme på, at IT-systemet er brugervenligt. EVA blev under kontrolbesøgene på 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen opmærksom på, at kursister på nogle kurser ikke får tid til at stille dybdegående spørgsmål pga. størrelsen på holdene. EVA opfordrer derfor til, at udbyderne er opmærksomme på, at kursisterne har mulighed for at stille denne slags spørgsmål, der kan bringe kursisternes egne erfaringer i spil. 2.3. Uddannelserne for koordinatorer I dette afsnit forefindes en sammenfatning af evalueringen af uddannelserne for koordinatorer, dvs. koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen og koordinator-netuddannelsen. 2.3.1. Indhold Sammenligner man uddannelserne for koordinatorer, er der overordnet en større spredning i vurderingerne af både videns- og handleniveauet, end det er tilfældet for 22-timers-uddannelserne. Med hensyn til vidensniveauet er kursisterne på begge uddannelsestyper mest tilfredse med deres forberedelse med hensyn til, hvilke opgaver koordinatoren skal løse i forbindelse med byggefasen. Det er dog gennemgående, at besvarelserne for koordinator-netuddannelsen er mindre positive end for besvarelserne for koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen. Det samme billede tegner sig for handleniveauet. De kursister, der har taget koordinator-netuddannelsen, vurderer overordnet set, at de er mindre godt forberedte med hensyn til, hvordan de skal handle i forbindelse med arbejdsmiljø, end de kursister, der har taget koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen. Ud af de 11 områder, som der bliver spurgt ind til, vurderer kursisterne på koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen, at de er bedst forberedte med hensyn til, hvordan de kan samarbejde med andre aktører i udførelsesfasen, hvordan de kan påvirke holdningerne til arbejdsmiljø i udførelsesfasen, samt hvordan de kan arbejde systematisk med arbejdsmiljø i byggeog anlægsprojektet. Kursister, der har taget koordinator-netuddannelsen, vurderer, at de er bedst forberedte med hensyn til, hvad de skal gøre som koordinatorer, hvis der sker ulykker eller opstår erhvervsskader. I forbindelse med spørgsmålet om, i hvilken grad uddannelsen har klædt kursisterne på til at varetage arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen og i udførelsesfasen, er vurderingerne fra kursisterne på koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen mere positive, end det er tilfældet blandt kursister på koordinator-netuddannelsen. Her ses det ydermere, at kursisterne på begge uddannelser vurderer at være bedre klædt på til udførelsen end til projekteringen. Sammenlignes kursisternes evalueringer fra 2016 med evalueringerne fra 2015, fremgår ingen markante forskelle i forhold til, i hvilken grad koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen har klædt kursisterne på til at varetage arbejdsmiljøkoordinering. En forskel på kursisternes vurderinger fra 2016 og fra 2015 forekommer dog, hvis man fokuserer på kursisternes vurdering af, hvor forberedte de er med hensyn til, hvordan de kan lede og gennemføre opstartsmøder. I 2015 var 28 % af kursisterne mindre godt eller dårligt forberedt, mens dette tal er faldet til 15 % i 2016. Denne udvikling er særdeles positiv, eftersom det var et opmærksomhedspunkt i evalueringsrapporten for 2015. Opmærksomhedspunkterne vedrørende uddannelsernes indhold er følgende: EVA opfordrer udbydere af koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen til at sikre, at kursisterne er forberedte med hensyn til, hvilke metoder de kan bruge i det forebyggende arbejde i projekteringsfasen. Dette er specielt relevant, da det også var et opmærksomhedspunkt sidste år. Kursisterne på begge koordinatoruddannelser svarer, at de føler sig mindre godt forberedt med hensyn til, hvordan man kan lave og bruge journalen i projekteringsfasen. EVA opfordrer derfor udbydere af begge uddannelse til at have fokus på, at der sker forbedringer på dette område. Dette var tilmed et opmærksomhedspunkt for udbydere af tilstedeværelsesuddannelsen i sidste års rapport, hvilket gør det endnu vigtigere, at der bliver gjort noget på dette område. EVA opfordrer udbydere af koordinator-netuddannelsen til at være opmærksomme på, at kursisterne er forberedte med hensyn til rollefordelingen i projekteringsfasen, herunder lovgivningen herom. Arbejdsmiljøuddannelserne 13

