1
Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 2
Fatkaoplysninger Integreret daginstitution Børnegården Blomstergangen 71 6771 Gredstedbro Telefon 76169441 Hjemmeside: www.boernegaarden-gredstedbro.dk Mail: Leder: Jette Dall Daglig pædagogisk leder Lene Vejrup Vi er i 2013 normeret til 18 vuggestue børn og 90 børnehave børn, kommer i løbet af året op over 100 børnehavebørn 3
Indsatsområder april 2013 til april 2014 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Kunstneriske udtryksformer i et konstruktions perspektiv Krop og bevægelse sprog vidensstrategi/ science kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv krop og bevægelse 4
Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Der arbejdes med sproget hele året Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: at barnet hele året stimuleres sprogligt implementere principperne i sprogpakken hvert team udarbejder en detailplan for sprogarbejdet iforhold til aldersgruppen styrke barnets/forældrenes interesse for sprog og historielæsning At barnets udvikler de sproglige kompetencer At ordforrådet udvides Årgang 2010: Øge barnets ordforråd i forhold til vores projekter. Årgang 09: Vi vil arbejde med: - kommunikation barn/barn og barn/voksen. - øge barnets ordforråd og sprogforståelse. - udvide barnets litteraturkendskab. Årgang 08: at barnet kan løse indbyrdes konflikter verbalt via Fri for mobberi at barnet kan lytte, argumentere og tør sige/fortælle noget i gruppen at udvide barnets ordforråd gennem tematisk sprogarbejde at barnet lærer nye sange/lege at barnet kender tal og bogstaver 5
Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet viser interesse for at bruge og lege med sproget At barnets ordforråd er udvidet At barnet i stigende grad bruger sproget At barn/forældre bruger bibliotek og vores sprogkufferter At barnet har: øget ordforråd Nye lyde Pludren Udvidet begrebsforståelse Viser interesse for samtale Årgang 10: Vi vil ud fra et skema ( forundersøgelse/efterundersøgelse)se om en gruppe udvalgte børn har fået udvidet deres ordforråd i løbet af hvert projekt. På den måde kommer vi igennem alle børnene i løbet af år Årgang 09: At børnene: - formår at kommunikere med hinanden og os i alle hverdagssituationer. - formår at formulere deres ønsker, hensigter og behov. - kan lytte til oplæsning af forskellig sværhedsgrader. - kan huske en handling og være i stand til at genfortælle. - viser lyst til og interesse i at lære samt forstå nye ord. - frit tør at bidrage med en refleksion i en større gruppe. Årgang 08: at barnet bruger sproget i konfliktløsning at barnet tør og kan stille sig frem for gruppen til rundkreds og fortælle at barnet synger og leger de nye sange at barnet kender tal og bogstaver at barnet skriver tal og bogstaver 6
Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Dagligt arbejde med sproget i forhold til principperne i sprogpakken Have særligt fokus på børn med sproglige udfordringer Sprogscreening (kompetencehjul) Forundersøgelser i starten af hvert tema Lave forundersøgelse af børnenes sproglige kunnen Én til én kommunikation i øjenhøjde med barnet, dialogisk højtlæsning, sang, rim og remser, anvende billeder fra vores hverdag, fælles besked, sætte ord og lyde på alt i dagligdagen. Lave små grupper hvor vi kan støtte børn med særlige sproglige behov. At børnene er med i processen med at udvælge materiale til sprogkufferten. Placere inspirerende materialer i børnehøjde. At fokus er på barnet og barnets interesser. At vise respekt for samtaler, pludren og aktivitet barn barn, barn voksen imellem. Give børn og forældre tilbud om at låne sprogkuffert Gøre forældrene opmærksomme på Børnegårdens bibliotek Årgang 10: Dialogisk læsning samtale omkring projekterne Sang rim og remser i rundkredsen. Samtaler med det enkelte barn omkring temaerne, samtaler i hverdagen. Vi vil arbejde med kompetencehjulet på de børn der har det sprogligt svært. Årgang 09: Vi: - er bevidste om vores rolle i kommunikation vi skal ikke være i centrum, men støtte op om børnenes samtaler. - opfordrer børnene til at spørge hinanden, hvis de har brug for hjælp. - Læser hver dag og reflekterer over bogens handling sammen med børnene. - vælger ord ud og undersøger, om børnene kender ordets betydning. - hænger forsider op af udvalgte bøger på opslagstavlen på stuen og i barnets mappe, så børnene altid kan sidde og tale om bøgerne. - laver små digte og historier, som bevidstgør barnet om nuanceret sprogbrug. - bevidst skaber mulighed for at de stille børn også får taletid vi spørger og barnet får tid og ro til at svare de andre børn øver sig i KUN at lytte. - anerkender børnenes spørgsmål og refleksioner eksempelvis om nye ord eller en undren over noget og opfordrer børnene til sammen at finde svaret. 7
