Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument. Organisering af AU HR. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.

UDKAST SAGSFREMSTILLING. Den administrative forandringsproces, styregruppemøde Mødedato: Den Mødested:

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

HR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ AARHUS UNIVERSITET

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Vejledning til interessenthåndtering

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

SAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR

Metropols personalepolitik. Metropols personalepolitik

REFERAT. Møde den: 14. juni 2018, kl Sted: Bygn 1260, lok 310 Møde i samarbejdsudvalget. Medlemmer:

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ARTS 10. november 2016 Udarbejdet af APV FØLGEGRUPPEN og FORMANDSSKABET I FAMU og FSU

Projektplan Syddjurs Smart Community

UDVIKLINGSFORLØB FOR LEDERE PÅ AU FORSKNINGSLEDERE OG LEDERE AF ADMINISTRATIVE ENHEDER

Dagsorden: Referat: AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 25. marts 2015 kl LSU HR

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

MUS. Vejledning til medarbejderen om

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Strategisk ledelse i HTK

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Afrapportering. MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Få styr på din projektopgave

Der indkaldes til møde i Samarbejdsudvalget/ Fakultetsarbejdsmiljøudvalget tirsdag den 20. juni 2017 kl i mødelokale 077

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Referat AARHUS UNIVERSITET

Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse. administration

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Sundhedsaftalen :

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Lokal APV-proces i UCL 2014

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Systematisk organisationsudvikling på Nationalmuseet. 9. juni 2006 Workshop

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet AU STADS Organisatorisk Implementering og Forankring PID Version 1.0

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Projektinitieringsdokument. Organisering af økonomifunktionen. Aarhus Universitet

EVA s personalepolitik

Kravspecifikation rammeaftale 2 Lederudvikling og -coaching

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Organisatoriske indsatsområder

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET

Projektinitieringsdokument. Organisering af tværgående funktioner for forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Det er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

2014 MUS LSU MUS evalueringsrapport

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

LUS. Vejledning til lederen som skal til

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Det blev besluttet at ledergruppen i AU HR også skal være kopimodtager af dagsorden og bilag.

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP

Proces Processen fra bestyrelsens beslutning d. 15. september frem til en endelig forelæggelse for bestyrelsen er inddelt i faser.

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ OG

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

MUS. Vejledning til lederen om

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen

Projektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

Susanne. Gertrud / Lone faciliterer. Arbejdsgruppe med BA og FA repræsentanter nedsættes til udarbejdelse af forslag

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Projektinitieringsdokument. Organisering af AU Talent og Forskning. Aarhus Universitet

Lederudvikling. Randers Kommune

Fremtidig organisering af HR

Samarbejde og udvikling

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

PID PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT vers Den faglige Udviklingsproces: Arbejdsudvalg vedr. kommunikation. Aarhus Universitet

Transkript:

