Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i nationale test Måltal for dansk: Måltal for dansk 66,1 69,7 Matematik, resultatet gode i den obligatoriske test 73 76 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Måltal for matematik 70,4 72,8 Måltal for matematik: 75 77 ELEVER, LÆSNING At nogle elever ikke holder fast i læsningen. Det er oftest på mellemtrinnet de falder fra. ELEVER, UNDERVISNINGS- PARATE Elever, der er alt for ukritiske overfor deres eget arbejde. En del elever har dårlige arbejdsvaner ift. deres skolearbejde. motivation (Jf. Nottingham) tydelige krav og forventninger fra lærere og pædagoger dansk og matematik hos Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Daglig læsning som en del af t/f i udskolingen Læsning med bevægelse Læsning af grafiske noveller Ugeskema Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Der arbejdes differentieret med fagene Der anvendes forskellige læringsstile og -metoder Der arbejdes med pre view, når Alle elever i 4.-9. klasse skal følge egne fremskridt på Meebook
eleverne. Delagtigøre eleverne i resultaterne af prøver. Resultaterne bruges til at sætte nye mål. nye emner startes op. Dette for at motivere eleverne og få dem til at se meningen med, det der skal læres Elevinddragelse Projektarbejde Systematisk evaluering Der arbejdes i Meebook Der arbejdes fortsat i 17/18 på at øge elevinddragelsen i de faglige målsætninger. FORÆLDRE Nogle forældre bakker ikke op i fornødent omfang. Ansvaret lægges over til skolen. Forældre oplever, at de har svært ved at følge med i deres børns skolegang dansk og matematik hos forældrene. Hurtig inddragelse af forældre, og aftaler om handleplan, hvis en elev ikke passer sit skolearbejde. Evt. skriftlige aftaler med elever og forældre (f.eks. læse- og matematikkontrakter) Opfordring til forældre om at læse og gennemgå ugeplanen med deres børn indskoling og mellemtrin. I udskolingen lægges datoer for div. afleveringer på intra. Alle forældrene skal følge med i deres børns elevplaner. NATIONALE TEST Nogle elever er nervøse ved Nationale test. Arbejde på at ændre den negative oplevelse af test og testsituationer På forældreintra er lagt link til uvm.dk/nationaletest - vejledning til forældre. MEDARBEJDERE Stadig udfordrende for nogle medarbejdere at finde sig til rette med skolereformen og rammerne for arbejdes udførelse. Meebook fungerer ikke optimalt endnu Læringsmålsstyret undervisning. Læsevejleder arrangerer kursus elevprofiler ud fra nationale test. MUSamtaler: Det drøftes med hver enkelt, hvordan der arbejdes med læringsmålstyret undervisning i Meebook. I årsplanen afsættes tid til medarbejderne til samarbejde om læringsmåstryrer undervisning og arbejdet med Meebook
Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Måltal allerdygtigste dansk : 3,5 % 3,5 8,0 Måltal allerdygtigste Matematik: 5,9% 5,9 6,5 Måltal for dansk: 8,0 8,5 Måltal for matematik: 7,0 7,5 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. ELEVER Elever, der er alt for ukritiske overfor deres eget arbejde. En del elever har dårlige arbejdsvaner ift. deres skolearbejde. Med meget store klasser er der risiko for, at de dygtigste elever kommer til at vente på hjælp dansk og matematik hos eleverne. motivation og vedholdenhed. Eleverne delagtiggøres i resultaterne af prøver. Resultaterne bruges til at sætte nye mål. at udfordre de dygtigste elever, både hvad angår det faglige og deres initiativ. Der arbejdes med pre view, når nye emner startes op. Dette for at motivere eleverne og få dem til at se meningen med, det der skal læres. Der arbejdes differentieret med fagene Fremvisning og udstilling af projekter. Systematisk evaluering Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Cooperative Learning Ugeskema Venteopgaver med udfordringer
FORÆLDRE Nogle forældre bakker ikke op i fornødent omfang. Ansvaret lægges over til skolen. dansk og matematik hos forældrene. Forældrene gøres opmærksomme på, at de hjemme kan arbejde med preview for at motivere deres børn til læring. Alle forældrene skal følge med i deres børns elevplaner. MEDARBEJDERE Nogle elever er svære at motivere tydelige krav og forventninger fra lærere og pædagoger. Det udtrykkes synligt at læring er vigtig (f.eks. plakater) Samtale med den enkelte lærer efter de nationale test i foråret differentiering. udfordringer. Anvendelse af forskellige læringsstile og metoder
Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Måltal dårlige resultater dansk: 11 % 9 % Måltal dårlige resultater matematik: 15,4% 14,8% Måltal for dansk 8 % 7 % Måltal for matematik 13,5 12,0 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Procentdel der forlod skolen med mindst 2 i dansk og matematik i 100% 100% Frem til 19/20 skal vi arbejde på at fastholde andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik på 100 % Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. MEDARBEJDERE Skolen melder klare forventninger ud til elever og forældre ELEVER At ikke alle elever mener, det er vigtigt at klare sig godt ved FP9 man kan jo bare gøre det bedre/om i 10.! Hos nogle elever er ambitionsniveauet motivation, vedholdenhed. Hurtig inddragelse af forældre, hvis en elev ikke passer sit skolearbejde eller ikke rykker fagligt. Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Det udtrykkes synligt at læring er vigtig Der arbejdes differentieret med fagene Der anvendes forskellige læringsstile og -metoder Der arbejdes med pre view, når nye emner startes op. Dette for at motivere eleverne og få dem til at se meningen med, det der skal læres. Evt. skriftlige aftaler med elever og forældre (f.eks.
