Bilag 3 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang via småjobs Baggrund og formål Der har de seneste år været et faldende antal kontanthjælpsmodtagere på landsplan, mens antallet i Aarhus ikke er faldet. Det er specielt antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der falder på landsplan. I Aarhus har der de sidste tre år været godt 5.000 borgere på kontanthjælp. For at landstendensen også skal slå igennem i Aarhus, er der brug for, at indsatsen på området styrkes og udvikles. Nedenstående tabel viser, at Aarhus andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere på landsplan er stigende. Aarhus andel af kontanthjælpsmodtagere 5.3% 5.1% 4.9% 4.7% 4.5% 4.3% 4.1% 3.9% 3.7% 3.5% 2014 2015 2016 Jobparat Aktivitetsparat Kilde: Jobindsats.dk, antal helårspersoner på kontanthjælp side 1 af 8
Samtidig er antal kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i mere end 3 år, vokset med næsten 300 siden 2014. Jo længere tid kontanthjælpsmodtagerne er på ydelsen, jo større er risikoen for, at de ender på permanent offentlig ydelse. Det er derfor vigtigt med en indsats, der begrænser antallet af borgere, der ender på langvarig kontanthjælp. For at hjælpe kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet og ud af kontanthjælp bør flere ansættes i småjobs, det vil typisk sige ansættelser af kortere varighed (som f.eks. vikariater) og/eller ansættelser med et lavt timetal. Det giver værdifuld erfaring og passer ofte bedre til hvad den enkelte kan håndtere. Eksisterende indsats Der har tidligere været stor fokus på afklaring og uddannelsesforløb for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Den del af indsatsen er kraftig reduceret, blandt andet med baggrund i reduceret økonomi til den generelle beskæftigelsesindsats (kommunale sparerunder samt statslige reguleringer af aktiveringsudgifter via såvel lovændringer samt et reduceret rådighedsloft (færre statsrefusioner)), men også fordi at strategien er ændret, så der nu er mere fokus på, at indsatsen skal være mere virksomhedsrettet. En indsats for flere småjobs er i tråd med den strategi. Den eksisterende virksomhedsindsats er hovedsageligt forankret hos Unge & Uddannelse, og i størst omfang hos Dagpenge & Kontanthjælp. I den eksisterende virksomhedsindsats er fokus på almindelige ordinære jobs, og på virksomhedsrettet aktivering. Det er nødvendigt at den indsats fortsætter, hvis målene for virksomhedsstrategien skal indfries. Småjobs er et relativt nyt område for jobcentret, derfor vil der skulle investeres i ekstra ressourcer, hvis det skal lykkedes at få øget antallet af småjobs til kontanthjælpsmodtagere. Lige nu bliver under 1% af samtlige småjobs på landsplan besat af kontanthjælpsmodtagere, men sådan behøver det ikke at være fremadrettet kontanthjælpsmodtagere kan titel side 2 af 8
via jobcentrene ofte påtage sig disse jobs frem for fx studerende eller udenlandske arbejdstagere. 1 I den hidtidige indsats har jobcentrene ikke anvendt disse jobs aktivt i beskæftigelsesindsatsen. I forbindelse med budgetforlig 2017, blev der igangsat et forsøgsprojekt med småjobs i samarbejde med MTM. Dette projekt har vist god effekt (der er 8 der er ophørt i projektet og 4 af dem er kommet i permanent beskæftigelse), og derfor vurderes det oplagt at øge den generelle indsats med småjobs. En business case herom vil blive udarbejdet senere på året. Tabel 1: Eksisterende virksomhedsindsats for kontanthjælpsmodtagere Virksomhedsindsats Jobparate kontanthjælpsmodtagere Job i Fokus - investeringsmodel Antal virksomhedskonsulenter 7 9 8 6 25% Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Ny investeringsmodel indsatsen i Udvidelse af småjobs procent Den foreslåede indsats Erfaringer viser, at få timers arbejde om ugen kan øge motivationen for at få et ordinært arbejde. Småjobs giver fornyet tro på beskæftigelse hos borgeren, som oplever at der sættes pris på den indsats der leveres, i kraft at der udbetales ordinær løn. Det øger sandsynligheden for, at det med tiden ender i et ordinært fuldtidsjob. Virksomhederne vil gerne etablere jobs med få ordinære løntimer for borgere på kanten af arbejdsmarkedet og har med de nuværende konjunkturer i stigende grad også brug for fleksibel arbejdskraft. Danmarks Statistiks analyse af job med relativt få ugentlige timer viser, at der er 650.900 småjobs på det danske arbejdsmarked. Senest har KORA konkluderet, at virksomhedsrettet indsats har en gunstig effekt på arbejdsmarkedsparatheden, herunder også for målgrupper der umiddelbart er langt fra arbejdsmarkedet. 