Modul 12 Hold ERG510 Ledelse og dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi Klinisk undervisning VI April 2013
Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse Modul 12... 1 Undervisningsplan for ergoterapi modul 12... 3 Undervisningsplan for Videnskabsteori og videnskabelig metode i modul 12... 15 Retningslinjer for Praksisudvikling.... 18 Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12... 23 Retningslinjer for intern prøve modul 12... 31 Obligatorisk Litteraturliste modul 12:... 34 Obligatorisk litteraturliste - modul 1... 35 Obligatorisk litteraturliste - modul 2 ERG 510... 36 Obligatorisk litteraturliste modul 3... 37 Obligatorisk litteraturliste modul 4... 38 Obligatorisk litteraturliste modul 6... 39 Obligatorisk litteraturliste modul 7 ERG 510... 40 Obligatorisk litteraturliste modul 8 ERG 510... 41 Obligatorisk litteraturliste modul 10... 42 Obligatorisk litteratur modul 11 Hold ERG 510... 43
Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI Forudsætninger for modulet Forudsætning for opstart på modulet er, at den studerende har bestået modul 1-9 Fagelementer inden for ergoterapi og de relaterede vidensfag fra modul 1 11 Tema Modulet retter sig mod ledelse og kvalitetsudvikling i forhold til ergoterapi inden for det social- og sundhedsfaglige område og mod udviklingstendenser i professionen. I modulet arbejdes med dokumentation af ergoterapi som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Videnskabelig teori og metode anvendes til at give forståelse for dokumentation, kvalitetsudvikling og udvikling. Der sættes fokus på utraditionelle og nye arbejdsområder med baggrund i professionens udvikling. I tilknytning hertil arbejdes med samfundsudviklingens betydning for ændringer i levevilkår og livsstil samt de deraf følgende ændrede behov for sundhedsydelser. Den kliniske undervisning retter sig mod innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for det regionale, det kommunale og det private område. Desuden indgår den studerende aktivt i dokumentation og kvalitetsudvikling. Mål for læringsudbytte At den studerende kan: Viden reflektere over ledelse i relation til ergoterapeutiske arbejdsopgaver indenfor det sociale og sundhedsfaglige område med inddragelse af teori Færdigheder udvælge, forklare og begrunde metoder til kvalitetsudvikling, organisering, formidling og dokumentation i relation til ergoterapifaglige ydelser inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering Kompetencer prioritere og udøve ergoterapeutisk indsats i forhold til borgeren, og de institutionelle rammer og ressourcer redegøre for, anvende og analysere brugen af forskellige forandringsmodeller i organisationer samt argumentere for egen rolle i forandringstiltag i ergoterapeutisk praksis vurdere egen rolle som forandringsagent i et videnskabsteoretisk perspektiv formulere og diskutere innovative og iværksættende strategier i forhold til udvikling af den ergoterapeutiske indsats formulere ideer og bidrage til udviklingsarbejde i praksis, der kan forbedre og udvikle forståelsen af aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet i relation til aktivitet og deltagelse formulere og vurdere samfundsudviklingens betydning, nationalt og internationalt for dokumentation og kvalitetsudvikling af de ergoterapeutiske ydelser 1
mestre, reflektere over og forholde sig kritisk til terapeutisk rolle, faglig formåen og holdninger i fagudøvelsen sammenholde egen terapeutiske rolle med placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver argumentere teoretisk for eget udviklingsarbejde ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden og udøve dette i relation til udviklingsprojektet kombinere og diskutere ergoterapeutisk paradigme relateret til rolle, faglig formåen og holdninger i fagudøvelsen tilpasse og argumentere for metoder og redskaber i praksisforskning til kvalitetsudvikling, organisering, formidling og dokumentation af ergoterapeutiske ydelser indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering evaluere mestring af egen faglig formåen i forhold til egne læringsmål i relation til klinisk undervisning og udviklingsprojekt, der ud fra formulerer læringsbehov som demonstrerer progression i læring Indhold i modulet og ECTS point Fag ECTS Workload oad Ergoterapi 7,5 210 Videnskabsteori og videnskabelig metode 1 28 Klinisk undervisning VI 6,5 182 I alt 15 ECTS 420 Studieformer i modulet Lektioner /lærerstyret undervisning: Forelæsning, dialogbaseret undervisning, problemorienteret projektarbejde Åben rådgivning Vejledning Klinisk undervisning Timer/studenterstyret undervisning: Studietimer Problemorienteret projektarbejde Forberedelse Sparring i studiegrupper 2
Undervisningsplan for f ergoterapi modul 12 Hold ERG 510 Forudsætninger: Pensum og opgaver fra teoretisk og klinisk undervisning modul 1-11. Læringsudbytte Den studerende kan Dato Emne Litteratur Lektioner / studietimer reflektere over ledelse i relation til ergoterapeutiske arbejdsopgaver indenfor det sociale og sundhedsfaglige område herunder: redegøre for og anvende forskellige forandringsmodeller i organisationer 22.04.13 Introduktion til Modul 12 Retningslinjer for modulprøve Etablering af studiegrupper Introduktion til klinisk 22.04.13 undervisning og samarbejdsaftale Forandring i organisationer 22.04.13 Organisationsudvikling - Den lærende organisation mm. Rollen som forandringsagenter Forandringsmodeller Modstand og forsvar Modulbeskrivelse for modul 12 Madsen AJ, Kaslund M & Sørensen K 2011, Professionsdidaktiske metoder på ergoterapeutuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen UC Lillebælt, s 12 21, Lokaliseret 02.04.13: http://ucl.dk/wpcontent/uploads/2012/02/103762.professionsdi daktiske-metoder-april-2011.pdf d.09.10.12 Modulbeskrivelse modul 12 undervisningsplan for klinisk undervisning. Individuel studieplan og ark til modul 12 Mainz et al. 2011: 333-347 Mach-Zagal og Poulsen 2011: 125-154 (kompendium) Bakka og Fivelsdal 2010: 314-359 (kompendium) 3 lektioner 1 lektion 3 lektioner 3
