Kommunerne og det boligsociale arbejde Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent i KL
Formål med oplægget At give indblik i, hvad kommunen er for en størrelse At skabe motivation for at samarbejde med kommunen
5 centrale elementer Kommunernes ressourcer i boligområderne Fokus i kommunerne på samskabelse og innovation. Konkrete samarbejdsmuligheder i kommunen Udfordringer i samarbejdet Kommunernes interesser i at samarbejde
Konkurrence! Kend din kommune Hvem kan nævne flest kommunale medarbejdere fra jeres boligområde? Hver gruppe har 10 minutter til at skrive ned
Opsamling på konkurrencen Der er mange kommunale ressourcer i spil i boligområderne Kommunerne er ikke én men mange aktører
Kommunen er en kæmpe velfærdsfabrik Social velfærd, beskæftigelse og sundhed Uddannelse og kultur Miljø og Planlægning Social støtte til familie og individer Beskæftigelsesindsats og offentlig forsørgelse Plejehjem/plejeboliger Dagpasning Offentlig sundhed: Forebyggelse og rehabilitering. Skolelæge, skoletandlæge, Folkeskole Fritidsaktiviteter og uddannelse Offentlige biblioteker Kulturelle aktiviteter (lokale museer, biografer, teatre, koncerter) Miljø- og Byggetilladelser og tilsyn Affaldshåndtering By- og landplanlægning Vandforsyning /Spildevand Fjernvarm /El/Gas/
Kommunen er en politisk ledet organisation Politisk organisation Byråd Social- og sundhedsudvalg Børne og ungeudvalg Økonomiudvalg Teknik og miljøudvalg Kultur- og fritidsudvalg Borgmester Administrativ organisation Kommunaldirektør Social- og Sundhedsforvaltning Børn og ungeforvaltning Økonomiforvaltning Teknik og miljøforvaltning Kultur- og fritidsforvaltning Udførende enheder som fx skoler, daginstitutioner, sundhedspleje, jobcenter, ældrecenter, familieafdeling, biblioteker, haller, klubber etc.
En ny velfærdsforståelse på vej Den enkelte borger spiller en større og mere aktiv rolle og mange nye ressourcer bringes i spil. Kommunernes kerneopgaver er ikke den faglighed der puttes ind i dem, men den forskel der skabes sammen med borgerne. Fokus på medborgerskab, samskabelse og innovation.
Netværksorganisering i Albertslund Kommune OM nye organisationsformer Albertslund som eksempel Andre? Skanderborg?
Skanderborg 3.0 Kommune 3.0: Udviklingen henimod kommune 3.0 går fra den lukkede, bureaukratiske og hierarkisk opbyggede organisation til at forstå kommunen som et åbent fællesskab bestående af 60.000 aktive borgere med ressourcer.
INSP! - kreativt oplevelseshus i Roskilde INSP! er et borgerdrevet innovations- og byudviklingsprojekt. INSP! er kort for inspiratorium og et kreativt oplevelseshus og -univers, der henvender sig til mennesker i alle aldre. På INSP! er det brugerne, der aktivt skaber fællesaktiviteter som koncerter, værksted, folkekøkken, motion, tilbud til ledige. I INSP! bliver nye løsninger skabt mellem borgere og kommune.
3 nye medarbejdertyper Ressourcedetektor: Identificerer ressourcer hos borgeren, i borgerens netværk, i egen organisation og i det omkringliggende samfund. Medbygger: Bygger løsninger i fællesskab med borgeren og andre, fordi komplekse udfordringer ofte kræver fælles løsninger. Oversætter: Oversætter det abstrakte til tydelig tale og handling. Oversætteren forstår, hvad visionen i organisationen betyder for den måde hun skal kommunikere på. Kilde: Mandag Morgens projekt: Medarbejderroller i fremtidens velfærdssamfund
Lokale samarbejdsmuligheder Lokalråd SSP PSP Frivillighedsområdet (fx 18) Gadeplansmedarbejdere Fremskudte driftsopgaver Relevante afdelinger/enheder i kommunen fx daginstitutioner, skoler og socialcenter. => Kend dine kommunale samarbejdspartnere, se fx på kommunens hjemmeside
Snitflader mellem kommuner og boligorganisationer Styringsdialog Særligt udsatte boligområder initiativaftaler og samarbejdsaftaler Helhedsplaner med boligsocialt indhold Helhedsplaner med fysisk indhold Områdeindsatser Derudover: Boliganvisning/udlejningsaftaler Udsættelser
Hvad oplever I er de største udfordringer i samarbejdet med kommunen? Sum med din sidemand i 5 minutter.
Langsommelig beslutnings- og budgetproces Januar: Endeligt regnskab fra året før. Forår: Næste års budgetproces går i gang. Sidst på foråret: Økonomiaftale mellem KL og regeringen, som udstikker niveauet for kommunernes serviceudgifter. Sommer: Budgetproces fortsætter i kommunen. September: Endeligt årsbudget og overslag for budget for følgende tre år. Oktober: Budget for kommende år vedtages i Byrådet.
Tavshedspligt og udveksling af oplysninger Kommunen må ikke videregive oplysninger om en borger til anden part (Forvaltningsloven 27 og Straffelovens 152-152f) SSP og PSP-reglen jf. retsplejelovens 115 gør det lovligt at dele oplysninger, der ellers er tavshedsbelagte. Men KUN til andre offentlige myndigheder og IKKE til private og derfor heller ikke til boligsociale medarbejdere.
Underretningspligt Alle der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vold og mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen (Lov om Social Service 154) Når kommunen modtager en underretning, iværksætter de en grundig undersøgelse af barnets forhold (en 50 undersøgelse) og vurderer på den baggrund om barnet har behov for støtte. Den, der underretter, er ikke part i sagen, og derfor kan kommunen ikke videregive oplysninger om den videre sag.
Borgerne er myndige Kommunen kan ikke gøre noget, hvis borgeren ikke vil have hjælp, selv om borgeren har brug for det. Der skal meget til før kommunen kan gribe ind med tvang.
Det boligsociale som KAN-opgave Lovgivning definerer kommunernes KAN og SKAL opgaver Eksempler på SKAL-opgaver: Undervisning Dagtilbud Beskæftigelsesindsats Handling på underretninger Eksempler på KAN-opgaver: Erhvervsindsats Gadeplansarbejde Boligsocial indsats
Det giver udfordringer men også muligheder. Hvorfor er kommunerne så stadig interesserede i at samarbejde? Sum med din sidemand i fem minutter.
Det kan det boligsociale arbejde Tidlig og forebyggende indsats Helhedsorienteret tilgang og tværfaglig koordinering Brobygning Platform for kommunikation med borgerne Innovation og metodeudvikling Ved at samarbejde mindsker vi både menneskelige og økonomiske omkostninger.
Hvad fik I med jer? Overblik over kommunen? Motivation til at samarbejde med kommunen?
Fem centrale budskaber Kommunernes bruger mange ressourcer i de udsatte boligområder: Suppler og koordiner dem! Kommunerne tænker i innovation og samskabelse: Inspirer og involver dem! Kommunen har en række oplagte samarbejdsplatforme og samarbejdspartnere: Brug dem! Det boligsociale arbejde er en KAN-opgave: Udnyt frirummet og udviklingsmulighederne. Kommunerne har både økonomisk og menneskelig interesse i at samarbejde: Synliggør det!
Spørgsmål? Tak for ordet!