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper i forbindelse med standardiseringen af paradigmer i relation til HR-området. En af disse grupper skulle udarbejde et forslag til et nyt fælles MUS-koncept for hele Aarhus Universitet. Der blev i 2010 udarbejdet tre forskellige koncepter; et til ledelsesudviklingssamtale (LUS) og to til medarbejderudviklingssamtaler (hhv. VIP og TAP). Dette materiale bør dog tilpasses den nye organisation og de erfaringer med MUS, der er opnået i den forgangne periode. Standardiseringen af et fælles MUS-koncept for hele AU vil underbygge målet i AU s HR-strategi 2009-2013 om professionel og sammenhængende ledelse. Dette mål udmøntes i indsatsområdet om obligatorisk lederudviklingsforløb, som alle ledere skal gennemgå. Læring om MUS indgår her som en del af lederudviklingen ved AU. Platformen for den ledelsesmæssige udvikling er desuden formuleret i AU s overordnede strategi Kvalitet og mangfoldighed. Her hedder det bl.a., at kompetenceudvikling på alle ledelsesniveauer i organisationen skal gennemføres ( ) Ledelsen skal være åben, synlig og motiverede. Dette understøtter netop nødvendigheden af et fælles, standardiseret MUS-koncept, som er let og anvendeligt. Et nyt fælles MUS-koncept vil desuden underbygge den overordnede linje om standardisering og effektivisering, da konceptet vil blive en integreret del af det nye AUHRA (HR-system) på hele AU. Formål: Formålet med MUS ved AU er at sikre strategisk forankret medarbejderudvikling på universitetet. Ud over at sikre at medarbejdernes kompetencer til stadighed er opdaterede ift. medarbejdernes og i overensstemmelse med AU s mål, skal MUS medvirke til øget tilfredshed, arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne. Formålet med nedsættelse af projektgruppen er at få en fælles standard for et MUS-koncept ved AU. 2. Hovedresultater og forslag til succeskriterier Projektets hovedresultat er at fremkomme med et beslutningsforslag, hvori der redegøres for et forslag til et nyt fælles MUS-koncept. Projektet skal tage afsæt i eksisterende viden og praksis.

Resultatmål Med afsæt i eksisterende MUS-materiale udarbejder gruppen et forslag til et nyt fælles, standard MUSkoncept herunder beskrivelse af: - Formålet med MUS - Struktur og indhold herunder: o MUS-konceptet skal leve op til og afspejle AU s personalepolitiske værdier (jf. personalepolitikken) o MUS-konceptet skal ikke kun omfatte målgruppen af medarbejdere, men også ledere ved AU o MUS-konceptet skal både forholde sig til medarbejderens/lederens faglige og personlige kompetencer o MUS-konceptet skal forholde sig til: den enkelte medarbejders/leders mål (individuelle mål), fakultetets mål (lokale organisatoriske mål) samt AU s mål (organisationens overordnede mål) o MUS-konceptet skal dermed formå at binde medarbejderens/lederens personlige mål sammen med AU s overordnede mål, da samtalen er en udviklingssamtale for både organisation og individ - Procesguide/vejledning indeholdende principper for frekvens, forberedelse, samtale, opfølgning og implementering Forslag til implementering af MUS-koncept: - Implementeringen og evalueringen varetages af AU HR og er ikke en del af projektgruppens ansvar. Forslag til succeskriterier - Projektgruppen udarbejder ét MUS-koncept som er fælles for AU - Vicedirektør for HR godkender forslag til et nyt fælles MUS-koncept - UNI-LED godkender forslag til nyt fælles MUS-koncept - HSU godkender forslag til nyt fælles MUS-koncept 3. Leverancer (milepæle) På baggrund af ovenstående vil følgende leverancer blive leveret: Medio september 2011 - Udarbejdelse af PID for projektet Ultimo september 2011 - PID sendes til godkendelse i UNI-LED, som også bedes tage stilling til bemanding af projektet - PID sendes til godkendelse i HSU, som også bedes tage stilling til bemanding af projektet Oktober 2011 - Projektgruppe indkaldes til første møde og orienteres (første møde afholdes) - PID fremlægges og drøftes med projektgruppen - Behov for et fremtidigt MUS-koncept drøftes - Dataindsamling/kortlægning planlægges Oktober/november 2011 - Kortlægning af behov ved hjælp af fx fokusgruppeinterviews - Data indsamles og bearbejdes December 2011 - Andet møde afholdes