kan analysere forandringer i sundhedspraksis kan argumentere for valg af egen rolle og forandringstiltag i ergoterapeutisk praksis kan analysere og diskutere modstand mod forandring evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring 23.04.13 Introduktion til individuelt studieplan og spørgsmål vedr. samarbejdsaftale i klinisk Individuel studieplan - Ark til praksisudvikling og til klinisk undervisning Modul 12 på Fronter Modulbeskrivelse modul 12. 1 lektion 23.04.13 Studietid i grupper Udarbejdelse af kontakt for studie og 2 studietimer sparringsgrupper. Evaluere egen faglige formåen i relation til dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring i relation til at bidrage til og anvende forskellige former for gruppearbejde 24.04.13 Studietid Orienter dig i oplysninger vedr. eget kliniske undervisningssted og de ergoterapeutiske opgaver og intervention indenfor praksisområde, som dit kliniske undervisningssted tilhører. 25.04.13 Oplæg til studietid og arbejdet i Madsen Anette J, Marianne Kaslund og Kirsten grupper på baggrund modulets Sørensen (2011) Professionsdidaktiske metoder hidtidige undervisning på Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt. s.12-21 Praksis og problembaseret Fokus: forberedelse af projektarbejde : http://ucl.dk/wpcontent/uploads/2012/02/103762.professionsdi projektarbejdet og klinisk undervisning daktiske-metoder-april-2011.pdf d.09.10.12 Orienter Jer i oplæg på Fronter. Anvendelse af teori fra foregående teori Studietid i grupper undervisning om ledelse og kvalitetssikring som 4 studietimer 1 lektion 3 studietimer 4
forberedelse til klinisk undervisningssted. Oplæg til refleksion med vejledning d. 1. maj 2013 vurdere samfundsudviklingens betydning, nationalt og internationalt for dokumentation og kvalitetsudvikling af de ergoterapeutiske ydelser 25.04.13 Kvalitetsudvikling Den danske kvalitetsmodel Akkreditering MTV i den samfundsmæssige Mainz et al. 2011: 19-33, 216-221, 249-275 Hartvig B., Hjortbak E. og Kristensen H.K. 2007: kap. 22. kvalitetsudvikling i relation til ergoterapi I: Borg et al. Basisbog i ergoterapi.2.udgave. Munksgaard Danmark. 3 lektioner herunder: har kendskab til og kan anvende DDKM i relation til ergoterapeutisk praksis kan illustrere forståelse for betydningen af akkreditering i ergoterapeutisk praksis har kendskab til og kan demonstrere forståelse for kontekst Orienter jer i MTV på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.sst.dk/mtv Eksempler på DDKM standarder udarbejdet inden for ergoterapi inddrages i undervisningen og orienteres om på Fronter. http://www.ikas.dk/sundhedsfaglig/sygehuse/2.- version.-akkrediteringsstandarder-forsygehuse.aspx MTV i relation til ergoterapeutisk praksis reflektere over ledelse i relation til ergoterapeutiske arbejdsopgaver indenfor det sociale og sundhedsfaglige område prioritere og udøve ergoterapeutisk indsat i forhold til borgeren, i de institutionelle 29.04.13 Ledelse: Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver. Stanton S, C Kramer & T Thompson-Frason (2002) Kap.5. Tilrettelæggelse af ergoterapeutiske ydelser. I: Townsend (Red) (2002) Fremme af Menneskelig aktivitet. (Kompendium) Mainz et al 2011. Kap. 18. Kvalitetsledelse. Kann ledelse forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser? I: Mainz et al. Kvalitetsudvikling i praksis. 4 lektioner 5
rammer og ressourcer. mestre, Reflektere over og forholde sig kritisk til terapeutisk rolle, faglige krav og holdninger i fagudøvelsen og sammenholde med placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Munksgaard Danmark Væskthus for ledelse 2008. Kodeks for god ledelse. http://www.lederweb.dk/dokumentarkiv/publikati oner/kodeks-for-god-ledelse/ Birkedal H, M. Hvestendahl. Og D. Dabeltsen. 2011: kap. 16. Kliniske mikrosystemer. I: Mainz et al. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark Supplerende: Townsend et al (2008). Kap 4 Muliggørelse: Ergoterapiens kernekompetence. I: Townsend E og Helen Polatajko (Red) (2008) Menneskelig aktivitet II. Munksgaard Danmark. s.142-200. (indholdets s.169-200 Townsend et al (2011). Introducing the Leadership in Enabling Occupation (LEO) Model. Canadian Journal of Occupational Therapy. October 2011, 78(4) p.255-259 (Kompendium) Borg T og Vinding K. 2007: Kap. 27. Ergoterapifagets professionalisering. I: Borg et al. 2008: Basisbog i ergoterapi. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udgave. Munksgaard Danmark. 29.04.13 Introduktion til modul 14 Retningslinjer for bacheloropgaver 4 lektioner 30.04.13 Studietid Anvendelse af teori fra foregående teori undervisning om ledelse og kvalitetssikring som 5 studietimer 6
forberedelse til klinisk undervisningssted. 01.05.13 Vejledning (halvt hold) Refleksion i forhold til de enkelte kliniske undervisningssteder, som forberedelse til klinisk undervisning Oplæg til refleksion med vejledning d. 1. maj Madsen Anette J, Marianne Kaslund og Kirsten Sørensen (2011) Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt. s.7-12 Refleksion. Lokaliseret d. 02.04.13 http://ucl.dk/wpcontent/uploads/2012/02/103762.professionsdi daktiske-metoder-april-2011.pdf Modul beskrivelse for modul 12 2 lektioner (på halvt hold) 01.05.13 Ergoterapi for alle 2 lektioner 02.05.13 Studietid 7 studietimer Anvende, formulere ideer og bidrage til udviklingsarbejde i 03.05.13 Udviklingsarbejde i praksis Projektstyring Dahlerup, H og Sørensen, TH, 2010, Projektledelse i sundhedsvæsenet fra ide til 4 lektioner praksis. resultat,1. udgave 1. oplag, Gads forlag,15 129. Begrunde og argumentere teoretisk for eget udviklingsarbejde ud fra praksis- udviklings- og forskningsviden. Mac A & Ejlskov 2009 `Ledelsesprocesser` I: Mac A & Ejlskov, Projekt kompetence, 1. oplag, 1. udgave Hans Reitzels forlag, København s. 189 207 (kompendium) Reflektere over egen rolle i forhold til projektstyring. 7
03.05.13 Studietid 4 studietimer Se retningslinjer for klinisk Uge 19, Klinisk undervisning Retningslinjer for klinisk undervisning undervisning. 20, 21, 22 Individuel studieplan Formulere ideer og bidrage til 03.06.13 Kritisk refleksion Madsen Anette J, Marianne Kaslund og Kirsten 1. lektion udviklingsarbejde i praksis som kan forbedre og udvikle Oplæg til fælles refleksionsrum Sørensen (2011) Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen University College forståelsen af aktiviteters Lillebælt s.7-12. betydning for sundhed og livskvalitet http://www.ucl.dk/content/dk/grunduddannelse/ ergoterapeut/studieformer/undervisningsformer begrunde og argumentere teoretisk for egen udviklingsarbejde ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden mestre, reflektere over og forholde sig kritisk til terapeutisk rolle, faglig formåen og holdninger i fagudøvelsen 03.06.13 Fælles reflektions rum primært i relation til formulering af de problemstillinger de studerende arbejder med samt efter behov Wackerhausen Steen (2008) Refleksion I praksis. Skriftserie Nr.1/2008. Institut for Filosofi og Idéhistorie. Århus Universitet s. http://ruml.au.dk/fileadmin/www.ruml.au.dk/skrif tserier/refleksion_i_praksis/wackerhausen.pdf (indholdet s.14-18 skal læses så du kan bruge det aktivt i undervisningen) Rokkjær Åge (2009) Pædagogik refleksion og faglighed. S.299-300 (kompendium) 3 lektioner Lindahl Marianne og Carsten Juhl (2009) Den sundhedsvidenskabelige opgave s. 42-47 04.06.13 Studietid i grupper Oplæg vedr. anvendelse af praksisforskningstilgang i praksisudvikling 2 studietimer 8