- Inddrager børnene i sanglege og lærer dem nye sange, så børnene øver sig i rytme, stemmeføring, stemmestyrke og musikalitet. Årgang 08: Daglig fortællerundkreds hvor vi sikrer os at alle børn får taletid på forskellig måde Daglig læsning og lege hvor ord er i fokus Dialogisk læsning Arbejde med sange og sanglege Vi har fokus på og støtter op om børnene løser konflikter via sproget Gennem indretning visualisere tal,ord og begreber Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Hvert team laver en sprogkuffert som barn/forældre kan låne med hjem Skriftlig eller visuel dokumentation af barnets sproglige kompetence før og efter hvert tema Vuggestuen : Bruge billede og videooptagelser ( Ipad) Sprogkuffert lavet for og af vuggestuen Årgang 10: Vi vil ud fra for- og efterundersøgelserne dokumentere udviklingen i sproget Vi vil lave en sprogkuffert omhandlende et af vores projekter i løbet af året. Årgang 09: Vi vil: - på en opslagstavle i mellemgangen dokumentere på barnets niveau ved hjælp af børnenes fotos og deres indsamlede naturmaterialer, for at børnene kan vidensdele med hinanden og andre. - dokumentere sammen med børnene via det obligatoriske barn - forældre fest i maj: vi bruger spejderhytten til vores fest og her kan børnene inddrage forældrene i, hvordan vi arbejder med projektet. - lave en sprogkuffert med en historie, der bygges op om formerne. Børn og forældre må låne kufferten med hjem. Årgang 08: på opslagstavler vil vi hænge billeder op af vores tema, samt børnenes udtalelser vi vil lave en sprogkuffert sammen med børnene om vores tema om fugle. Kufferten kan lånes med hjem sammen med børnene snakke om og udarbejde samarbejdsregler /venneregler, som hænges op synligt på gruppen 8
Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Eksperimentarium - en overbygning af sidste års naturprojekt april-juni Børnegårdens ønskede mål for indsatsområdet: Indrette områder der stimulerer barnets lyst til at eksperimentere med forskellige materialer ud fra den logisk /matematiske intelligens At børnene får nye ord og begreber At barnet introduceres for Ipad som et arbejdsredskab Sammen med børnene udvikle et inspirerende og eksperimenterende miljø indendørs og i uderummet, hvor barnets nysgerrighed for natur og teknik bliver vakt Udvide barnets ordforråd i forhold til temaet Årgang 2010(blå): At barnet får viden om hvordan man får frø til at spire og gro At barnet lærer at bruge Ipad som arbejdsredskab Årgang 2009 (gul/rød): Arbejde med former i naturen og i hverdagen Årgang 2008: øge barnets viden om fugle undersøge hvordan fugle flyver lære barnet at bruge Ipad som arbejdsredskab Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet bruger sin eksperimenteren og erfaringer i forskellige sammenhænge At barnet kender og kan bruge de ord og begreber, de introduceres for 9
At barnet viser interesse og nysgerrighed At barnet bruger de nye erfaringer At barnet har fået nye ord og begreber At barnet kan bruge de nye erfaringer Årgang 2010(blå): At børnene fortæller om projektet og fortæller om processen ud fra dokumentationen Årgang 2009 (gul/rød): At børnene: - kan finde former i naturen og hverdagen. - kan skelne mellem de forskellige former. - kan benævne de forskellige former korrekt såsom cirkler, kvadrater og cylinder, både i samtale og leg. - kan vise tegn på genkendelse og bruge former i det daglige, eksempelvis bogstaver og tal. Årgang 2008: Kan barnet kende forskel på fugle? Ved børnene hvor fuglene bor? Er barnet nysgerrig på hvordan det kan være at fugle kan flyve? Eksperimenterer barnet med det at flyve? Har barnet fået flere ord og begreber i forhold til temaet? Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Hvert team vælger hvilke tema og eksperimenter de vil arbejde med i forhold til gruppens alder Forundersøgelser på barnets ord og viden om det valgte tema ved hjælp af Ipad Indretning af eksperimentarium Ledelsen udfærdige strategi for brug af Ipad Personalet lære sig selv og barnet brug af Ipad Forundersøgelse - hvad ved barnet om temaet Vinden og små forsøg Indrette så der kan eksperimenteres og nysgerrigheden stimuleres Arbejde med: vindspil, vindmøller, vimpler Små eksperimenter hvor der sker en forandring og barnet kan gøre sig nogle erfaringer: ex vand/blomster kan skifte farve Bruge Ipad i forløbet 10