EVA opfordrer udbydere af koordinator-netuddannelsen til at sikre, at kursisterne er forberedte med hensyn til, hvordan der tages kontakt til og samarbejdes med bygherren som opgavestiller. EVA opfordrer udbydere af begge koordinatoruddannelser til at have fokus på, at kursisterne bliver forberedte med hensyn til, hvordan de kan lede og gennemføre opstartsmøder. Dette er centralt, da EVA også sidste år opfordrede udbydere af koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen til at have fokus på dette område. Sidste år blev udbydere af koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen gjort opmærksomme på, at de skulle sikre, at deres kursister var tilstrækkeligt klædt på til at varetage arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen. Udbydere af koordinator-netuddannelsen blev sidste år gjort opmærksom på, at de skulle fokusere på, at deres kursister var klædt tilstrækkeligt på til arbejdet med arbejdsmiljø. I år vurderer EVA, at udbydere af begge koordinatoruddannelser bør have fokus på at sikre, at deres kursister er klædt tilstrækkeligt på til varetagelsen af arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen, og at udbydere af netuddannelsen fortsat bør have fokus på, at deres kursister er klædt på til arbejdet med arbejdsmiljøkoordinering i udførelsesfasen. 2.3.2 Pædagogik På koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen vurderer kursisterne, at de pædagogiske principper er udmøntet rigtigt godt eller godt. I besvarelserne fremhæver kursisterne underviserens evne til at skifte mellem oplæg og opgaver, og meget få besvarelser indikerer, at underviseren eller mulighederne i undervisningen har været mindre gode eller dårlige. Dernæst vurderer langt størstedelen af kursisterne på denne uddannelse, at sværhedsgraden har været tilpas, samt at de har kunnet bruge noget eller meget fra den praktiske opgave i deres arbejde som koordinatorer. Hvad angår koordinator-netuddannelsen, så vurderer en stor andel af kursisterne, at de fik overblik over arbejdsmiljøområdet på tilstedeværelsesdagen. Omvendt vurderer 16 % af kursisterne, at de i mindre grad eller slet ikke har fået overblik over indholdet af uddannelsen. Størstedelen af kursisterne på denne uddannelse vurderer endvidere, at de følte sig klar til at gå i gang med netperioden efter tilstedeværelsesundervisningen, mens en lille tredjedel af kursisterne vurderer, at aktivitetsplanen fungerede mindre godt eller dårligt som ramme for netperioden. Omvendt er størstedelen af kursisterne meget tilfredse eller tilfredse med underviserens vejledning i netperioden. Lidt under en femtedel af kursisterne vurderer ydermere, at opgaverne i aktivitetsplanen var mindre relevante eller ikke relevante. Tilsvarende vurderer 26 % af kursisterne, at de i mindre grad eller slet ikke vidste, hvad der skulle til, for at opgaverne var løst tilfredsstillende, og 69 % af kursisterne angiver, at de ikke har drøftet eller i mindre grad har drøftet opgaverne med arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdslederen på deres arbejdsplads. Hvad angår undervisningsmaterialet og IT-systemet, så har kursisterne haft en blandet oplevelse. 