redegør og argumentere for brug af praksisforskning som strategi for kvalitetsudvikling, organisering, formidling og dokumentation af ergoterapifaglige ydelser indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering. udvikle og formulere plan for implementering i. 04.06.13 Praksisforskning som strategi Borg, T, Bundgaard, KM og Rasmussen, J 2007 Praksisforskning kap. 21 s. 660-677 I: Borg T et al. Basisbog i ergoterapi.2.udgave. Munksgaard Danmark. Borg, T 2010, Viden i Praksis. I: K Thorgaard, M Nissen & UJ Jensen (red), Viden, virkning og virke forslag til forståelser i sundhedspraksis, Roskilde Universitets forlag, 1. udgave s. 197 231 (kompendium) 2 lektioner 04.06.13 Studietid Arbejde med praksisudvikling. 4 studietimer 06.06.13 Studietid Arbejde med praksisudvikling. 7 studietimer diskutere innovative og iværksættende strategier i forhold til udvikling af den 07.06.13 Innovative arbejdsformer og strategier Fra ide til handling Bason 2007: 183-213 (kompendium) Byrge og Lund 2010: 80-96 (kompendium) 5 lektioner ergoterapeutiske indsats herunder: har kendskab til innovativ didaktik og metode kan identificere implementering og iværksættende strategier. Anvendes evt. i undervisningen: Center for kvalitetsudvikling 2009: Tænk anderledes. 1. udgave. Center for kvalitetsudvikling. Region Midtjylland. (gruppesæt på biblioteket) innovationskrævende problemstillinger indenfor ergoterapien kan anvende innovative og entreprenante metoder og 9
redskaber i opgaveløsningen kan generere og udvikle innovative løsninger i samarbejde med offentlig og/eller privat praksis kan iværksætte løsninger som skaber værdi/kvalitet for borgeren og den pågældende institution kan evaluere iværksatte løsninger begrunde og argumentere 10.06.13 litteratursøgning Brandt Å & Winding K (2007) Søgning og 1 lektioner teoretisk for egen udviklingsarbejde ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Søge forskningslitteratur, der vedrører den enkeltes praksis udviklingsfokus søgeord og kilder vurdering af ergoterapirelevant forskning. Kap. 24 s. 754-783 I: Borg T et al. Basisbog i ergoterapi.2.udgave. Munksgaard Danmark. Hagen KB et al (2008) Evidensbaseret praksis Kap.4. At søge efter evidens (Kompendium) begrunde og argumentere 10.06.13 Studietid: Brandt Å & Winding K (2007) Søgning og 2 studietimer teoretisk for eget udviklingsarbejde ud fra Arbejde med litteratursøgning vurdering af ergoterapirelevant forskning. Kap. 24 s. 754-783 I: Borg T et al. Basisbog i praksis-, udviklings- og ergoterapi.2.udgave. Munksgaard Danmark. forskningsbaseret viden begrunde og argumentere 10.06.13 Workshop: Brandt Å & Winding K (2007) Søgning og 1 lektioner teoretisk for egen udviklingsarbejde ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Søge forskningslitteratur, der vedrører den enkeltes praksis udviklingsfokus vurdering af ergoterapirelevant forskning. Kap. 24 s. 754-783 I: Borg T et al. Basisbog i ergoterapi.2.udgave. Munksgaard Danmark. 10
udvælge, forklare og begrunde 11.06.13 Metoder og redskaber til Hiim, H & Hippe, E. (2007):Læring gennem 2 lektioner formidling til praksis og ved formidling af oplevelse, forståelse og handling. 2. udgave, videndeling i relation til praksisudviklingsprojekt Gyldendal ergoterapifaglige ydelser inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering Jensen, Rune L. (2012): Poster design. Lokaliseret den 02.04.13 på http://www.biotechacademy.dk/bioindex/poster.a spx Jørgensen, Torben (2007): Præsentation og publikation. I Klinisk forskningsmetode, 2. udgave, Munksgaard Danmark (kap. 12) formulere og bidrage til 11.06.13 Implementering af Attrup, M.L og J.R. Olesson, 2009, kap. 8 s. 261 1 lektion udviklingsarbejde i praksis, der praksisudviklings 283 ( kompendium) kan forbedre og udvikle forståelsen af aktiviteters betydning for sundhed og Ravn B, P Rhode og Toke Bek 2011 s 333-347: I: Mainz, J et al 2011 (red). livskvalitet i relation til aktivitet og deltagelse kombinere og diskutere ergoterapeutisk paradigme relateret til rolle, faglig formåen og holdninger i fagudøvelsen. 12.06.13 Workshop: Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling. Hvad er ergoterapi i jeres praksisudviklingsarbejde? (emne relaterer sig til diskussion og perspektivering) Townsend et al (2008). Kap 12. Faglig ansvarlighed i forhold til at muliggøre betydningsfulde aktiviteter: Opdagelse af muligheder. I: Townsend E og Helen Polatajko (Red) (2008) Menneskelig aktivitet II. Munksgaard Danmark. s..404-425 Væksthus for ledelse 2008. Ledelse uden grænser http://www.lederweb.dk/dokumentarkiv/publikati oner/ledelse-uden-granser 2 lektioner 11
Supplerende: Borg T og Vinding K. 2008: Kap. 27. Ergoterapifagets professionalisering. I: Borg et al. 2008: Basisbog i ergoterapi. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udgave. Munksgaard Danmark. Reflektere over egen 12.06.13 Åben rådgivning: Retningslinjer for praksisudvikling 2 lektioner læringsbehov ved brug af åben rådgivning Modulbeskrivelse modul 12 (halvt hold) 12.06.13 Studietid Arbejde med praksisudviklings projekt 12 studietimer 13.06.13 Aflevering af 1. udgave af + praksisudviklingsopgave mandag 14.06.13 den 17. juni kl. 08.00 på fronter Se retningslinjer for klinisk undervisning 17, 18, 19 20 juni 2013 Klinisk undervisning udvælge, forklare og begrunde formidling til praksis og ved videndeling i relation til ergoterapifaglige ydelser inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering 21.06.13 Vidensdeling Retningslinjer for praksisudvikling. Invitation af praksis, studerende m.v. Formidling af praksisudvikling. 4 lektioner 24.06.13 Introduktion til modul prøve Retningslinjer for intern prøve modul 12 2 lektioner 24 + 25.06.13 Studietid: 14 studietimer 12