Årgang 2010 (blå): Sætte forskellige spiringsforsøg i gang Vi vil på stuen indrette et hjørne hvor børnene kan følge processen fra frø til spire Følge børnenes dialog omkring vores spiringsforsøg Årgang 2009 (gul/rød): Vi: Laver en forundersøgelse om børnene i forvejen kan benævne en cirkel, en kvadrat og en cylinder Går i spejderhytten og finder former for eksempel flagstang, taget, shelters, træstammer, trækroner og så videre Benævner de forskellige former og bekræfter børnenes udsagn Synger sangen en kort en lang føjer sangen til barnets bog Finder og hjembringer naturmaterialer, så børnene inspireres til at sortere og skelne de forskellige former Indretter et læringshjørne med genbrugsmaterialer, så børnene inspireres til at sortere de forskellige former Laver en navnebog med børnenes foto og deres navn så de kan øve sig i at skrive eget og andres navne Årgang 2008: Forundersøgelse: hvad ved børnene om fugle og om det at flyve? Børnenes udsagn noteres Efterundersøgelse efter temaet: samme spørgsmål som ved forundersøgelsen. Børnenes udsagn noteres Bruge Ipad til at søge viden Sammen med børnene indrette eksperimentarium :ex tegne fugle, lave vinger, lytte og lave fugle lyde, undersøge fugle, Indsamle materiale på ture i naturen Læse bøger om fugle Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Det færdige resultat skal være synligt så børnene kan vise det frem til forældre og andre og så barnet kan erindre forløbet Fotos og video på Ipad, beskrivelse til forældre Konkludere på for og efterundersøgelse Årgang 2010 (blå): Via Ipad dokumentere med billeder af projekterne ( børnene eller personale tage billeder) 11
Årgang 2009 (gul/rød): På en opslagstavle i mellemgangen dokumentere på barnets niveau ved hjælp af børnenes fotos og deres indsamlede naturmaterialer, for at børnene kan vidensdele med hinanden og andre Dokumentere sammen med børnene via det obligatoriske barn/forældrearrangement i maj: vi bruger spejderhytten og her kan børnene inddrage forældrene i hvordan vi arbejder med projektet. Lave en sprogkuffert med en historie der bygges op om formerne. Kufferten kan lånes med hjem. Årgang 2008: Konkludere på for - og efterundersøgelsen Billeder/foto/video ved hjælp af Ipad Evaluering på science: Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad x Ringe grad Årgang 10: Høj grad Middel grad x Ringe grad Årgang 09: Høj grad x Middel grad Ringe grad Årgang 08: Høj grad Middel grad x Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi har erfaret at, brug af forundersøgelser skal foregå på en anden måde ifh børnenes alder og udskiftning af børnegrupper. Vi har set, at børnene viser tegn på, at have en vis forståelse for hvad vind er og hvad vind kan, fx lave lyde i vindspil og få noget til at flyve/dale(fjer).dette har børnene vist ved bl.a at vende sig efter lyden af vindspillet og peger på det, puste på hånden som vi har gjort, for at få fjer til at flyve. Nogle af børnene har på eget initiativ, gjort opmærksom på at ville lave forsøgene igen. Det har de vist, ved at gå hen og pege på de billeder, vi har haft oppe at hænge som dokumentation. Årgang 10:Vi har hængt billeder af processen op på spiringsforsøgene, som vi har udstillet i uderummet, hvor vi har indrettet et lille hjørne. Vi har set at børnene har været meget interesserede i spiringsforsøgene. De har løbende fulgt udviklingen i spiringen både i praksis og på de billeder vi har taget med Ipadén. Vi fik ikke lavet filmklip,kun billeder Årgang 09: Via de nedskrevne udsagn, har vi erfaret, at børn på 3 og 4 år sagtens kan kende forskel på former, benævne dem og mest vigtigt, at kunne forklare, hvordan de ser forskel på formerne. Vi ser, det er vigtigt at starte i det enkle, give børnene en grundviden og derefter sprede emnet ud. 12