1 Jf. cabi.dk og STAR pjece Hvordan opnår borgere på kanten af arbejdsmarkedet ordinære løntimer herunder også egne erfaringer fra Aarhus Kommune. titel side 3 af 8
Idéen med denne investeringsmodel er at professionalisere og systematisere indsatsen omkring småjobs. Det sker ved at identificere et antal konkret foreslås 6 - brancher/sektorer, hvor udbuddet af/potentialet for småjobs er størst. Til hver branche knyttes en jobagent (virksomhedskonsulent), som er ansvarlig for at finde småjobs samt via workshops og jobcaféer at understøtte borgernes jobsøgning, så den især målrettes disse jobs. Der udarbejdes kompetenceprofiler for hver branche med beskrivelse af de nødvendige kompetencer for at kunne bestride et (små-)job i branchen, samt de jobsøgningsstrategier, det er relevant at anvende. For hver branche tilknyttes en række opkvalificeringsveje, som kan øge den lediges muligheder for et småjob. Opkvalificeringsvejene kan såvel være eksisterende tilbud (vejlednings- og virksomhedsrettede opkvalificeringsforløb, virksomhedssamarbejder, konkrete korterevarende kurser etc.) som ønsker/forslag til etablering af nye tilbud. Jobagenter til småjobs Målgrupper A B C D E F Opkvalificeringstilbud/- veje Brancher med efterspørgsel på småjobs Et centralt element i modellen er, at jobagenterne er ansvarlige for at afholde workshops og jobcaféer inden for deres respektive brancher for henholdsvis jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Identificeringen af hvilke borgere, der matcher hvilke brancher foregår i samarbejde mellem borgeren og dennes jobkonsulent med udgangspunkt i kompetenceprofilerne. Det indebærer, at titel side 4 af 8
man ved igangsætningen af et forløb med en kontanthjælpsmodtager, altid starter med en brancheafklaring. Udbredelsen af jobcafémodellen til at omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere blev igangsat i efteråret 2016 bl.a. med åbningen af den åbne jobcafé i Job-Info og job-caféen i Brabrand, og erfaringerne er allerede nu gode og værd at bygge videre på. Derfor foreslås småjobsindsatsen forankret her. Businesscase Indsatsen foreslås iværksat som en investeringsmodel med udgifter for 3 mio. kr. årligt. Der ansættes 6 virksomhedskonsulenter til varetagelse af småjobs-indsats, jf. ovenfor. Der dimensioneres med skabelse af ekstra 410 småjobs for både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der sammenlignes samtidig med niveauet i 2017, for at sikre at det samlede niveau øges. Der er endnu ikke udviklet en måling af antal småjobs i 2017, den vil blive udviklet ultimo 2017. Tabel 2: Måltal 2018 2019 2020 2021 Antal jobparate 210 210 210 210 Antal aktivitetsparate 200 200 200 200 Det er vanskeligt eksakt at forudsige, hvilken effekt initiativet vil have, da erfaringerne med - og forskningen om - småjobs stadig er relativt begrænset. Det antages i nedenstående business case, at den gennemsnitlige ledighedslængde for jobparate kontanthjælpsmodtagere reduceres med 3 uger, og at den gennemsnitlige ledighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere reduceres med 2 uger. Forudsætningerne er lavere end i øvrige modeller, hvor der normalt antages en effekt på 6 uger i forhold til virksomhedsvendt aktivering. Det skyldes, at denne målgruppe er svagere og derved sværere at få i beskæftigelse. Der titel side 5 af 8
