Bilag 4 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Business case Sygemeldte tilbage i job 1. Beskrivelse af projekt 1. Baggrund og formål Siden sygedagpengereformen blev indført, er det samlede antal borgere på sygedagpenge og i jobafklaring steget. Stigningen ses både i Aarhus og på landsplan, hvor der i 2016 var 14.900 flere fuldtidspersoner på sygedagpenge/jobafklaringsydelse end forventet. Det svarer til over 20 pct. flere end ventet. Jo længere en person modtager sygedagpenge/jobafklaringsydelse, des større er risikoen for, at vedkommende ender på permanent offentlig forsørgelse. Derfor skal der være øget fokus på at få de sygemeldte og specielt borgere i jobafklaring hurtigt ud i virksomhedsrettet aktivering. Refusionsreformen fra 2016 betyder, at kommunen får mindre statsrefusion fra staten jo længere sygeperioden strækker sig. Der er derfor også god økonomisk mening i at investere i indsatsen på området. Af figur 1 ses, at antallet af personer der modtager sygedagpenge eller jobafklaringsydelse er stigende i Aarhus kommune. Svarende til 6-700 fuldtidspersoner i perioden 2014-2017. Aarhus Kommunes andel ligger en smule under hvad befolkningsandelen tilsiger. side 1 af 14
Figur 1: 5,000 4,800 4,600 4,400 4,200 4,000 3,800 3,600 3,400 3,200 3,000 5.3% 5.4% 1. kvt 2014 2. kvt 2014 Sygedagpenge og jobafklaring (fuldtidspersoner) 5.5% 5.5% 5.4% 5.5% 5.4% 5.4% 5.5% 3. kvt 2014 4. kvt 2014 1. kvt 2015 2. kvt 2015 3. kvt 2015 4. kvt 2015 1. kvt 2016 5.6% 5.6% 5.6% 2. kvt 2016 3. kvt 2016 4. kvt 2016 5.4% 5.5% 1. kvt 2017 2. kvt 2017 I pct af landsplan Aarhus Kommune Lineær (Aarhus Kommune) 10.0% 9.5% 9.0% 8.5% 8.0% 7.5% 7.0% 6.5% 6.0% 5.5% 5.0% 2. Eksisterende indsatser Den eksisterende indsats for personer på sygedagpenge og personer i jobafklaringsforløb er forankret i Sundhed og Ydelse, der er en af 4 driftssøjler i Beskæftigelsesforvaltningen. Sundhedsområdet varetager både myndighedsopgaver og indsatser for sygemeldte borgere, som enten modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb. I Sundhedsafdelingen er der pt. 240 medarbejdere fordelt på ledelse, administration, myndighed, virksomhedsrettet indsats samt særlige tilbud og afprøvning fx Hjerneskadecentret. En del af medarbejderne på Jobcenter Skejbygårdsvej arbejder dog også med andre målgrupper. Ligesom der er sociallæger, der arbejder med misbrugsbehandling for Socialforvaltningen. I den eksisterende indsats for målgruppen er indarbejdet permanentgørelsen af investeringsmodel fra 2009 svarende til 5 stillinger til opnormering af ydelsesadministrationen og 10 stillinger til opnormering af opfølgningen i Jobcentret hvor antallet af sager pr. sagsbehandler på myndighedsområdet var meget højt. Borgerne skal så hurtigt som muligt genvinde arbejdsevnen og fastholdes i beskæftigelse eller opnå beskæftigelse. titel side 2 af 14
Yderligere arbejdes der med at nedbringe og forebygge sygefravær i samarbejde med virksomheder, andre magistratsafdelinger og andre aktører. Udviklingen på sygedagpengeområdet de senere år er - som på det øvrige beskæftigelsesområde - gået i retning af en større virksomhedsrette indsats. Som følge heraf er der af de eksisterende ressourcer prioriteret flere ressourcer til både fastholdelses- og virksomhedsindsatsen i de senere år. I forhold til den indsats, der vedrører arbejdsfastholdelse og etablering af virksomhedspraktikker som indeværende forslag foreslår at opnormere, er der i øjeblikket følgende ressourcer afsat til området Tabel 1: Personaleressourcer i nuværende virksomhedsrettede indsats på jobafklaringsområdet og fastholdelsesindsatsen for jobafklaring og sygedagpenge. Antal fuldtidsmedarbejdere Job og Sundhed Jobcenter Skejbygårdsvej Hjerneskadecentret I alt Fastholdelsesindsats 10,6 0,25 0,5 11, 4 Virksomhedsindsats for Jobafklaringspersoner 3,6 4,0 0,5 8,1 I forbindelse med vedtagelsen af investeringsmodellen for virksomhedsstrategien i budget 2015 blev der udmøntet 2 stillinger til fastholdelsesindsatsen i Job og Sundhed. Disse stillinger indgår i tabel 1. Indsatsen i forhold til fastholdelse kan fx udmønte sig i: Hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet fx via en delvis raskmelding. En hurtigere fuld raskmelding. Fastholdelse af en potentiel syg medarbejder i beskæftigelse fx via anvendelse af sociale kapitler. Anvendelse af en delvis sygemelding i stedet for en fuld sygemelding. titel side 3 af 14