generelt for lavt. At vi har nogle få elever, som fagligt er så svage, at de ikke kan gennemføre en FP9 i ét eller flere fag. FORÆLDRE Hos nogle forældre er ambitionsniveauet generelt for lavt Nogle forældre opgiver hvad gør læreren?? At involvere forældrene, så de tager mere ansvar og dermed forventer mere af deres børn. at forældre gennemgår ugeplanen med børn 0.-6. kl. læse- og matematikkontrakter) Systematisk evaluering Forældre til elever, som præsterer lavt, inddrages og skal være med til at målsætte for deres barn. Folosofi/filosofiske samtaler som værktøj til at skabe undring hos eleverne ift. moralske, etiske og naturvidenskabelige spørgsmål Spørgeskema til elever og forældre i forbindelse med skole-hjem-samtaler Gøre brug af praktikforløb for udskolingselever 9.4 og 33.4 Alle forældrene skal følge med i deres børns elevplaner. at forældre gennemgår årsplanen med deres børn at forældrene arbejder med preview hjemme
Mål 4: Trivslen blandt medarbejdere og elever skal øges i perioden 2015 til 2020. Elevtrivsel 0.- 3. kl. samlet Er du glad for din skole Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 4,13 4,35 3,59 3,71 3,73 3,67 Elevtrivsel, 0.-3. klasse, samlet Er du glad for din skole Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 17/18 4,4 3,9 3,8 Trivslen blandt de pædagogiske medarbejdere og eleverne skal øges i perioden 2015-2020 Elevtrivsel 4.- 9. kl. Er du glad for din skole Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 15/1 16/17 6 3,73 4,0 3,71 3,99 3,2 3,37 Elevtrivsel 4.-9. kl. Er du glad for din skole Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Undervisning en giver mig lyst til at lære mere 17/18 4,1 4,1 3,4 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 3,03 3,26 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 3,4
ELEVER Urolige børn Elever som er hårde ved hinanden. Et hårdt, ikke-respektfuldt sprog. Samarbejde på tværs af afdelinger og klasser Den Gode Skole - medansvar - fællesskab - trivsel Rummlighed og bevægelse, Sund skole Åben skole Samarbejde både fagligt og socialt i og på tværs af klasser, f.eks. stjerneuger, Cooperative Learning, teater Stjerneuge om Den Gode Skole, hvor forældre inviteres med. Forældrearrangementer Klassearrangementer Oplæg fra gæster (Åben skole) Opvisninger Udstillinger Etablering af skolehaver Inddragelse af eleverne. Eleverådet får en større rolle. FORÆLDRE Forældre som er urimelige overfor det pæd. personale. Forældreråd er udskiftet med trivselsråd forældrenes indflydelse på klassens trivsel. Forældreinddragelse i Den gode skole Forventninger til GOD kommunikation Stiftelse af støtteforening Kursus for skolebestyrelse og trivselsråd Fællesarrangementer for klassernes forældre. Forældrefiduser Arrangement for alle trivselsråd Stjerneuge om Den Gode Skole, hvor forældre inviteres med. Caféarrangement om Den Gode skole med deltagelse af Mette With Hagensen. Skolens kommunikationpolitik er tilgængelig for forældre Støtteforeningen giver økonomisk støtte til aktiviteter på skolen. Støtteforeningen har en forældre/bedsteforældrebank, hvor der er frivillige, som skolen kan trække på