7 % af kursisterne angiver, at de var utilfredse eller meget utilfredse med undervisningsmaterialet, mens 22 % af kursisterne angiver, at de var meget utilfredse eller utilfredse med IT-systemets driftsstabilitet, IT-systemets brugervenlighed samt mulighederne for dialog med andre deltagere via IT-systemet. Opmærksomhedspunkterne vedrørende koordinatoruddannelsernes pædagogik er følgende: EVA opfordrer udbyderne af koordinator-netuddannelsen til at gøre mere for at øge kursisternes overblik over uddannelsen i forbindelse med tilstedeværelsesundervisningen. EVA opfordrer udbydere af koordinator-netuddannelsen til, i forbindelse med tilstedeværelsesundervisningen, at sikre, at kursisterne bliver tilstrækkeligt forberedt til at gå i gang med netperioden. Dette var også et opmærksomhedspunkt i evalueringsrapporten for 2015. Sammenlignet med vurderingerne fra 2015 er vurderingerne fra 2016 dog markant bedre. EVA opfordrer udbyderne af koordinator-netuddannelsen til at udvikle deres praksis for at skabe aktivitetsplaner, der fungerer som en god ramme for netperioden. I 2015 var dette også et opmærksomhedspunkt. EVA opfordrer udbyderne af koordinator-netuddannelsen til at sikre, at opgaverne i aktivitetsplanen er relevante. Dette var også et opmærksomhedspunkt i evalueringsrapporten for 2015. EVA opfordrer til, at udbyderne af koordinator-netuddannelsen bestræber sig på at sikre, at kravene til opgaverne er klare for kursisterne. Det gælder, at dette også var et opmærksomhedspunkt i 2015. EVA opfordrer til, at udbyderne af koordinator-netuddannelsen sikrer IT-systemets driftsstabilitet, IT-systemets brugervenlighed samt kursisternes mulighed for dialog med andre deltagere via IT-systemet. Arbejdsmiljøuddannelserne 14

3 Udvikling i antallet af kursusudbud og kursister I dette kapitel beskrives udviklingen i antallet af uddannelser, udbydere, undervisere, kursister og kurser. Kapitlet bruger oplysninger fra udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne samt EVA s opgørelser og tidligere evalueringer af arbejdsmiljøuddannelserne. I år er udbyderne for fjerde gang blevet bedt om at angive, hvor mange kursister der har gennemført arbejdsmiljøuddannelserne, og det er derfor muligt at lave opgørelser over antallet af kursister, ligesom det er muligt at angive en svarprocent for evalueringen og sammenligne disse tal med tallene for de tre foregående år. Når der i dette kapitel sammenlignes med tidligere år, bør man dog have in mente, at antallet af kursister i 2013 alene er baseret på de kursister, der har evalueret uddannelserne, mens det i 2014, 2015 og 2016 også er baseret på dem, der ikke har afleveret en evaluering. I de tilfælde, hvor den nye opgørelsesmetode kan have betydning, bliver der gjort opmærksom på det i en note. I dette kapitel vil vi, hvor det er muligt, anvende antallet af kursister, der har gennemført uddannelsen, til at belyse, hvorledes kursusudbuddet og sammensætningen af kursister har udviklet sig. Centrale konklusioner i kapitlet: Langt størstedelen af de kurser, der blev udbudt og gennemført, var 22-timers-tilstedeværelseskurser, og det er også denne uddannelsestype, der har flest undervisere tilknyttet. Der blev gennemført en større andel af åbne kurser end virksomhedsrettede kurser. Omkring to tredjedele af de gennemførte kurser var generelle kurser, mens den sidste tredjedel var brancherettede kurser. 14.544 kursister fordelt på 1.045 kurser gennemførte i 2016 en arbejdsmiljøuddannelse. 13.702 kursister evaluerede i 2016 den arbejdsmiljøuddannelse, de deltog i. Inden for de fire uddannelsestyper er der væsentlig forskel på, hvor mange kursister der i gennemsnit var på kurserne. Gennemsnittet varierer fra 8 (22-timers-netuddannelsen) til 16 (koordinator-netuddannelsen) kursister pr. kursus. For 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen var der flest kursister, der var arbejdsmiljørepræsentanter, mens der var flest arbejdsledere blandt de kursister, der gennemførte 22-timersnetuddannelsen. Andelen, der skal være arbejdsledere, er steget med 9 procentpoint fra 2015 til 2016. På både koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen og koordinator-netuddannelsen angav størstedelen af kursisterne, at de skal være koordinatorer. Med hensyn til koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen er der ikke sket en udvikling i fordelingen med hensyn til kursisternes fremtidige anvendelse af uddannelsen, mens der med hensyn til koordinator-netuddannelsen er sket et fald fra 92 % til 81 % fra 2015 til 2016 i andelen af kursister, som skal være koordinator. Det fald kan dog skyldes, at der er tilføjet en ny svarkategori, Ved endnu ikke, hvordan jeg kommer til at bruge uddannelsen, som har givet de kursister, der har haft en uvished om, hvad de skal bruge uddannelsen til, mulighed for at afgive et mere præcist svar. Arbejdsmiljøuddannelserne 15

3.1 Uddannelser og udbydere Af tabel 2 fremgår det, at der, pr. 31. december 2016, var 48 aktive uddannelser fordelt på de fire uddannelsestyper. Heraf er 73 % af de udbudte uddannelser 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen. De 48 uddannelser er udbudt af 38 udbydere. Tabel 2 Kursusudbud fordelt på uddannelsestyper Antal udbudte uddannelser Procent 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 35 73 % 22-timers-netuddannelsen 4 8 % Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen 7 15 % Koordinator-netuddannelsen 2 4 % 48 100 % Tabel 3 angiver, hvor mange kurser udbyderne har afholdt hvert år i perioden 2013-16. Tabel 3 Aktive udbydere fordelt på antallet af kurser, 2013-16 2013 2014 2015 2016 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Udbydere med 1-4 kurser 8 18 % 10 21 % 9 19 % 12 25 % Udbydere med 5-8 kurser 14 32 % 11 23 % 11 23 % 12 25 % Udbydere med 9-19 kurser 11 25 % 16 33 % 17 35 % 14 29 % Udbydere med 20-99 kurser 7 16 % 7 15 % 9 19 % 8 17 % Udbydere med 100+ kurser 4 9 % 3 6 % 2 4 % 2 4 % 44 100 % 48 100 % 48 100 % 48 100 % Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Som det fremgår af ovenstående tabel, så er fordelingen forholdsvist stabil i denne fireårige periode. Dog finder man, hvis man kigger på årene 2015 og 2016, at der var flere udbydere med mange kurser i 2015, mens der omvendt er flere udbydere med få kurser i 2016. I 2016 er der fortsat flest udbydere, der har udbudt 9-19 kurser. Denne gruppe er dog blevet formindsket fra 35 % af den samlede gruppe i 2015 til 29 % af den samlede gruppe i 2016. Omvendt er der sket en stigning på 6 procentpoint for gruppen af udbydere, der har udbudt 1-4 kurser. Denne gruppe udgør 25 % af den samlede gruppe i 2016. Derudover er der 25 % af udbyderne, som udbyder 5-8 kurser, mens der er 17 % af udbyderne, som har afholdt 20-99 kurser, og 4 % af udbyderne, der har haft 100 eller flere kurser i 2016. Udbyderne af arbejdsmiljøuddannelsen kan tilrettelægge deres uddannelser til forskellige målgrupper. Således sondres der mellem åbne kurser, som alle kan tilmelde sig, og virksomhedsrettede kurser, der er målrettet ansatte i en bestemt virksomhed. Fordelingen mellem åbne og virksomhedsrettede kurser i perioden 2013-16 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4 Fordeling mellem åbne og virksomhedsrettede kurser, 2013-16 2013 (N = 1.111) 2014 (N = 1.157) 2015 (N = 1.070) 2016 (N = 1.045) Åbne kurser 58 60 55 62 Virksomhedsrettede kurser 42 40 45 38 100 100 100 100 Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Arbejdsmiljøuddannelserne 16

Tabellen viser, at der i 2016 er en større forskel i fordelingen af åbne kurser og virksomhedsrettede kurser, end der hidtil har været. Der er således 7 procentpoints forskel mellem 2015 og 2016 for hver kursustype. Følgelig er 62 % af kurserne i 2016 åbne kurser, mens de resterende 38 % er virksomhedsrettede kurser. Dernæst differentieres arbejdsmiljøuddannelsen i brancherettede kurser og generelle kurser, hvor kursisterne kommer henholdsvis fra samme branche og fra forskellige brancher. Tabel 5 angiver fordelingen mellem brancherettede kurser og generelle kurser. Tabel 5 Fordeling mellem brancherettede kurser og generelle kurser, 2013-16 2013 (N = 1.111) 2014 (N = 1.157) 2015 (N = 1.070) 2016 (N = 1.044) Brancherettede