I tabel 2 ses at antallet af delvise syge/raskmeldinger i Aarhus er steget med godt 500 siden 2014. Samme tendens er gældende i de fleste andre større kommuner. Udviklingen er i tråd med intensionen i sygedagpengereformen fra 2014. Aarhus har i 6 by regi en relativ høj frekvens af delvis raskmeldinger i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb i perioden. Stigningen skal ses på baggrund af at området har været et særligt indsatsområde, og at der er prioriteret ressourcer til det, herunder fra investeringsmodellen vedtaget i budget 2015. Det vurderes, at antallet af delvise raskmeldinger har nået sit maksimale niveau med det nuværende antal ressourcer på området, men at der er potentiale for at øge denne indsats yderligere, hvis der tilføres flere ressourcer til området. Tabel 2: Antal og andel delvis syge/raskmeldinger Kbh. Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Rand 2014 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct. 2015 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct. 2016 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct. Kilde: Jobindsats pr. 31.08.2017 5.586 3.919 2.955 2.175 1.627 1. 10,2 10,9 10,7 8,7 11,0 5.990 4.169 3.453 2.388 1.669 1. 11,8 12,4 13,2 9,9 11,7 6.783 4.490 3.681 2.653 1.683 1. 13,0 13,0 13,8 11,0 11,6 1 I tabel 3 angiver for målgruppen af jobafklaringspersoner hvor mange fuldtidspersoner der er i virksomhedsrettet aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik) i absolutte tal og i forhold til antal fuldtidspersoner på jobafklaringsydelse i alt. Aarhus Kommune har absolut flest i virksomhedsrettet forløb, men tallet skal ses i relation til at antallet af personer i jobafklaring er relativt højt i Aarhus. Relativt set er andelen af personer under jobafklaring i titel side 4 af 14
virksomhedsrettet aktivering generelt stigende i alle kommuner. Også på dette område vurderes det, at antallet af virksomhedsrettede forløb ikke kan øges yderligere inden for de nuværende ressourcer. Tabel 3: Jobafklaring, Virksomhedsrettet indsats Kbh. Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Rand 3.kv14 2.kv15 3.kv15 2.kv16 3.kv16 2.kv17 Antal fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivering Målt som i pct. af antal fuldtidspersoner i alt Antal fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivering Målt som i pct. af antal fuldtidspersoner i alt Antal fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivering Målt som i pct. af antal fuldtidspersoner i alt 2 18 5 14 10 1,2 4,6 4,9 5,0 7,6 1 30 53 21 33 21 5,8 6,0 5,5 4,9 6,9 1 76 96 26 42 21 9,5 8,0 5,1 5,2 6,4 1 Kilde: Jobindsats 31.08.2017 3. Den foreslåede indsats Det overordnede mål med den ekstra indsats er at afkorte hhv. sygedagpenge- og jobklaringsforløb via en hurtigere hel- eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter vil i samarbejde med borgeren arbejde aktivt med mål og delmål for at sikre en progression i det virksomhedsrettede forløb. Øge indsats for at forhindre sygemeldinger samt øget anvendelse af delvis raskmelding (fastholdelsesindsats) Det er MSB s vurdering, at der vil være potentiale i yderligere at fremme, at sygemeldte fra beskæftigelse hurtigere bliver delvist raskmeldte, så de i videst mulige omfang kan bevare tilknytningen til deres arbejdsplads. Det vurderes, at delvise syge-/raskmeldinger alt andet lige vil begrænse risikoen for, at sygemeldte afskediges. Samtidig kan det være med til at fremme brugen af de sociale kapitler, som titel side 5 af 14
