Ti krav enhver arbejdsgiver bør kende

26 Mandagmorgen Ti krav enhver arbejdsgiver bør kende Veluddannede unge stiller høje krav til deres arbejdsgivere For høje, mener flere eksperter Mandag Morgen præsenterer listen over de ultimative krav, som de højtuddannede stiller til deres arbejdsgivere Det er bl.a. troværdige ledere, internationale udviklingsmuligheder og udfordrende opgaver Generation uden filter De unge råber højere, er mere selvstændige og mere selvbevidste end tidligere. har de danske arbejdsgivere forventninger om at tiltrække de største talenter, må de fremover strække sig langt for at imødekomme deres medarbejdere. Det er nemlig de unge og deres ønsker og ambitioner som vil være i centrum i de kommende år. De private og de offentlige arbejdspladser er nemlig til for de unge. Ikke omvendt. Så kontant er i hvert fald meldingen fra et klart flertal af den arbejdsstyrke, der om få år vil erobre arbejdsmarkedet. Og det er ikke småting, de unge elitære stormløbere forlanger af deres kommende arbejdspladser. På ønskesedlen står alt fra internationale udviklingsmuligheder til indflydelse på centrale ledelsesbeslutninger fra faglig feedback i en lind strøm til fleksibilitet i det daglige arbejdsliv. Og selvom der tilsyneladende er tale om en voldsomt forkælet generation af vidensmedarbejdere, er der meget som tyder på, at arbejdsgivere faktisk kan blive nødt til at komme flere af deres krav i møde. Det er nogle af konklusionerne på en analyse af de krav til arbejdsmarkedet, som den kommende generation af vidensmedarbejdere vil stille. Det er Ugebrevet Mandag Morgen, der i samarbejde med rekrutterings- og kommunikationsvirksomheden Moment har bedt 889 studerende fra de lange videregående om at give deres bud på de holdninger, ønsker og ambitioner, som de i de kommende år påtænker at træde ind på arbejdsmarkedet med. At det er næsten 3 ud af 4 studerende, som mener at det er arbejdspladserne, der må indordne sig medarbejderne og ikke medarbejderne, der må tilpasse sig de rammer, der findes på den enkelte arbejdsplads kommer dog alligevel bag på en række af de eksperter og interessenter, som Ugebrevet har talt med. Se figur Det er lidt naivitetens holdeplads, som professor ved CBS, Henrik Holt Larsen, udtrykker det. Han pointerer, at det er meget små årgange, der i disse år er indskrevet ved landets universiteter. Den årgang, der i dag er 23 år, er således den mindste årgang i 120 år. Se også side 1 Og de flaskehalsproblemer, det skaber, kan selvfølgelig være med til at give de unge blod på tanden. Det skærper under alle omstændigheder deres selvbevidsthed, siger han: Jeg synes, det er meget forståeligt, at de unge har nogle præferencer og ønsker i forhold til deres kommende arbejdssituation. Men det har unge mennesker altid haft. Det nye er, at de højtuddannede unge i dag kan tillade sig at stille flere krav, fordi de er så få og fordi dette i sig selv giver dem en magtposition. Men det samlede MM Generation Selvbevidst "Er du mest enig med A eller B?" 72 pct. A: "Arbejdspladser må strække sig langt for at tilpasse sig sine medarbejderes ønsker og ambitioner" Figur 1: De veluddannede unge mener, at bolden ligger i arbejdsgivernes hjørne. Note: 88 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Moment A/S. 28 pct. B: "Medarbejderne må strække sig langt for at tilpasse sig de rammer, der findes på den pågældende arbejdsplads" MM32 2 september 2006