Reflektere over egen læringsbehov ved brug af åben rådgivning Arbejde med intern modul prøve 26.06.13 Åben Rådgivning Pensum fra hele modulet - praksisudviklingsprojekt 3. lektioner 26.06.13 + 27.06.13 + 28.06.13 Studietid: Arbejde med intern modul prøve 16 studietimer Se retningslinjer for intern prøve modul 12 28.06.13 Aflevering af Intern modulprøve på fronter. Kl.12.00 Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning: Dialogbaseret undervisning. Problembaseret projektarbejde Vejledning Åben rådgivning Klinisk undervisning Timer/studenterstyret undervisning: Studietimer arbejde med praksisudvikling 13
forberedelse. Klinisk undervisning Evalueringsform/Bedømmelse Ergoterapi i modul 12 bedømmes ved en individuel intern prøve. 14
Undervisningsplan for Videnskabsteori og videnskabelig metode i modul 12 Forudsætninger: Den viden og erfaring den studerende har fået fra videnskabsteori og videnskabelig metode fra tidligere moduler i uddannelsen. Læringsmål Den studerende: Emne Dato Litteratur Lektioner/ studietimer har kendskab til og kan anvende Den videnskabelige systematik 23.04.13 Lindahl, M & Juhl, C, 2010 Den 4 lektioner videnskabelig systematik i Sundhedsvidenskabelige opgave vejledning praksisudvikling kan vurdere egen rolle som forandringsagent i et videnskabsteoretisk perspektiv Videnskabsteori og metode i relation til udviklings- og forandringsprocesser og værkstøjskasse. 2. udgave Fadl s forlag, København S. 41 102 Hagen et al. 2008: 273-292 (kompendium) Videnskabelige studier kan inddrages i kan argumentere for brug af metoder til udvikling af ergoterapeutisk praksis Forforståelse og positionering i forhold til at være forandringsagent undervisningen og orienteres om på Fronter. kan redegør og argumentere for Metoder og redskaber i 24.04.13 Taylor, Renee, R, Yolanda Susrez-Balcazar, 3 lektioner metoder og redskaber i praksisforskning med inddragelse Kirsty forsyth og Gary Kielhofner (2006) praksisforskning til af brugerperspektiv Participatory Research in Occupational Therapy kvalitetsudvikling, organisering, s. 618-631 I: Kielhofner Gary ( 2006) formidling og dokumentation af Research in Occupational Therapy Methods of ergoterapeutiske ydelser indenfor Inquiry for Enhancing Practice, F.A Dacis sundhedsfremme, forebyggelse, Company (kompendium) habilitering og/eller rehabilitering. Borg, Tove, Karen Marie Bundgaard og Jette Rasmussen (2007) Praksisforskning kap. 21 s. 647 660 I: I: Borg et al. Basisbog i ergoterapi.2.udgave. Munksgaard Danmark. Borg,T 2003,`Brugernes perspektiv på egen livsførelse under rehabilitering og 15
tværfaglighed, Norske ergoterapeut, 2003, nr. 11 s. 24-27 (kompendium) Mainz et al: 2011: kap. 8 kan redegøre for metoder til Videnskabsteori- og metode i 30.04.13 Borg T. og Brandt Å. 2007: kap. 23. 3 lektion kvalitetsudvikling, organisering, relation kvalitetsudvikling Forskningsbaseret ergoterapi I: Borg et al. formidling og dokumentation af Videns interesser i sundhedsfaglig Basisbog i ergoterapi.2.udgave. Munksgaard ergoterapifaglige ydelser indenfor praksis Danmark. sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering Evidens og evidensbaseret praksis Lindahl, M & Juhl, C, 2010 Den Sundhedsvidenskabelige opgave vejledning herunder: og værkstøjskasse. 2. udgave Fadl s forlag, kan diskutere evidens i København S. 41 102 ergoterapeutisk praksis Hagen et al. 2008: 17-29 (kompendium) kan analysere kvalitetsudvikling i Videnskabelige studier kan inddrages i et videnskabsteoretisk perspektiv undervisningen og orienteres om på Fronter. kan udlede forskellige videns interesser i sundhedsfaglig praksis kan sammenholde kvalitative og Forholdet mellem kvantitative og 11.06.13 Lauritsen og Elsass 2010: 233 255 2 lektioner kvantitative metoder kvalitative metoder (kompendium) kan redegøre for centrale forskelle Kvantitative og kvalitative tilgange Dalland O. 2007 Metode og oppgaveskrivning mellem kvantitative og kvalitative til kvalitetsudvikling og for studenter. Gyldendal. 4. udgave. s. 82-85 tilgange til kvalitetsudvikling og dokumentation dokumentation Videnskabelige studier kan inddrages i undervisningen og orienteres om på Fronter. Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning 16
Dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning Arbejde med projekt Forberedelse Evalueringsform/Bedømmelse: Bedømmelse af videnskabsteori og videnskabelig metode indgår i den individuelle interne prøve for modul 12. 17
Retningslinjer for Praksisudvikling. modul 12 - Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi og klinisk undervisning VI. (se modulbeskrivelse for mål for læringsudbytte) Tidsperiode for udviklingsforløbet: Strækker sig over hele modul 12 både den teoretiske og kliniske undervisning. Praktisk tilrettelæggelse Der dannes studiegrupper på 4-5 studerende ved introduktion til modul 12. Studiegrupperne dannes ud fra beslægtede organisatoriske områder relateret til de studerendes kliniske undervisningssteder. I den kliniske undervisning arbejdes individuelt med praksisudvikling efter aftale med det kliniske undervisningssted. Studiegruppen fungerer i løbet af den kliniske undervisningsperiode som sparringsgruppe. Sparring kan ske i løbet af den kliniske undervisningen ved, at gruppen mødes, via chat-forum på fronter eller andet aftalt. Studiegruppen aftaler inden de går i klinisk undervisning forventninger og fremgangsmåde for sparring. Efter klinisk undervisning, arbejdes fortsat individuelt, med mulighed for møder i sparringsgruppe og åben rådgivning. Den studerende udarbejder i den kliniske undervisning en samarbejdsaftale med den kliniske underviser/udviklingskonsulent i forhold til område for praksisudvikling. (se undervisningsplan for klinisk undervisning). Formidling til det kliniske undervisningssted i den 2. kliniske undervisningsperiode forberedes individuelt, med input fra sparringsgruppe og relevante personer i klinisk undervisning. Til vidensdeling på uddannelsen udarbejder den studerende en poster, som kan forberedes i samarbejde med sparringsgruppen. Posteren kan også anvendes ved formidling i den kliniske undervisning. A) Introduktion Forløbet for praksisudvikling introduceres ved modulstart og studiegrupper dannes. Studiegrupperne planlægger arbejdet med praksisudvikling og indgår aftaler om sparring i modul 12. ( Se udleveret Samarbejdsaftale i opgavegrupper ) Den enkelte formulerer personlige læringsmål i den individuelle studieplan (faglige, sociale samt lærings- og udvikingsmål) i 1. til praksisudviklingsforløbet 2. til den kliniske undervisning. Læringsmål til kliniske undervisning tages op i forbindelse med klinisk undervisning (se individuel studieplan). Læringsmål til praksisudviklingsforløbet indgår som en del af den interne prøve. 18