kurser 33 33 20 20 Generelle kurser 67 67 80 80 100 100 100 100 Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Note: Det varierende N for 2016 i tabel 4 og 5 (hhv. 1045 og 1044) skyldes en fejl i de oplysninger, EVA har modtaget fra udbyderne. Sammenholdt med de øvrige oplysninger fra udbyderne vurderer EVA, at 1.045 er det korrekte tal, men det har ikke været muligt at vurdere, om den manglende respondent i denne tabel hører til under brancherettede eller generelle kurser, hvorfor vi har valgt at fremlægge tabellen i henhold til de oplysninger, vi har modtaget. Som det fremgår af ovenstående tabel, var fire femtedele af kurserne i 2016 generelle kurser, mens en femtedel var brancherettede kurser. Således fastholdes niveauet fra 2015, hvor andelen af generelle kurser steg med 13 procentpoint, og andelen af brancherettede kurser tilsvarende faldt med 13 procentpoint i forhold til årene forinden. 3.2 Underviserne EVA godkender undervisere på arbejdsmiljøuddannelserne, når nye udbydere ansøger om godkendelse, eller når allerede godkendte udbydere hvert tredje år søger om regodkendelse, jf. konceptet for vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelser, der kan findes på www.eva.dk. I den mellemliggende periode kan udbyderne selv tilknytte nye undervisere til uddannelserne efter at have foretaget en vurdering af, om underviserne lever op til de krav, der er fastlagt i bekendtgørelsen. EVA har i forbindelse med indsamlingen af resultaterne fra kursistevalueringerne bedt udbyderne oplyse, hvor mange aktive undervisere de har tilknyttet. Ud fra udbydernes oplysninger var der i 2016 149 aktive undervisere, hvilket er 5 færre end i 2015. Dette dækker over, at nogle undervisere ikke længere er aktive, og at nye er kommet til. EVA har 341 godkendte undervisere registreret. Listen over godkendte undervisere kan omfatte både undervisere, der er ophørt som undervisere, og undervisere, der holder en pause fra at undervise på arbejdsmiljøuddannelserne, og som eventuelt ville have behov for opkvalificering for igen at fungere som aktive undervisere. EVA kan på den baggrund ikke sige, hvor stor en andel af de 341 godkendte undervisere der ville kunne fungere som aktive undervisere i dag. Tabel 6 viser, hvordan antallet af aktive undervisere fordeler sig på de forskellige uddannelser. Arbejdsmiljøuddannelserne 17

Tabel 6 Aktive undervisere fordelt på uddannelsestyper, 2013-16 2013 2014 2015 2016 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 180 177 129 120 22-timers-netuddannelsen 5 5 9 8 Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen 9 14 14 18 Koordinator-netuddannelsen 2 2 2 3 196 198 154 149 Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Tabellen angiver, at hovedparten af de aktive undervisere er tilknyttet 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen, hvilket hænger sammen med, at det er denne uddannelse, der udbydes flest kurser på, samt den uddannelse, som flest kursister gennemfører. Det reelle antal aktive undervisere kan være mindre end de 149, som er angivet i tabellen, idet den samme underviser kan være tilknyttet flere udbydere eller undervise på flere uddannelsestyper. På den måde kan den samme underviser komme til at figurere i opgørelsen flere gange. Om end 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen er den uddannelse, hvor der er flest aktive undervisere, er antallet faldet hvert år i perioden 2013-16. Omvendt er antallet af aktive undervisere på 22-timers-netuddannelsen og koordinatortilstedeværelsesuddannelsen øget i samme periode samlet set. Antallet af aktive undervisere på koordinator-netuddannelsen er forholdsvist stabilt. 