Sundhedsområdet Struer Kommune
Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf 5. Sundhedspolitik 6. Politisk prioritering 7. Sundhedsdata
En ambitiøs reform? Målet med kommunalreformen er at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj faglig kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service. Lars Løkke Rasmussen December 2005 P.S. Reformen er udgiftsneutral, da pengene følger med opgaverne!
Kommunalreformens hovedelementer på sundhedsområdet Reformulering af visioner og målsætninger Ny politisk struktur Ny opgavefordeling mellem aktørerne Ny finansieringsmodel Nye samarbejdsstrukturer på sundhedsområdet Ny geografisk inddeling
Sundhedsloven Sundhedsloven samler 15 love i en eksisterende lov, der beskriver opgaveomlægninger og ændringer på området. De politiske intentioner bag loven: Reformen på sundhedsområdet skaber et forbedret grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af administrative grænser samt let og lige adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau, samtidig med at der sker en styrkelse af borgernes frie valgmuligheder.
Sundhedsloven fortsat Endvidere skabes der grundlag for en stærkere indsats for at sikre kvalitet, effektivitet og faglig udvikling i sundhedsvæsenet i et samspil med de centrale sundhedsmyndigheder, der tildeles styrkede beføjelser. Endelig vil der blive gennemført en ny finansieringsordning for sundhedsvæsenet, som kan understøtte de mål, der ligger til grund for reformen. Kortfattet redegørelse for Sundhedsloven
Opgaveflytning til kommunerne Forebyggelse og sundhedsfremme. Genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Finansiering og varetagelse af befordring i forbindelse med ambulant genoptræning. Myndigheds- og finansieringsansvar for lægelig behandling af stof- og alkoholområdet. Tandplejen for sindslidende og udviklingshæmmede, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Ændrede opgaver Model for kommunal finansiering af sundhedsvæsenet. Indgåelse af sundhedsaftaler og nedsættelse af regionale samarbejder mellem regioner og kommuner. Fuld kommunal medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg (aktuelt har KL kun observatørstatus). Lovreguleret kvalitetsudvikling, der også omfatter kommunerne. Sundhedsstyrelsens rådgivning overfor kommunerne styrkes.
Uændrede opgaver Hjemmesygeplejen Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Udstedelse af sygesikringsbevis og begravelseshjælp Sundhedsberedskab
Forebyggelse og sundhedsfremme 118 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne. Kommunen skal således indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold, der har betydning for sundheden (miljø, beskæftigelse, socialområdet mv.). Borgerrettede forebyggelse, der forebygger sygdom og ulykker opstår (f. eks. rygestop, alkohol, svært overvægtige, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter). Patientrettede forebyggelse, der forhindrer at sygdom udvikler sig yderligere og dermed begrænser eller udskyder eventuelle komplikationer.
Hvad kan vi tage udgangspunkt i? De danske folkesygdomme Hver 10. dansker lider af en af de otte store folkesygdomme. Derfor har sundhedsvæsenet særlig stort fokus på at øge livskvaliteten for de patienter, der lider af disse sygdomme. Type 2 - diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdomme Knogleskørhed (osteoporose) Muskel-skeletsygdomme Overfølsomheds- sygdomme (astma og allergiske sygdomme) Psykiske lidelser Rygerlunger / kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Sundhedsfremme og forebyggelse - Hvordan var det lige med amtet? Folketal for Ringkøbing Amt pr. 1.1 2006 er 275.065 borgere.
- og Struer kommune? Sundhedsplejen ordning småbørn Skolesundhedstjenesten skolebørn Skolelægeordning (vakant) Ungdomsmedarbejder misbrug /sexualrådgivning Børnetandpleje Kostpolitik børn Kostpolitik - ældre Psykiatrikonsulent Dagcenter Huset Forflytningsvejledere ældreområdet Hjemmesygeplejeordning Diabetes sygepleje Sår sygepleje Inkontinens indsats Forebyggende hjemmebesøg Ældretandpleje Træningsterapeut Demenskoordinator Demensteam Daghjem demente / Café Kilen Misbrugskonsulent Hjemmepleje Høreomsorg Kompetenceløft via temadage og kurser
Genoptræning fra 1. januar 2007 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. 84 Genoptræning leveres efter en af sygehuset udarbejdet genoptræningsplan De regionale sundhedsaftaler vil fastsætte niveauet herfor. Kommunerne medfinansierer den genoptræning, der foregår under indlæggelsen med op til 70 % - derved undgås en skævvridning af regionens incitamenter mellem genoptræning under indlæggelse og efter udskrivning.