Mandagmorgen 27 billede er mere nuanceret end som så, siger Henrik Holt Larsen og henviser bl.a. til, at der stor forskel på, hvor efterspurgte kandidater fra forskellige studieretninger er. Mens nogle nyuddannede grupper som f.eks. DJØFerne står stærkt i øjeblikket, er der andre, som fortsat står med hatten i hånden, siger han. Det gælder f.eks. kandidater fra en række humanistiske uddannelser. Professor ved Handelshøjskolen i Aarhus, Niels Westergård-Nielsen, mener heller ikke, at de studerende kommer langt med den holdning : Selv de steder, hvor der er højt til loftet, får man ikke en arbejdsgiver til at skrive under på de betingelser, siger han til Ugebrevet og fortsætter: Den arbejdsgiver, der ikke forstår at udnytte de særlige egenskaber, en person har, gør det ikke særlig godt. Men omvendt er der grænser for, hvor langt man som arbejdsgiver kan strække sig. Og heldigvis er det sådan, at de fleste mennesker bliver tilpasset arbejdsmarkedet i løbet af deres studier. Men det er der da også brug for: Det er imponerende, at tre fjerdedele svarer, at de er vigtigere end arbejdsstedet for det er dét, de siger. I Dansk Industri er vicedirektør Bolette Christensen i allerhøjeste grad opmærksom på, at der for øjeblikket er opbrudstendenser i de holdninger, de veluddannede unge har til deres kommende arbejdsliv. Der er ingen tvivl om, at de tanker, de gør sig om arbejdsmarkedet, er nogle, vi bør begynde at forholde os til allerede nu. Det indebærer bl.a., at vi som arbejdsgivere skal være mere fokuserede på individuelle præferencer og krav, siger hun. Der er tydeligvis tale om en meget selvbevidst generation. Men det er også det, som systemet har lagt op til gennem mange år. Det betyder naturligvis også, at der vil være nogle, som får sig en overraskelse i mødet med arbejdsmarkedet. Man kan jo ikke bare gå ud og kræve og kræve. Der skal også ydes den anden vej, siger Bolette Christensen, der ligesom Henrik Holt Larsen peger på, at de unges holdninger formentlig vil forme sig væsentligt anderledes, når først socialiseringsmekanismerne på de enkelte arbejdspladser sætter ind. De unges ti krav til arbejdsmarkedet Til gengæld er de unge også indstillet på at arbejde og gøre en indsats. Halvdelen er f.eks. villige til at arbejde op til 45 timer om ugen og lige så mange er indstillet på at bruge 30-60 minutter på at komme på arbejde om morgenen. Det viser den kortlægning af de unges krav og holdninger, som Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med Moment A/S. Ugebrevet har på baggrund af rundspørgen fundet frem til det, der kan betegnes som den veluddannede elites 10 ultimative krav, når den kommende arbejdsgiver skal identificeres og udvælges: UFORMEL ARBEJDSKULTUR. Det skal være slut med knold i nakken på de danske arbejdspladser. De unge ønsker sig et uformelt arbejdsmiljø, hvor det ikke er stramme slipseknuder og figursyede spadseredragter, som sætter scenen. For de unge skal det være sjovt at gå på arbejde, som Henrik Holt Larsen formulerer det. WORK LIFE BALANCE. Stress er ikke just noget ubeskrevet blad for denne generation af unge. Faktisk er manglende balance mellem arbejdsliv og familieliv noget af det, som de studerende frygter allermest. Flere og flere virksomheder har opdaget dette og markedsfører sig derfor på WLB. TROVÆRDIG PERSONALELEDELSE. Netop på et tidspunkt, hvor arbejdspladserne kæmper om de samme talenter, kan rekrutteringsiveren let føre til en overbudspolitik, hvor der bliver lovet finere forhold end arbejdspladserne kan honorere. Men når det gælder personaleledelse er det for disse unge ekstra vigtigt, at der er overensstemmelse mellem ord og handling. LÆRINGSKULTUR. Mere end hver fjerde universitetsstuderende har i dag en forestilling om, at de vil sidde i deres første job i mindre end under 2 år. 60 pct. forventer, at de skal bestride deres første job i 2-5 år. Se figur Samtidig lægger de ikke skjul på, at det er erfaringerne, der tæller. Beskeden er klar: Vi er her kun i kort tid og vi skal lære noget! PERSONLIG UDVIKLING. Når de studerende skal udpege de faktorer, som vil komme til at betyde mest for deres valg af arbejdsplads, er det da netop også forhold som indholdet i arbejdsopgaverne og personlig udvikling, der boner ud. Kun 3 pct. peger på en ellers gammelkendt men åbenbart forældet faktor som sikkerhed i ansættelsen. Se figur Den ny elite spiller ud Arbejdsgiverne skal være mere fokuserede på individuelle præferencer. MM Mobile unge "Hvor længe forestiller du dig, at du skal være i dit første job som kandidat?" 5-7 år længere 5 7 Under 28 2 år 60 2-5 år Pct. Figur 2: Ingen tegn på, at jobomsætningen i Danmark vil blive reduceret. Note: 88 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Moment A/S. MM32 2 september 2006