Vi så, de hurtigt fandt ud af, at det var et redskab, de kunne bruge i forhold til at dokumentere de former, de opdagede i naturen eller i børnehaven. De henter os stadig og vil have dokumenteret en opstilling eller et arbejde, de har lavet, der omhandler former. Når der bliver lagt bevidst fokus på noget, der allerede findes i vores dagligdag, bliver det pludselig til læring, hvor både børn, forældre og personale er i et fælles læringsmiljø. Vi overvejer, om emnet: former i bevægelse kunne integreres fra børnehavestart (vuggestue?) og hele børnehaveperioden igennem som et overordnet emne.? Det er så stort et scienceprojekt, som kan inddrages i alle udviklingsområder. Årgang 08: Vi oplever at for- og efterundersøgelserne giver os større indsigt i hvad børnene har fået ud af projektet. Vi har set at temaet fugle har inspireret børnene, at de har fået viden, ikke blot om fugle men også om hvordan de flyver, hvad er vind osv.børnene udviser større respekt for naturen smider ikke papir og er opmærksom på dyrene. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Den har betydning for måden, hvorpå vi næste gang, vi skal lave projeketer/forsøg, vil organisere og dokumentere vores og børnenes arbejde. Med det mener vi bl.a, de forsøg/projekter vi laver, skal kunne inddrage både yngste og ældste gruppe. Så det vi laver med ældste gruppe også skal kunne omstruktureres, så det også passer til yngste gruppe. Vi vil også ændre vores praksis, når vi en anden gang vil benytte os af forundersøgelser. I forbindelse med dokumentation af fremtidige forsøg/projekter, vil vi benytte os mere af videooptagelser. Årgang 10: Vi skal specielt på yngste gruppe passe på ikke at lave projekterne for omfangsrige, da denne gruppe også er modtagegruppe. Det betyder et konstant flow af nye børn, derfor skal tingene være enkle og der skal arbejdes mere i små grupper. Årgang 09: Vi skal være bevidste om, at beskrive læringsmålene, så de ikke fastlåser et emne, men er med til at brede et emne ud. Læringsmålene skal ikke følges slavisk det kan sagtens lade sig gøre at gå lidt udenfor målene, vi kan altid finde tilbage igen. Både i projekter og i det daglige skal vi være endnu mere bevidste om at stille åbne spørgsmål i stedet for at finde svaret for børnene. Vi skal finde svarene SAMMEN med børnene. Vi har endnu engang erfaret, at når børnene får en basisviden, kan de selv videreudvikle og påvirke et projekt. (Barnets spor). Vi skal som personale være forberedt og have en forhåndsviden om emnet. Vi ser, at indretningen skal matche og inspirere børnenes projekter og at for meget rod og farver kan forstyrre stemninger og fordybelse. Når vi arbejder med Ipad, skal vi være bevidste om, at den ikke skal bruges hele tiden, men at vi skal være rollemodeller og inspirationskilde til at børn og personale bruger den til præcise dokumentationer. Vores projekter med former og nu kulturelle udtryksformer komplimenterer hinanden. Vi tog udgangspunkt i et barns interessefelt og en tilfældighed blev til faglighed. Det er en vigtig pædagogisk praksis og vi har oplevet, betydningen af at ramme helt ned i centrum af, hvor børnene er. Vi fandt et område, der tiltaler ALLE børn og forældrenes engagement er en stor del af projektet. Vi tror, det er lykkedes, fordi det er et emne, hele hverdagen er fyldt af og at det er meget tilgængeligt emne for alle. 13
Årgang 08: Konklusionen på for- og efterundersøgelserne viser at børnene har fået større viden. Dvs det nytter at lave dem. Vi var meget opmærksomme på hvor børnenes interesse lå i projektet, hvordan det udviklede sig og kom med input til børnenes viden eks om vind. På den ene side oplevede vi en intensitet i projektet fordi vi havde afgrænset til kun at arbejde med naturmaterialer,på den anden side begrænsede det børnene eks da de lavede fuglereder. Konklusion : et sted midt i mellem. Vi fik ikke introduceret Ipad som arbejdsredskab for børnene, det blev til voksenbrug. Det tager vi med i næste projekt kulturelle udtryksformer Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv Børnegårdens ønskede mål for indsatsområdet: Udfordre børns fantasi og kreativitet i et æstetisk, kunstnerisk og konstruktions perspektiv Arbejde med genbrugsmaterialer Indrette områder der stimulerer barnets lyst til at eksperimentere med genbrugsmaterialer Lære barnet at arbejde med genbrugsmaterialer Udfordre barnet til at konstruere og eksperimentere med genbrugsmaterialer Årgang 10: Udfordre børnene til at være kreative gennem genbrugsmateriale Lære børnene at man kan genbruge bruge tingene. Årgang 09: - udfordre børnene til at arbejde kreativt og uden regler med genbrugsmaterialer, hvori det konstruerende og skulpturelle indgår Årgang 08: at børnene selv tager initiativ til at arbejde med genbrugsmaterialerne at børnene lader sig inspirere af det foregående tema med fugle at børnene samarbejder om at fremstille forskellige kreationer. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet ser, undersøger og undres når de, alene eller sammen med en voksen, arbejder med de forskellige eksperimentariske miljøer. 14