B) Arbejde med og struktur for praksisudvikling (Der kan vælges mellem to tilgange) (Arbejdet skal ses i samspil med: Undervisningsplan for klinisk undervisning) Problembaseret projekt Problembaggrund I problembaggrund redegøres og defineres der teoretisk for typer af organisationer, ledelsesform, kvalitetsudvikling og dokumentation. Begreberne og teorierne anvendes og sammenholdes konkret til, at underbygge den organisering, kvalitetsudvikling, ledelsesform m.v. der finder sted på det kliniske undervisningssted. Den studerende begrunder og afgrænser problemfeltet, hvor udviklingsprojektet tager sit afsæt. Herunder hvem og hvordan at udviklingsområdet er valg. Problembaggrunden begrundes, der argumenteres og dokumenteres ud fra den tilgængelige viden, forskning, undersøgelser og erfaringer, der er relevant i forhold til problemfeltet. Der udarbejdes en litteratursøgningsprofil (vedlægges som bilag) Den Danske kvalitetsmodel (fremhævet med rødt) Problembaggrund I problembaggrund redegøres og defineres der teoretisk for typer af organisationer, ledelsesform, kvalitetsudvikling og dokumentation. Begreberne og teorierne anvendes og sammenholdes konkret til, at underbygge den organisering, kvalitetsudvikling, ledelsesform m.v. der finder sted på det kliniske undervisningssted. Den studerende begrunder og afgrænser den ydelse, hvor evalueringen/kvalitetsudviklingen tager sit afsæt. Herunder hvem og hvordan ydelsen er valgt. Problembaggrunden begrundes, der argumenteres og dokumenteres ud fra den tilgængelige viden, forskning, standarder, kvalitetsmål m.v. i forhold til ydelsen. Der udarbejdes en litteratursøgningsprofil (vedlægges som bilag) Problemformulering Emne og fokus for udviklingsprojektet udvælges i samarbejde med klinisk underviser tidligt i den første periode af det kliniske undervisningsforløb (se undervisningsplan for klinisk undervisning praksisudvikling). Den studerende opstiller efterfølgende en eller flere problemformuleringer. Derudover formuleres målsætning (formål, mål og succeskriterier) og målgruppe for udviklingsprojektet Metode Tema for evaluering/kvalitetsudvikling Tema for evaluering/kvalitetsudvikling udvælges i samarbejde med klinisk underviser tidligt i første periode af det kliniske undervisningsforløb. Ydelse og kategori for akkrediteringsstandarder benævnes. Der formuleres formål med akkrediteringsstandarden samt hvem, der er ansvarlig for at akkrediteringsstandarden efterleves. Herunder ligeledes hvor i organisationen at akkrediteringsstandarden skal implementeres. Trin 1 i den Danske kvalitetsmodel 19
Projektet planlægges i samarbejde med klinisk underviser. Der argumenteres teoretisk i opgaven for udarbejdelse af projektplan for hele projektperioden. Projektplanen indeholdende en aktivitets- og milepælsplan (vedlægges som bilag). Der foretages en interessent analyse. (vedlægges som bilag) interessentanalysen begrundes teoretisk i opgaven. Der redegøres for den videnskabsteoretiske til gang og metodiske fremgangsmåde, herunder hvor og hvordan dataindsamling er foregået og evt. empirisk data. Planlægning Evalueringen/kvalitetsudviklingen planlægges i samarbejde med klinisk underviser. Der redegøres for planer, retningslinjer, akkrediteringsstandarder, krav til indhold, kvalitetsmål m.v. som forefindes i forhold til den givne ydelse. Det beskrives om de opfylder de krav, der er beskrevet for den givne ydelse på det kliniske undervisningssted. Afdækning af hvem der har ansvar for udarbejdelse af de retningsgivende dokumenter, samt hvor tidssvarende de er. Der redegøres og begrundes kort hvilke teorier/modeller, der er anvendes i diskussion af de vigtigste resultater i projektet. Resultater Resultaterne fra dataindsamlingen præsenteres systematisk i den skriftlige opgave. Trin 2 i den Danske kvalitetsmodel Udføre Der sker en vurdering af, hvor og hvordan de retningsgivende dokumenter, opfyldes, anvendes og er implementeret på det kliniske undervisningssted. Metodisk fremgangmåde for indsamling af videns grundlag for vurdering beskrives. Der tages stilling til, hvorvidt det er muligt at vurdere kendskab til og anvendelse af de retningsgivende dokumenter. Det kan ske i form af observationer, følge møder, læsning af journaler ved ekstern survey. Der redegøres for fremgangsmåde for ovenstående metoder. Diskussion De vigtigste resultater diskuteres og argumenteres ud fra valgte og relevante teorier/modeller samt forskningsartikler. Diskussionen resulterer i en besvarelse af problemformuleringen. Diskussionen munder ud i konkrete forslag til handlingstiltag og implementeringsplan som det kliniske undervisningssted kan arbejde videre med. Trin 3 i den Danske kvalitetsmodel Undersøge Beskriv hvordan det kliniske undervisningssted overvåger kvaliteten af den leverede ydelse ved hjælp af de definerede indikatorer i standardbeskrivelserne. Konklusion og perspektivering Konklusion på problemformuleringen. Perspektiver ved refleksion over hvor besvarelsen af problemformuleringen kan Trin 4 i den Danske kvalitetsmodel Handle Redegør for den ledelsesmæssige beslutning, på baggrund af analyse og vurdering af data fra trin 20