Mandagmorgen 29 INTERNATIONALE MULIGHEDER. Den helt store attraktion for denne årgang er, hvis den pågældende arbejdsplads kan tilbyde et udlandsophold af en vis faglig og personlig udviklingskaliber. Hele 37 pct. af den kommende elite betragter et længerevarende udlandsophold som et selvstændigt mål i deres karriere. Se artikel side INTERNATIONALT MILJØ. Men virksomhederne skal også kunne tilbyde et internationalt arbejdsmiljø i Danmark. To tredjedele af de unge forventer således, at engelsk bliver officielt sprog i de fleste store danske virksomheder i de kommende 10 år og at det bliver væsentligt lettere at hente udenlandsk arbejdskraft. FLEKSIBILITET, JA TAK. Selvom der måske er tale om en forkælet generation af veluddannede, er der samtidig tale om en meget arbejdsom generation. Hver femte er f.eks. parat til at arbejde mere end 45 timer om ugen. Se figur Når der samtidig er stor efterspørgsel på den gyldne balance mellem arbejdsliv og fritidsliv, stiller det krav om fleksible arbejdstider. INDFLYDELSE PÅ LEDELSESBESLUTNINGER. Det er formentlig de færreste ledere, der har lyst til at demokratisere deres kernekompetence i alt for vidt omfang. Men for langt hovedparten af kandidaterne er det faktisk af stor betydning, at de får adgang til og kan påvirke de beslutninger, som vedrører deres arbejdsliv. Se figur CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. Dagens unge talenter har ikke lyst til at være ansat hos hvem som helst. Nogle arbejdspladser er mere populære end andre og går man hitlisterne over de mest søgte igennem er det reglen snarere end undtagelsen, at det er arbejdspladser, som har gjort en proaktiv indsats for at leve op til et socialt ansvar og have orden i etikken. Se også artikel side 5 MM Personlig og faglig udvikling, tak "Hvis du i dit arbejdsliv skal prioritere blot én af de seks følgende faktorer, hvad betyder så mest for dig?" Muligheden for personlig udvikling Lønnen Balancen mellem arbejde og fritid Sikkerheden i ansættelsen Indholdet i arbejdsopgaverne Karrieremulighederne i 18 bred forstand Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 Figur 3: Overraskende mange studerende peger på balancen mellem arbejdsliv og familieliv som den vigtigste faktor for deres arbejdsliv. Note: 88 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Moment A/S. Der er ingen tvivl om, at de kommende kandidaters krav stiller mange virksomheder og offentlige arbejdspladser over for en stribe udfordringer. Men når de giver udtryk for, at det er arbejdsgiverne - snarere end dem selv som bør strække sig for at komme de unge i møde, er det ikke urimelige eller forkælede krav. Det mener i hvert fald Thomas Graversen, konsulent i DJØF og ansvarlig for organisationens udvikling af tilbud til de studerende: For mig at se demonstrerer undersøgelsen først og fremmest, at disse unge mennesker møder arbejdsmarkedet med en indstilling, som burde glæde den moderne arbejdsgiver: De lægger langt større vægt på arbejdsopgaverne end på løn eller sikkerhed i ansættelsen, og de er oven i købet villige til at lægge mange timer om ugen. De er altså yderst parate til at yde en engageret indsats og det kalder de ikke at strække sig. Set i dét lys er det rimeligt at forvente, at arbejdsgivere strækker sig og sørger for gode rammer og udviklingsmuligheder, siger Thomas Graversen til Ugebrevet. Overser vigtigheden af læring på jobbet Man behøver ikke være i tvivl om, at det er en generation fuld af selvtillid, som står foran deres erhvervskarriere. Og dog går man dem på klingen og beder dem om at udpege det enkeltforhold, som de er mest bekymrede for ved udsigten til at komme ud på arbejdsmarkedet, er frygten for ikke at få et spændende job topscorer. 