Hjælpemidler (Serviceloven) Kommunerne får fremover myndigheds-, forsynings- og det økonomiske ansvar for hele hjælpemiddelområdet: Boligændring Handicapbiler Forbrugsgoder, der indgår som en del af de IT-teknologiske hjælpemidler, herunder personlige computere Optiske synshjælpemidler, herunder briller, kontaktlinser og optikunderstøttende hjælpemidler It-hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler Arme/benproteser Aftale med Holstebro og Lemvig Kommuner om køb af specialydelser (armog benproteser samt særlige børnehjælpemidler) i Holstebro Kommune. Aftale med Herning Kommune om køb af specialydelser indenfor kommunikationsområdet Center For Kommunikation
Alkohol og rusmiddelbehandling 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. 142 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Kvalitetsudvikling 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i samarbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen *. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet (MedCom-projektet). * Den Danske Kvalitetsmodel Kvalitetsmodellen er et nationalt program for kvalitetsvurdering, der har til formål at fremme kvaliteten af patientforløbene i sundhedsvæsenet. Det skal ske gennem måling og vurdering af kvaliteten og ved synliggørelse af sammenlignelige informationer om kvaliteten baseret på fælles standarder og dertil hørende indikatorer. Den Danske Kvalitetsmodel skal kunne omfatte alle udbydelser af offentlige fremadrettede sundhedsydelser.
Forskning 194. Regionsrådet skal sikre udviklings- og forskningsarbejde, således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal medvirke til udviklingsog forskningsarbejde, således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau.
Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler For at sikre sammenhæng mellem regionens og kommunernes indsats på sundhedsområdet vil kommuner og regioner være forpligtede til at indgå i et samarbejde i sundhedskoordinationsudvalg om blandt andet sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. De skal desuden udforme sundhedsaftaler, der blandt andet skal indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter og aftaler om forebyggelse og genoptræning. Den politiske udgave af nuværende sundhedsaftale samt lokalaftalen
Finansieringsmodellen Det regionale sundhedsvæsen finansieres udelukkende via indtægter fra stat og kommuner: Kommunal aktivitetsbetaling ca. 24% (ca. 19.368,3 mio. kr.) Statsligt bloktilskud ca. 76 %
Den økonomiske ramme Loven indebærer at kommunerne får et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet i form af et aktivitetsafhængigt bidrag på ca. 24 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter indenfor det somatiske område. Hensigten er at øge kommunernes incitament til at oprette egne tilbud, der kan aflaste sygehusene og fremme effektiv forebyggelse, trænings- og plejeindsats Regionernes økonomiaftale giver mulighed for en stigning i sygehusaktivitet på 2,4% fra 2013 2014, hvilket betyder en realvækst i kommunal medfinansiering på 299,4 mio. kr. Der er dog et samlet loft for de enkelte regioners indtægter!
Aktivitetsbestemte takster Sygehuse (somatik, stationær behandling): 3 % af DRGtakst, dog maksimalt 14.377 kr. pr. indlæggelse Sygehuse (somatik, ambulant behandling): 34 % af DAGStakst, dog maksimalt 1.418kr. pr. besøg Sygehuse (genoptræning under indlæggelse): 70 % af genoptrænings-andelen af den samlede DRG-takst Sygehuse (psykiatri, stationær behandling): 60 % af sengedagstakst, dog maksimalt 8.317 kr. pr. indlæggelse Sygehuse (psykiatri, ambulant behandling): 30 % af besøgstakst, dog maksimalt 520 kr. pr. besøg DRG-system (diagnose-relaterede grupper) anvendes til afregning af mellem regionale patienter
Aktivitetsbestemte takster fortsat Sygesikring (speciallæger): 34 % af taksten, dog maksimalt 1.418 kr. pr. ydelse Sygesikring (alment praktiserende læger): 10 % af brutto honorar på grundydelserne Sygesikring (tandlæger): 10 % af takst pr. ydelse Sygesikring (fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp samt fodterapi): 10 % af takst pr. ydelse Plejetakst for færdige behandlede patienter: 1.918 kr.