anvendelse overordnet og generelt samfundsmæssigt og ergoterapifagligt i relation til ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling indenfor ergoterapi. 3. Der sker en vurdering af, om der findes en tilfredsstillende kvalitet eller grundlag for en kvalitetsforbedring. Her præsenteres ledelsens handleplan og prioritering og forslag til iværksættelse af tiltag der, hvor der er kvalitetsmangler. Perspektivering Perspektivering af kvalitetsvurderingen og ydelsen i relation til det omgivende samfund, ledelse og dokumentation og kvalitetsudvikling indenfor ergoterapi. Formidling: Beskrivelse af fremgangsmåde for formidling i den kliniske undervisning. (se undervisningsplan for klinisk undervisning og retningslinjer for interne prøve). Herunder dialog og respons på handlingstiltag og implementeringsplan Evaluering Fremgangsmåde og tilgang til evalueringen af udviklingsprojektet beskrives, med inddragelse af teori vedr. kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Formidling: Beskrivelse af fremgangsmåde for formidling i den kliniske undervisning. (se undervisningsplan for klinisk undervisning og retningslinjer for interne prøve). Herunder dialog og respons på handleplan for forslag til iværksættelse af tiltag. Evaluering Selvevaluering i relation til individuel studieplan i forhold til praksisudviklingsforløbet.. Selvevaluering i relation til individuel studieplan i forhold til praksisudviklingsforløbet. Formidling feedback og refleksion: Første udkast til skriftlig rapport fylder i alt 14.000 anslag incl. mellemrum. Indholdsbeskrivelse, litteraturliste, søgeprofil samt bilag indgår ikke i anslag. (krav om bilag se retningslinjer for intern prøve) Den første skriftlige rapport afleveres i en fælles mappe på fronter senest første mandag morgen kl. 8.00 i 2. kliniske undervisning periode Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet ifølge Binko (SDU 2011). To mundtlige formidlinger: 1. På klinisk undervisningssted i forbindelse med 2. kliniske undervisnings periode (se undervisningsplan for Klinisk undervisning) 21
2. Mundtlig vidensdeling på uddannelsen præsenteres ved en posterudstilling. De studerende sørger for organisering af posterudstillingen med indretning af rummet, kaffe m.v.. Den enkelte studerende går i dialog og præsenterer sin poster for interesserede deltagere. Deltagerne og vejledere har mulighed for at spørge ind til præsentationen. Deltagelse ved vidensdeling på ergoterapeutuddannelsen: Studerende fra holdet, ledere og ergoterapeuter fra praksis, modul 10 studerende, undervisere på uddannelsen Studerende er ansvarlige for invitation af de kliniske undervisningssteder om at deltagelse. Posterne præsenteres i fælleslokaler på Blangstedgaardsvej. Vejledning og åben rådgivning Der tilbydes løbende i den teoretiske undervisning vejledning samt åben rådgivning og i den kliniske undervisning vejledning i forhold til arbejdet med praksisudvikling. Den skriftlige rapports sammenhæng med intern prøve. Projektet indgår som en del af den interne prøve. Se retningslinjer for intern prøve modul 12. 22
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern eksamen modul 1-9 Fagelementer inden for ergoterapi, klinisk undervisning og relaterede vidensfag i modul 1-11 og den forud liggende teoretiske undervisning i Modul 12. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 12 Læringsmålene for den kliniske undervisning første periode 4 uger Den studerende kan: 1. fastsætte, prioritere og udføre ergoterapeutisk intervention i forhold til udvalgte klienter ifølge stedets standarder (f.eks. forløbsbeskrivelser, kliniske retningslinjer, sikkerhedsretningslinjer) og andre indsatser 2. dokumentere egen ergoterapeutisk intervention ifølge stedets dokumentationspraksis 3. redegøre for stedets dokumentationspraksis - metoder og redskaber 4. beskrive og reflektere over organisations- og ledelsesopbygning samt funktion i relation til egne ergoterapeutiske indsatser. (f.eks. politikker, organisering af tværfaglige og monofaglige ydelser, ledelsesmæssige forhold og økonomi) 5. beskrive og dokumentere de aktiviteter, som den studerende anvender i relation til en bestemt klient, samt formulere og reflektere over ideer, der kan bidrage til udvikling af de anvendte aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for klienten 6. beherske, reflektere over og forholde sig kritisk til terapeutisk rolle, faglig formåen og holdninger i fagudøvelsen med inddragelse af teori (f.eks. vedr. sundhed og livskvalitet) 7. redegøre for og begrunde valg af et udvalgt udviklingsområde på det kliniske undervisningssted og relatere det til den ergoterapeutiske indsats, stedets organisation og ledelsesfunktion 8. identificere egne faglige, sociale lærings- og udviklingsbehov 9. evaluere egen faglig formåen og demonstrere progression i læring Læringsmålene for den kliniske undervisning anden periode 4 dage Den studerende kan: 10. afslutte ergoterapeutisk intervention i relation til klientarbejdet på det kliniske undervisningssted 11. formidle og argumentere for eget forslag til udvikling af det udvalgte udviklingsområde på det kliniske undervisningssted, ud fra praksis - udviklings- og forskningsbaseret viden 12. formidle og begrunde skitse/plan for implementering 13. formidle og begrunde valg og anvendelse af metoder til kvalitetsudvikling i den konkrete praksis 14. reflektere over eget forslag til innovative og/ eller iværksættende strategier til udvikling af det udvalgte udviklings område i relation til det kliniske undervisningssted 15. i dialog med praksis - vurdere praksisudviklingens betydning for stedets dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske ydelse 16. beskrive og argumentere for anvendte metoder i en konkret formidlingssituation 23
17. reflektere over og forholde sig kritisk til egen rolle, faglig formåen og holdninger ved formidling på det kliniske undervisningssted 18. evaluere egen faglig formåen og herudfra identificerer egne læringsbehov i relation til udvikling af praksis samt ledelse af udviklingsarbejde i praksis Overordnet indhold og struktur i den kliniske undervisning I den kliniske undervisning arbejder den studerende med ergoterapeutisk intervention i relation til klienter/målgruppe på det kliniske undervisningssted samt stedets organisation, ledelse og dokumentation i relation til det ergoterapeutiske arbejde. Dette gøres primært i den første kliniske undervisningsperiode, men afrundes i den 2. periode. Derudover arbejder den studerende med et praksisudviklingsprojekt, som løber igennem hele modulet. Den studerende overvejer interesser og udviklingsmuligheder før kliniske undervisning. Et konkret udviklingsområde afklares og vælges i samarbejde mellem det kliniske undervisningssted og den studerende i den første kliniske undervisningsperiode, hvor også dataindsamling foretages. Den studerende arbejder videre med praksisudviklings projektet i undervisningen mellem de to kliniske undervisningsperiode, og den studerende formidler og overdrager resultatet af praksisudviklingsprojektet til det kliniske undervisningssted i den anden kliniske undervisningsperiode. Indhold i den kliniske undervisning - første periode (4 uger) Ved start Introduktion til det kliniske undervisningssteds ansvarsområde med fokus på målgrupper, afgrænsning af det ergoterapeutiske ansvarsområde, præsentation af samarbejdspartnere, organisation, ledelse, dokumentation og udviklingspolitik. Gennemgang af undervisningsplanen for den kliniske undervisning. Den kliniske underviser tydeliggør mulighederne for den studerendes arbejde med læringsmål og hvordan klientarbejde, ledelsesdeltagelse og udviklingsprojekt kan fordeles på det kliniske undervisningssted, så den studerende kan arbejde med målsætningerne indenfor alle 3 områder. F.eks. hvordan det selvstændige klientarbejde er muligt eller hvordan den studerende kan blive involveret i ledelsesarbejdet. Den studerendes individuelle studieplan og forventninger drøftes og i fællesskab udarbejdes et individuelt studieforløb for den studerende. Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for den intervention, som udføres af den studerende. Ved afslutning Evaluering af den studerendes kliniske undervisningsforløb ift. det aftalte individuelle studieforløb. Der følges op på aftaler vedrørende formidling, anden overdragelse og afrunding af udviklingsprojektet. Der laves aftaler vedrørende øvrigt indhold i 2. kliniske undervisningsperiode. Klientarbejde 24
I samarbejde med den kliniske underviser udvælges det klientarbejde og relaterede opgaver, som den studerende kan udføre og indgå i. Organisering og samarbejdspartnere aftales. Den studerende vælger, prioriterer, planlægger og udøver ergoterapeutisk intervention indenfor rammerne på det kliniske undervisningssted, samt udfører relaterede opgaver og dokumentation. Den studerende anvender stedets dokumentationsredskaber og undersøger baggrund for valg af redskaber og anvendelse. Den studerende redegør for og forholder sig kritisk til eget ergoterapeutiske indsat. Derudover reflekteres over hvilke andre muligheder, der er i organisationen for denne ergoterapeutiske indsats Dette gøres i samspil med den kliniske underviser eller anden nøgleperson. Den studerende redegør for det kliniske undervisningssteds muligheder for at løse en udvalgt ergoterapeutisk opgave, herunder brug af aktivitet. Derudover reflekteres over muligheder for løsning af stedets ergoterapeutiske opgaver ift. f.eks. rammer og evidens / best practice. Dette gøres i samspil med den kliniske underviser eller anden nøgleperson. Organisation, ledelse og dokumentation I samarbejde med klinisk underviser og leder tilrettelægges opgaver, som den studerende indgår i. Den studerende følger lederen i relevante møder og opgaveløsning og sætter sig ind i ledelsesopgaver, organisations- og ledelsesstruktur på stedet. Den studerende udfører udvalgte arbejdsopgaver knyttet til institutionens/afdelingens drift og virke f.eks. undervisning, mødeafvikling, telefonvagt med ergoterapeutisk relevans. Praksisudvikling Påbegyndes i starten af den første kliniske undervisningsperiode. Valg af udviklingsområde og aftaler omkring udviklingsprojekt og formidling Den studerende vælger i samarbejde med den kliniske underviser et udviklingsområde, med relevans for det kliniske undervisningssted og for den studerendes læring. Den studerende diskuterer mulige målgrupper og nøglepersoner med den kliniske underviser. Den studerende formulerer en problemformulering, som diskuteres og afgrænses i samarbejde med den kliniske underviser. Problemformuleringen kan have et ergoterapeutisk fokus eller et tværfagligt fokus, som er relateret til ergoterapi. Den kliniske underviser afklarer i samarbejde med ledelse, nøglepersoner og den studerende konkrete muligheder for: Indhentning af informationer og data til udviklingsarbejdet. Indhentning af praksisstedets erfaringer generelt med udviklingsarbejde. Diskussion af muligheder for implementering af det valgte udviklingsområde, ud fra stedet generelle erfaringer med udviklingsarbejde. Konkrete aftaler om afvikling af anden periode klinisk undervisning (4 dage) Den studerende og den kliniske underviser aftaler rammer for formidling af opgaven i den anden periode klinisk undervisning. Aftalen omfatter bl.a. målgruppe, formidlings dato, tid og nøglepersoner samt tidsramme for sparring mm. 25
Den studerende beskriver ovenstående aftaler i en samarbejdsaftale, som underskrives af begge parter. Udvælgelse, diskussion og vejledning har et omfang af ca.2 timer. Nøglepersoner er f.eks. klinisk underviser, leder, udviklingsterapeut, ergoterapeut indenfor det udvalgte område. Indsamling af informationer Den studerende indsamler relevante data og dokumenter fra det kliniske undervisningssted ifølge de indgåede aftaler. Den studerende udarbejder et uddybet notat, der indeholder: En beskrivelse af det udvalgte udviklingsområde og begrundelser for fokus og afgrænsning. Refleksioner vedrørende behov og mål for udvikling med udgangspunkt i den studerendes kliniske undervisningsforløb En beskrivelse af og refleksion over organisations- og ledelsesfunktion i forhold til egne ergoterapeutiske arbejdsopgaver og processer. Refleksioner vedrørende hvordan udviklingsområdet er relateret til organisation, ledelsesfunktion og den ergoterapeutiske intervention på det kliniske undervisningssted. Notatet udarbejdes uden vejledning, og udenfor de 30 timer i klinisk undervisning. Dataindsamlingen til udviklingsarbejdet og notatet påbegyndes tidligt i det kliniske undervisningsforløb. Det uddybende notat og samarbejdsaftale bringes med til det videre projektarbejde på uddannelsen, som en del af grundlaget for arbejdet med modulprøven. Den kliniske underviser eller nøgleperson og den studerende diskuterer indholdet i notatet, bl.a. for at afklare forskelle i forståelsen af udviklingsområdet (ca. 2 timer). Indhold i den kliniske undervisning - anden periode (4 dage) Opfølgning af tidligere indgåede aftaler for 2. periode Den studerende formidler sit udviklingsforslag til den aftalte målgruppe Diskussion af, feedback på og overdragelse af den studerendes forslag til kvalitetsudvikling og implementeringsplan til nøglepersoner, der er involveret i det udvalgte udviklingsområde. Indhentning af supplerende informationer om det kliniske undervisningssteds organisation, ledelse og ydelser, som kan indgå i den studerendes modulprøve. F.eks. ved at deltage i praksis, samarbejde med nøglepersoner eller indhente skriftlige informationer. Evaluering af læringsmål i den studerendes individuelle studieplan for udvikling af praksis og ledelse af eller implementering af udvikling i praksis Formidling af den studerendes forslag til udvikling af den ergoterapeutiske praksis på det kliniske undervisningssted Den studerende tilpasser formidlingen til målgruppen og skal indeholde: 26