bør benyttes i forhold til at hjælpe sygemeldte til at fastholde beskæftigelse i så stort omfang som muligt. Borgere på sygedagpenge eller i jobafklaring der endnu er i et ansættelsesforhold skal fastholdes i beskæftigelse, og der skal iværksættes en tidlig indsats. En udbygning af en tidlig fastholdelsesindsats vurderes at kunne være effektfuld. En fastholdelseskonsulent kan etablere et samarbejde med en borgers arbejdsgiver tidligt i forløbet, og i samarbejde med borger og arbejdsgiver lægges en plan for, hvordan og inden for hvilken tidshorisont, medarbejderen forventes at kunne vende tilbage i arbejde, evt. via en delvis raskmelding med en aftalt plan for gradvis genoptrapning af den ugentlige arbejdstid. Talrige kommuner har investeret i indsatsen på sygedagpengeområdet. Favrskov kommune har fx positive erfaringer med, at første opfølgningssamtale holdes på den sygemeldtes arbejdsplads efter aftale med virksomheden, samt at der som led heri indgår en samtale med deltagelse af den sygemeldtes nærmeste leder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i oktober 20117 til december 2018 udbrede denne model til 20 mindre kommuner. Der er tale om en massiv investering der i en stor kommune som Aarhus vil betyde en investering der er væsentlig større end den foreslåede. Aarhus Kommune vil dog følge erfaringerne fra projektet. Flere Virksomhedspraktikker for personer i jobafklaringsforløb. I jobafklaringsforløb skal borgeren løbende have vurderet uarbejdsdygtigheden. Derfor er det meget væsentligt, at denne løbende afprøves. Så snart jobcentret ikke længere vurderer, at personen er uarbejdsdygtig, skal forløbet ophøre. Ved investering i virksomhedskonsulentressourcer, vil det være muligt at iværksætte flere virksomhedspraktikker samt få større viden om arbejdsmarkedet, herunder brancher med jobåbninger med henblik på både ordinære jobs, herunder småjobs og job med løntilskud/praktikpladser. Dette vil kvalificere den virksomhedsrettede indsats og dermed medvirke til at afkorte borgerforløbene på offentlig forsørgelse. I forbindelse med titel side 6 af 14
etablering af praktikforløb, vil borgere, der er klar til at kunne profitere af et sådant forløb blive prioriteret. Med yderligere ressourcer vil det være muligt at optimere både timing og den rette match mellem borgere og virksomhed. Der vil være fokus på, at borgeren er aktiv og motiveret, så det sikres, at praktikforløbet bidrager positivt til at understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Velgennemførte praktikforløb kan også være med til at kvalificere jobcentrets myndighedsopgave, herunder bl.a. at understøtte 7 vurderingen, dvs. vurderingen af, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig. Yderligere virksomhedskonsulentressourcer vil endvidere gøre det muligt at følge tættere op på praktikforløb, herunder udarbejde en ny plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvis der er behov for det for at sikre den fornødne progression. titel side 7 af 14
2. Business case 4. Omkostninger Udgifterne til de foreslåede initiativer består af løn, IT og husleje samt øvrige udgifter til mellem 5 og 6 årsværk. Ressourcerne vil blive allokeret til henholdsvis arbejdsfastholdelse og den virksomhedskonsulentenhed, der arbejder med visitation af jobafklaringspersoner til virksomhedsrettede tilbud. Den konkrete fordeling mellem indsatserne vil dog løbende kunne justeres afhængig af en løbende vurdering af hvor indsatsen giver størst effekt. Det kan være udviklingen i målgruppernes størrelse og karakteristika i målgruppen der kan betyde omfordeling af ressourcerne. Tabel 4: Udgifter til indsatsen (2018-priser i 1.000 2018 2019 2020 2021 kr.) Fastholdelsesindsats og Flere virksomhedspraktikker I alt 3.000 3.000 3.000 3.000 Der er ikke i indeværende business case ikke medregnet ressourcer til konkrete effektstudier af indsatsen idet indsatsen foreslås på baggrund af allerede eksisterende forskning og evidens jf. afsnit 3. Det forudsættes desuden, at støttende indsatser i forhold til virksomhedspraktikkerne, herunder mentor med videre afholdes inden for sektorernes eksisterende ramme. 