Redskaber etableres til håndtering af den kommunale medfinansiering Centralt hos Sundhedsstyrelsen er udviklet et betalings- og informationssystem i forbindelse med indførelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet. Sundhedsdata er dog akkumuleret og optræder alene på individniveau i forhold til betaling for hospice og færdigbehandlede patienter.
Økonomiske incitamenter grundtanken! Regionen Aktivitetsbaseret tilskud fra staten højere aktivitet Kommunerne Medfinansiering af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet Øget indsats for forebyggelse og sundhedsfremme Indsats i øvrigt for at begrænse brugen af sundhedsydelser en tilskyndelse til at aflaste sundhedsvæsentet
Overvejelser over finansieringsmodellen De økonomiske incitamenter for kommunerne til at gøre en forebyggende indsats er ikke stærke (nok) Kommunen skal finansiere 34 % af DRG-taksten for indlæggelse dog maksimalt 14.377 kr. Gennemsnits DRG-taksten er 23.150 kr. med en variation mellem 1.581 kr. og 1.599.165 kr. (OBS værdier fra 2005)
Faktaboks 1 Københavns Kommunes nyoprettede sundhedscenter for kronikere skal spare kommunen for 875 indlæggelser eller 17.500 ambulante besøg årligt, hvis centeret med et budget på 3,5 mill. kr. og forventet 1500 patienter pr år - skal være økonomisk neutralt. Det svarer til, at der pr. patient skal spares 0,58 indlæggelser eller 11,7 ambulante besøg (kilde: Kjeld Møller Pedersen, feb. 2005)
Faktaboks 2 En kommune skal betale maksimums-beløbet på 4.934 kr. for patienter der indlægges med hoftenære frakturer. En fysioterapeut koster ca. 350.000 kr. om året i løn. Antallet af hoftenære frakturer skal nedbringes med ca. 100 for at omkostningerne til terapeuten er tjent hjem
Overvejelser over finansieringsmodellen Med finansieringsmodellen vil det ikke ud fra en kortsigtet økonomisk betragtning være fordelagtigt for kommunerne at iværksætte forebyggende aktiviteter Kommunerne og Regionen er påført en ny administrativ byrde med finansieringsmodellen Den kommunale medfinansiering omfatter 60 mill. kontakter årligt
Sundhedspolitik Kommunernes Landsforening anbefalede i 2007 at kommunerne formulerede en sundhedspolitik for at forankre den samlede sundhedsfremmeindsats politisk og administrativt. (Byrådet i Struer Kommune godkendte i december 2012 2. generation af kommunens sundhedspolitik). Sundhedspolitikken skal efterfølgende udmønte sig i konkrete handleplaner Sundhedspolitikken skal fastholde politisk fokus på sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaverne og sikre den nødvendige sammenhæng på tværs af fagområder Sundhedspolitikken skal endvidere sikre, at der opnås mest mulig sundhed for de afsatte resurser
En sundhedspolitisk strategi De generelle sammenhænge fra værdier til ydelser fra abstrakt til konkret! Mission Vision Værdier Strategier Mål Strategisk niveau Tids- og handleplan Kerneydelser operativt niveau
Den politiske prioritering Der er forskel på skal og kan opgaver! Lægeordineret genoptræning er et eksempel indenfor den første kategori. Den sundhedsfremmende indsats giver derimod større mulighed for at imødekomme politiske præferencer, men vil givetvis samtidig fordrer politiske prioritering økonomien taget i betragtning.
Sundhedsdata før prioritering Fornuftigt med en forudgående temperaturmåling! Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsstyrelsens kommunale sundhedsdata Danmarks Statistik KRAM-undersøgelsen i Struer Kommune Region Midtjylland gennemførte i 2013 endnu en sundhedsog sygelighedsundersøgelse for alle kommuner i regionen. Dataindsamling og tilhørende analyse forestås af Afdelingen for Folkesundhed. Undersøgelsen tænkes gentaget hvert 4. år.