Præsentation af udviklingsområde, baggrund for valg og fokus, samt samfundsmæssig perspektivering. Præsentation af begrundet forslag til udvikling af det valgte område, med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Refleksioner over innovative og /iværksættende strategier i forslaget. Oplæg til diskussion af forslag til videre udvikling og implementering (herunder ledelsesmæssig forankring). Vejledningen til formidlingen vedrører de praktiske forhold, diskussion og feedback på formidlingen og den studerendes faglige læringsbehov i relation til formidlingens indhold og form. Vejledningen har et omfang af ca. 1 time. Diskussionen af den studerendes formidling og af indhold i forslag til udvikling har et omfang af 1-2 timer. Vejledning overordnet gældende for begge kliniske undervisningsperioder Der gives løbende vejledning som retter sig mod: et passende niveau i udfordringerne, f.eks. balance mellem de forskellige opgaver med afsæt i den studerendes behov for støtte og krav til selvstændighed den studerendes terapeutrolle, faglighed og refleksioner over valg og brug af aktiviteter, samt disses indflydelse på klientens sundhed og livskvalitet den studerendes planlægning, udførelse og refleksion over den ergoterapeutiske intervention den studerendes arbejde med at opsøge personer og indgå aftaler i udviklingsarbejdet opfølgning på diskussioner med nøglepersoner den studerendes arbejde med mål for de kliniske undervisningsforløb Den studerende har ansvar for: at arbejde med og reflektere over egne terapeutiske kompetencer at indgå aktivt og med en vis selvstændighed, i arbejdet på det kliniske undervisningssted, og arbejde med at opfylde egne personlige læringsmål, samt læringsmålene i modulbeskrivelsen for den kliniske undervisning at være opsøgende i forhold til at få vejledning, være forberedt til vejledning, samt at deltage i og anvende vejledningen og den undervisning, som eventuelt planlægges på det kliniske undervisningssted. Formelle rammer for den kliniske undervisning: Den kliniske undervisning strækker sig over 2 perioder på henholdsvis 4 uger og 4 dage svarende til 6,5 ECTS point. Den studerende er minimum på det kliniske undervisningssted svarende til 30 timer pr. uge. Den studerende følger arbejdsstedets arbejdstid, herunder ferier og fridage. Den kliniske underviser attesterer i dokumentet Forudsætninger for modulprøve Modul 12. 27
Konsekvensen af fravær på grund af sygdom/graviditet udover 2 arbejdsdage i den kliniske undervisning modul 12 aftales nærmere mellem den studerende, Ergoterapeutuddannelsen og det kliniske undervisningssted. Bedømmelse Den studerendes deltagelse i klinisk undervisning og dokumentation heraf indgår som forudsætninger for den interne prøve modul 12, som er en intern skriftlig prøve afholdt på uddannelsen. 28
Forudsætninger for modulprøve Modul 12 Dokumentation af den studerendes udarbejdelse af samarbejdsaftale og deltagelse i klinisk undervisning i Modul 12 Studerende, navn: Hold: Klinisk undervisningssted: Klinisk underviser: Indhold i mappen: Forudsætning for intern prøve - modul 12 Attesteret af klinisk underviser Første kliniske undervisningsperiode - 4 uger Samarbejdsaftale vedrørende udviklingsområde og fokus er udarbejdet og nedskrevet af den studerende, samt underskrevet af studerende og aftalepartner på det kliniske undervisningssted. Dokumentation for deltagelse i klinisk undervisning Første periode 4 uger Dato: Underskrift: Fremmøde antal dage: Fremmøde antal dage: Dato: Underskrift: Anden kliniske undervisningsperiode - 4 dage Formidling og diskussion af udviklingsforslag Dokumentation for deltagelse i klinisk undervisning Anden periode 4 dage Udført dato Underskrift Fremmøde antal dage: Fremmøde antal dage: Dato: Underskrift: Det er en forudsætning for at gå til modul 12 prøve, at denne formular er underskrevet af klinisk underviser. Den studerende er ansvarlig for at det underskrevne dokument er afleveret elektronisk 29
sammen med eksamensopgaven. Dokumentet scannes ind og lægges som særskilt dokument i afleveringsmappen i Fronter. 30
Retningslinjer for intern prøve modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal prøven være bestået før bacheloreksamen. Desuden henvises til bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Forudsætning for den individuelle interne modul prøve Aflevering af skriftlig rapport vedr. praksisudvikling fra modul 12 og dokumentet Forudsætninger for modulprøve Modul 12 fra kliniske undervisning.(se retningslinjer for klinisk undervisning og retningslinjer for praksisudvikling i modul 12). Samt poster præsentation ved videns deling på uddannelsen. Fremlæggelse af dokumentation for deltagelse i den kliniske undervisning i relation til retningslinjer. Den interne prøves placering og udstrækning. Modulprøven er en skriftlig intern prøve. Den interne prøve placeres i sidste uge af modulet. Start på den interne prøve er mandag i sidste uge af modulet, med en kort introduktion til modul prøve. Den studerende arbejder selvstændigt 2. dag. Der er mulighed for åben rådgivning 3. dag. Den studerende arbejde selvstændigt 4. dag. Aflevering af eksamensopgaven 5 dag kl. 12.00. Den interne prøves indhold. i Udgangspunkt og grundlag for den skriftlige interne prøve er den individuelle skriftlige rapport udarbejdet i modul 12. Den skriftlige interne prøve er en viderebearbejdelse og udvidelse af den individuelle afleverede skriftlige rapport før 2. klinisk undervisning: Praksisudvikling - Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI. Den interne prøve består af den før 2. klinisk undervisningsperiode afleverede skriftlige rapport som viderebearbejdes og derefter udgør et samlet produkt Viderebearbejdelsen omfatter: Evaluering og kritisk refleksion med teoretisk begrundelse over processen og fremgangsmåden i praksisudviklingsforløbet, herunder samarbejdet med praksis. Selvevaluering af egen individuelle studieplan med læringsmål i forhold til praksisudviklingsforløbet. En teoretisk begrundelse for fremgangsmåde og erfaring fra formidlingerne. En udvidet og begrundet implementeringsplan med forslag til praksisudviklingen på baggrund af dialog med kliniske undervisningssted ved formidling og anden feedback f.eks. fra vidensdeling Mulighed for revidering af det tidligere afleverede skriftlige rapport. 31