5. Besparelser De samlede forudsatte besparelser som følge af indsatserne fremgår af nedenstående tabel 5. Der er forudsat indfasning på 75% i 2018. Årsagen er forventet introduktion og uddannelse af medarbejdere. Tabel 5: Forudsatte besparelser (2018-priser i 1.000 2018 2019 2020 2021 kr.) Fastholdelse 4.361 5.814 5.814 5.814 Jobafklaring 1.669 2.225 2.225 2.225 I alt 6.030 8.039 8.039 8.039 titel side 8 af 14
I forhold til fastholdelsesindsatsen er det forudsat, at besparelsen fremkommer som følge af, at der ved en delvis raskmelding foranlediget at en fastholdelseskonsulent spares sygedagpenge i 15 timer ugentlig i 17 uger (jf. kvantitativ analyse fra STAR 2015). Ud over den direkte effekt af gevinster under indsatsen vil der også være effekter som følge af tidligere overgang til fuldtidsbeskæftigelse her indregne skønsmæssigt til 1 måned. Det findes ikke præcise opgørelser over hvilken effekt der er forbundet med indsatsen. Der er forudsat 200 ekstra delvise raskmeldinger i forhold til niveauet i 2017. Der er i indeværende business case ikke medregnet besparelser som følge af forebyggende indsatser ved øget brug af sociale kapitler altså den indsats der resulterer i at en potentiel sygemelding undgås. Den beregnede besparelse svarer til ca. 1,3% af budgettet til sygedagpenge svarende til ca. 45 fuldtidspersoner færre på sygedagpenge. Den øgede virksomhedsrettede indsats for jobafklaring baserer sig på en stigning i antallet af etablerede placeringer med 150 i forhold til niveauet i 2017. Hver placering forudsættes at have en effekt på 6 ugers tidligere overgang til selvforsørgelse. Dette svarer til forudsætningerne i virksomhedsstrategien. Det svarer til at indsatsen reducerer antallet på jobafklaring med 17 helårspersoner. 6. Samlet gevinst Den samlede forudsatte gevinst af initiativerne fremgår af nedenstående tabel 6 Tabel 6:Forudsat samlet gevinst (2018-priser i 1.000 2018 2019 2020 2021 kr.) I alt ved fastholdelsesindsats og flere virksomhedspraktikker 3.030 5.039 5.039 5.039 titel side 9 af 14
3. Øvrige forhold og effekter De beskrevne indsatser vurderes generelt at have effekt på andre ydelser end de anførte i business casen. Øget egenindtægt vil have en afdæmpende effekt på blandt andet udbetaling af boligstøtte, økonomiske fripladser i daginstitutioner, sundhedsudgifter, flere skatteindtægter med videre. Øge indsats for at forhindre sygemeldinger samt øget anvendelse af delvis raskmelding (fastholdelsesindsats) Forudsætningerne i business casen og forandringsteorien beskrevet i afsnit 1 er baseret på etableret forskning og erfaringer. Der er foretaget en række undersøgelser, som belyser virkningen af delvise raskmeldinger som et instrument i den aktive indsats på sygedagpengeområdet. Undersøgelserne er både danske og fra Norge og Sverige. Undersøgelserne viser, at der er evidens for, at delvise raskmeldinger er et effektivt instrument til at bringe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. En sammenfatning af undersøgelserne foretaget af SFI (2012) finder 3 undersøgelser, der tager udgangspunkt i Danmark. To af disse undersøgelser finder, at delvise raskmeldinger øger sandsynligheden for at afslutte sygefraværsperioden (Beskæftigelsesministeriet, 2008 og Høgelund m.fl., 2010). Det tredje studie undersøger specifikt, om der er en effekt for sygemeldte med hhv. mentale helbredsproblemer og andre helbredsproblemer. Analysen finder, at der ikke er en effekt for sygemeldte med mentale helbredsproblemer, mens der er en positiv effekt for sygemeldte med andre helbredsproblemer (Høgelund & Holm, 2011). En række undersøgelser fra Norge og Sverige peger ligeledes på, at delvise raskmeldinger under visse forudsætninger påvirker sandsynligheden for, at sygefraværsforløbet ophører hurtigere (Markussen m.fl., 2010, Andrén & Andrén, 2008). Det bemærkes, at besparelsen på sygedagpengeydelsen under delvis raskmelding vil komme uanset den efterfølgende effekt af indsatsen. Det er således kun den efterfølgende beskæftigelseseffekt af indsatsen (1 måneds tidligere overgang til fuldtidsbeskæftigelse), som der kun er titel side 10 af 14