3 ud af 4 studerende vil da ifølge Ugebrevets rundspørge også foretrække et spændende arbejde med en lav løn frem for en høj løn i et mindre spændende arbejde. Lidt flere mænd end kvinder går op i lønnen, men ikke i et omfang, som forrykker det samlede udtryk. Det er et mantra blandt de unge, at de vil ha- 3 4 19 20 35 Regel nr. 1 Indhold i arbejdsopgaverne er vigtigere end løn. MM Arbejdsomme unge "Hvor mange timer er du parat til at arbejde om ugen i dit første job?" mere end 55 t. 45-55 t. 6 14 Mindre end 37 t. 3 37 t. 28 Pct. 48 Op til 45 t. Figur 4: Tilsyneladende fejler de unges arbejdsmoral ingenting. Note: 88 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Moment A/S. MM32 2 september 2006

30 Mandagmorgen Konkurrence udefra Hvad gør de unge, når kineserne stormer det danske arbejdsmarked? MM Medarbejdere ønsker indflydelse "Er du mest enig med A eller B?" 85 pct. A: "Jeg foretrækker at få meget ansvar i mit arbejde og en høj grad af indflydelse på ledelsesbeslutninger, der vedrører mit arbejdsområde" Figur 5: De højtuddannede unge er ikke bange for at tage ansvar men de har også et stort ønske om indflydelse. Note: 88 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Moment A/S 15 pct. B: "Jeg foretrækker at få mindre ansvar i mit arbejde og knap så meget indflydelse på ledelsesbeslutninger, der vedrører mit arbejdsområde" ve udviklingsmuligheder, siger Henrik Holt Larsen om de unges lyst til læring: Om de unge højtuddannede kan man sige, at de har én ting tilfælles: uddannelse. De har gennemgået en kompetenceudvikling og så kommer de oven i købet ud på arbejdsmarkedet og efterspørger yderligere kompetenceudvikling. Det er da pragtfuldt. Det er vidensarbejderen i en nøddeskal: Jeg ved, jeg ved meget, men jeg ved også, at jeg kan komme til at vide noget mere, siger Henrik Holt Larsen til Ugebrevet. I Dansk Industri er man selvsagt også glad for de kommende kandidaters iver efter at udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer i den forestående erhvervskarriere. Man er dog også udmærket klar over, at arbejdsmarkedet vil komme til at stå foran nogle afgørende strukturændringer som følge af de nye holdninger og ideer i den kommende generation. Som vicedirektør Bolette Christensen udtrykker det: Vi vil i de kommende år se, at folk bliver kortere og kortere tid i det enkelte job. De vil nemlig gerne videre og de vil gerne bygge videre på deres kompetencer. Det betyder bl.a., at man som arbejdsgiver skal blive hurtigere til at omstille sig og lære nye medarbejdere op. Vi kan allerede nu mærke, at de veluddannede unge kommer med nogle andre krav. Det gælder ikke mindst krav om faglig sparring og feedback. For arbejdsgiverne handler det om, at man hele tiden skal holde sig ajour med de incitamenter, som får de unge til at yde en ekstra indsats. Det skal man bl.a. bruge undersøgelser som denne til, siger Bolette Christensen. Men den privilegerede generation kan ikke hvile på laurbærrene. Der vil altid være krav, de skal leve op til fra deres arbejdsgiver, siger Bolette Christensen: Det er sådan, at Danmark gerne vil have arbejdskraft udefra, og det får Danmark på et eller andet tidspunkt. Det betyder, at disse unge mennesker på et senere tidspunkt kan få konkurrence om pladserne. Et land som Kina uddanner i dag i den grad ingeniører, akademikere og forskere på højt niveau. Og disse er typisk mere mobile og mere villige til at arbejde for mindre løn end deres danske ligesindede. Det kan resultere i en helt anden konkurrencesituation end den, de unge står i i dag, siger hun. Om en sådan situation vil få de unge til at blive længere i samme job, er usikkert. I dag er danske medarbejdere i gennemsnit otte år på den samme arbejdsplads. Men Danmark er faktisk samtidig et meget mobilt arbejdsmarked, hvor knap en tredjedel af den 2,8 millioner store arbejdsstyrke hvert år skifter job typisk via et jobskifte inden for samme virksomhed. Henrik Holt Larsen peger netop på denne kultur som en hjørnesten i vidensmedarbejdernes kompetenceudvikling: Dét, som de unge ikke ved, er, at en arbejdsplads faktisk er en ren vitaminindsprøjtning, når det gælder læring på jobbet for højtuddannede. De bliver begravet i udfordringer, variation og ansvar. At læring på jobbet er ensbetydende med massiv kompetenceudvikling, er faktisk en af de største offentlige hemmeligheder, og det er især de højtuddannede, som undervurderer, hvor meget de kan lære på jobbet. MM Poul Anders Pedersen pap@mm.dk Se også de unge kåre Danmarks bedste arbejdspladser side 3 MM32 2 september 2006