- Første udkast af nyt fælles MUS-koncept præsenteres og drøftes - Konceptet tilpasses efter drøftelser i projektgruppe Februar 2012 - Tredje møde afholdes - Gennemgang af endeligt udkast til fælles MUS-koncept Februar 2012 - Udkast til nyt MUS-koncept testes i AUHRA for at sikre brugervenlighed og effektivitet Marts 2012 - Færdigt udkast til nyt fælles MUS-koncept forelægges til godkendelse ved UNI-LED og HSU 4. Forslag til organisering For at sikre helhedstænkning, videndeling og inddragelse af praksiserfaringer samt skabe ejerskab til projektet (jf. AU s HR-strategi 2009-2013), er projektorganisering valgt som arbejdsform. Der nedsættes en projektgruppe bestående af repræsentanter fra back- og front office fra HR, tillidsrepræsentanter og evt. en vicedirektør. Projektgruppen ledes af en projektleder, der referer direkte ind til vicedirektøren for HR. Kort om projektlederens/deltagernes rolle Projektlederens rolle er at have det overordnede ansvar for projektets fremdrift, herunder mødeindkaldelse, strukturering og opsamling af projektgruppens faglige resultater og kommunikation indad og opad, dvs. videreformidling til vicedirektøren for HR og til projektgruppens medlemmer. Det er ikke meningen, at projektlederen skal udføre alt arbejdet. Den supplerende projektleder assisterer projektlederen. Gertrud L. Tefre, chef for Kompetenceenheden, AU HR, varetager projektlederrollen for indeværende projektgruppe. Projektdeltagernes rolle er at bidrage med deres faglige kompetencer samt at deltage i og bidrage til projektgruppens arbejde. Repræsentanter fra AU HR servicerer projektgruppen ved at foretage relevant kortlægning og udarbejde udkast til fælles MUS-koncept på baggrund af drøftelser i projektgruppen. Det foreslås at projektgruppen består af følgende medlemmer: - Gertrud L. Tefre (Kompetenceenheden, AU HR) (projektleder) - Pernille Leth (Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, AU HR) (supplerende projektleder) - Jane Bach/Astrid Hornbech Svendsen (Kompetenceenheden, AU HR) - 1 HR-Partner (Evt: Stine Bundgaard Hjorth, Science and Technology, AU HR) - 2 tillidsrepræsentanter udpeget af HSU

- 1 vicedirektør udpeget af UNI-LED - 1 institutleder - 1 forskningsleder eller lignende 5. Forslag til tidsforbrug Der er planlagt, at der bliver afholdt 3 møder af 2 timers varighed for hele projektgruppen. Derudover vil AU HR servicere projektgruppen ved at foretage relevant kortlægning og udarbejde materiale. AU HR September 2011-April 2012 Total mandetimer forbrugt i AU HR 150 timer i alt (4 dage pr. uge i 2 uger x 5 personer) Projektgruppe 3 møder á 2 timers varighed (9 personer) 54 timer i alt 6. Risikovurdering af projektet En risiko er, hvis projektdeltagerne stopper. Dette håndteres ved at udpege nye deltagere eller at AU HR varetager opgaven uden medinddragelse. Projektleder eller deltagere skal løse projektopgaver samtidig med, at de er dedikeret øvrige opgaver. Dette kan forsinke projektet. En anden risiko er, at konceptet ikke tages i brug pga. modstand i organisationen. Dette forsøges imødegået ved at integrere uddannelse i MUS-koncept i de kommende lederudviklingsforløb der igangsættes på AU fra november 2011. 7. Interessentanalyse Udførlig interessentanalyse er ikke udført. Interessenter for dette projekt er dog både institutledere, vicedirektører, funktionschefer og øvrige ledere. Hele ledelseslaget ved AU er dermed særlige interessenter for projektet. Derudover er alle medarbejdere og så en vigtig interessentgruppe, da det er lovpligtigt for statens arbejdspladser at afholde MUS for alle medarbejdere en gang om året. Et fælles koncept vil kunne skabe konsistens og sammenhæng i organisationen.

8. Eventuelle forventninger til senere drift og indtjeningsmuligheder Bedre udnyttelse af især ledelsesmæssige ressourcer i forbindelse med afholdelse af MUS (tid og ressourcer udnyttes optimalt). Større fokus på udvikling og formål med udviklingssamtale optimerer og effektiviserer.