begrænset forskningsmæssig viden om. Medtages denne effekt ikke i business casen, således at der alene er besparelser på sygedagpenge under den delvise raskmelding, vil modellens business case være ca. 2 mio. kr. dårligere, men stadig give overskud. Beskæftigelsesforvaltningens indsats i forhold til sygemeldte er differentieret og afhængig af den enkelte sygemeldtes diagnose og situation i øvrigt. Der opsamles løbende viden og erfaringer fra forsøgsprojekter med videre. Flere Virksomhedspraktikker for personer i jobafklaringsforløb Der er endvidere bred evidens for at den virksomhedsrettede indsats på tværs af målgrupper også målgrupperne på kanten af arbejdsmarkedet har bedst effekt. Jf. Carsten Koch udvalgets rapport Nye veje mod job findes der fx stærk evidens for personer med svære psykiske lidelser, at virksomhedsrettede indsatser i form af virksomhedspraktikker med tilknyttede relevante tilbud, har positive effekter (Christensen & Nordentoft, 2011). Den beskæftigelsesrettede indsats i jobafklaringsforløbet skal netop være individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov herunder helbredstilstand. 4. Opfølgning, kontrol, og faglige måltal Øge indsats for at forhindre sygemeldinger samt øget anvendelse af delvis raskmelding (fastholdelsesindsats) Dels følges der op på et overordnet mål om at antallet af delvis raskmeldinger stiger som forventet i business casen (Jobindsats.dk samt FASIT). Målet er 200 ekstra delvise raskmeldinger i forhold til 2017 niveauet Det foreslås, at denne afrapportering suppleres med en konkret afrapportering på fastholdelseskonsulenternes arbejde, herunder hvor det er muligt konkrete tal fra jobcentersystemet FASIT og konkrete effektstudier på cpr niveau titel side 11 af 14
(OPUS, DREAM, FASIT) af hvordan det er gået med de sager der har været tilknyttet fastholdelsesområdet. Her vil fokus være på effekten af indsatsen. I vise tilfælde vil det være nødvendigt med tal fra en længere horisont hvorfor analyserne kan have længere horisont (2-3 år). Analyserne foreslås foretaget i samarbejde med Borgmesterens afdeling. Flere Virksomhedspraktikker for personer i jobafklaringsforløb Der følges op på om der er opnået det ekstra antal virksomhedsrettede placeringer (150) som er forudsat i business casen (Jobindsats.dk). Herudover udarbejdes der effektstudier på cpr niveau af forsørgelsesgrundlag x måneder efter indsatsen eventuelt sammenholdt med sager, som ikke har haft virksomhedsrettet indsats tilknyttet OPUS; FASIT, DREAM. Her vil fokus være på effekten af indsatsen. I vise tilfælde vil det være nødvendigt med tal fra en længere horisont hvorfor analyserne kan have længere horisont (2-3 år). Analyserne foreslås foretaget i samarbejde med Borgmesterens afdeling. Generelt Udover den konkrete målopfølgning på måltallene vedrørende delvis raskmelding og praktikker foreslås det også som led i opfølgningen, som nøgletal, at følge op på, om der sker et fald i antallet af personer på sygedagpenge over 8 uger og jobafklaring. Der laves en korrektion for indløb og afløb. Sidstnævnte måling foretages blandt andet for at minimere konjunktureffekterne. Ofte vil der være flere sygedagpengesager i perioder med gode konjunkturer på arbejdsmarkedet. Data til opfølgningen trækkes fra Jobindsats.dk, sygedagpengesystemet og KMD AKTIV. 5. Risikovurdering Indsatsen hviler på forskning og anbefalinger omkring hvilke indsatser der har størst effekt for målgruppen af titel side 12 af 14