32 Mandagmorgen MM Danmarks bedste arbejdspladser ifølge de studerende Som ung, nyuddannet kandidat skal man gøre op med sig selv, om man er til fleksible arbejdstider og højt humør i kollegastuen eller snarere er støbt til at hellige sig et internationalt karrierespor. For når man står med talenterne uden på skjorten og er klar til at indtage arbejdslivet, er det ikke alle egne af arbejdslivet, som klar til at tage imod de krav, man stiller til sit arbejdsliv. I foråret 2006 iværksatte Moment og Reputation Institute den omfattende omdømmeanalyse, WorkRep Students 200 I analysen, der baserer sig på besvarelser fra 077 studerende på samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske videregående uddannelser, bad man de studerende om at vurdere landets mest attraktive arbejdspladser. De studerende vurderede arbejdspladserne ud fra en lang række parametre. Resultatet er bl.a. et materiale, som udover at kåre Danmarks mest attraktive arbejdsplads blandt de studerende viser, hvilke arbejdspladser, der i de studerendes øjne fremstår som gode på en stribe enkeltområder. Arbejdsklima. Hvis de studerende f.eks. først og fremmest er på udkig efter en virksomhed, hvor der er et godt arbejdsklima kollegerne imellem, er det ikke mindst -familien, der for de studerende skiller sig ud som et godt bud. Internationale erfaringer. Med fire virksomheder på top ti-listen og de tre af dem i top 3 forekommer de studerende ikke at være et sekund i tvivl om -kvaliteterne. På listen finder man interessant nok ikke Danmarks største virksomhed A.P. Møller-Mærsk. Denne finder man derimod på toppen af listen over arbejdspladser, der fremstår som nogle, hvor det er muligt at opnå internationale erfaringer. Udfordrende opgaver. Det er også på listen over virksomheder med internationalt potentiale, at man finder en række af de globale konsulent- og it-huse. Nogle af disse går igen på de studerendes liste over arbejdspladser, der tilbyder de mest udfordrende arbejdsopgaver. Work Life Balance. Hvis man er mere til at holde balancen mellem arbejdsliv og familieliv, er det imidlertid ikke de internationale konsulenthuse, der står øverst på listen. Der er derimod en gruppe medicinal- og biotekvirksomheder samt en enkelt statslig virksomhed, Post Danmark, der skiller sig ud. Top 10-virksomheder med et godt socialt klima blandt medarbejderne Top 10-Virksomheder, hvor det er muligt at opnå internationale erfaringer Top 10-virksomheder, der gør det muligt at afbalancere arbejdstid og privatliv NNIT Carlsberg Oticon COWI Birch & Krogboe Haldor Topsøe A.P. Møller-Mærsk Microsoft McKinsey & Company NokiaSAS (Scandinavian Airlines System) The Boston Consulting Group IBM Danmark Hewlett-Packard Top 10-virksomheder, der tilbyder udfordrende arbejdsopgaver McKinsey & Company The Boston Consulting Group Terma Statens Serum Institut A.P. Møller-Mærsk Forsvaret NNIT Haldor Topsøe Oticon VELUX Post Danmark Danfoss Birch & Krogboe God personaleledelse. Medicinal- og biotekindustruien står også stærkt, når de studerende skal vurdere, hvilke arbejdspladser der fremstår med den mest indbydende HR-profil. Noget kunne altså tyde på, at de ikke bare har en positiv indflydelse på folks fysiske velbefindende men også på deres ansattes psykiske velbefindende. Top 10-virksomheder med god personaleledelse NNIT Oticon Danfoss Bang & Olufsen COWI Microsoft MM32 2 september 2006