3.3 Kursister og kurser I 2016 gennemførte 14.521 kursister en arbejdsmiljøuddannelse, fordelt på 1.045 kurser. Tabel 7 viser udviklingen i det samlede antal kurser og kursister i perioden 2013-16. EVA har desuden beregnet det gennemsnitlige antal kursister pr. kursus i perioden. Tabel 7 Udvikling i antallet af kurser og kursister, 2013-16 2013 2014 2015 2016 Kurser 1.111 1.157 1.070 1.045 Kursister 15.045 15.701 14.160 14.544 Kursister pr. kursus 14 14 13 14 Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Note: Fordelingen for 2013 er kun baseret på de kursister, der har evalueret uddannelserne, mens fordelingerne for 2014, 2015 og 2016 også er baseret på dem, der ikke har afleveret en evaluering. Fra 2015 til 2016 steg antallet af kursister med 384. Dermed nærmer antallet af kursister, som gennemførte en arbejdsmiljøuddannelse i 2016, sig antallet fra 2014 på 15.701. Denne forskel i antallet af kursister fra 2014 til 2016 på 1.157 kursister er dog stadigvæk markant. Endvidere er den nedadgående tendens i antallet af kurser fra 2014 til 2015 fortsat i 2016, hvor 1.045 kurser blev udbudt. Dette fald, sammenholdt med stigningen i antallet af kursister fra 2015 til 2016, betyder, at der er flere kursister på hvert kursus i 2016, end der var i 2015. Således er gennemsnittet pr. kursus 14 kursister, mens det var 13 kursister i 2015. På trods af at det gennemsnitlige antal kursister på arbejdsmiljøkurserne samlet set har vist sig at være stabilt, er der stor forskel på, hvor mange kursister der i gennemsnit har været på kurserne under de fire uddannelsestyper. Tabel 8 viser det gennemsnitlige antal kursister pr. kursus fordelt på de fire uddannelsestyper. Arbejdsmiljøuddannelserne 18

Tabel 8 Gennemsnitligt antal kursister pr. kursus, 2013-16 2013 2014 2015 2016 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 14 14 13 14 22-timers-netuddannelsen 6 7 9 8 Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen 15 16 19 16 Koordinator-netuddannelsen 17 18 18 15 Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Tabel 8 viser, at 22-timers-netuddannelsen, med gennemsnitligt 8 kursister pr. kursus, fortsat er den uddannelse, hvor der gennemsnitligt er færrest kursister pr. kursus. Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen, med gennemsnitligt 16 kursister pr. kursus i 2016, er den uddannelse, der har gennemsnitligt flest kursister pr. kursus. Dette har ændret sig siden 2013 og 2014, hvor de største hold var på koordinator-netuddannelsen. Det gennemsnitlige antal kursister har været nogenlunde stabilt siden 2013 med en maksimal ændring på 4. Tabel 9 viser, hvordan de 1.045 kurser afholdt i 2016 fordeler sig på de fire uddannelsestyper sammenlignet med de tilsvarende tal for 2015. Den procentuelle fordeling af kurserne er næsten uændret i forhold til fordelingen i 2015 med en klar overvægt af kurser af typen 22-timers-tilstedeværelsesuddannelse. Kigger man på antal i stedet for procent, fremgår det dog, at der har været en stigning med hensyn til koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen på 16 kurser og et fald på 46 kurser med hensyn til 22-timers-tilstedeværelsesudannelsen. Tabel 9 Kurser fordelt på uddannelsestyper, 2015 og 2016 2015 2015 2016 2016 Antal Procent Antal Procent 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 973 91 % 927 89 % 22-timers-netuddannelsen 39 4 % 39 4 % Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen 50 5 % 66 6 % Koordinator-netuddannelsen 8 0 % 13 1 % 1070 100 % 1045 100 % Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Tabel 10 og 11 viser, hvordan kursisterne har fordelt sig på de fire uddannelsestyper i perioden 2013-16. Af hensyn til læsbarheden er tabellerne opdelt, så tabel 10 viser antal, og tabel 11 viser den procentuelle fordeling. Tabel 10 Kursisternes fordeling på uddannelsestyper, 2013-16 2013 2014 2015 2016 22-timers-tilstedeværelsesuddannelsen 13.992 14.494 12.687 12.992 22-timers-netuddannelsen 122 203 362 305 Koordinator-tilstedeværelsesuddannelsen 744 810 965 1.053 Koordinator-netuddannelsen 187 194 146 194 15.045 15.701 13.982 14.544 Kilde: Evalueringsrapport, 2015, udarbejdet af EVA. Udbydernes optællinger, 2016. Arbejdsmiljøuddannelserne 19