sygemeldte. Selve investeringen er begrænset, men vurderes at sætte ind på de områder hvor effekten er stor. Generelt vurderes risikoen derfor at være lille. Indsatsen i forhold til jobafklaring er forholdsvis ubeskrevet. Lovgivningen på området er kun 3 år gammel. Dette element vurderes at øge risikoen en smule. Generelt set vurderes indsatsen at have en positiv indvirkning på de berørte borgere og for kommunens økonomi. Der er både direkte effekter af lavere forsørgelsesudgifter, men også indirekte effekter som følge af lavere sundhedsudgifter og især indkomstafhængige ydelser som fx boligstøtte m.v. Den samlede økonomiske effekt for Aarhus Kommune afhænger dog i høj grad af hvordan området udvikler sig i forhold til hele landet. Hvis alle kommuner laver den samme indsats med samme effekter vil Aarhus ikke få en direkte økonomisk gevinst. Omvendt vil lavere forsørgelsesudgifter på landsplan betyde et rigere samfund og dermed forbedrede muligheder for at prioritere ressourcer til velfærdsområderne. I forhold til opfølgningen tilbagestår det problem, at den forstærkede indsats ikke kan isoleres fra andre effekter såsom konjunkturer, effekter af andre indsatser, de effekter der ville være indtruffet under alle omstændigheder, ventetid på behandling i sundhedssystemet osv. Opfølgningen foreslås således som en trebenet opfølgning for at minimere usikkerhederne i opfølgningen. Er aktivitetsforudsætningerne i business casen opfyldt? Risikoen ved at vurdere indsatsen ud fra aktivitetsforudsætningerne er dels, om den forskning der er på området er valid og robust nok. Og om de forudsatte effekter genspejler virkeligheden fuldt ud. Konkret er risikoen ved at måle på delvis raskmeldinger, at antallet af delvis raskmeldinger kan variere afhængig af antallet af personer på sygedagpenge. Som nævnt ovenfor korrigeres for denne faktor. Herudover er det ikke overordnet set muligt i sygedagpengesystemet, at skelne mellem hvilke delvise raskmeldinger der skyldes mellemkomst af en fastholdelseskonsulent og hvilke der er sket uden. Derfor anvendes titel side 13 af 14
også konkrete effektstudier på cpr-niveau i opfølgningen, jf. nedenfor. Endelig kan det ikke bestemmes, om en delvis raskmelding træder i stedet for en fuld raskmelding. Studier tyder dog på at dette ikke er tilfældet (Rambøll august 2010). Effektstudie på individniveau Som det fremgår ovenfor, er der visse problemer ved udelukkende at basere opfølgningen på investeringen ved at se på de konkrete aktiviteter (antal delvise raskmeldinger og antal virksomhedsrettede forløb i jobafklaringsforløb). Derfor suppleres opfølgningen med studier på CPR-niveau af borgernes forsørgelsessituation før og efter indsatsen, og denne sammenholdes med personer der ikke har modtaget en tilsvarende indsats for på den måde at vurdere indsatsernes effekt. Disse effektstudier vil dog først kunne effektueres 1-2 år efter indsatsernes begyndelse. Problemstillingen ved sådanne studier er, at der vil forekomme selektionsbias i den forstand, at de personer der modtager indsatsen er de borgere der i forvejen af jobcenteret forventes at ville profitere mest af indsatsen. Hvordan har størrelsen af målgruppen udviklet sig? Risikoen ved at basere indsatsens succes udelukkende på antallet af sygedagpenge- og jobafklaringssager er, at tallet naturligvis har sammenhæng til konjunkturerne, og at antallet af personer på ydelserne kan påvirkes ved at reducere tilgangen eller ved at øge afgangen på ydelserne. Ændringer i tilgangen kan være betinget af bedre fastholdelsesindsats, men også af konjunkturer. Afgangen kan være betinget i en tilbagevenden til beskæftigelse og selvforsørgelse med eller uden indsats fra jobcentret, men kan også være betinget af overgang til anden forsørgelse (Adagpenge, førtidspension, revalidering m.v.). På den baggrund foreslås måltallet korrigeret for tilgang og afgang fra ydelsen set i forhold til niveauet pr. 1. januar 2018. titel side 14 af 14