er tale om konservative antagelser af effekten i business casen, og det kan derfor vise sig, at effekten er højere, når indsatsen evalueres. Samtidig antages det, at hver enkelt småjob vil have en fuldtidsvarighed på 4 uger, hvilket vil blive et mål for indsatsen. I perioden i beskæftigelse vil der være en besparelse på kontanthjælp. Der kan være ledige som ville have fået reduceret ydelsen, hvis de ikke havde fået et småjob, på grund af 225 timers reglen. Det vurderes dog at det er meget få, derfor er det ikke indregnet i business casen. Indsatsen vil ligeledes have en integrationseffekt, idet borgere med anden etnisk baggrund er (over- )repræsenteret i målgrupperne for indsatsen. Tabel 3: Udregning af besparelse Besparelse på forsørgelse Nettoudgift pr. uge Afkortet ledighedslængde effekt Måltal Samlet besparelse Jobparate 2.944 3 210 1.854.720 Aktivitetsparate 2.944 2 200 1.177.600 Samlet besparelse Forudsat fuldtidsvarighed 3.032.320 effekt pr. job Besparelse på ydelse i 2.944 4 410 perioden i job 4.828.160 Samlet besparelse i alt 7.860.480 Med en samlet besparelse på 7,86 mio. kr. og en investering på 3 mio. kr., giver modellen et samlet provenu på 4,86 mio. kr. Der forventes ikke at der er behov for at reducere måltallet det første år som følge af indfasning, idet der planlægges med, at indsatsen igangsættes, straks efter at budgetforliget er klar. Opfølgning, kontrol og faglige måltal Der følges op på, om antallet af igangsatte småjobs fra de konsulenter der ansættes under modellen, svarer til busi- titel side 6 af 8
ness casens forudsætning om i alt 410 ekstra småjobs. Opfølgningen vil ske via data fra Fasit. Samtidig korrigeres måltallet for de eksisterende modeller, som også har til formål at sikre flere i ordinær beskæftigelse. Idet der i den eksisterende model omkring øget virksomhedssamarbejde, følges op på det samlede antal i virksomhedsrettet aktivering og antal formidlinger til ordinær beskæftigelse, vil de etablerede småjobs via denne indsats også fremgå deraf, men med korrektionen sikres det, at opfølgningen viser en reel merproduktion, i forhold til den eksisterende virksomhedsrettede indsats. Der vil derudover blive fulgt op på den beskæftigelsesmæssige effekt af småjobs-indsatsen ved at følge de konkrete cpr numre, som ansættes via modellen, og deres efterfølgende beskæftigelsesfrekvens. Dette vil ske på baggrund af DREAM-data. Det vil blive sammenlignet med ledige med samme karakteristika, som ikke har været ansat i småjob. Denne opfølgning vil der af datamæssige hensyn være en vis forsinkelse på (1-2 år), så forudsætningen om de 2-3 ugers afkortet ledighedsperiode med småjobs-indsatsen kan først følges her. titel side 7 af 8
Risikovurdering Risikoen ved investeringsmodellen vurderes at være lille. Konjunkturerne vurderes ikke at påvirke indsatsen nævneværdigt, idet der dog er tendens til, at virksomheder i opgangstider oftere er villige til og har brug for fleksibel arbejdskraft (typiske småjobs). Derudover er det usikkert, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne, der reelt ender i beskæftigelse efter småjobsindsatsen, da erfaringerne på området stadig er små. Da der er regnet med små beskæftigelseseffekter (på henholdsvis 2 og 3 uger) har det dog mindre betydning, da indsatsen selv uden beskæftigelseseffekter økonomisk set kan betale sig. I Hedensted kommune kører der et lignende projekt med etablering af småjobs. Det har betydet et større fald i andel på offentlige ydelser end i de øvrige kommuner. Generelt set vurderes indsatsen at have en positiv indvirkning på de berørte borgere og for kommunens økonomi. Der er både direkte effekter af lavere forsørgelsesudgifter, men også indirekte effekter som følge af lavere sundhedsudgifter og især indkomstafhængige ydelser som fx boligstøtte m.v. Den samlede økonomiske effekt for Aarhus Kommune afhænger dog i høj grad af hvordan området udvikler sig i forhold til hele landet. Hvis alle kommuner laver den samme indsats med samme effekter vil Aarhus ikke få en direkte økonomisk gevinst. Omvendt vil lavere forsørgelsesudgifter på landsplan betyde et rigere samfund og dermed forbedrede muligheder for at prioritere ressourcer til velfærdsområderne. titel side 8 af 8