Skolens 16/17 arbejdsmiljø Tillid og 81,5 troværdighed mellem de ansatte Ledelseskvalitet 67,0 Tilfredshed med 74,7 arbejdet Skolens sociale 73,5 kapital medarbejdere: Arbejdstider, metoder. Nye/flere samarbejdsparter. ME DA RB EJ DE RE Nye kra v til Bevare den professionelle tilgang til forældre Anerkendende tilgang. Lærerne/pædagogerne skal fremstå som gode eksempler og slå ned på uacceptabelt spro Kursus i klasseledelse. Vejledning fra Fjordskolens vidensog kompetencecenter Skolens 18/19 arbejdsmiljø Tillid og 83,0 troværdighed mellem de ansatte Ledelseskvalit 69,0 et Tilfredshed 76,0 med arbejdet Social kapital 75,0 Den røde tråd i Den Gode Skole Sund Skole Rummelighed og bevægelse. Åben skole Bevægelsescertificering. Idrætscertificering. Inddragelse i rummelighed og bevægelse og Åben skole. Styrke medarbejdernes medindflydelse på planlægning mm. Sociale arrangementer for medarbejdere. Opretholde traditioner, der styrker sammenholdet.
Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkommen kompetencedækning på hver skole. Kompetence-dækning 17/18 82 % 87,8 % 89 % De fag-faglige uddannelser tilbyder vi vore medarbejdere som enkeltmoduler til opgradering af fag, som medarbejderen har undervisningserfaring i, eller når medarbejdere ønsker et særligt område. Kompetencedækning 18/19 90% At vi har fuld kompetencedæk ning i 2020 Vi får brug for opgradering i: Håndværk og design Kristendomskundskab Vejleder i tidlig sprogstart Uddannelse af vejledere. Fortsat fokus på det pædagogiske samarbejde i planlægningen. at pædagogerne får får deres del at kompetenceudviklingen. At prioritere, så vi får uddannet/opgraderet medarbejdere i en sådan rækkefølge, at vi ikke kommer bagefter. PLF både på kommunalt og lokalt plan Professionelle Læringsdfællesskaber (PLF): 6 årlige møde i det lokale PLF: IT og læring Inklusion Tidlig sprogstart Matematik Læsevejleder Dansk Ledere rep. indskoling, mellemtrin og udskoling PLF-medlemmer - Hver gang punkt på lærermøder - Tilbyder spotkurser i f.eks. pædagogiske ITprogrammer Der afsættes tid til samarbejde om målstyret undervisning og brug af Meebook Der afsættes tid til og gennemføres pædagogisk samarbejde mellem lærere-pædagogerpædagogmedhjælpere.
Mål 6: I forhold til tyskundervisning kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Karaktergennemsnit 2010 : 5,46 2011 : 5,62 2012 : 6,11 2013 : 5,74 2014 : 6,19 2015 : 6,3 2016 : 6,25 2017 : 6,00 Karaktergennemsnit: 2018: 6,50 2019: 7,00 2020: 7,25 2021: 7,50 2022: 7,75 At der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Konkret i 2022: 7,75 ELEVER At eleverne oplever tysk som et svært fag. FORÆLDRE tidlig sprogstart. Indførelse af tysk i 3. klasse i Aabenraa Kommune. Tysk er ikke længere et valgfag/tilbudsfag. Det er obligatorisk. Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Det udtrykkes synligt at læring er vigtig Der arbejdes differentieret med faget Der anvendes forskellige læringsstile og metoder på de forskellige klassetrin, f.eks.: - sange/sanglege - rim og remser - sprog og billeder - bevægelsesaktiviteter - rollespil - film - musikvideoer - samtaler - digitale opgaver - app til mobilen - skriftlige opgaver og læseopgaver Eleverne skal fortsat i 2017/2018 være med til lave deres egne faglige målsætninger Alle elever skal følge egne fremskridt på Meebook At tysk som fag ikke har samme status som engelsk. Forældre til elever, som præsterer lavt, inddrages og skal være med til at målsætte for deres barn Forældrene skal følge eleverne udvikling