At barnet kan bruge genbrugsmaterialer i de kreative processer. At barnet viser interesse for at konstruere Årgang 10: børnenes glæde ved fremstillingen af ting ud af genbrug deres interesse for at genbruge ting Årgang 09: - at børnene får øje på værdien af genbrug. - at børnene på eget initiativ udvælger genbrug, som skal have et formål i det kreative arbejde. - at børnene kan mestre at sætte materialerne sammen, så det bliver fantasifuldt og skulpturelt. - at børnene samarbejder og inspirerer hinanden i arbejdet. Årgang 08: Tager barnet selv initiativ til at arbejde med de forskellige materialer og fremstille forskellige værker. Samarbejder børnene kreativt om de forskellige fremstillinger Arbejder børnene videre med temaet fugle Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi voksne leger konstruktionslege sammen med børnene Indrette med inspirerende og eksperimenterende miljøer, der er tilgængelige for børnene. Være eksperimenterende, undrende og nysgerrige sammen med børnene - hvad kan dette mon bruges til? Vi stiller inspirerende genbrugsmateriale til rådighed. At lave et færdigt produkt, hvor genbrugsmaterialer indgår i resultatet. Videreudvikle science eksperimenterne. Årgang 10: lave en skulptur ud af en aflagt sko som børnene har med hjemmefra og dekorere den med genbrugsmaterialer. Børnene skal fortælle hvad skoen skal laves om til og hvilke formål materialerne har på skoene. Indrette hjørne på gruppen og nøje udvælge det genbrugsmateriale der skal være til rådighed udfra de erfaringer vi gjorde i Scienceprojektet. Det skal være enkelt og verskueligt Årgang 09: - fortsat indsamle og udvælge genbrugsmaterialer også ved hjælp af firmaer og forældre. - fortsætte vores science tema og arbejde videre med former og bevægelser. 15
- præsentere børnene for forskellige teknikker, så tingene kan limes/bindes eller snurres sammen. - stille en bunden opgave til alle børn på årgangen: skab et ansigt ud af genbrugsmateriale. - Være barnets ekko støtte børnene i at se egne kompetencer og udvikling. - fortsætte med at nedskrive iagttagelser eller udsagn, som viser børnenes læring. - fortsætte med at bruge i-padén sammen med børnene til dokumentationsdelen. Årgang 08: guide børnene og vise dem materialernes muligheder samt teknikker opfordre børnene til både at arbejde selvstændigt og med hinanden som sparringspartner. Udstille børnenes arbejder/værker i Satellitten Lade børnene fremlægge deres værker for hinanden Holde fernisering for forældre Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? At udstille børnenes kreative processer/det færdige resultat Tage billeder/video af processen. Observere børnenes interesse i eksperimentarierne. Årgang 10: Børnene fortæller hinanden om hvad der har lavet og hvilke ting der er sat på skoen Vi nedskriver børnenes udsagn omkring deres fremstilling af skoen Vi bruger Ipad til at filme små sekvenser i forløbet med fremstilling af skoen Årgang 09: - Vi bruger Ipad og Ipod. - Vi fortsætter vores dokumentationsforløb på vores fælles opslagstavler. Vores dokumentation er opdelt i en permanent grunddokumentation og resten er en levende dokumentation for børn, som børnene selv er med til at sætte op. - Vi laver korte beskrivelser eller noterer udsagn, som beskriver barnets tanker omkring det udførte arbejde. Det skal samtidig dokumentere barnets nye læring og forståelse af emnet. Årgang 08: Der bliver iværksat en børnepressegruppe i Satellitten, der løbende sørger for at filme samt dokumentere vores arbejde via b. la Ipad børnene arbejder på skift i mindre gruppe som børnejournalister Børnene skal selv arbejde med en dokumentation, hvor de skal filme og digte små remser om fugle. Børnenes færdige kunstværker, vil blive udstillet i Satellitten, vi vil tage billeder og beskrive processen til børnenes mapper. 16
Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad Ringe grad Årgang 10: Høj grad Middel grad x Ringe grad Årgang 09: Høj grad x Middel grad Ringe grad Årgang 08: Høj grad Middel grad x Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Årgang 08: Børnene var blevet mætte af temaet fugle og skulle det have genvakt børnenes interesse, skulle vhave tilført temaet noget nyt og ekstraordinært. Vi valgte at følge børnenes interesse, der gik over i mennesker. Årgang 09: Værdiløst materiale forvandler sig til værdifuldt materiale i forhold til børns kreative udtryk. Derudover så vi, arbejdet inspirerede børnene til at konstruere og bygge alt muligt ud af materialerne og derfor skabte vi en platform til børnene, således de selv kunne dokumentere. Vi så, børnene vise respekt for hinandens udstillinger, ingen pillede det i stykker, men spurgte ind til, hvad det var. Børnene lærte af hinanden både omkring teknikker og det at se muligheder i genbrugsmaterialer. Projektet har givet børnene et væld af muligheder for at tilegne sig nye ord, muligheder for at fortsætte optagetheden af former og genbrug, en fælles vi-kultur, en indsigt i og brugen af hinandens kompetencer og det har styrket gruppens samarbejdsevner i videns- og løsningsstategier. Vi ser, science er i fokus børnene har arbejdet matematisk, sprogligt og oplevet at undre sig og finde løsninger i et fællesskab. Årgang 10: Da det er yngstegruppen vi arbejder med, har det for nogen været svært at gennemskue hvad en gammel sko kan blive til, dog så vi at de når de var sporet ind på emnet havde en god fantasi til at videreudvikle deres ide. Vi fik ikke gjort nok ud af at formidle at det var genbrugsmateriale vi arbejdede med Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Årgang 2008: Vi nåede målene på at børnene selv tog initiativ og arbejdede kreativt.målet med at indretet eksperimentarium blev også nået. Målet at børnene skulle fortsætte med temaet fugle blev ikke nået- interessen var brugt op og andre spor blev fulgt. 17
Årgang 2009: Vi ser, arbejdet med genbrugsmaterialer og former bliver vigtige elementer i børns læring, når vi arbejder målrettet med det. Som personale er det vigtigt at have forståelse og samme udgangspunkt omkring projektet. Det er vigtigt at vi løbende drøfter, hvor vi er i forløbet og inspirerer hinanden. Det er vigtigt, at vi som personale undrer os sammen med børnene, er engagerede og støtter op om børnenes egne svar og løsninger. Vi har formået at skabe en værdifuld Vi-kultur, som vi gerne vil arbejde videre med i vores fremtidige pædagogiske praksis. Årgang 2010: At emnet skal være klar og tydelig og meget enkelt når det er yngstegruppen vi arbejder med. Kroppen som energikilde eget indsat område Børnegårdens ønskede mål for indsatsområdet: At udforske andre måde at bruge kroppen på end dem vi plejer At udforske hvordan kroppen fungerer m fokus på det indvendige At eksperimentere og skabe skulpturer med udgangspunkt i krop og bevægelse At udforske og lære at bruge digitale medier i forhold til alle indsatsområder Barnet skal lære følesansen at kende Børnene skal kende ordene og placering af øjne, øre, næse og mund. Børnene skal tage billeder hinanden ved hjælp af Ipad. Årgang 2010-11: At børnene lærer hvor de forskellige kropsdele sidder og hvad de hedder At børnene lærer udvalgte organers funktion, hvad de hedder og hvor de sidder At børnenes generelle kropsbevidsthed styrkes Årgang 2009 : Børnene skal udvide sit kendskab til kroppens funktioner. Årgang 2008: Gøre børnene mere bevidste om vigtigheden i at bevæge sig dagligt. Hvad sker der med kroppen, når vi bevæger os? Hvorfor er det sundt at bevæge sig? og hvad er sundt for kroppen? 18
Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? En øget viden og forståelse omkring kroppen. Kan barnet kende forskel på noget der er blødt contra hårdt, kan vi se det på barnets reaktioner, at de mærker forskellen. Øget ordforråd benævner børnene, de kropsdelene de før ikke kendte navnet på? Kan børnene selv lære at tage billeder med Ipad? Årgang 2010-11: Børnene er blevet dygtigere motorisk Børnene har fået sat flere ord på kroppen og dens indre. Børnene bliver bevidste om hvorfor vi sover og spiser. Årgang 2009: Barnet : - kan fortælle om nogle forskellige organers placering og funktion via udsagn og beskrive det via en bunden opgave omkring tegning af kroppen. - anvender korrekt benævnelse af organer. - bruger sin viden om kroppens behov for energi i forhold til deres omsorg for hinanden dvs er opmærksomme, hvis et barn mangler væske, virker træt bør gå på toilettet og andet. - viser en bevidsthed om, hvilke fødevarer, der giver energi til kroppen. - kommenterer, hvis de mærker deres krop reagerer på fsk ydre påvirkninger såsom angst, glæde, kulde, varme og fysisk aktivitet. - begynder at udtrykke sig kreativt om emnet, eksempelvis med genbrugsmaterialer som udtryksform. - bruger ipad som arbejdsredskab til at dokumentere og øge sin viden om emnet. Årgang 2008: Bliver børnene mere opmærksomme på kroppen i forhold til fysisk bevægelse høj puls, forpustet, sved på panden og rød i hovedet og bedre balance evne 19
Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Præsentere børnene for aktiviteter, hvor de får sansemotoriske udfordringer: Arbejde med sanglege, der omhandler kroppen. Lave en sansemåtte, med forskellige overflader/materialer, som børnene kan gå på med bare fødder. gennem hverdagens læring sætte ord på kroppen og kroppens bevægelser. Lære børnene at anvende digitale medier, tage billeder af sig selv og andre børn. Lave et vende-spil på Ipad med ord/billeder af fx hånd og fod Tage billederaf øjne, ører, næse og mund som skal bruges til at lave ansigter, hvor børnene selv skal placere delene som de mener det skal være(før-ansigt). Samme aktivitet gentages efter en læreproces omkring øjne, næse, ører og mund og hvordan det er korrekt placeret(efter-ansigt). Årgang 2010-11: Vi vil før og efter lave nogle spørgsmål til børnene for at undersøge deres viden og kunnen omkring motorik og kroppen. Børnene skal filme hinanden med I-pad når de laver forskellige øvelser Vi vil tegne en krop som vi i fællesskab med børnene sætter kropsdele på. Vi vil arbejde med hjerte og lunger Vi vil i små grupper læse litteratur og tale med børnene omkring emnet. Vi vil lave nogle motoriske øvelser og efterfølgende fornemme kroppens reaktion med stetoskop og samtaler. Vi vil bruge Hvad er kroppen appén på I-pad. Årgang 2009 (gul/rød): Vi - indsamler forundersøgelser på børnenes viden om kroppen via børnenes udtalelser og alle børn skal lave en tegning af, hvordan de ser ud indvendig. Dette gøres stuevis. (I uge 2. Januar.) - læser til frugt og madpakker og her inddrager vi emnet via bøger, kostpolitik og samtaler. - opfordrer børnene til at udveksle erfaringer og undren samt støtter dem, når fælles erkendelse og læring opstår. - vil sammen med børnene bruge apps og internet apps omkring kroppens funktioner, internettet til at finde billeder af organer. - vil vise børnene et svinehjerte, lade dem mærke vægten af det og tale om form og konsistens. - vil fortsætte med at tilbyde børnene fri adgang til diverse genbrugsmaterialer og redskaber, der kan give dem mulighed for at bearbejde deres nye viden om emnet. - vil skabe plads i gangen, så børnene selv kan udstille sit arbejde. - anskaffer elektronisk dop-toner og stetoskop, så børnene kan lytte til sine egne og andres kropslyde. - tager stuevis på skift i Satellitten hver fredag og her vil vi benytte os af hallen og have fokus på fysiske aktiviteter og dens indvirkning på kroppen. 20
- stiller igen børnene den bundne opgave at tegne kroppen, som den ser ud indvendig.(i uge 12.. marts.) Disse laves på A4 ark, så de senere kan komme i Barnets bog Årgang 2008: Fra Januar til februar, vil vi bruge hallen til forskellige aktiviteter der øger pulsen. Fra den 17.feb. til den 28.marts.er vi på Gredstedbro skole. Hver dag inden madpakker vil vi øve på Tarzan banen på skolen. Alle børnene prøver Tarzan banen på skolen og ser hvad de kan gennemføre. Ved projektets afslutning skal de igennem samme øvelse. Vi vil bruge biologi lokalet på Gredstedbro skole, hvor vi vil arbejde/undersøge hvordan kroppen fungerer Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Billeder med tekst og video-optagelser på Ipad Før/efter ansigter. Sansemåtten. Vendespil Årgang 2010-11: Vi vil lade børnene selv filme hinanden i forskellige aktiviteter for efterfølgende at bruge det som samtaleemner. Vi laver omrids af et barn i fuld størrelse og sætter begreber på, som hænges op på stuen. Årgang 2009: Vi vil: - bruge børnenes før og nu tegninger af : hvordan ser jeg ud indvendig?, for at dokumentere børns læring og forståelse af emnet. Dette er på voksenniveau, men kan også bruges som dokumentation til børnene, så de visuelt oplever, hvis der er forskel på tegningerne. - dokumentere for børnene via tilføjelse af materiale i Barnets bog, for at børnene sprogligt og socialt kan bruge materialet som fælles udgangspunkt til at huske, drøfte og reflektere over emnet. - bruge børnenes kommentarer for på voksenniveau at dokumentere børnenes refleksioner, tilegnelse af nye ord og erkendelse. - dokumentere børnenes kreative arbejde med genbrugsmaterialer, for at voksne kan få et indblik i, hvordan børnene bearbejder, udtrykker og deler sin viden. - dokumentere, hvordan vi sammen med børnene henter oplysninger via apps og andet på nettet, således forældrene oplever og evt. inspireres til at hente viden på børneniveau. 21
Årgang 2008: Vi vil bruge ipad som dokumentation. Børnene skal løbende dokumentere via Ipad i form af billeder og videoklip. Disse vil blive vist frem for forældrene til afslutningsfesten. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad x Middel grad _ Ringe grad Årgang 10: Høj grad x Middel grad _ Ringe grad Årgang 09: Høj grad x Middel grad _ Ringe grad Årgang 08: Høj grad x Middel grad _ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Gennem dette forløb har vi erfaret, at det vi startede med at tage udgangspunkt i, (fx øjne, næse, mund, fod), er blevet udvidet med flere begreber(øjenvipper, øjenbryn, knæ, ben) og øget ordforråd. Gennem vores refleksion og dokumentation, har vi haft en forventning om, at børnene kunne mere med fx Ipad, end de i realiteten kan, ex holde en Ipad og tage billeder. Her ville en mini Ipad være ideel. Årgang 2010: Dokumentationen viser os at børnene er blevet meget bevidste om, hvad kroppen kan og indeholder. Børnenes interesse omkring dokumentationen viser os, at de har fået megen større viden omkring emnet end vi forventede. Børnenes interesse for at låne sprogkufferten med hjem, viser os at emnet har givet børnene ejerskab af projektet. Årgang 2009: Det er et stort arbejde at lave for og efterundersøgelser, men det er værdifuld dokumentation, både fordi vi kan se, hvad børnene optages af og hvordan de tilegner sig ny viden, men børnene og deres forældre kan også se udviklingen og hermed få øje på børnenes læringsstile og kompetencer I fht Ipad har vi ikke som ventet brugt apps, der kunne være velegnet i projektet. Det, vi fandt, var på engelsk og vanskelige at bruge. Vi har indhentet viden via internet, men ikke så meget sammen med børnene, som planlagt. Vores vidensindsamling har i stedet været via bøger, plakater, gæstelærere og meget brugbart materiale, som forældre har haft med til os. Ipaden har været et godt redskab til at tage billeder og videoklip af projektet. Børnene har brugt optagelserne til sammen at 22
gennemse disse og har herigennem reflekteret sammen. Denne form for dokumentation har bidraget til at børnene i fællesskab har kunnet drøfte projektet med hinanden og de har oplevet at have en fælles forståelse af et emne. Nogle har været optaget af skelettet, andre har arbejdet meget med blodårer og indre organer, men uanset optagethed, har alle haft det nødvendige sprog, forståelse og begreber til at kunne vidensdele indbyrdes. Årgang 2008: Børnene blev bevidste om hvad der skete med kroppen når man bevægede sig og de blev opmærksomme på deres krops signaler når man bevægede sig, men vi formåede ikke at få børnene gjort rigtig bevidste om hvorfor det var vigtigt at bruge sin krop. Overgangsarbejdet mht førskole/sfo tog over. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vi har set at det kræver mere hjælp fra en voksen, i brugen af Ipad. Vi kan også konkludere, at børnene finder emnet sjov og interessant. Det ses i dagligdagen, hvor børnene viser interesse for emnet, fx vil gerne synge sange om kroppen, kigger mere på sig selv og andre i spejlet samt kigger på de billeder vi har hængt op Årgang 2010: Vi skal huske ikke at lave vores for og efterundersøgelser for omfangsrige. Det er svært at få en hel årgang med når nogle er i indslusningsgruppen. Årgang 2009: Selvom vi opstiller mål og handlinger, som berører mange områder inden for emnet, kan vi bevidst udforme målene, så det er relativt enkelt at få tilpasset projektet til vores fordybelsestid og til, hvordan vi generelt arbejder i hverdagen. Ipads er et vigtigt redskab i at dokumentere forløb, som helt tydeligt kan dokumentere, hvordan børn arbejder. Både børn, personale og forældre har set optagelser, som har givet stor indsigt i, hvor engagerede børnene er. Det er værdifuldt at have et digitalt redskab, som er lige ved hånden. Ipaden er ikke ny for børnene længere og vi oplever, at de fleste ikke reagerer på, at de bliver filmet, men at de uanfægtet arbejder videre. Børnene filmer eller fotograferer også selv, men vi oplever, de har et meget afslappet forhold til det. Årgang 2008: Temaet for ældstegruppen fra jan april skal lægge sig tæt op ad overgangsarbejdet 23